Skip to main content

Full text of "Johan Frederik Classen, skaber af Frederiksvaerk og stifter af det Classenske fideikommis"

See other formats


^i 



Digitized by the Internet Archive 

in 2010 with funding from 

University of Toronto 



http://www.archive.org/details/johanfrederikclaOOnyro 



JOHAN FREDERIK CLASSEN. 





Fototypi : Pacht & Crone. 



lOHAN FREDERIK CLASSEN, 



SKABER AF FREDERIKSVÆRK 
OG STIFTER AF DET CLASSENSKE FIDEIKOMMIS. 



AF 



C. NYROP. 



MED ET FOTUTYPI OG FLERE TKÆSNIT. 



KJØBENHAVN. 
HOS UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD. 

TRYKT HOS NIELSEN « L Y D I C H L. 
1887. 



Hit;. 



1 min Syslen med den danske Industris Historie har 
det ofte været mig paafaldende, hvor lidt der forelaa om 
Frederiksværk og dets Stifter. Efter en mig i 1881 given 
Anledning besluttede jeg derfor at undersøge, hvad der 
herom kunde oplyses, og Resultatet af mine Efterforskninger 
foreligger i de efterfølgende Blade. Jeg har, som det vil 
forstaas, været særlig opmærksom paa, hvad der angaar 
Generalmajor Classens Forhold til Industrien, men jeg har 
dog samtidig gjort mig ikke ringe Umage for at samle, 
hvad der kunde tjene til Oplysning om hans Person, og det 
Classenske Fideikommis er herved paa den velvilligste Maade 
kommen mig imøde ; men der synes ikke i denne Retning 
at være bevaret noget rigt Materiale. 

Til Forklaring af, at de sidste Aars Litteratur ikke findes 
benyttet her i Bogen, skal det oplyses , at den i alt væsent- 
ligt har ligget færdigtrykt siden Marts 1884; noget betydeligt 
Savn vil dog næppe føles herved. Nogle af Noterne kunde 
t. Ex. være blevne noget udførligere — ogsaa med Hensyn til 
Arkivhenvisninger f Ex. Noten ad S. 318' om Salpetertilvirk- 
ning — hvis de vare skrevne nu, men i det Hele og Store vilde 
Bog-en være bleven den samme. Noterne ere forøvrigt trykte 



samtidigt med Texten, førend Bilagene, saaledes at jeg ikke i 
dem har kunnet henvise til disse. — Hvem der har malet Male- 
riet, som foran er gjengivet i Fototypi, er ikke oplyst; de 
paa Kortet S. 54 til Orientering anbragte Navne ȯster- 
brogade« og »Sortedamssø« findes ikke paa Originalen; 
alle Træsnittene ere udførte i F. Hendriksens xylografiske 
Atelier. 

Til de Mange, der baade her og i Norge velvilligt have 
besvaret mine ikke faa Forespørgsler og i det Hele givet 
mig Oplysninger, er det mig en kjær Pligt herved at bringe 
min Tak. Navnlig maa jeg i saa Henseende vende mig til 
de ved Arkiverne her i Byen og ved Rigsarkivet i Kristiania 
ansatte Embedsmænd, der med aldrig svigtende Redebonhed 
have staaet mig bi. En særlig Tak maa jeg bringe D'Hrr. 
Professor E. Holm og; Oberstløjtnant O. Blom, der have 
givet mig mange nyttige Vink, og endelig maa jeg med 
Paaskjønnelse nævne, at det i det Hele kun er ved det 
Classenske Fideikommis' imødekommende Understøttelse, at 
nærværende Skrifts Fremkomst er bleven mulig. 



Frederiksberg i Maj \\ 



C. Nyrop. 



INDHOLD. 



Barndomshjem og Ungdomsaar i 

Den første Virksomhed 24 

Arresø 58 

Afløbsaaens Fabriker 76 

Frederiksværk skabes 93 

Frederiksværk som Statsanstalt 139 

Frederiksværk som Classens Ejendom 175 

Classen som Godsbesidder 209 

Classens Person, Død og Testamente 245 

Industrihistorisk Baggrund 305 

Bilag 347 

Noter og Anmærkninger I 

Tillæg og Rettelser XLV 

Register XLIX 



I. 

BARNDOMSHJEM OG UNGDOMSAAR. 



1 det 17de Aarhundrede levede en Slægt Clausen i 
Sønderborg paa Als, men det er snart ogsaa Alt, hvad der 
vides om den. Det maa staa hen, om den f. Ex. har hort 
til Kjobmands- eller Haandværksklassen, og det kan her kun 
oplyses, at Claus Clausens 2iaarige Søn Johan Clausen 
1695 blev Organist i sin Fødeby, og at han i Januar 1697 
ægtede Margrete Katrine Sachmann, der var lidt over to 
Aar ældre end han. Hun var født i JJecember 1671, medens 
han var født i Januar 1674. Efter et Ægteskab paa 22 Aar 
døde hun i Februar 1719, og den 45 aarige Enkemand ægtede 
nu den i6de April 1720 Marie Margrete Kruse. I sine to 
Ægteskaber blev han Fader til i Alt 1 1 Børn (4 Sønner og 
7 Dotre), af hvilke dog mindst 3 ikke naaede den voxne 
Alder. Han havde , saa vidt det kan ses , heller ikke den 
Glæde at se nogen af sine Dotre gift, og der er derfor i det 
Hele kun Grund til at nævne de to ældste Born, Sønnerne 
Johan hrederik og Xikolaj , der ere døbte henholdsvis den 
28de November 1697 og den 6te April 1699, og som begge 

I 



bleve Organister som Faderen, Johan Frederik i Kristiania 
og Nikolaj paa Kongsberg. Slægten maa paa en Gang have 
talt tre Organister, ti allerede saa tidligt som 1720 og 1722 
synes Sønnerne at være komne i Embede, og den gamle 
Johan Clausen døde først længe efter, nemlig den 14. Marts 
1755. Han blev noget over 81 Aar gammel' 

Med hans to ældste Sønner maa det imidlertid siges, 
at Slægten væsentlig er flyttet fra Als til Norge, og naar 
der, vistnok sidst i Marts 1768, dør en »Mad. Gassens (!), 
forrige Organist Johan Friderich Classens Enke« i Frederiks- 
hald '\ da tør det muligvis antages, at det er den gamle 
Organist Johan Clausens Enke, der altsaa paa sine gamle 
Dage ogsaa er dragen til Norge, Slægtens Navn blev, som 
vi senere skulle se, lidt efter lidt fra Clausen forandret til 
Classen, og naar hendes Mand kaldes Johan Frederik isteden- 
for alene Johan, er dette simpelhen en Fejl. Slægten er af- 
gjort flyttet til Norge, og denne Flytning er indledet ved 
den ganske mærkelige Begivenhed, at de to Brodre omtrent 
samtidig fik Ansættelse som Organister i næsten den samme 
Egn af Norge. Dette kan selvfølgelig være et Tilfælde, 
men muligvis er det Johan Frederiks venlige Modtagelse i 
Kristiania, der har ladet den yngre Broder faa Lyst til og- 
saa at drage mod Nord, og hermed skulle vi gaa over til 
at fortælle, hvad der vides om hins Ansættelse i Norges 
Hovedstad. 

Paa den Tid, vi her tale om, var Organisten ved Vor 
Frelsers Kirke i Kristiania en gammel, affældig Mand. Han 
hed Christian Rohde, og foruden at være Organist var han 
Kantor ved Byens Latinskole , men sikkert kun til liden 
Baade for denne. Det hedder nemlig, at han »paa nogle 



— 3 — 

Aars Tid alene i Mangel af Andre at kunne bekomme nd 
interim haver betjent<'< Kantoratet, overfor hvilket Embede 
han betegnes som »aldeles uduelig og ubekvem.« Det var 
imidlertid ikke alene Organisten, der var gammel og skrøbe- 
lig, det samme synes at have været Tilfælde med Kirkens 
Orgel, og dette be'^luttede man derfor at lade gjøre i 
Stand. Stiftets Befalingsmand Vilhelm de Tonsberg og Stif- 
tets Biskop Bartolomceus Deichman forskrev, »dertil anledi- 
get« af Kommandanten paa Aggershus, Generalkrigskommis- 
sær Georg Berlouch, »da paa disse Steder Faa eller Ingen af 
den Profession plejer at findes«, »fra Hamborg en Person 
navnlig Johan Frederik Clausen«, der nævnes som Søn af 
Organisten i Sønderborg, og som ikke alene medbragte »be- 
rømmelige Testimonia baade om Dygtighed i sin Profession 
saa og om Skikkelighed udi sit Forhold,« men som ogsaa, 
hvad der sikkert var det allerbedste , af Generalkrigskom- 
missær Bertouch »blev befunden meget habil.«* 

Ikke fuldt 23 Aar gammel kom Johan Frederik Clausen 
til Kristiania; ung og dygtig vandt han snart Alle for sig. 
Det var som Orgelbygger, at han kom derop, men han var 
tillige Musiker, og hans Musik skaffede ham Venner. Kri- 
stiania lærte at sætte Pris paa ham, ja den haabede ved 
ham paa en Fremtid for »Musiken, som udi langsommelig 
Tid haver været her, som dog er ikke alene Stiftets men 
Rigets Hovedstad, en fast ubekjendt Ting.« Man vilde ikke 
af med ham igjen, og under i. Avgust 1720 gav Tonsberg 
og Deichman ham Exspektance paa at blive Organist og 
Kantor, naar Christian Rohde enten afgik ved Døden eller 
afstod sit Embede. 

Johan Frederik Clausen var imidlertid, som det synes, 



— 4 — 

ikke alene en elskværdig Musikus, men ogsaa en praktisk 
forstandig Mand. Han var selvfølgelig glad over den ham 
tilsagte Exspektance, men det Sikreste var dog det Sikreste. 
Han vilde nok have sit Exspektancebrev bekræftet af Kon- 
gen, og i Juni 1 72 1 ansøgte da Stiftsbefalingsmand og Bi- 
skop om, at det maatte blive kongelig stadfæstet. Det 
gjaldt om, hedder det, at »stille Personen tilfreds og udi 
Rolighed« med Hensyn til Fremtiden, »saasom ellers al vores 
Omsorg og Forsæt baade til Musikens Indrettelse, 'Orgel- 
værkets Bygning og Indbyggernes (som allerede meget elske 
denne Johan Frederik Clausen for hans habilife og Skikke- 
ligheds Skyld) formodende Liberalitet og frivillige Gave der- 
til vilde blive omsonst og unyttig.« Bedre Omtale kunde 
Clausen ikke faa , og den kongelige Stadfæ.stelse lod 
da heller ikke vente paa sig. Den udstædtes den 22. 
Juli 1721. ' 

Nu var Kristiania sikker paa sin nye Borger, men Byen 
synes ogsaa at have trængt til ham. Foruden Organisten 
havde den en »Musikant«, men de, der fik denne Bestilling, 
hav^e næppe været fremragende Musikere; fra 1701 til 1732 
synes den væsenligt at være forestaaet af Dorotea Kaspers- 
datter. 1 701 fik hun den sammen med sin Søn Frederik 
Baroycr, men han døde , og hun beholdt den nu, til hun i 
1732 afstod den til Henrik Meyer. Fra denne Kant har 
der næppe været stor Hjælp for Udviklingen af et egentlig 
Musikliv i Kristiania, og det har heller næppe hjulpet syn- 
derligt, at der i det nye Lokale, som den dygtige Rektor 
Jakob Rasch i 17 19 skaffede Byens Latinskole, fandtes fire 
store Tavler, af hvilke den ene var bestemt til Musikunder- 
visning, Skolens Kantor var jo den ubrugelige Christian 



Rohde. Det eneste Lyspunkt, der kan peges paa, er den 
ovenfor nævnte Kommandant Geor_i( Bertouch (f. 1 668 t 1 743), 
der maa have været en dannet og dygtig Mand. Han stiger 
senere til baade Generalmajor og Generalløjtnant, og i deres 
Ansøgning til Kongen om Exspektancebrevets Stadfæstelse 
sige Stiftsbefalingsmanden og Biskoppen, at Generalkrigskom- 
missær Bertouch var »bekjendt for en stor Komponi.st og 
[for] ex fundameMfo at forstaa Musiken.«' 

Der er herefter ingen Tvivl om, at Johan Frederik Clau- 
sen er et Fremskridt i Kristianias Musikudvikling, men Tiden 
synes ogsaa at have fordret et saadant, ti samtidig er der 
en lignende Bevægelse oppe i Kjøbenhavn , hvor Holberg 
allerede 171 2 som Alumnus ]jaa Borchs Kollegium havde 
holdt en Deklamation om Tidens Musik.- Kristiania har sik- 
kert faaet Koncerter saa godt som Kjøbenhavn, og Alt tyder 
da ogsaa paa, at Clausen ikke har slidt Livet hen med at 
give Timer og spille Orgelet i Kirken. Han synes at have 
været en aktiv Mand, der ikke holdt sig tilbage. 

Af Latinskolens ældste nu opbevarede Regnskabsbog 
(den er fra 1731) ses det, at han foruden sin Lon som Kan- 
tor, der var 30 Rd. om Aaret, oppebar 10 Rd. s(~)m Akci- 
denser og 10 Rd. for »musikalske Stykker«, og hvad der 
herved skal forstaas, oplyses i et Inventarium fra 1733, hvori 
det hedder: »Allersidst udi Skolens ene Skab findes og 
mange musikalske Sager , en Del indkjøbte for Skolens egne 
Penge i de Tider, da ej var saadan Kantor som itzige Or- 
gelmester Clausen, der selv anskaffer Stykker for den med 
ham gjorte Akkord. <'' Det er imidlertid et Spørgsmaal, om 
han lod sig nøje med kun at anskaffe Stykker, han har mulig- 
vis selv komponeret saadanne. Og der foreligger da ogsaa 



— 6 — 

paa det store kongelige Bibliotek et Folioblad med eii' 
Række afvexlende danske og tyske Vers (Chorus, Cantata, 
Aria og Chorus), skrevne i Anledning af Kristian VI's Be- 
søg i Kristiania 1733, under hvilke der staar: »In aller- 
unterthanigster Pflicht aiifgcfuhret in Christiania von Ihrer 
konigl. Majest. Allerunterthanigsten Knecht vind getreuen 
Unterthan Johan Friederich Clasen.« Han har altsaa forment- 
lig sat Musik til disse Vers, af hvilke det forste lyder 
saaledes : 

Auf Ihr edle Nordens Sohne 
Gebet Euer Freud Gethone, 
Da des Himmels-Gnade-Blicke 
Strahlen nun mit tau>end Gliicke ; 
Schaut, des Vierten Fridrichs Tod 
Setzet uns nicht mehr in Noth, 
Da der Sechste Ch?-istian 
Jetzt erquicket jedermann. 

I Nutidens Øjne kunde det være naturligt, om Musiken 
ved en saadan Lejlighed havde været trykt sammen med 
Texten, men noget Saadant var saa godt som umuligt for 
Datiden. I hele det dansk-norske Monarki fandtes der den 
Gang ingen Skriftstøber, og særlig Nodétyper vare saa sjældne, 
at da Organisten i Trondhjem 1 744 udgav en Bog af musi- 
kalsk Indhold, fandtes der kun tomme Nodelinier overalt, 
hvor der skulde forekomme Exempler med Noder. Det var 
Meningen, at disse senere skulde indskrives med Haanden. 
Ja da der to Aar efter udkom en lignende Bog i Kjøben- 
havn, undskylder Forfatteren de daarlig trykte Noder der- 
med, at han »formedelst alt for store Omkostninger har med 
egne Hænder i Træ selv maattet udskære dem og det med 
megen Umage.«' 



Der er herefter kun ringe Maab om, at den Clausenske 
Musik skulde være bevaret til Nutiden, og vi vide i det 
Hele kun Lidt om hans Musikbedrifter, men endnu kan det 
dog antydes, at det muligvis er ham, der har givet Stødet 
til Afskaffelsen af en musikalsk Abnormitet ved Skolen i 
Kristiania. Her fejredes nemlig hvert Aar ved Mortensdags- 
tider en fra Fortiden nedarvet »Omgang med Musiquen''<, til 
hvilken Disciplene forberedte sig i 4 å 6 Uger paa en saa- 
dan Maade, at alt Andet i denne Tid forsømtes; der klages 
endog over, at Disciplene »derover forfalde til mange Enor- 
miteter, ja at der ogsaa er befunden de, som over denne 
Anledning ganske have forløbet Skolen, og at ofte paa Ga- 
den ved denne Omgang sker Insolence, idet at omløbende 
løst Folk overfalder Disciplene.« Denne uhyggelige »Om- 
gang« blev afskaffet ved et kongeligt Reskript af 19. No- 
vember 1728. Af større Betydning var det forøvrigt, hvis 
man turde slaa fast, at den Mand, der 1737 blev Rektor ved 
Skolen, og som kaldes »en Patron og Kjender afMusiken«, 
Erik Nikolaj Arbien, \'ar en Elev af Clausen. Han er fodt 
i Kristiania 17 10, blev Student fra dens Skole 1724 og 
vendte, efter at have studeret i Kjøbenhavn , 1734 tilbage 
til sin Fødestad som 5te Lektiehører for faa Aar efter at 
blive først Konrektor og derpaa Rektor. Der er herefter 
Intet til Hinder for, at han kan have været en Elev af Or- 
ganist Clausen, men det Hele er dog kun en Gisning. ' 

Som vi ovenfor saa, vilde Clausen, inden han bandt sig 
til Kristiania, have sit Exspektancebrev kongelig konfirmeret, 
han vilde vide sit Udkomme sikret, men det, han saaledes 
vilde være sikker paa, har næppe været store Sager. Cml 
Aitgitsf Thielo, der efter Kristian VI's Dod atter forte Hol- 



bergs Komedier frem for det kjøbenhavnske Publikum, var 
ikke tilfreds med sin Stilling som Musiker. »Musiken«, skriver 
han, > lider Foragt formedelst den ringe Lon, adskillige Mu- 
sici faa. Spørger man denne eller en anden: hvor meget 
han har til Løn, saa vil man høre dette jammerfulde Svar, 
at han næppe ved sin Fortjeneste kan nære sig for Sult. 
Jeg vil derpaa sætte mig selv til Exempel. Jeg var 5 Aar 
Organist til en Kirke og havde aarlig 46 Rd. til Løn og videre 
Intet. «^ Naar der tales saaledes i Kjøbenhavn, er det natur- 
ligt, at Forholdene ikke have været bedre i Kristiania. Som 
Kantor havde Clausen da ogsaa kun 50 Rd. om Aaret og 
som Organi.st vistnok kun 120 Rd.,^ det var ikke store Sager, 
men han, der sikkert havde et prak|:isk Greb paa at ordne 
sig, har næppe været henvist til udelukkende at skulle leve 
af, hvad han erhvervede ved Musiken. Allerede i 1723 ægtede 
han en Datter af en Gaardejer paa Ringerige, og kort efter 
optræder han formentlig selv som Gaardejer. Ved Skjøde 
af 7. Februar 1724 sælger nemlig »velfornemme Mand Johan 
Friderich Clausen , Organist i Kristiania« Gaarden vestre 
Havnord (Hafnor) i Hole Sogn paa Ringerige til Niels Chri- 
stensen Baar,-^ og det Spørgsmaal opstaar da, hvorledes er 
den unge, fremmede Organist bleven norsk Jordejer? 

Et aldeles fyldestgjørende Svar paa dette Spørgsmaal 
synes det ikke muligt nu at give, men det tør formodes, at 
hans vistnok kortvarige Stilling som Ejer af Gaarden vestre 
Havnord har staaet i Forbindelse med hans Ægteskab. Den 
24. September 1723 blev han gift med Marie Walter, derefter 
en Biografi over hendes Søn, den senere Generalmajor J. F. Clas- 
sen, var en Datter af »Kaptajn Walter, Ejer af Gaarden Helland 
paa Ringerige. «-^ En saadan Kaptajn Walter kjendes imidler- 



— 9 — 

tid ikke, o<^ det er heller ikke tjanske let at finde Plads til 
en Marie Walter i de Slægter, som den Gang ejede Gaardene 
Helland (d. e. Helgeland) og Hafnor paa Ringerige, saaledes 
som det nu skal vises, idet her endnu kun skal tilføjes, at 
Marie Walter maa være født 1702, ti da hun den 7. April 
1768 begraves i Bragnæs (Drammen), angives hendes Alder 
til 66 Aar.i 

1674 ejedes Gaarden Helgeland af yakoå Liithsen Walter, 
der ikke var Militær, men Gaardbruger samt vistnok Foged paa 
Ringerige og Hallingdal. Han var to Gange gift, og da 
han døde i 1706, efterlod han sig ikke mindre end 14 
Barn, men ingen af dem hed Marie, og da hans anden Hustru, 
Anne Kristensdaffcr, ved sin Dod i 17 19 var lidt over 70 
Aar gammel, er der heller ingen stor Sandsynlighed for, at 
hun kan have været Moder til en Datter, der er fodt i 1 702. 
Jakob Luthsen Walters tre ældste Børn vare to Døtre og 
en Søn, og efter Alt at dømme kunde Sønnen Henrik Ja- 
kobsen Walter i og for sig godt være Marie Walters Fader. 
Helgeland var gaaet i Arv til ham, han dør forst i 1736, 
hans Hustru Kirsten Kristensdatter er ved sin Død i 1743 
63 Aar, og deres Søn 'Jakot') Henriksen Lutli , der arver 
Gaarden, er født i 1708. Der er imidlertid det at indvende, 
at de ikke synes at have haft flere end to Børn, den nævnte 
Søn og en Datter Anne Dortea. Nogen Marie træffe vi ikke, 
og Lykken synes ikke bedre, naar vi gaa til Jakob Luthsen 
Walters ældste Datter Edel Malene Walter. Blandt hendes 
hidtil kjendte l^orn træffe vi nemlig heller ingen Marie, men 
Forskjelligt synes dog at gjøre det sandsynligt, at vi her 
staa ved den Gren af den Walterske Slægt, til hxnlken Orga- 
nist Clausens Hustru maa henfores. 



— lO — 

Edel Malene Walter var gift med Torkild Olsen Hafnor, 
d. V. s. med Ejeren af den Gaard, som Clausen bortskjødede 
1724. At han skulde have kjøbt den for omtrent strax at 
sælge den, er næppe sandsynligt, og paa den anden Side er 
der Intet til Hinder for, at han som gift med en Datter af 
Torkild Olsen ved en Familieoverenskomst kan være bleven 
raadig over Gaarden, i alt Fald for at sælge den, ti Torkild 
Olsen døde i 1722 63 Aar gammel, og hans Hustru Edel 
Malene var allerede død i 1720 57 Aar gammel. Og hertil 
kommer yderligere, at der Intet sikkert vides om, hvilke 
Børn de efterlod sig, idet det desuden kan oplyses, at Marie 
Walters Datter i hendes Ægteskab med Organist Clausen 
kom til at bære Navnene Edel Malene. 

Marie Walter kan altsaa være en Datter af Torkild Olsen 
Hafnor og Edel Malene Walter, og hun har da optaget Mode- 
rens Tilnavn , Noget , der den Gang ikke var ualmindeligt. 
Den ovenfor nævnte Rektor Jakob Rasch havde saaledes sit 
Navn efter sin Moder, hans Fader hed Mikael Gundersen. 
Datiden holdt i det Hele ikke over ensartede Slægtnavne, 
og som yderligere Bevis herpaa skal det anføres, at Regi- 
mentskvartermester og Avditør ved det 2det søndenfjeldske 
Dragonregiment (senere Kaptajn) Ole Skjerdal vistnok er 
en Broder til Marie Walter. At han har været i Forbindelse 
med Slægten Walter, ses deraf, at en af hans Sønner, der 
dør 1764 i Moss som Holtzforster , kaldte sig Ole Nikolaj 
Skjerdal Walter, og yderligere kan det anføres, at Skiftet efter 
hans yngste (11 te) Barn, T>-d.\X&x&\\ Gjertrud Martea Skjerdal 
der dør 1775, oplyser, at den da afdøde Organist J. F. Clausen 
havde været hendes Formynder, og at hans Sønner kaldes 
hendes Fætre. At dette Fætterskab dog muligvis ikke er 



: — II — 

aldeles korrekt, fremtyaar maaske deraf, at Skiftet statuerer 
et lignende Forhold mellem den afdøde Jomfru Skjerdal og 
Organist Clausens Broderdøtre; hun testamenterer nemlig 
noget Løsøre til sine »Kusiner« Mette Hedevig og Marie 
Magdalena Clausen. Navnet Skjerdal er optaget efter Gaar- 
den af dette Navn i Hole Præstegjæld paa Ringerige. 

Nærmere at komme paa det Rene med Slægtskabet synes 
for Tiden næppe muligt, men selv om det ikke i Et og Alt 
skulde være som her antydet, staar det dog fast, at Orga- 
nist J. F. Clausen tidlig er kommen i Forbindelse med vist- 
nok velstaaende Slægter, navnlig paa Ringerige, og noget 
af deres Velstand maa paa en eller anden Maade være gaaet 
ov-er paa ham, ti ved Skjøde af 5. Decem.ber 1760 af kjøber 
han Lorents Hans Eister Gaarden Rød i Strømsgodset ved 
Drammen, en Gaard, som han beholder til sin Død i 1775, 
og paa hvilken to af Ole Skjerdals ugifte Døtre opholdt sig 
hos ham.* 

Efter Alt at domme synes Organist J. F. Clausen at 
have levet i ganske gode Kaar, og at han ogsaa har været 
baade agtet og anset, synes at kunne vises, men for vi gaa 
over hertil, skulle vi i Korthed se, hvorledes det gik hans 
yngre Broder Nikolaj Glatisen, der ogsaa kom til Norge og 
blev Organist paa Kongsberg. Som ovenfor nævnt var han 
dobt den 6. April 1699 i Sønderborg, men derefter vides 
det kun, at han kom til Kongsberg omtrent 1722, blev Or- 
ganist der og i September 1733 ægtede Anne Kalrinc Ols- 
datter Falkenberg, der fødte ham 12 Børn (7 Sønner og 5 
Døtre). Han vedblev imidlertid ikke at være Organist, i 
1766 eller 1767 blev han Faktor ved de danske Silke- og 
Uldmanufakturer paa Kongsberg, og da han den 2. Januar 



1768 blev begravet, anføres han i Kongsbergs Kirkebog som 
saadan. Han døde altsaa sidst i 1767, men hans Enke over- 
levede ham i noget over 27 Aar. ^ 

Naar vi nu paany vende os til Organisten i Kristiania, 
skulle vi her strax hidsætte Tilførslerne i Kirkebogen ved 
hans tre Børns Daab, ti det vil af dem ses, at Børnene havde 
anselige Faddere: 

33. Februar 1725. Johan Friderich Clausen og Maria Valters 
Barn Johan Friderich. Fad[dere] : Capitein Sisinon [d : Cicignon] 
den ældre og engere, Mad. Rask, Mad. Weiby, Freilein Deichmand. 

26. Marts 1735. Johan Friderich Clausen og Maria Walther deres 
Barn Ædel Afa^dalena. Fadderne: Fru Bispinde Hersleb , Madame 
Collet née de Rosenberg, Hr. Eiskop Peder Hersleb, Hr. Cancelliraad 
og Lector Jacob Rasch, Mathias Rosenberg. 

15. Marts 1738. Johan Friderich Clausen, Organist og [blank Plads j 
Barn Peder. Fadderne: Fru Oberstinde Hausman née de Wernschiold, 
Fru Justitsraadinde Sophia Dorothea Kjerulf née de Moinichen, Frøiken 
Hersleb, Hr. Stiftsprovsten Niels Barfoed, Hr. Rector Erich Nicolai 
Arbien, Peder Leuch. 

Som det heraf vil ses, var der ved alle tre Daabs- 
handlinger omtrent det samme Antal Faddere, ved de to 
første fem, ved den sidste sex; af større Betydning er det 
imidlertid at se, hvilken Stilling de indtog i Samfundet, eller 
rettere sagt mellem hvilke Samfundsklasser Organisten havde 
Velyndere. Først og fremmest maa man da lægge Mærke 
til det gode Forhold , der maa have været mellem ham og 
de forskjellige Bisper, han tjente under. Ved hans æld.ste 
Søns Daab vare to af Biskop Deichmans Døtre Faddere 
nemlig en ugift Datter og Datteren Anna, der var gift med 
Skolens Rektor Jakob Rasch. ^ Ved Daabshandlingen i 1735 
mødte Bi-skop Hersleb med Frue i egne Personer, og ved 
den sidste Daab var en Frøken Hersleb tilstede. Stiftsprov- 



— I 



sten OL^ Skolens Rektorer møde ogsaa som Faddere, saa der 
er herefter al Grund til at antage, at Clausen har staaet sig 
godt med sine direkte Overordnede. Han stod sig imidler- 
tid ogsaa godt med Andre , og mærkes kan det saaledes, 
at den militære Stand er repræsenteret ved Familien Cicignon, 
den høje Embedsstand ved Justitsraadinde Kjerulf, hvis Mand 
var Justitiarius i Ober-Hofretten , ^ endelig den rige Handels- 
stand ved Kjøbmanden Peter Leuch.- Skulde der udpeges 
noget misligt Punkt i Fadderrækken, maatte dette blive Ma- 
dam Weyby, ti muligvis \'ar hendes Mand den Zahlkasserer 
I^ovl Weyby, der sad fængslet fra 1723 til' 1733 for Kasse- 
svig; er Gisningen rigtig, var hun imidlertid en fodt Collett.''' 

Efter saaledes at have gjennemgaaet Fadderne skulle v'i 
vende os til Børnene, og det synes da klart, at ingen af dem 
er opkaldt efter nogen af Fadderne. Det er altsaa næppe 
for at faa særlige Gaver til Børnene, at de fine Faddere have 
været bedte. Det ældste Barn, Sønnen Johan Frederik, om 
hvis Liv de efterfølgende Blade skulle handle, er opkaldt 
efter sin Fader; Datteren Edel Magdalene efter sin ovenfor 
formentlig udfundne Mormoder og endelig Sønnen Peter 
muligvis efter slet Ingen, skjondt det dog maa bemærkes, 
at en af Fadderne var Kjøbmanden Peter Leuch. Sønnen, 
som nedenfor oftere vil blive nævnt, kaldes i Almindelighed 
Peter Hersleb Classen, og forsaavidt kunde det synes, som 
om han var opkaldt efter Biskoppen Peter Hersleb , men 
efter Kirkebogen er han dog kun døbt Peter, Binavnet Hers- 
leb er først tilføjet i den i dette Aarhundrede. 

Som det af Ovenstaaende vil ses, var det Clausenske 
Hjem ikke rigt paa Born, og af de tre Børn døde endda 
Datteren i sit 6te Aar. Det var altsaa kun de to Sønner 



— 14 — 

som skulde opdrages, og som naturligt er, bestemte deres 
Fader, Kirkens Organist og den latinske Skoles Kantor, dem 
begge til at studere, men deres Opdragelse og Oplærelse 
falder paa ingen Maade sammen, Johan Frederik var noget 
over 13 Aar ældre end Broderen Peter. 

Vende vi os nu specielt til den ældste Søn, da er han, 
som ovenfor meddelt, døbt den 23. Februar 1725, men vi 
kjende dog ogsaa hans Fødselsdag, der er den 1 1 . Februar 
s. A. ^ Allerede i 1733, lidt over 8 Aar gammel, blev han 
sat i Byens Latinskole, og dennes Rektor var den Gang 

den ovenfor omtalte Jakob Rasch, en af Skolen fortjent Mand, 
men nu baade gammel og sikkert ude af Kurs. Hans store 
Svigerfader, den ærgjerrige Biskop Bartolomæus Deichman 
var død (1731), og Alt, hvad der havde staaet ham nær, var 
ikke vel seet under Kristian VI.- Jakob Rasch har næppe 
haft nogen Betydning for Johan Frederik Classen, men det 
Samme tør paa Forhaand næppe siges om hans Ffterfolger 
Erik Nikolaj Arbie^i. , der blev Rektor i 1737 og var den, 
der i 1741 dimitterede ham til Kjøbenhavns Universitet. Ja 
han har muligvis direkte haft med ham at gjøre i næsten 
hele hans Skoletid, ti allerede i 1734 blev han 5te Lektie- 
hører ved Skolen og i 1735 Konrektor. '^ 

Vi have ovenfor set Arbien omtale som en dygtig Mu- 
siker, og andensteds siges det, at han var »et af de største 
Genier og [en af de] lærdeste Mænd, Norge har frembragt. « ^ 
Han synes at have holdt Eleverne til Bogen og at have lært 
dem perfekt Latin, men han lærte mere efter Bogstaven end 
efter Aanden. I den Retning gaa i alt Fald flere Udtalelser 
af Digteren Christian Braunmann Tullin, der blev dimitteret 
fra Kristiania Skole i 1745, altsaa 4 Aar efter J. F. Classen.'' 



— 15 — 

Arbien har da heller ikke kunnet indgive ham en saadan 
Kjærlighed til Videnskaberne, at han besluttede at vie dem 
sine betydelige Evner. Skjøndt han underkastede sig den 
teologiske Examen, og skjøndt han, som vi nedenfor skulle 
se, havde stor Interesse for Tidens Litteratur i forskjellig Ret- 
ning, er det næppe paaviseligt, at han nogensinde har anlagt 
et virkelig videnskabeligt Studium. I saa Henseende er Intet op- 
lyst, og der er da ogsaa kun meget Lidt oplyst om hans Skoleaar. 
Hvad der kan meddeles om dem, er rent udvortes Ting, der 
ikke give Oplysning om hverken hans Karakter eller Gemyt. 

Det Første, der kan meddeles, er, at han i 1735 sam- 
men med 18 andre Disciple fik 20 Rd. for Aaret 1735 — 36 
af Kristian VI's Legat. Der skulde efter Fundatsen for det 
have været uddelt 30 Portioner, men da »ikke flere for na^r- 
værende Tid skal befindes der i Skolen af den Beskaffenhed, 
som forbemeldte vores allernaadigste Fundatses 6te Articul 
udfordrer, « bleve de besparede 1 1 Portioner lagte til Ka- 
pitalen. > Det skulde anvendes »til Klæder, Bøger, Logement 
og andre Nødvendigheder« for Disciple, som gav Haab om, 
at de vare duelige til Studeringer, og kunde gjentages indtil 
4 Aar i Træk. Classen synes imidlertid mærkeligt nok at 
have faaet det i 5 Aar, og desuden fik han næsten som Regel 
hvert Aar 5 Rd. af. Skolens Akcidenser. Dette oplyses af 
nogle endnu tilværende Skoleprotokoller, i hvilke hans Navn 
som oftest har Tilføjelsen MiLsicus.'- Man kunde strax tro, 
at dette skrev sig fra, at hans Fader var Musiker, men da 
den samme Tilføjelse forekommer ved Navræne paa endog 
flere af dem, som f Ex. i 1744 fik Kri.stian VTs Legat,'* maa 
denne Forklaring forkastes, og Tilføjelsen Muskiis betyder 
da formentlig, at den vedkommende Discipel deltog i den 



— i6 — 

Sangtjeneste i Kirkerne, som Datidens Skoledisciple stadig 
maatte yde. At Classen har haft en endog god Stemme, 
fremgaar deraf, at der undertiden ved hans Navn er tilfojet: 
»Bedste Diskant«. Familiens musikalske Traditioner synes 
at have hvilet over ham, men han fortsatte ikke dens Orga- 
nistrække, hans Tilbojelighed gik i anden Retning. 

I 1 741 blev han dimitteret til Universitetet, den 19. De- 
cember s. A. blev han, næsten 17 Aar, gammel immatriku- 
leret ved dette, og han valgte Professoren i Natur- og Folke- 
ret Chr. L. Scheidt til Privatpræceptor, men dette Valg har 
muligvis været helt tilfældigt. Classen studerede Teologi, 
og allerede den 25. Januar 1744 underkastede han sig teo- 
logisk Examen. Han studerede altsaa kun i 2 Aar, og Ud- 
faldet blev da ogsaa derefter, han fik nemlig Karakteren non 
conteriinendus. Et saadant Hastværksstudium ser underligt ud, 
og det saa meget mere som Noden ikke tvang ham, ti han 
havde efter Alt at domme Tilhold hos sin Moders Onkel, 
Regimentskvartermester Christian Walter, der 1738 var 
bleven Sekretær i Kommerce-Kollegiets danske og norske 
Kontor, fra 1743 med Titelen Kancelliraad. Der maa for- 
mentlig have været særlige Grunde, der fik Classen til at 
underkaste sig den teologiske Examen, ti han tog den ikke 
for at benytte den. Han underkastede sig aldrig den homi- 
letiske Prove, og ved hans Na\'n i Universitetets vedkom- 
mende P^xamensprotokol staar der udtrykkeligt: manebit 
Hafniæ. Han vilde blive i Kjobenhavn. Under saadanne 
Forhold kommer man let til at tænke, at Classens Fader, 
den gamle Organist, har kunnet ønske, at Sønnen skulde 
gaa den gejstlige Vej, og at denne da har lovet ham at 
ville tatre teologisk Examen. En Udtalelse af hans Moders 



— i; — 

Fætter, den senere Præst "Johannes Mikael Klein, kan for- 
mentlig,^ støtte denne Antagelse. 

Kancelliraad Christian Walter synes at have samlet sin 
norske Slægt om sig i Kjøbenhavn. Hans Søster Edel Ma- 
lene Walters Dattersøn Joh. Fr. Classen opholdt sig hos 
ham, og muligvis har Joh. Mik. Klem, der var en Søn af 
hans Søster Sara og Bergmester, Ober-Bergamtassessor paa 
Kongsberg Gotfred Klem, gjort det Samme. Sikkert er 
det, at de to unge Studenter kjendte hinanden og omgikkes. 
Klem, der var nogle Aar ældre end Classen, følte sig tryk- 
ket ved at skulle tage teologisk Examen, hans inderligste 
Lyst var at blive Bergmand, men denne Lyst maatte han 
opgive. Han blev Præst, skjøndt næppe uden indre Kamp, 
og han synes til sine Tider at have misundt sin »Cousin 
Classen, der ej var Slave af Fædres lige gejstlige Bestem- 
melse som jeg.« Citatet er af hans Avtobiografi, og ligger 
der mon ikke i det en Antydning af, at der ogsaa fra Clas- 
sens Faders Side var et Ønske i lignende Retning som over- 
for ham selv^ men at Classen frigjorde sig for det .' ' 

Efter at have fulgt den ældste Søn saavidt, skulle vi 
vende os til den yngre. Peter Classen, der var født den 
lO. Marts 1738, var ikke fire Aar, da hans Broder drog til 
Kjøbenhavn for at blive Student, og som rimeligt er, blev 
han først sat i Latinskolen nogle Aar efter, nemlig i 1746. 
Her gik han i 10 Aar, og den 31. Juli 1756 blev han imma- 
trikuleret ved Kjøbenhavns Universitet, hvor han valgte den 
matematiske Professor E. G. Ziegenbalg til Privatpræceptor, 
men noget egentligt Studium lagde han sig dog ikke efter. 
Endnu samme Aar blev han Volontør i KommercekoUegiets 
danske og norske Kontor under sin Moders Onkel, Justits- 



— 18 — 

raad Christian Walter, og der blev han. Efter tre Aars 
Volontørtjeneste udnævntes han i Juli 1759 til Kommerce- 
sekretær, og i Marts 1764, da Walter trak sig tilbage, blev 
han paa en Gang, just 26 Aar gammel, baade Sekretær i 
det dansk-norske Kontor og Kommitteret i Kollegiet, ikke 
at tale om, at han faa Maaneder efter blev Justitsraad. Han 
kom, som man ser, hurtigt og let ind paa Embedsbanen, 
der stadig lod ham stige. ^ Saavel han som hans ældre 
Broder skylde aabenbart deres Moders Onkel meget, og ham 
skulle vi derfor her mindes. 

Christian Walter er en Søn af den ovenfor nævnte 
Ejer af Gaarden Helland paa Ringerige Jakob Luthsen Wal- 
ter , og han er født 1690. 1725 blev han efter tidligere at 
have været Regimentskvartermester ved det danske Artilleri 
og Søtøjhuset tillige Mynsterskriver ved dette Tøjhus, men 
1738 slaar han ind paa en ny Vej, derved at han bliver Se- 
kretær i KommercekoUegiet. Hans Gage her er dog ikke 
stor, 300 Rd., men da Justitsraad, Kommitteret i Kollegiet 
K. F. Schnell Aaret efter blev Amtmand paa Bornholm og 
derfor forlod Sekretariatet, kom Walter som Kollegiets danske 
Sekretær og J. F. W. Jessen som dets tyske Sekretær til at 
dele hans Gage paa 400 Rd., hvilket var et ikke ringe Frem- 
skridt. Rigt aflagt kan man dog endnu ikke kalde Walter, men 
desuagtet synes han at være optraadt med stor Liberalitet mod 
sine unge Slægtninge. 1737 kom den ovenfor nævnte J. M. 
Klem til Universitetet i Kjøbenhavn og 1741 J. F. Gassen, og 
navnlig synes den unge Klem at have voldet ham en Del Bryderi, 
uden at han dog, saavidt skjønnes , blev træt deraf. Klem 
.skriver i sin Avtobiografi: »Under mit Ophold ved Akade- 
miet blev jeg af en vel fortjent Onkel, Etatsraad Walter 



— 19 — 

foreslaaet til Fuldmægtig ved den civile Enkekasse under 
hans Bestyrelse, men det stred mod Fædre-Forsæt. Af 
samme Ædeltænkende forestillet til at indgaa som Volontor 
udi Økonomi-KoUegio , hvorimod indgik daværende Cousin 
Classen, der døde som General-Lieutenant, Ridder, som stor 
Entreprenør, den, der ej var Slave af Fædres lige gejstlige 
Bestemmelse som jeg. For at lempe mig efter Fædres fast- 
satte Plan blev jeg foreslaaet af Etatsraad Klomann og Wal- 
ter til Kinapræst, men det Forslag blev optagen af Fædre, 
som [om] den eneste Søn vilde gaa ud af Verden.« ^ Fader 
og Søn maa have været to lige underlige Personer, men vi 
vende tilbage til Walter, der i 1743 blev Kancelliraad. 

Denne Udnævnelse kom imidlertid ikke ganske af sig 
selv, han ansøgte om den, og dermed havde det følgende 
Sammenhæng. I Kommercekollegiet var der en Kopist ved 
Navn Hans Dreyer Hoffmann, der af en eller anden Grund 
blev udnævnt til Kancelliraad, men herover bleve hans Fore- 
satte, Sekretærerne Walter og Jessen, indignerede; en af deres 
Underordnede maatte ikke rangere over dem, og Walter 
paaberaabte sig særlig, at han havde tjent i Staten i 30 Aar, 
ligesom han oplyste, at han allerede i 1740 havde ansøgt 
om at blive Kancelliraad, men at det da i en kongelig Resolu- 
tion udtaltes, at han maatte have Taalmodighed. Nu syntes 
Taalmodigheden at være bristet, men nu blev Ønsket ogsaa 
opfyldt. Baade Walter og Jessen bleve Kancelliraader, og 
deres Bestallinger bleve antedaterede, saaledes at de ikke kom 
til at staa tilbage for Hoffmann, der forøvrigt samtidig forsvin- 
der fra sin Stilling i Kollegiet. Efter denne Begivenhed er For- 
fremmelsen for Walter ganske hurtig. 1750 bliver han Ju - 
stitsraad, 1753 Kommitteret i Kommercekollegiet, 1754 virke- 



— 20 — 

lig Justitsraad og 1761 Etatsraad. Nu melder Alderen sig 
imidlertid, i 1764 tager han sin Afsked, og den 22. April 
1767 dør han, T"] Aar gammel. Han var to Gange gift. 
Første Gang (17 18) med Margrete Villumsdatter Klinckham- 
mer og anden Gang (1725) med Margrete Sofie Kolebo, men 
det maa staa hen, hvorvidt han i disse sine Ægteskaber 
havde Børn.* 

Herefter skulle vi endnu en Gang vende tilbage til den 
gamle Organist Johan Frederik Clausen i Kristiania, der, som. 
det synes, virkede utrætteligt. Han opførte den ene »Mu- 
sique« efter den anden. I Januar 1738 var det »til velfortjent 
Ære i Almindelighed og underdanig Æreminde i Særdeles- 
hed for højædle og højærværdige Hr. Biskop Mag. Peder 
Hersleb, som sidste Gang med sin Nærværelse beærede 
Kristianiæ Katedralskole, da velædle og højlærde Hr. Erik 
Arbien som Rektor samt ædle og højlærde Hr. Jakob Hers- 
leb som Konrektor bleve indsatte,« og i 1749 gav Frederik 
V's Nærværelse i Kristiania Anledning til en hel Syndflod af 
Musiquer. Her er Glæden over hans Ankomst: 

Ach Glæde o\er Glæde 
Vor Konye er tilstæde, 
Som Nordens Sønner 
Med Suk og Banner 
Oprigtig altid ønskede at see, 
Ti i hvert Fode-Trin 
Hans Naades Straale-skin 
Frembryder ! ^ 

Der er en M^isiqiie til hver Dags Taffel, til Kongens Over- 
værelse af Gudstjenesten i Vor Frelsers Kirke og til hans 
Afrejse : 



Sørger alle Nordens Stæder, 
Klynker, klager, hyler, græder, 
Sørger alt, hvad sørge kand! 
Thi vort Riges Ziir og Stytte 
Færdig staar at ville flytte 
Fra vort Rierge-pyntet Land. 

Og 1749 var et særlig bevæget Aar, ti foruden Kon- 
gens Besøg kunde det ogsaa opvise en Jubelfest for de 
oldenborgske Kongers »tre Hundrede Aars lyksalige Regi- 
mente over disse tvende nordiske Riger Danmark og Norge.« 
Den højtideligholdtes i Vor Frelsers Kirke den 28. Oktober 
1749, og naturligvis mødte Organist Clausen med en Musi- 
qtie} Udover dette Aar kunne vi ikke følge ham med 
flere af ham »opførte« Musiquer, men derfor slipper han os 
dog ikke af Syne. Den 22. April 1758 attesterer han saa- 
ledes en J. A. Bechs Kapacitet til at blive Stadsmusikant i 
Kristiania,- og som vi ovenfor have set, kjøber han i 1760 
Gaarden Rød ved Drammen, hvor han muligvis flytter hen, 
og hvor han som Formynder har to af Kaptajn Ole Skjer- 
dals Døtre i Huset hos sig. Han begraves paa Bragnæs 
den 9. Marts 1775 og var ved sin Død altsaa noget over 
']'] Aar gammel.'' 

Hermed er Kapitlet om J. F. Classens Barndomshjem 
og Ungdomsaar ført til Ende, men endnu skal der her hid- 
sættes nogle Bemærkninger om Slægtens Navn. Clausen 
og Classen er i og for sig det samme Ord med en blot 
noget ændret Udtale, men derfor er der dog en ikke ringe 
Forskjel mellem Formerne. Den første er mere bred og 
folkelig, den anden mere fint tilspidset, og derfor er det na- 
turligt, at den første Form er den oprindelige, den anden 



22 



den senere tilkomne. I Kirkebøgerne, i alle ovenfor nævnte 
Skjøder og Udnævnelser kaldes Organisten i Kristlania sta- 
dig Clausen, men det synes, som om han selv har skrevet 
sig Clasen. Saaledes staver han sit Navn paa samtlige af 
ham udgivne »Musiquer«, saaledes skriver han det under en 
Regning fra 1749 og paa den ovenfor nævnte Attest fra 
1758. Man har da ogsaa gjættet paa, at han skulde være 
identisk med den »Johannes Clasenius natus Sunderburgi in 
Alsia ao 1695,« der den 6. Februar 1734 tog teologisk Ex- 
amen ved Kjøbenhavns Universitet , ^ men dette er ikke 
muligt, ti paa den Tid var vor Clausen forlængst i praktisk 
Virksomhed i Kristiania, gift og Familiefader, og Umulig- 
heden bestyrkes derved, at DistinktionsprotokoUen ved Johan 
Clasens Navn har Tilføjelsen : manet Hauniæ. 

Det ses imidlertid heraf, at ogsaa Andre have benyttet For- 
men Clasen, der fuldstændig akcepteres af Organistens Sønner, 
idet de dog stavede Classcn. Ogsaa for deres Vedkommende 
er der dog navnlig i deres yngre Aar nogen Vaklen tilstede, 
og det skal nedenfor blive vist, hvorledes Navnet Clausen 
oftere bruges om dem, karakteristisk nok bl. A. i en Klage 
over den senere Generalmajor Classen. Den Vrede, Klagen 
er fuld af, finder ligesom en Tilfredsstillelse i at bruge den 
mere folkelige Form af hans Navn, hvad der maaske tyder 
paa, at den ikke har været vel set af ham. Ganske mærke- 
ligt er det derfor at se, at et saadant samtidigt Værk som 
Pontoppidans Danske Atlas, der absolut maa nævne ham 
som Frederiksværks Grundlægger, kalder ham Clausen. Men 
det synes da ogsaa at være lidt spydigt imod ham. Frede- 
riksværk, siger det, er anlagt »med stor Bekostning, men 
formodentlig ogsaa til Efterkommernes Gavn.«^ Endnu 



— 23 — 

mærkeligere er det imidlertid, at Å^i Postrytteren i 1774 med- 
deler Fortegnelsen over de Mange, der i Anledning af Arve- 
prins Frederiks Formæling bleve benaadede med Titeler, 
Ordener eller Lign., kalder den Gassen, der fik en endog 
særlig Udmærkelse, for Clausen.^ 



IT. 

DEN FØRSTE VIRKSOMHED. 

1 Januar 1744 tog Classen, som ovenfor nævnt, teolo- 
gisk Examen, han var da næsten 19 Aar gammel, og efter 
hans Slægtning J. M. Klems Avtobiografi at dømme skulde 
han nu strax være bleven Volontør i Kommercekollegiets 
danske og norske Kontor under Moderens Onkel, den senere 
Etatsraad Christian Walter. Da Klem vendte tilbage til 
Norge i 1745, maa det nemlig have været forinden dette 
Tidspunkt, at Classen indtraadte som Volontør i den først 
hin tilbudte Plads. Ganske at lide paa er denne Slutning 
dog muligvis ikke, ti havde han været Volontør i Kollegiet 
fra, lad os sige en Gang i 1745, ser det mærkeligt ud, at 
dets tyske Kontor sidst i 1750 kalder ham »einer Nahmens 
Johann Friedrich Classen« eller med andre Ord betragter 
ham som en aldeles ubekjendt Person. Paa den anden Side 
maa det igjen fremhæves, at han tidlig i det samme Aar i 
et af Landetatens Generalkommissariat ført Register kaldes 
Sekretær, Noget, der kan sigte til en Stilling i Kommerce- 
koUegiet, og sikkert er det, at han i 1753, da Justitsraad 



— 25 ~ 

Walter bliver Kommitteret i Kollegiet, paa dennes Ansøg- 
ning adjungeres ham »als Secretarius cum spe succedendi.«^ 
Af Varighed kan denne hans Stilling i Kommercekol- 
legiet dog ikke have været, ti hverken i 1754 eller noget 
af de følgende Aar kjender Statskalenderen ham som Sekre- 
tær i dette Kollegium, og naar vi nu tilmed erfare, at han 
allerede den 31. Marts 175 1 blev Kancelliraad, - Noget hans 
Volontorstilling utvivlsomt ikke kan være Skyld i, ligger det 
nær at antage, at det mere er Justitsraad Walter, der har 
villet vinde ham for Kollegiet, end ham, der for Alvor har 
søgt at faa Plads i det. Uden ganske at ville kaste Vrag 
paa de Udsigter, som herved kunde aabnes ham, har han 
ad anden Vej søgt at skabe sig en Stilling, og vi kunne 
vise, hvilken denne Vej har været. 

Naar vi nu vende tilbage til Classen i 1744 efter absol- 
veret teologisk Examen, maa vi imidlertid tilstaa, at der er 
fem Aar, i hvilke vi Intet vide om ham. Om han i denne 
Tid har været i praktisk Virksomhed, foretaget en Rejse elier 
studeret, maa staa hen, men P^t tor betragtes som sikkert: 
ligget paa den lade Side har han ikke, ti dertil besad han, 
som vi snart skulle se, en altfor levende Virksomhedsdrift. 
Strax efter Examinen vilde Overtagelsen af en Huslærerpost 
i og for sig have været naturlig, men meget synes at tale 
for, at han i alt Fald henimod 1 749 har været i Forbindelse 
med en Handelsvirksomhed, ti det er som Handlende, som 
Agent for forskjellige Værker, som Leverandør af militære 
Statsfornødenheder, at han strax efter optræder. 

Det er, som antydet, i 1749, at Classen paany dukker 
op for os. Da Frederik V i dette Aar drog til Norge, 
fulgte han, hedder det, >med Hs. Exe. .Vdmiral Rosenpalm 



— 26 — 

som hans Ven og Fortrolige, og paa denne Rejse gjorde 
han Handelsbekjendtskaber, som gav Anledning til det paa 
Mosse Værk i Aaret 1752 ved hans Mellemhandling anlagte 
Jernkanon-Støberi. « ^ Denne Meddelelse lider, som vi senere 
skulle se, af Fejl, med Hensyn til hvad den oplyser om Ka- 
nonstøberiet, men derfor er der næppe nogen Grund til at 
tvivle om, at den er rigtig, naar den lader Classen være med 
paa Rejsen i Admiral Rosenpalms Følge. Vægten maa 
imidlertid lægges paa dette sidste, ti som officiel Person har 
han ikke været med, han nævnes ingensteds i de officielle 
Aktstykker vedrorende denne forøvrigt kun korte Rejse, der 
ikke var begunstiget af Vejret. Den 23. Maj 1749 gik 
Kongen ved Fladstrand ombord paa Orlogsskibet Oldenborg, 
der kommanderedes af Admiral Rosenpalm, og den 13. Juli 
kom han tilbage til Helsingør.^ 

Hvad der i den ovenfor nævnte Meddelelse om Classens 
Deltagelse i Frederik V's norske Rejse ser noget besynder- 
ligt ud, er, at han nævnes som Admiral Rosenpalms »Ven 
og Fortrolige«, ti Classen er paa denne Tid 24Aar, medens 
Admiral Andreas Rosenpalm som født i Marts 1679 var over 
70 Aar. Der er noget uforholdsmæssigt heri, og man fristes 
til at drage Kildens Paalidelighed i Tvivl, saa meget mere 
som det er den samme Kilde, der gjør Classens Morfader 
til Kaptajn, hvad han sikkert aldrig har været, og som gjør 
Etatsraad Christian Walter til hans Morbroder, medens han 
formentlig er hans Moders Onkel. At der dog muligvis ligger 
Noget til Grund for, at der bestod et nærmere Forhold mel- 
lem Rosenpalm og Classen, kan støttes af en Tradition, som 
er opbevaret i Norge, ti efter den skal Classen — staar 
her muligvis et Huslærerforhold bagved.? — have lagt Grun- 



— 2^ — 

den til sin Formue ved jævnlig at have været benyttet 
som Fjerdemand i et Spilleparti af gamle Gehejmeraader, 
og Admiral Rosenpalm, der 171 7 afløste Tordenskjold i 
Overkommandoen i Nordsøen, og som i 1746 fortrængte 
Frederik Danneskjold Samsø fra Marinens Bestyrelse, var 
selvfølgelig Gehejmeraad. ^ 

Hvem de andre Gehejmeraader vare, er det næppe mu- 
ligt nu at udfinde, men Tanken kunde for den enes Ved- 
kommende falde paa den i Frederik V's Tid almægtige Over- 
hofmarskal A. G. Moltke, der, som vi senere skulle se, ofte 
levende tog sig af Classens Sager, men det er naturligvis 
et stort Spørgsmaal, om denne Gisning er rigtig, ti der fore- 
ligger Intet om, naar Classen første Gang er kommen i For- 
bindelse med Moltke, muligvis er det sket paa Frederik V's 
ovennævnte norske Rejse, paa hvilken Overhofmarskallen 
selvfølgelig var med, men muligvis ogsaa før eller efter. 

Dette maa staa hen, ligesom i hvilke Aar det egent- 
lig var, at han spillede Kort med de gamle Gehejmeraader; 
men naar det end har været, var Classen en Mand, der efter 
Alt at dømme forstod at gjøre sig sine Forbindelser frugt- 
bringende, og den norske Rejse synes i saa Henseende at 
have været et Vendepunkt i hans Liv. Efter den ovenfor 
meddelte Beretning knyttede han jo paa den Bekjendtskaber, 
der gav Anledning til Anlæggelsen af Kanonstoberiet i Moss. 
Denne Meddelelse er dog sikkert helt urigtig, ti allerede for 
Rejsen var Sagen om et saadants Oprettelse i Gang, og 
Kongen havde udtalt, at han var »disponeret til at favori- 
sere« et saadant, hvad han ogsaa viste ved paa Rejsen at 
udnævne Hovedejeren af Moss Jernstøberi, Kjøbmanden Erik 
Anker, til Agent med Rang som Justitsraader ; Bestallingen 



— 28 — 

er af 1 1 . Juli 1 749. Men efter Rejsen er Classen ganske 
rigtig den, gjennem hvem alle Forhandlinger mellem Værket 
i Moss og Regeringen gaar. I Oktober 1749 nævnes i en 
Forestilling til Kongen fra Landetatens Generalkommissariat 
Værkets »herværende Fuldmægtig Studiosus Clausen.«' 

Her er altsaa formentlig et af de Bekjendtskaber , som 
Rejsen bragte ham, men det er næppe det eneste. Han er 
muligvis ogsaa kommen i Forbindelse med den rige Kristiania- 
Kjøbmand Justitsraad Povl Lachmann Vogt, og hans For- 
bindelse med denne har maaske virkelig ført til Oprettelsen 
af et nyt industrielt Etablissement. Efter Ansøgning faar 
Justitsraad Vogt nemlig under 8. December 1749 et Privi- 
legium, hvorefter han maa anlægge en Krudtmølle ved Kri- 
stiania, og fra denne Mølle forskriver Classen senere Krudt. ^ 

Som man heraf vil se, vidste Classen fuldtvel at benytte 
sin Tid i Norge. Under Opholdet i Kristiania har han for- 
mentlig boet hos sine Forældre, hvem han maaske ikke havde 
set, siden han i 1741 drog til Kjobenhavn for at blive Stu- 
dent, men medens Faderen arrangerede de mange Musiqver, 
hvormed Frederik V trakteredes, knyttede Sønnen sikkert 
de Forbindelser, som strax efter lod ham optræde som en 
bestandig voxende Leverandør af militære Statsfornøden- 
heder. Det er naturligvis denne Virksomhed, der gjør, at 
han i 175 1 bliver udnævnt til Kancelliraad, og herefter vil 
man kunne forstaa, at han ikke kunde have noget stærkt 
Ønske om for Alvor at knyttes til Kommercekollegiet. Ad 
den Vej, han var slaaet ind paa, vilde han langt hurtigere 
erhverve baade Indflydelse og Formue, end ved Aar ud og 
Aar ind at slide paa en Kontorstol. 

Efter den ulykkelige Krig med Sverige i 1658 og 1659 



— 29 — 

var Danmark sikkert næstea blottet for Skyts og Artilleri- 
materiel. Kanonstøberiet ved Kronborg var odelagt, Get- 
huset i Kjøbenhavn væsentlig forstyrret, og Karl Gustav, der 
udskrev danske Bønder til Krigstjeneste under sig og lod 
f. Ex. Kronborgs Klokker slæbe til Sverige, har sikkert ikke 
skaanet Landets Artillerimateriel. ^ Danmark trængte til ny 
Forsyning, og da den indenlandske Produktion ikke slog til, 
henvendte man sig til baade Holland og Sverige, ja Bog- 
holderen i KrigskoUegiet Mafias Hass, der synes at optræde 
som Leverandør, faar i 1666 Kanoner prøvet i Liibeck.- 
De væsentlige Leverandører synes imidlertid at være Seliiis 
Marselis og Preben von Ahnen , der begge vare knyt- 
tede til Norge, Selius Marselis (f 1663) var Overbergamts- 
raad og Direktør for Postvæsenet der, medens Preben von 
Ahnen til Fossnæs (f 1675) var Befalingsmand i Nordlan- 
dene. De synes da ogsaa for en Del at have taget deres 
Leverancer fra norske Jernværker, og i saa Henseende kan det 
mærkes, at Selius Marselis' Broder Gabriel Marselis i 1641 fik 
Privilegium paa at drive Bærum Jernværk, der ligger lidt vest 
for Kristiania, og at begge Brødrene vistnok ejede Mørlands 
Jernværk i Sannikedals Sogn, ligesom at Preben von Ahnen 
sammen med Ove Gjedde til Tommerup o. fl. ejede Holdens 
Jernværk nordvest for Skien og Fossum Jernværk ved Laur- 
vig. Hvad de leverede til Staten, var betydeligt. 1661 
skylder den Selius Marselis omti. 50,000 Rd. for leveret Artil- 
lerimateriel, og Preben von Ahnen overtager bl. A. i 1 669 en 
Levering af 24 Jernstykker.-^ 

Hvilke norske Værker der kunde være Tale om som 
Frembringere af Artillerimateriel, kan muligvis ses af et Konge- 
brev af 1687, hvori der gives en Del Jernværker Tiendefri- 



— 30 — 

hed i nogle Aar mod en fast aarlig Afgift, og disse Værker 
ere Ulefos eller Holdens jernværk nordvest for Skien, til- 
hørende Halvor Sørensen Borse, Fossiim 'Jernværk vimiddel- 
bart ved Skien, tilhørende Peter Børting, Brunlaugsnæs 
Jernværk ved Laurvig, tilhørende Klavs Andersens Enke 
Anne, og endelig Bæritui Værk ved Kristiania tilhørende 
Anne Krefting. ' Medens det nu nok tør antages, at alle 
disse Værker kunde levere Kugler og Granater, tør det 
næppe forudsættes at de ogsaa kunde levere Kanoner, ja 
der er muligvis kun eet Værk, der i det Hele kunde levere 
saadanne, og det er Fossum, men til Gjengjæld erhvervede 
Peter Børtings Kanoner herfra sig et Ry, som længe over- 
levede deres Frembringer. Vi ville nedenfor komme til at 
se det. 

De Kanoner, man fik fra Norge strax efter den svenske 
Krig, synes ikke at have været gode, de vare skjøre i Me- 
tallet, men 1669 kjøbte Kaj Lykkes onde, men dygtige Avinds- 
mand Peter Bertim^ Fossum Værk af Preben von Ahnen, 
og nu bedrede Forholdene sig. Baade Landetaten og Sø- 
etaten, der stod under samme øverste Bestyrelse, anskaffede 
en Række Jernkanoner hos ham, og endnu 1698 er han 
virksom; han søger i dette Aar om at faa nye Privilegier 
for Fossum Jernværk. ^ Efter hans Død gik det over til 
hans Søn Kaj Børting, der er i Kompagni med den oven- 
for nævnte verdsligkloge Biskop Deichman m. FL 1724 
maa Hovedejeren imidlertid være Gehejmeraad F. C. Adeler, 
ti der sluttes Kontrakt med ham om at støbe 24 24pundige 
Kanoner paa Fossum, men disse Kanoner bleve aldrig ud- 
førte. Gehejmeraad Adeler døde i 1726, og hans Arvinger 
ønskede at faa Bestillingen hævet, hvilket ogsaa lykkedes 



_ 31 — 

dem, ja de beholdt end ikke Værket, som i 1729 blev solgt 
til Grev F. A. Danneskjold Laurvig, der igjen i 1734 solgte 
det til Herman Hermansen Leopoldus (Løvenskjold). ^ Denne 
ejede forud et andet Jernværk, Bolvig, som hans Fader 
Herman Leopoldus den ældre, der oprindelig ejede det i 
Forbindelse med Holdens Jernværk ved Ulefos, havde over- 
draget ham 1728 som en Del af hans Mødrenearv.'^ Man 
skulde tro, at der herefter ret maatte komme Liv i Kanon- 
leverancerne, men mærkeligt nok ophøre de nu rent. Da 
Staten i 1732, »indtil flere af de ved Kjøge Bugt med Ski- 
bet Dannebrog sunkne Kanoner kunne opfiskes«, trænger 
til Skyts, befales det, at der skal støbes 22 36pundige Me- 
talkanoner i Kjøbenhavns Gethus, og at der skal bestilles 
128 24pundige Jernkanoner ved de norske Værker, men 
denne Bestilling er det ikke muligt at faa udfort. Der var 
intet norsk Værk, der vilde indlade sig paa den."' 

Det Værk, som der foruden Fossum væsentlig kunde 
være Tale om, var formentlig Friise Jernværk ved Laurvig, 
men dette Værk, der hørte under det Laurvigske Grevskab, 
og som efter Lenspatentet ved Tronskifter skulde levere 
tre I2pundige Jernkanoner, var ikke stillet anderledes, end 
at det ved Frederik V's Tronbestigelse løser sig fra denne 
Forpligtelse ved at betale en Sum Penge. ^ Under disse 
Omstændigheder maatte Staten ty til Leverandører. Bestil- 
lingen paa de 128 24pundige Jernkanoner blev overtagen af 
Datidens store Kjøbmand Andreas Bjørn, der lod Kanonerne 
komme fra Sverige, og nu forsynes Danmark, som det tid- 
ligere allerede delvis havde været Tilfælde, en Tid saa godt 
som udelukkende med svenske Jernkanoner. -^ 

Under disse Forhold vil det kunne forstaas, at entrepre- 



nante Mænd kunde ønske igjen at oprette et Støberi for 
Jernkanoner i Norge, Noget, Staten af let forstaaelige Grunde 
kun kunde bifalde, og disse Mænd vare Ejerne af Moss 
Jernværk, Kjøbmændene Erik Anker og Afafias Wærn. 
Moss kjendte fra gammel Tid til industrielt Røre. 1528 er 
der baade Savværk og Kværnhus ved Fossen der; 1650 
tales der om 3 Save, 2 Kværnhuse og i Aalekiste, og i 
1705 faar Oversekretær hos Frederik IV's Dronning Louise 
Ernst Ulrik Dose Privilegium paa et Jernværk ved Moss, 
fra hvilket Staten hurtigt tog baade Kugler og Granater. 
Under Krigen med Karl XII led Moss imidlertid betydeligt, 
og dette har muligvis bragt en vis Stansning ogsaa over 
Jernværket, men 1749 kjobte Anker og Wærn det, og nu 
blev det hurtigt et stort Etablissement.^ 

Erik Anker var født 1709 i Lands Præstegjæld, hvor 
hans Fader var Præst. Han kom i Handelslære hos sin 
Farbroder Peter Anker i Kristiania, blev hans Universal- 
arving (1740), og var nu en Tid Kjøbmand i Kristiania. Da 
han i 1 743 ægtede Anna Katrine Tanch, en Kjobmandsdatter 
fra Frederikshald, førte dette imidlertid til, at han samme 
Aar flyttede til denne By, og her gik han i Kompagni med 
sin Svigerfaders Stifsøn Morten Madsen- Wærn. Denne 
døde dog allerede i Marts 1748, og nu associerede han sig 
med Matias Wærn, et Søskendebarn af den Afdøde. Fir- 
maet synes nu for en stor Del at have kastet sig over indu- 
striel Virksomhed. Det anlagde et betydeligt Sæbesyderi, 
der imidlertid maatte nedlægges i 1754, da det ikke kunde 
staa sig imod den udenlandske Konkurrence, og i 1749 
kjøbte det Moss Jernværk af dets daværende Ejer Etatsraad 
Henrik Oxen for 16,000 Rd.- 



— 33 — 

Det var den 26. April 1749, at Kjobet endelig afslutte- 
des, og man mærker her de forsigtige Kjøbmænd, ti samme 
Dag skriver Overkrigssekretæren , Kavallerigeneralen Greve 
( liristiaii Lerche ^ til Generalkommissariatet, at Frederik V 
paa given Anledning allernaadigst havde udeladt sig med, at han 
var »disponeret til at favorisere <' det paatænkte Kanonstoberi. 
De havde altsaa forud sikret sig indflydelsesrig Protektion, 
og den kongelige Naade vedblev at være dem gunstig. Paa 
Rejsen i Norge kom man tre Gange til Moss, og Erik An- 
ker blev udnævnt til Agent.-' Under saadanne Forhold 
aabnede der sig her Udsigter, som det nok var værdt at 
arbejde for, saa meget mere som der efter en tidligere konge- 
lig Resolution skulde anskaffes 200 Kanc^ner til Fæstningerne 
i Danmark, og af dem havde Kjøbmanden Andreas Bjorn 
hidtil kun leveret 48 \ ikke at tale om, at der til de norske 
Fæstninger muligvis skulde anskaffes ogsaa omtrent 200 nye 
Kanoner."^ Alt saa usædvanligt lovende ud, og efter den 
norske Rejse optræder Classen da som det nye Værks Kom- 
missionær i Kjøbenhavn, hvor der blev fuldt op at gjøre. 

Der skulde underhandles om et Privilegium for Værket, 
om Forskud til det, om de Bestillinger, det skulde have, om 
de Priser, de skulde leveres til, m. m. Der var Brug for 
Smidighed og Snarraadighed, og disse Egenskaber ere fuldt 
tilstede hos den 25aarige Classen, hvis Virksomhed ogsaa 
anerkjendes og belønnes. Han begynder Underhandlingerne 
med Landetatens Generalkommissariat som »Studiosus Clau- 
sen«, saaledes som dette kalder ham, men i 175 1 bliver han, 
som ovenfor nævnt, Kancelliraad, og da han i 1753 tillige 
udnævnes til Sekretæ-r i KommercekoUegiet, ser det nok saa 
anseligt ud, naar han i Avgust 1753 faar et Pas saalydende: 



— 34 — 

»Som Kongelig Majestæts Kancelliraad og Sekretær udi 
General Landets Økonomi og Kommercekollegio Johan Fride- 
rich Clausen herfra til Norge oprejser, saa er til alle Fore- 
kommende, af hvad Stand og Kondition de end maatte være, 
vores venlige Anmodning, at de ikke alene fornævnte Kan- 
celliraad Clausen med hos sig havende Tjener og Bagage 
paa denne hans Rejse frem og tilbage fri og ubehindret lader 
passere, men endog hannem al velvillig Tjeneste beviser.« ^ 

Den første Frugt af de af Classen begyndte Underhand- 
linger var en kongelig Resolution af November 1749, der 
tilstod Værket et exklusivt Privilegium paa i 20 Aar at støbe 
Jernkanoner og Mørsere og paalagde Generalkommissariatet 
at slutte nærmere Kontrakt med det. En saadan kom i 
Stand i Februar 1750, og den angik baade Kanoner, Fyr- 
mørsere, Kugler og Bomber. Værket skulde have 20,000 
Rd. i Forskud uden Kavtion, af hvilke de 14,000 Rd. skulde 
udbetales strax • Kanonerne og Mørserne skulde betales med 
12^2 Rd. Skippundet, Kuglerne og Bomberne med 57^ Rd. 
Herved var der vundet meget, ti Priserne vare gode. Preben 
von Ahnen havde 1669 kun faaet 9 Rd. for Skippundet af 
.sine Jernkanoner, skjøndt Selius Marselius i 1652 havde faaet 
14 Rd. -' 

Det første , det nye Værk skulde levere , var to tolv- 
pundige Kanoner, men Tiden gik, og de kom ikke. Kom- 
missariatet mindede om dem, og det Svar, der indløb, gik 
ud paa, »at nogen Tid vilde medgaa, førend de til Støbnin- 
gen behøvende Marsovne kunde komme i Stand« , samt at 
det »faldt vanskeligt at bekomme de til Værkets Drift be- 
høvende Folk.« Først den 18. Decbr. 1751 kunde de to 
Kanoner blive prøvede , men nu hændte den Ulykke, at de 



— 35 - 

begge sprang »ved Krudtkaniret«, skjøndt Værket særlig havde 
overtaget »at støbe deres Jernkanoner paa den Maade, som 
i Sverige er brugelig og som formedelst dens Sikkerhed udi 
hele Evropa skal være akkrediteret, nemlig at Kanonen om- 
kring sit Krudtkammer skulde have -/s Overgods. -? Det var 
et haardt Slag, som herved traf Entreprenørerne, men derfor 
tabte de ikke Hovedet. De indkom med et Forslag af 20. 
Januar 1752, som gik ud paa, at de for at fortsætte det be- 
gyndte Værk maatte have udbetalt ikke mindre end 50,000 
Rd., der bestandig skulde henstaa i Værket uden Renter, 
ligesom de, for i det Hele at kunne bestaa, maatte have 
Toldfrihed, Akcisefrihed m. m. Opnaaede de ikke disse Be- 
gunstigelser, »maatte de tage den Resolution allerunder- 
danigst at tilbagelevere det modtagne Forskud.« I den An- 
ledning nedlagde Generalkommissariatet i JuH 1752 en Fore- 
stilling, hvorefter der den 30. Avgust s. A. faldt en konge- 
lig Resolution, der tilstod, at der yderligere maatte udbetales 
Entreprenørerne 36,000 Rd., naar det var godtgjort, at Vær- 
ket var »et aldeles suffisant Underpant,« samt at den Malm, 
der .støbtes af, var duelig til Kanonstøbning. Den sidste 
Undersøgelse skulde udføres af Etatsraad, Berghauptmand 
J. A. Stuckenbrock paa Kongsberg. ^ Endelig skulde Værket, 
før Summen maatte udbetales, have leveret to 1 2pundige og 
to iSpundige Kanoner, der alle skulde være prøvemæssige. 
De her omhandlede Undersøgelser vare imidlertid ikke 
lette at faa udførte. Først var der Vanskeligheder med at 
faa den nødvendige Sagkundskab repræsenteret, og derefter 
trak det ud med at faa Erklæringerne beskrevne. I April 
1753 klager Classen herover til Kommissariatet. Han fore- 
stiller det, at den Omstændighed, at Moss Jern\'ærk er blevet 



- 36 - 

taxeret og beskrevet, har forringet dets Kredit ; baade i Ind- 
land og Udland havde man forstaaet det, som om det var 
lagt under Beslag, Alle, der havde Noget tilgode hos det, 
kom stormende med deres Kra\^ og derfor maatte Entre- 
prenørerne snarest muligt have et Forskud paa 10,000 Rd. 
Det oplystes nu, at Værket var vurderet til 46,852 Rd. 48 
Sk., og ligesom for at hjælpe paa Summens Størrelse blev 
der tilføjet, at Entreprenørerne havde »en Forraad af Provi- 
ant og Viktualier, som renderer til imod 3000 Rd.,« og at 
de til Bønder og Arbejdere havde forskudt henimod 6000 
Rd. Den nødvendige Vurdering forelaa altsaa, men derimod 
manglede stadig Etatsraad Stuckenbrocks Erklæring, og da 
to nedsendte I2pundige Kanoner den 17. April 1753 bleve 
prøvede, sprang den ene af dem ved det andet Skud. Be- 
tingelserne vare altsaa langtfra opfyldte, men ikke desto 
mindre indstillede Kommissariatet, at der skulde udbetales 
Anker og Wærn 10,000 Rd. i Forskud, og dette bifaldtes 
ved en kongelig Resolution af 2. Maj. Nu havde de i det 
Hele faaet 24,000 Rd. i Forskud. 

Classen er, som det vil ses, stadig aktiv, og det nu 
vundne Resultat afsluttede ikke hans Virksomhed. Allerede 
i Juni s. A. foreligger der en ny Forestilling fra General- 
kommissariatet, der viser dette. Den begynder nemlig saa- 
ledes: »Det haver allernaadigst behaget Deres kongelige 
Majestæt ved Gehejmeraad og Overkammerjunker von der 
Liihe den 14. Maj sidstleden at lade os tilsende Kancelli- 
raad Classens (paa Ankers og Wærns Vegne) indgivne An- 
søgning af 9 ejusdemi om Extension paa de bemelte Værk 
forhen den 17. Februar 1705 forundte Privilegier med Be- 
faling den forderligst Deres kongelige Majestæt allerunder- 



— n — 

danigst eit forestille.« Classen har altsaa henvendt sig di- 
rekte til Frederik V eller rettere til en af de indflydelses- 
rige Mænd, der stod ham nær, og dette er naturligvis gjort 
med beraad Hu , ti det gjaldt om at lægge et Tryk paa 
Kommissariatet, der ikke var tilbøjeligt til at imødekomme, 
hvad der ønskedes, nemlig at tildele Værket en større Cir- 
kumference eller Opland, fra hvilket det havde Eneret til at 
faa de af Bønderne brændte Kul. Kommissariatet lod sig 
imidlertid ikke overrumple. Det fremhævede, at Etatsraad 
Stuckenbrocks nu fremkomne Erklæring gik ud paa, at Vær- 
kets Jern var for porøst til Kanonstøbning. Denne uheldige 
Egenskab kunde muligvis overvindes ved Øvelse og Erfaren- 
hed, men endnu manglede de befalede Prøvekanoner, og 
Kommissariatet anbefalede ikke at tage nogen Beslutning, 
før disse vare fremkomne og befundne gode. Hertil sluttede 
den kongelige Resolution af 8. Avgust sig, men man mærker 
dog tydeligt Hofindflydelsen, ti Resolutionen tilføjede, at 
faldt Prøven godt ud, skulde Værket nok faa den ønskede 
Cirkumference. 

Kommissariatets Ræsonnement var saa logisk og natur- 
ligt, at det forekommer selvfølgeligt, at den kongelige Reso- 
lution gav den Medhold, og dog blev dette Medhold kun af 
kort Varighed. Den 3. April 1754 indgav Classen en ny 
Supplik til Kongen , og nu lykkedes det ham at opnaa en 
Resolution, der befalede, at de i de ønskede 50,000 Rd. reste- 
rende 26,000 Rd. skulde udbetales Værket, 10,000 Rd. sna- 
rest, 8000 Rd. inden to Maaneder og 8000 Rd. ved Aarets 
Udgang, og det endskjøndt Prøvekanonerne endnu ikke vare 
nedsendte, ja der blev endog positivt givet Udsættelse med 
deres Levering. Omtrent samtidig (o: den 4. Juni 1754) 



- 38 - 

underretter Oversekretæren, Feltmarskal Greve Werner 
Schidenborg ^ Kommissariatet om, at Kongen gjennem Rente- 
kammeret havde ladet Vice-Statholderen i Norge reskribere 
om »at se Moss Jernværk til Kanonstøberiets Fremme for- 
synet med det Kvantum Kul, som maatte fornødiges.« Kon- 
gen konfirmerede desuden den 20. Maj 1754 Privilegierne af 
17. Februar 1705 »paa den Maade som de af Bergværkernes 
Cirkumference i Almindelighed derefter gjorte Anordninger 
og særlig Forordningen af 27. December 1752 foreskriver.« 

Uden endnu at have præsteret Noget havde Kanon- 
støberiet efterhaanden opnaaet anselige Begunstigelser, men 
derfor var der dog stadig nye, som ønskedes, og Classen 
sogte saaledes nu om , at Værket maatte blive tiendefrit. 
Men herpaa vilde man ikke gaa ind. Der faldt en kongelig 
Resolution om, at Tienden ikke svaredes af Kanonværket, 
men »af Bergværket i sig selv ligesom af andre deslige Jern- 
værker.« Tienden maatte vedblive, men denne Tilkjende- 
givelse var aldeles ikke noget Tegn paa, at Naadens Sol 
havde ophørt at skinne, tværtimod. I en Befaling til Gene- 
ral-Kommissariatet af 30. November 1754 meddeler Kongen, 
at han har truffet Foranstaltninger til, at Værket i de der- 
paa følgende tre Maaneder December, Januar og Februar 
kan blive forsynet med 9000 Læster Kul. Hvad der ikke 
kunde leveres af den gamle Cirkumference, skulde skaffes 
af Skovejerne og Bønderne i g Sogne og Annexer, som 
vare bragte i Forslag til en ny Cirkumference for Værket. 
Nu skulde der for Alvor tages fat, og nu først udstædtes 
ogsaa Pantebrevet for de modtagne 50,000 Rd. Det er af 
8. Marts 1755, og en Gang udstædt fik det et særdeles 
langt Liv. Ved Freden i Kiel 18 14 overdroges det som et 



I 
— 39 ~ 

særlic^t Aktiv til Norge for imidlertid i 1831 ad Rettens Vej 
at blive kjendt dødt og magtesløst overfor de daværende 
Ejere af Moss Jernværke 

I Vinteren 1754 — 55 skulde Værkets første egenlige 
Kampagne begynde, det skulde støbe 100 I2pundige Ka- 
noner. Af de 9000 Læster Kul, som skulde skaffes, frem- 
kom imidlertid kun 5250, og Værket naaede kun at støbe 
46 Kanoner, af hvilke endda 8 sprang ved den senere i 
1755 foretagne Prøve. Ved 20 blev der yderligere fundet 
større eller mindre Fejl, kun iS bleve erklærede fuldt gode. 
Saaledes lød i alt Fald Dommen ved Artillerieftersynet i 
Norge, men Værket, som selvfølgeligt var ilde berørt heraf, 
søgte paa bedste Maade at svække Dommens Betydning. 
Under 22. Januar 1756 tilskrev Classen Kommissariatet, at 
Kanonerne vilde komme til Kjøbenhavn til ny Undersøgelse, 
da en nærmere Besigtigelse muligvis kunde finde, at Fejlene 
ej vare saa betydelige. Hvad det gjaldt om, var at opnaa 
Betaling for alle 38 Kanoner, og Classen oplyser derfor, at 
Værket \^ed den mangelfulde Kulforsyning havde lidt et 
-stort Tab. Det havde i 1755 sat 6166 Rd. 72 Sk. til, me- 
dens det ved i samme Tid at have sfnedet Stangjern og le- 
veret almindeligt Støbegods kunde have tjent ikke ubetydeligt. 
Og mærkeligt nok er Kommissariatet ikke ufølsomt overfor 
denne Betragtning, »saasom Erfarenhed viser, at ved deslige 
nye Værker møder i Begyndelsen mange store Vanskelig- 
heder og erfordres megen Tid, forend de komme til den 
fornødne Fuldkommenhed.« Det henstiller, hvorvidt der 
skal betales Værket 2881 Rd. 88 Sk. (d. e. 2595 Rd. 4 Sk. 
for de 18 provemæssige Kanoner samt 286 Rd. 84 Sk. for 
to i 1754 nedsendte Prøvekanoner) eller endnu 2864 Rd. 



— 40 — 

32 Sk. for de 20 fejlfulde Kanoner, og anbefaler, at der 
gjøres Noget for at skaffe det de nødvendige Kul. Det er 
Kommissariatet magtpaaliggende , at Værket støttes, ti der 
behøves 1552 Kanoner til de danske og norske Fæstninger 
og 631 til Hertugdømmernes Fæstninger eller i Alt 2183 
Kanoner, som snarest burde skaffes. 

Overfor tidligere Udtalelser kunde der synes at ligge 
nogen Modsigelse heri fra Kommissariatets Side, men hertil 
maa bemærkes, ikke alene at der i September 1755 var ud- 
nævnt en ny Overkrigssekretær istedenfor den afdøde Felt- 
marskal Grev Schulenborg nemlig Kammerherre, Oberst Kon- 
rad Wilhelm, Greve 2^ Ahlefeldt^, der, som vi senere skulle 
se, ofte var endog meget velvillig overfor C lassen og hans 
Foretagender, men ogsaa at Tiden formentlig var urolig og 
truende. Man .stod umiddelbart foran den preussiske Syv- 
aarskrig, og der kan saaledes have været endog stor Grund 
til at forbedre Rigets Forsvarstilstand. Det er derfor for- 
staaeUgt nok, at Frederik V under 18. Februar 1756 resol- 
verede, at han vilde forhøje den Pris, der tidligere var givet 
Moss Kanonstøberi, idet Værket dog samtidig skulde for- 
bindes til hvert Aar at levere et vist Antal fejlfri Kanoner; 
om Kulleveringerne skulde der tilskrives Rentekammeret, og 
endelig skulde de 20 udsatte Kanoner underkastes en ny 
Prøve enten i Kjøbenhavn eller ved Værket efter dettes eget 
Valg. Mere kunde ikke godt forlanges, og hele Sagen op- 
lyses yderligere ved følgende karakteristiske Træk. Den 
kongelige Resolution blev sendt Kommissariatet med den 
Pris, der fremtidig skulde betales pr. Skippund for Kano- 
nerne fra Moss in blanco, idet en samtidig Skrivelse fra 
Overkrigssekretæren meddelte: »at Hs. kgl. Majestæts Villie 



— 41 — 

er, at med Entreprenørernes her havende Kommissionære 
[d. e. : Classen] paa det AUernøjeste som muligt være kunde, 
skal være aftalt og fastsat, hvor meget for Skippundet iste- 
denfor de før akkorderede 12V2 l^tl. bliver at bonificere, og 
at den Pris, som man i saa Maade forenes om, skal tilføjes 
Resolutionen.« Kommissariatet søger at holde den ved først 
1 6 og derpaa 1 8 Rd. , men Classen er ubøjelig , og Prisen 
blev ikke mindre end 20 Rd. 

Som man heraf ser, spillede Classen en ikke ringe Rolle, 
ja var i sidste Instans ofte den Afgjørende. Han forstod, 
som det synes, at bringe sine Ønsker til at sejre, og han 
havde sikkert stor Andel i den Imødekommenhed, der blev^ 
vist Kanonstøberiet i Moss. I Længden kunde denne Imode- 
kommenhed imidlertid næppe vedblive. Det var nu paa 7de 
Aar siden, at Værket var kommet i Gang, Staten havde 
ved Siden af en Række mindre Begunstigelser kontant ydet 
det 50,000 Rd., og til Gjengjæld havde det foruden en Del 
Kugler ikke leveret mere end 50 Kanoner, af hvilke 9 sprang 
.strax og 2 I vare mere eller mindre fejlfulde. Saaledes kunde 
det ikke vedblive, og det føltes levende af den ene af En- 
treprenørerne, Agent Anker. Han havde hidtil boet i P'red- 
rikshald, medens Matias Wærn bestyrede Værket i Moss, 
men da dette væsentlig kun gik fremad i Gjæld — den var 
stegen til 1 5,000 Rd. — blev han urolig, undersøgte person- 
lig Forholdene og besluttede selv at overtage Værkets Drift. 
Men herover blev Wærn yderlig forbitret, og der begyndte 
nu en aarelang, yderst heftig Strid mellem de to tidligere 
Kompagnoner, som medførte, at Classen noget senere op- 
hørte med at være Værkets Kommissionær. Anker gjennem- 
førte trods al Modstand, at det blev ham, der beholdt Vær- 



— 42 — 

ket og dets Bestyrelse, og han har muligvis ment at kunne 
undvære Classen, som igjen, næppe ganske uinteresseret, ses 
at have kæmpet paa Wærns Side, men derpaa skulle vi 
ikke komme nøjere ind her, vi ville nedenfor oftere komme 
tilbage til Moss Kanonstøberi og dets videre Skjæbne. ^ 

Naar Kjøbmændene Anker og Wærn i 1749 troede Ti- 
den kommen til paany at faa et norsk Kanonstøberi i Gang, 
har deres Tanke muligvis været rettet paa ikke alene den 
Forsyning med Kanoner m. m., som var nødvendig for det 
dansk-norske Monarki, men ogsaa paa den, som Rigets nye 
Forhold til Barbareskstaterne i Afrika naturligt stillede i Ud- 
sigt. Den 10. Avgust 1746 var der afsluttet en Fredstraktat 
med Algier, som ikke alene fastslog, at dette Land ingen 
Indførselstold vilde kræve »af alle Kontrebande- Varer som 
Krigs-Ammunition, Krudt, Lod, Jern« o. s. v., men som hvi- 
lede paa en Overenskomst, hvorefter Danmark een Gang 
for alle skulde yde Algier bl. A. 20 24-pundige og 20 12- 
pundige Jernkanoner, 8000 Kanonkugler, 4 Jernmorterer, 
2000 i5oPunds og 2000 lOoPunds Bomber samt endvidere 
hvert Aar bl. A. 8000 Jernkugler, og ikke nok hermed, det 
laa desuden ligesom i Luften, at denne Traktat vilde blive 
efterfulgt af en Række lignende Traktater med Tunis, Tri- 
polis og Marokko. ^ Det synes virkelig, som om hine fjærne 
Stater skulde komme til at faa en vis Indflydelse paa for- 
skjellige Begivenheder i Danmark og Norge. 

Den muhamedanske Lære byder sine Bekjendere altid 
at bekrige de Vantro, og medens Trediveaarskrigen rasede 
i Evropa synes de nordafrikanske Stater og da navnlig Al- 
gier at have udviklet sig til fuldstændige Røverreder, der 
grusomt hærgede de kristne Lande, ja endog naaede den 



— 43 — 

danske Konges Stater. Allerede 1623 tales der om, at Dan- 
ske og Norske ere fangne »udi Tyrkiet«, 1627 bortføre So- 
røvere fra Fez og Algier omtrent 300 Mennesker i Fangen- 
skab fra Island, og i Kirkebogen for Nordborg paa Als tales 
der i Aarene 1638, 1660 og 1664 om Indsamlinger og Gaver 
for at løskjøbe Fanger fra >:'det tyrkiske Aag.<'< Staten selv 
organiserede Indsamling af Løsepenge, og Faren, som var 
tilstede fra de Vantros Side, rykkede tilsyneladende saa nær, 
at Præster truede med »Indfald af Tyrken« som en Guds 
Straf ' Sørøverstaternes Vælde aftog dog efterhaanden no- 
get, og naar der nu omtrent et Aarhundrede efter afsluttes 
Traktater med dem, er Motivet ikke alene Ønsket om at 
beskytte den voxende danske Fragtfart i Middelhavet mod 
deres Kaperier, men ogsaa Haabet om at opnaa store For- 
dele ved direkte Handelsforbindelse med dem. Det af den 
marokkanske Jøde Josef Buzaglu de Paz ved sit Ophold i 
Kjøbenhavn 1749 i saa Henseende vakte Røre satte Sindene 
i Bevægelse; Kongen selv sluttede sig til de Handelsforsøg, 
der indlededes. I Januar 1751 indskød han 20,000 Rd. i en 
Expedition, der vistnok forcstodes af Kjøbmændene Jiist 
Fabritiiis og Just Hemmcrf. Sagen blev dreven saa vidt, 
at der oprettedes et dansk-afrikansk Handelskompagni, som 
ved de betydelige Tab, det i Længden paaførte navnlig 
Staten, voxede til en saadan Betydning, at det i 1766 blev 
et af de Anklagepunkter, som gjordes gjældende imod den 
ældre Grev Bernstorffs Statsstyrelse. ^ I det Hele og Store var 
den afrikanske Bevægelse fuldstændig forfejlet, men det for- 
hindrer ikke, at der har været Penge at tjene ved den, og 
i saa Henseende spille de saakaldte algierske Presenter, som 



— 44 — 

vi nu væsentlig skulle gaa over til, en ganske betydelig Rolle. 
De vedblev, til Algier i 1830 blev erobret af Frankrig. 

Ved Fredens Afslutning med Algier i 1 746 maatte Dan- 
mark bekvemme sig til at yde en Gave paa ikke mindre 
end 20 24pundige og 20 i2pundige Jernkanoner samt 8000 
Kugler, 4 Jernmorterer og 4000 Bomber, 1 000 Centner Krudt, 
50 Mastetræer af bestemte Længder, 1000 Egeplanker og 
1000 Fyrreplanker, 40 Kabeltove indtil 12 Tommer tykke 
og 500 Centner andet Tovværk, samt desuden forpligte sig 
til en aarlig Tribut bestaaende af 8000 Kugler, 500 Centner 
Krudt, 35 Kabeltove og 50 Stykker Tommer til Ror. Det 
var en ikke uanselig Leverance, men den forslog dog langt- 
fra. Ved Siden af den maatte der ydes anselige Gaver til 
den algierske Deys Hoffolk og Embedsmænd, ikke at tale 
om at Deyen selv ofte tiltvang sig yderligere Gaver, saale- 
des som allerede i 1747 en Bagatel af 4 Kanoner, 2 Ankere 
og 1 1 Ankertove. ^ Alt dette maatte den danske Regering 
betale, og man kan derfor forstaa, at der her frembød sig 
en for saare Mange særdeles behagelig Leverance, der imid- 
lertid strax overdroges Agent Andreas Bjørn med Undta- 
gelse af de Gjenstande, som leveredes direkte fra Tojhuset. 

Andreas Bjørn var, som allerede tidligere omtalt, en 
af Tidens store Kjøbmænd. Allerede fra 1731 leverede han 
Tøm.mer, Fedevarer, Kanoner o. m. m. til Søetaten, ligesom 
han i 1739 overtog at forsyne Landetaten med Kanoner, 
ikke at tale om at han havde et betydeligt Skibsbyggeri, 
hvorfra han udrustede Skibe, der navnlig for paa Vestindien. 
I 1735 fik han Ret til at opfylde en Plads ude paa Kri- 
stianshavn (den nu værende Vildersplads), og den laante 
han det kjobenhavnske Skydeselskab i 1747 og følgende 



~ 45 — 

Aar, ja den 4. Juli 1747 var Frederik V selv Deltager her 
i en Fugleskydning, ved hvilken Lejlighed Kjøbmand Bjørn 
anvendte ikke mindre end 1300 Rd. for at hædre Enevolds- 
kongens Nærværelse, men i September s. A. blev han da 
ogsaa udnævnt til Agent. En saadan Mand var naturligvis 
værdig til at faa den samlede Leverance af de algierske 
Presenter, men lang Tid havde han ikke Glæde af den, ti 
den i'] . Januar 1750 afgik han ved Døden. ^ 

Da Bjørns Bo opgjordes, viste det sig, at han havde 
leveret Algierske Presenter til en samlet Værdi af næsten 
103,200 Rd., af hvilke de 92,000 Rd. vare betalte, saaledes 
at Staten kun skyldte ham et ringere Beløb, og det viste 
sig ogsaa, som naturligt var, at den Afdøde ha\-de haft Un- 
derleverandører. Den bekjendte kristianshavnske Rebslager 
Peter Appleby fremkom med en Regning i Boet paa ikke 
mindre end næsten 9,600 Rd. for leveret Tovværk til de 
algierske Presenter.- Efter denne Oplysning falder Tanken 
paa, om ikke Classen ogsaa kan have været Underleveran- 
dør, og det saa meget mere som han strax efter Bjorns 
Død er paa Pletten som direkte Leverandør og det baade 
alene og sammen med Entreprenørerne for Moss Kanon- 
støberi. Og er denne Gisning rigtig, kunde det jo være, at 
vi her staa ved det Handelshus, som Classen muligvis har 
arbejdet i nogen Tid før 1749, og af hvis Virksomhed han har 
lært at faa Smag for at være Leverandør af Statsfornøden- 
heder, men det maa dog vel erindres, at Alt dette kun er 
Gisning paa Gisning. 

Hvad nu først Classens Optræden sammen med Anker 
og Wærn med Hensyn til de algierske Presenter angaar, da 
foreligger der en Skrivelse af 3. April 1750 fra ham til Land- 



- 46 - 

etatens Generalkommissariat om fra Tøjhuset at faa ud- 
laant 4000 24pundige og 4000 I2pundige Kanonkugler imod 
at levere det samme Antal sidst i Avgust Maaned s. A., 
og i dette Brev kalder han sig »Dhrr. Anker & Wærns 
Medinteressent.v- Allerede dette maa vække Opmærksom- 
hed, da han ellers kun skriver som Befuldmægtiget eller 
Kommissionær for de nævnte Entreprenører, og dernæst er 
der selve Laanet, ti hvortil skulde vel Moss jernværk laane 
8000 Kugler af Staten. Det kan næppe være dette som 
saadant, der er engageret, men Dhrr. Anker, Wærn og 
Classen personligt, der have overtaget at levere Kommerce- 
kollegiet de aarlige 8000 Kugler til Algier men nu ikke kunne 
skaffe KommercekoUegiet dem betids uden ved at laane dem af 
Landetaten. Og at det virkelig forholder sig saaledes, frem- 
gaar deraf, at det i 1752 resolveres, at Anker og Wærn, 
»welche zu den algierschen Presenten die behiifigen Kugeln 
zu lieffern ubernommen'<, hvert Aar maa faa et større eller 
mindre Kvantum Kugler udlaant fra Tøjhuset mod at er- 
statte dem inden Sommerens Forløb, ligesom deraf, at det 
omtrent samtidig resolveres, at Værket ».skal være fritaget 
for at svare Told, Akcise og deslige Afgifter for de til 
Vores Tjeneste og til de algierske Presenter leverende Kugler 
og Kanoner. » ^ 

Naar der her alene nævnes Moss Værk, er dette natur- 
ligvis formelt korrekt, men Classen er sikkert selvstændigt 
med her, hvilket yderligere bestyrkes ved en Skrivelse af 
5. Juli 1752 fra ham til Kommissariatet om at maatte laane 
ikke mindre end 12,000 Kanonkugler fra Tøjhuset, ti til sin 
Underskrift paa den føjer han: paa »Dhrr Anker & Wærns 
og egne Vegne.'' Classen optræder i det Hele efterhaanden 



— 47 — 

mere og mere selvstændigt, og det maaske ogsaa i Sager, 
der væsentlig kun angik Værket. Oplysende i saa Hen- 
seende er saaledes vistnok en Skrivelse af 13. September 
1755, hvori han til Kommissariatet klager over, at 156 
af et Parti »for et Aar siden af mig leverte 377 Stykker 
i5opundige Granater« ere blevne kasserede som »for smaa 
i deres Kalibre.« I den Anledning forestiller han, »hvor 
uangenemt det for Eftertiden maa blive at gjøre Leverancer 
til Hs. Maj. 's Tjeneste, naar Leverancen hver Gang skal hen- 
ligge et helt Aar uden Berigtigelse og deraf kasseres den 
halve Del her ved Arsenalet, efter at Leveranterne forud 
ved Værket have tilforn selv kasseret den 3die Del.« De 
kasserede Granater vare kun 2 å 3 Linier mindre i Diame- 
ter end forlangt, og han mener derfor her at staa overfor 
»en vis altfor vidt pousseret nidkjær Delikatesse i at gjore 
Hs. Majestæts Tjeneste, som kan til Slutning drives saa vidt, 
at Ingen kan give sig af med kongelige Ammunitions Leve- 
rancer uden at befordre sin Ødelæggelse.« Gassen er, som 
det ses, ikke bange for at sige sin Mening, men i denne 
Sag satte han Intet igjennem, og en senere Ansøgning fra 
ham om det Samme har Paaskriften »befalet at henlægges.«^ 
Classen bar altsaa en Tid sammen med Anker og Wærn 
Risikoen ved de fra Moss Jernstøberi til de algierske Pre- 
senter leverede Kanonkugler, men dette Kompagniskab varede 
næppe længe. Allerede i 1754 synes han selvstændigt at 
have leveret de fornødne Kugler, og sikkert er det, at han 
i 1756 overtog at levere ikke alene Kuglerne men ogsaa 
Krudtet, som Deyen af Algier skulde have. Han gjør i det 
Hele nu saa store Forretninger med Staten, at denne i 1756 
skylder ham ikke mindre end Noget over 11,000 Rd. alene 



- 48 - 

for Krudt. ^ Han forbereder sig øjensynligt til at overtage 
den samlede Leverance af samtlige algierske Presenter, saa- 
ledes som det ogsaa senere sker. 

Classens første Krudtleverance præsteres vistnok i 1750. 
Kommercekollegiet havde til de algierske Presenter laant 
500 Centner Krudt af Landetatens Generalkommissariat, som, 
da Tiden trækker ud, trænger paa for at faa det tilbage, 
og nu oplyser Kollegiet , at »einer Nahmens Johan Friede- 
rich Clasen eine Parthey Pulver von Norwegen erhalten 
hat, <s nemlig 299 Tønder eller noget over 211 Centner, som 
han er villig til at sælge for 15^2 ^^- Centneret. Classen 
er, som det ses, den Gang en endnu aldeles ubekjendt Mand, 
men hans Tilbud modtoges, og hans Regning, der androg 
henved 3,300 Rd., fik kort efter en Efterfølger. Ti da Gene- 
ralkommissariatet beholdt ikke alene Krudtet men ogsaa 
Fustagerne, hvori det fremsendtes, mente Classen at have"" 
en F'ordring paa at faa disse særlig betalt med 44 Sk. Styk- 
ket, og i April 175 1 fik han da ogsaa sin Fordring paa 137 
Rd. 4 Sk. godkjendt. Denne første Leverance fulgtes af 
flere senere, og i Avgust 1753 underretter han saaledes Gene- 
ralkommissariatet som Svar paa en Forespørgsel om, »at 
288 Centner Krudt kan, saa snart Skibslejlighed fra Kri- 
.stiania til Kjøbenhavn antræffer, her blive leverede« for en 
Pris af 17 Rd. Centneret.-' 

Som det heraf vil ses, tog Classen sit Krudt fra Norge, 
og som allerede tidligere antydet, fik han det utvivlsomt fra 
Justitsraad Vo^/s Krudtmølle paa Ljan ved Kristiania, en 
Mølle, til hvis Anlæggelse han paa Rejsen i Norge 1749 mulig- 
vis selv havde givet Stødet. Vogts Privilegium til at drive den 
er af 8. December 1749. I 1756 nævner Classen udtrykkelig 



— 49 — 

i en Skrivelse til Kommissariatet, at han har 200 Centner 
Krudt liggende færdig ved Justitsraad Vogts Krudtmølle i 
Kristiania.« Forøvrigt var der ikke mange Krudtmøller at 
vælge imellem i Norge: Justitsraad Vogt søger i 1750 om, 
at hans Mølle maa faa Monopol som den eneste sønden- 
fjeldske Krudtmølle, hvad han dog ikke opnaaede, og nord- 
paa fandtes kun en Krudtmølle paa Alvøen ved Bergen. 
Classen søgte da ogsaa andensteds hen for at faa Krudt. 
Den 14. Avgust 1756 tilskriver han Kommissariatet, at han 
venter to Skibe fra Stokholm med 1000 Centner svensk 
Krudt. Det er jo naturligt, at en Kjøbmand søger derhen, 
hvor han kan faa den ham tjenligste Vare , men muligvis 
staar det alene i Forbindelse med indtrufne Uheld ved den 
Vogt'ske Mølle, om hvilken det vides, at den senere sprin- 
ger mindst to Gange i Luften, den 13. Juli 1759 og den 31. 
Oktober 1760.^ 

Det er efter det saaledes Meddelte klart, at Classen 
skjøndt endnu en helt ung Mand, har haft en næppe ganske 
ringe Forretning som Leverandør, og efter den Virksomheds- 
trang, der aabenbart hører med til hans Natur, er det langt- 
fra overraskende, at han samtidig har haft ogsaa andre 
Jern i Ilden. Han nøjedes ikke med at være Leverandør, 
han vilde ogsaa selv frembringe industrielle Produkter. I 
Sommeren 1754 indgav han da saaledes en Ansøgning til 
Kommercekollegiet om at maatte oprette et Glaspusteri uden- 
for Kjøbenhavn, og herom tilskrev Kollegiet den 7. Avgust 
s. A. Rentekammeret. Classen, skriver det, formener, »at 
et saadant Værk udfordrer saa meget større Omkostninger 
at indrette i Begyndelsen, siden det maa blive af en ganske 
anden Opfinding end de, der bruges paa Steder, hvor der 

4 



— 50 — 

er Overflødighed af Skov til Brændeved, Ovnen maa være 
mere end almindelig for at gjøre den stærkeste Virkning 
med andre Brændematerier, følgelig befrygter han, at der 
vil møde saadanne Vanskeligheder, som han ikke tør under- 
kaste sig, medmindre han bliver opmuntret med Benaad- 
ninger.« Og nu følger en Række Begjæringer om saadanne, 
Forbud i sin Tid mod Indførsel af Glas i Danmark, Told- 
frihed paa alle Materialer, Fritagelse for alle Slags Skatter, 
Ret til at brygge og bage for Værkets Folk o. s. v. Kom- 
mercekollegiet, som stod Classen nært, anbefalede Sagen, 
saasom Anlæget var »den første saadanne Indretning her i 
Landet, hvilken, i Fald den nyder Fremme, synes at kunne 
blive for Publico nyttig«, men Rentekammeret var ikke til- 
bøjeligt til fuldtud at tilstaa det Ønskede, og dermed døde 
Foretagendet. ^ Classen blev ikke Glasfabrikant men Lervare- 
fabrikant. 

I Forsommeren 1755 søgte han Rentekammeret om at 
maatte faa Eneret til at grave Ler paa et Stykke af Frede- 
riksbergs Hømark, fordi Leret der var særdeles tjenligt til 
den Komposition, hvoraf han lod brænde Kakkelovne. Hvad 
han ønskede, var et 450 Alen langt og 120 Alen bredt Stykke 
af Marken mellem Frederiksberg By og Grøndal (syd for de 
gamle Lergrave eller Lergravsmosen) samt en liden Strimmel 
til en Kjørevej langs det saakaldte Klammeriled , og hans 
Ønske blev opfyldt. Under 21. Juli 1755 resolverede Fre- 
derik V, at det paagjældende Jordstykke maatte overlades 
ham mod en aarlig Afgift af 5 Læs godt Hø (hvert Læs å 
30 Lpd.) til Kongens Stalde og mod desuden billigen at 
fornøje Frederiksbergs Bymænd for, hvad der fragik dem i 
den af dem til Udgangen af 1759 forpagtede Eftergræsning. 



— 51 — 

Classens Fabrik for Fajanceovne begynder imidlertid næppe 
først nu, den var allerede anlagt, hvad der tydeligt fremgaar 
af en samtidig Skrivelse til Kommercekollegiet. I Juli 1755 
beklager Classen sig for dette over den Ulejlighed og Be- 
kostning, det forvolder de ved hans Indretninger employerede 
Arbejdere, at de, hver Gang de enten paa en Helligdag 
eller Søgnedag skulle til Kjøbenhavn, maa betale Portpenge, 
og han anmoder Kollegiet om at tilskrive Kjøbenhavns Ma- 
gistrat, at hans Arbejdere frit maa passere alle Byens Porte 
ud og ind mod blot at forevise et Tegn fra ham, hvilket ' 
virkelig ogsaa opnaaedes.' 

Der er herefter ingen Tvivl om, at Classen har haft in- 
dustrielle Anlæg et eller andet Sted i Kjøbenhavns umiddel- 
bare Nærhed, hvor han da ogsaa har kunnet modtage og 
bevare de af ham forskrevne Partier af Krudt, Kugler m. 
m., og at Stedet har været udenfor Østerport, fremgaar af 
et af ham under 26. Marts 1759 erhvervet Privilegium. Privi- 
legiet gives, hedder det, »en fave?ir des Betriebs der von 
unsern General- Kriegs- und Ammunitions-Commissaire Clas- 
sen vor ein Paar Jahren ohnfern des Oster-Thores be}^ Un- 
sern Residentzstadt Kopenhagen angelegten Erden-Oefen-Fa- 
brique und der dabei in Zukunft verfertigenden sonstigen Fa- 
jance- Arbeit«, og ved dette Privilegium er der forskjellige 
Mærkeligheder. For det Første angaar det en Fabrik, som 
ikke synes at være grundlagt i Henhold til noget tidligere 
Privilegium, Fabriken er anlagt »vor ein Paar Jahren«, og 
dernæst er det paa en vis Maade aldeles upersonligt. Det 
lyder ikke paa Classens Navn, men har udelukkende nogle 
ubenævnte »Entrepreneurs und Fortsetzer der bemeldten 

4'' 



— 52 — 

Classenschen Oefen-Fabrique« for Øje^ og hermed hænger 
det saaledes sammen. 

Som vi nedenfor skulle se, aabnede der sig i 1756 en 
ny og stor Virksomhed for Classen, han har derfor ønsket 
at skille sig ved sin Kakkelovnsfabrik, og hans to tidligere 
Mestere Eden og Ewald overtog den da ogsaa i 1758. De 
savnede imidlertid Driftskapital og søgte derfor Kommerce- 
kollegiet om et Laan paa 600 Rd.; for at opnaa dette maatte 
de stille Kavtion, og denne vilde en Agent Forch kun yde 
dem, hvis Fabriken fik et Privilegium, der officielt tillagde 
den visse Rettigheder. Privilegiet blev da givet i Betragt- 
ning af, at Classen »der erste hier in Danemark ist, welcher 
fiir eigene Rechnung eine steinerne Oefen-Fabrique angelegt 
hat«, og den Classenske Kakkelovnsfabrik blev med For- 
behold af en anden, tidligere Fabriks eventuelle Ret, for 10 
Aar monopoliseret for Kjøbenhavn og Sjælland. Det synes 
imidlertid, som om Classen ikke herved for Alvor blev fri 
for Fabriken; af et opbevaret Regnskab for 1765 ses det, 
at Mester Ewald stadig har faaet Penge hos ham, som om 
han vedblivende styrede Fabriken for ham.- 

Naar man hører, at Fabriken laa ikke langt udenfor 
Østerport, falder Tanken strax paa, at »Classens Have« just 
er eller, som man nu snart maa sige, var beliggende mellem 
Østerbrogade, Kastelsvejen og Stranden, og det er da og- 
saa sikkert, at Fajancefabriken laa ved det her paapegede 
Terræn ; paa denne Tid erhvervede Classen sig nemlig en 
Ejendom her. Ved Avktionsskjøde af z^. Juni 1755 over- 
droges en de højgrevelige Danneskjold-Laurvigske Arvinger 
tilhørende Lystgaard og Have udenfor Kjøbenhavns Øster- 
port ved det saa kaldte Fiskerhus til Kancelliraad Joh. Fr. 



— 53 — 

Clausen (!) for 7060 Rd. Avktionen, hvorved han fik Ham- 
merslag, fandt Sted den ig. Marts s. A. 

Classen havde nu en Ejendom udenfor Kjøbenhavn, der 
kunde være ham til baade Nytte og Fornøjelse, men selv- 
følgelig var det Areal, han nu besad, langtfra saa betydeligt 
som den senere Classenske Have. Der kom anden Erhver- 
velse til. Da denne ligger efter det Tidsrum, som her nær- 
mest omhandles, hører en Omtal^ af den strengt taget imid- 
lertid ikke hjemme her, men det vil dog sikkert være rig- 
tigt her i al Korthed at nævne den i Forbindelse med nogle 
faa andre Oplysninger om Terrænet i det Hele. 

Den 13. April 1765 fik Classen Skjøde paa et Gehejme- 
raad og Landdro.st i Pinneberg Hans von Ahlefeldf^ tidli- 
gere tilhørende Sted udenfor Østerport »Fiskerhuset forhen 
kaldet«, og dette Sted, som Fredrik V ved kongeligt Dona 
tionsbrev af ig. Oktober 1761 havde skænket Hans von Ahle- 
feldt, var en ganske anselig Ejendom. I Donationsbrevet næv- 
nes »Fiskerhuset med tilliggende Jord til Kaalhave, Eng 
eller Sæd samt imellem Huset og Haven befindende Vand- 
sted med Mudder og Dynd tilligemed de derved indrettede 
12 Fiskedamme saavel som dertil hørende Udløb fra Sortesø 
og hvad deraf dependerer«, men mærkeligt nok indeholder 
Ahlefeldts Skjøde til Classen Intet om Salgsprisen ; der staar 
blot, at Parterne ere komne overens om Kjøbet.- 

Som det af Ovenstaaende vil ses, gruppere Classens Er- 
hvervelser sig om et »Fiskerhus«, men der maa herved strax 
bemærkes, at der sikkert til forskjellige Tider har været to 
Fiskerhuse, og den Ejendom, »Fiskerhuset forhen kaldet«, 
som Classen kjøbte af Gehejmeraad Ahlefeldt, har forment- 
ligt været Sæde for et Fiskerhus, der var et Led i de konge- 



54 



lige Fiskerier, det kongelige Donationsbrev taler jo om ikke 
mindre end 12 Fiskedamme. Fiskeriet i dem har været 
forpagtet bort sammen med Fiskeriet i Landets andre Vand- 
løb, og den Mand, der i en Række af Aar (mindst fra 1731 
til 1749) forpagtede Fiskerierne i Kjøbenhavns, Frederiks- 




liDHIIIiann 



flsi erbro-Gade 
Sortedams S 




borgs og Kronborgs Amter, hed Johan Ludvig Schwermann. 
Paa det her meddelte, forøvrigt fuldstændig urigtige Kort af 
Gassens Have, der skal være optaget 1770 af Løjtnant 
J. C. E. V. Dagenboldt og findes i Raadstuearkivet (Borger- 
mester Herslebs SamUng af Kort), ses der et Hus, som endnu 
den Gang kaldtes Schwermanns Hus. Naar Frederik V i 



— 55 — 

1 761 skjænkede Fiskerhuset til Hans von Ahlefeldt, er dette 
muligvis foranlediget ved en Omordning af Fiskeriforholdene, 
der tog sin Begyndelse den i. November s. A.^ 

Det andet Fiskerhus laa formentlig noget sydligere end 
det her nævnte, vistnok paa Hjørnet af Nutidens Classens 
Vej og Strandpromenaden, og denne Ejendom kjøbte Clas- 
sens Broder Konferensraad P. H. Classen i i/gg. Den 20. 
September 1799 tilskjødede Værtshusholder Peter Andersen 
ham »det gamle Fiskerhus« udenfor Østerport, og her staa vi 
formentlig ved det som Traktørsted gjennem vistnok hele forrige 
Aarhundrede bekjendte Fiskerhus. Allerede tidligere havde 
Konferensraad Classen gjort en anden Erhvervelse her. Den 
29. Oktober 1774 fik han Skjøde paa en Ejendom mellem 
Fiskerhuset, Classens Vej og hans Broders Ejendom, og de 
fire saaledes efterhaanden af Brødrene erhvervede Ejendomme, 
der efter den ældre Broders Død (1792) alle kom paa Kon- 
ferensraad Classens Haand, dannede i Begyndelsen af dette 
Aarhundrede den saa meget beundrede Classens Have. I 
Forbindelse hermed skal det endnu bemærkes, at Vænget 
mellem Classensvej, Kastelsvejen og Stranden i 1779 fæstedes 
af Konferensraad Classen; det hørte til Kjøbenhavns Jord.- 

Som ovenfor sagt er det paa S. 54 aftrykte Kort fra 
1770 over Classens Have fuldstændig urigtigt, ja mærkeligt 
nok helt igjennem et Fantasiarbejde , da det imidlertid kan 
tjene til Advarsel mod i alt Fald det enkelte Kort, som det er 
en Del af, er det dog aftrykt her. Af Kortet S. 57 vil det 
bl. a. ses , at de Classen.ske Ejendomme aldrig ere gaaede 
helt op til Østerbro, og at Fajancefabriken (en af Bygnin- 
gerne paa Grunden A) har ligget ved den saa kaldte Classens Vej. 
J. F. Classens to Ejendomme kaldtes tilsammen Freder i kslund. 



— 56 - 

Til to forskjellige Tider har Kampen raset i det herom- 
handlede Terræn. Den 4. September 1658 ryddedes det af 
Gjøngerne ved et kjækt Udfald fra den belejrede Hoved- 
stad, Svenskerne maatte ikke kunne benytte dets Træer og 
Huse til at dække sig bag. Den Gang hed det Verner 
Klavmanns Have. Det er nu glemt, men at de Udfald, Kjø- 
benhavn gjorde i 1807 mod Englænderne, væsentlig fandt 
Sted i Classens Have, erindres endnu af Alle, og skjøndt 
Haven nu er ved at forsvinde, vil Mindet herom dog længe 
lade den leve'. Classens Have og det Classenske Fideikom- 
mis ville i lange Tider lade deres Stifters Navn komme paa 
mange Læber, men den lunefulde Skjæbne bringer det ikke 
samtidig i Forbindelse med hans Livs væsentligste Gjerning, 
Oprettelsen og Udviklingen af de store, industrielle Etablisse- 
menter paa Frederiksværk. 

De ydede Leverancer af Krudt, Kugler og Kanoner, 
det paatænkte Glasværk og den oprettede Fajancefabrik ere 
de indledende Skridt til noget langt Betydeligere, og dog 
maa det siges, at Classen ikke er en kun fremadstræbende 
ung Mand, men en Mand med en allerede stor Virksomhed, 
da han i 1756 sammen med Kjøbmanden Etatsraad Just 
Fabritius skaber Frederiksværk. Han er den Gang 31 Aar 
gammel. Men inden vi gaa over til at skildre hans Færd 
under de større Forhold, der herved aabnede sig, skulle vi 
kaste et Blik paa den Egn, i hvilken Frederiksværk rejstes. 
Arresøen og dens Afløb ere nok en Undersøgelse værd. 



III. 

ARRESØ. 

iVrresø er ikke alene Nordsjællands, men Danmarks 
største Indsø, den er omtrent 5 Mile i Omkreds. Landet 
vest for den har høje Banker, men forøvrigt ere dens Bred- 
der lavere og som Regel smilende og frugtbare, kun Egnen 
imod Nord danner en Undtagelse, men her ere Jordene 
ogsaa næsten ubrugelige. Flyvesand har ødelagt dem, og 
Tisvilde Hegn er med Kunst plantet for at holde den far- 
lige Sandflugt nede. Et Spørgsmaal er det imidlertid, hvor 
længe denne har raset, ti der gaar Sagn om, at Arresø en 
Gang har været en Arm af Havet. Hvor Asserbo Over- 
drev nu strækker sig, skal Kattegattet have væltet sine 
Bølger, og vesten om Kassemosse og Vinderød skal der 
have været en Forbindelse med RoskildeQord. Halvøen Hals- 
næs var da en 0. ^ Fra Arresø , fortælles der , skal Dron- 
ning Filippa være sejlet ud i Kattegattet med en Flaade for 
at komme sin Mand, Erik af Pommern, til Hjælp. ^ 

Denne sidste Fortælling er selvfølgelig aldeles uhistorisk. 
Den Hævning af Landet, som muligvis har fundet Sted her. 



— 59 - 
maa sættes adskilligt længere tilbage. Den maa muligvis 
forlægges til hine Ijærne, sagnmæssige Tider, da Dronningen 
af England (efter Andre af Spanien) i rasende Vrede over, 
at den danske Konge forsmaaede hendes Kjærlighed, lod Ka- 
nalen mellem England og Frankrig bryde igjennem og her- 
ved fremkaldte en Vandflod, der ødelagde store Dele af den 
Forhadtes Rige.^ Det maa imidlertid blive Geologiens Sag 
nærmere at bestemme Tiden for saadanne Naturrevolutioner, 
her skulle vi holde os til de historiske Begivenheder, og vi 
kunne da berette, at omtrent 1 163 gjenlyder Egnen af Klokke- 
lyd og Munkesang. Franske Kartevsermunke , der vare 
indkaldte af Erkebiskop Eskil eller Biskop Absalon, nedsatte 
sig i Asserbo, men Stedet passede dem ikke, hedder det, 
og faa Aar efter vendte de tilbage til deres Fædreland.^ 

Var det nu mon Sandflugten, der fordrev dem? Positivt 
vides Intet herom, men Grunden til deres Bortrejse maa 
efter al Sandsynlighed snarere søges i Stedets dem uvante 
barske Klima end i Flyvesandet, som vi væsentlig først høre 
om senere, og hertil kommer, at det udtrykkelig fortælles, 
at Kulden omtrent samtidig lod nogle andre franske Munke 
søge tilbage til deres venligere Fædreland. 1161 indkaldte 
Biskop Absalon Abbed Vilhelm med tre andre Brødre fra 
St. Genoveva Kloster i Paris. Vilhelm skulde gjenoplive 
den forfaldne Tugt og Orden i Klosteret paa P2skilsø i Ise- 
fjorden, men kun han forblev her. Han flyttede faa Aar efter 
Klosteret fra Eskilsø til Ebelholt ved Arresøens sydøstHge 
Bred, men hans tre Landsmænd forlod ham, de kunde ikke 
finde sig i Stedets Fattigdom og det kolde Klima. ^ 

I hine Tider har Egnen omkring Asserbo muligvis ikke 
været hjemsøgt af Flyvesand men endog frembudt god Ager- 



— 6o - 

jord, ja været forsynet med Skov. Der gaar Sagn om, at 
Torup og Melby Sogne, der udgjøre Halvøen Halsnæs, for- 
medelst deres Frugtbarhed have været kaldte Kanaans Land, 
og paa Sanddistrikterne ved Tisvilde skal der i fjærne Tider 
have staaet store Skove. ^ Er dette paaHdeligt, da er det 
sikkert hensynsløs Hugst i disse, der her som saa mange 
Steder fuldstændig har ladet Egnen skifte Karakter og i det 
1 6de Aarhundrede har ladet Flyvesandet, der har ligget under 
et øverste frugtbart Lag Jord, trænge ustanseligt frem. Mulig- 
vis kunne dog ogsaa andre Aarsager have været medvir- 
kende, ti omtrent samtidig lyder der Klager over Ødelæg- 
gelser ved Sandflugt fra baade Odsherred og Hornsherred, 
Sandet er med andre Ord ikke alene ost for Roskilde Fjord 
men ogsaa vest for den. 

Allerede under Kristiern II havde de Rørvig Mænd kla- 
get over Flyvesandets Hærgninger, og i Marts 1527 lyde 
deres Klager paany." Det er, som om Rørvig skulde 
lægges øde, og i Hornsherred true noget senere lignende 
Ulykker. Jorderne i Gjerlev, Tørslev og Øvre-Draaby vare 
»beløbne« med Sand, og Lensmanden paa Abraham- 
strup (Jægerspris) faar 1597 Befaling til at undersøge, 
hvorvidt der er Grund til at nedsætte Gaardenes Land- 
gilde.^ Stærkest og mest vedholdende optræder imid- 
lertid Sandflugten i Strøherred , nord og nordvest for 
Arresø, og allerede i det i6de Aarhundrede maa Sandet 
have fyldt Søens krogede og bugtede Udløb til Roskilde- 
fjord, saaledes at Vandet i den steg og vidt og bredt over- 
svømmede Landet omkring den. Men Sandflugt var ikke 
noget nyt Fænomen i Danmark — allerede 1539 forbydes det 



— 6i — 

under en Bøde af endog 40 Mark at »slaa eller drage Halm 
og Tag« fra Klitterne paa Jyllands Vestkyst^ — og dog skulde 
man tro det, naar man kun kjendte Forholdene ved Arresø, 
ti først ind i det 1 8de Aarhundrede blev der for Alvor raadet 
Bod paa dem. 

Første Gang Sandflugten i Strøherred omtales, er for- 
mentlig 1584. Bønderne i Tollerup paa Halsnæs klage over 
»Skade og Afbræk paa deres Ejendom af Sand«, og Sand- 
flugten maa have strakt sig til Arresøens Udløbsaa, ti sam- 
tidig, høre vi, at der opføres Dæmninger ved Tjæreby og 
Havelse syd for Arresø. Bønderne her klage nemlig over, 
at deres Enge lide Skade af et Diges »Stefining«. Der ud- 
gaar da under ii. Avgust 1584 et Brev til Lensmanden paa 
Frederiksborg, Joakim Leist, om at lade Sagen undersøge 
af uvillige Oldinge og Dannemænd og eventuelt at »om- 
sætte« Landgilden,^ ti det var Kongen, der havde ladet 
Diget gjøre. Og dette Dige var ikke det eneste, der fand- 
tes her ; 1 597 klage Bønderne i Melløse (Lyngby Sogn) over 
Skade paa deres Enge og Græsgange »formedelst de høje 
Volde og Damme (o: Dæmninger)« ved Ebelholtkloster og 
Søsterbro Mølle. ^ Det lader til, at der har været et helt 
System af Diger syd for Arresø, og da alle de her nævnte 
udtrykkelig siges at være opførte af Frederik II, synes Til- 
sandingen af Søens Udløb væsentlig at være indtraadt i hans 
Tid. Mærkeligt er det kun, at en saa virksom og dygtig 
Konge som Frederik II ikke har forstaaet at gribe Tyren 
ved Hornene , d. v. s. at skaffe Søen frit Afløb, istedenfor 
at opføre Diger mod dens Oversvømmelser. Selvfølgelig 
rettedes Opmærksomheden dog lidt efter lidt udelukkende 
paa Søens Afløb. 



— 62 



^:^\ 



:|^|if'( 



:f,:. 



r, 



' i^/:.v 



_ " , 01 j 




X; 



\ = 



%. 



"-^.V^ 



s 



I 



- 63 - 

Lidt nord for Kassemose ved Arresoens nordvestlige 
Bred førte en Aa Soens Vand et Stykke mod Vest for der- 
paa i en Mængde Krumninger at lade det flyde mod Syd 
til Osebro ved Roskildefjord, saaledes som det vil ses paa 
omstaaende Kort fra 1708, og ved denne Aa laa der to 
Vandmøller, Øvremølle og Nedremølle, som under Navnene 
Grubbemølle og Rolandsmølle formentlig forekomme allerede 
1560 i Gert Ulfstands Skjøde paa Asserbo til Frederik 11.^ 
I dette Skjøde nævnes der Intet om, at Aaen kun har spar- 
som Vandkraft, men 40 Aar efter hedder det, at Møllerne 
»skulle være fast aldeles øde af den Aarsag, at Aaen og 
Vandløbet skal være af Sandføg forfyldt.« Kongens Land- 
gilde af dem er alvorlig truet, og Lensmanden paa Frede- 
riksborg, Peter Mundt, der forinden havde undersøgt For- 
holdene, faar under 26. Juli 1600 Befaling til at lade Valentin 
Graver, ogsaa kaldet Valentin von Spangenberg, der synes 
at have været en af Tidens store Entreprenører, udgrave 
Aaen. Han skal gjøre det i 8 Uger, med egne Redskaber, 
»uden al Hjælp med Bønder eller Vogne« og have 450 eller 
højt 500 Dl. for det. Naar man nu horer, at Valentin Span- 
genberg (sammen med en Melker Spangenberg) i 16 10 ved 
Grundgravning til Rosenborg Slot fik 2 Dl. for ved egne 
Folk at grave en Rode d. v. s. en 8 Alen lang og 8 Alen 
dyb Grav, har man muligvis en Maalestok for Arbejdet ved 
Øvre- og Nedre-Mølle. Fik han den samme Betaling pr. 
løbende Alen i Aaret 1600, som han fik 16 10, har der været 
Tale om en Strækning paa omtrent 2000 Alen , og Prisen 
maa vel snarere have været højere end lavere, ti selv om 
det ikke her gjaldt om at skaffe en saa stor Dybde som 



- 64- 

8 Alen, maa det paa den anden Side erindres , at vi her 
staa overfor et særligt Arbejde i en afsides Egn. ^ 

Den her anstillede Sammenligning er selvfølgelig i høj 
Grad ufuldstændig, men saa meget synes dog at fremgaa af 
den, at der her kun er Tale om et mindre Arbejde, og har 
det, som det synes, kun bestaaet i at rense Aaen for Sand, 
har det været et absolut unyttigt Arbejde. Den første til- 
strækkelig stærke Storm vilde paany føre Sandet tilbage, 
og dette er vistnok ogsaa sket. I Begyndelsen af 1605 faar 
baade Mogens Møller i Øvremølle og Peder Møller i Nedre- 
mølle Nedsættelse i deres Landgilde, den første aarlig indtil 
videre, den anden kun for tre Aar. Nedremølle synes alt- 
saa at have lidt mindre end Øvremølle, og naar endelig 
Bønderne i Avderød samtidig faa et Afslag kun for det lø- 
bende Aar, ses det formentlig heraf, at den Skade, Sandet 
havde tilføjet dem, kun var meget ringe. Desuagtet har 
1604 eller de nærmest foregaaende Aar formentlig været 
særdeles drøje Sandaar, men Sandet synes at have bredt 
sig mere mod Øst end mod Vest. Fra Strøherred gik det 
ind i Holboherred , og i April 1 605 fik Bønderne i Tibirke 
betydelig Nedsættelse i deres Landgilde. De vare, hedder 
det, »meget kommet tilagters og forarmede formedelst den 
store Skade, de lide af Sand«, »for deres Armods Skyld kunde 
de ikke længer blive ved Magt og Godset besidde«, med 
mindre de fik Afslag i deres Afgifter.^ 

Ulykken synes at have faaet stor Udstrækning, og det 
er da næsten utænkeligt Andet, end at en saa utrættelig 
Konge som Kristian IV maa have gjort i alt Fald Forsøg 
paa at raade virkelig Bod paa den, og det saa meget mere 
som han personlig kjendte Egnen. Han besøgte og beskyt- 



- 65 - 

tede St. Helene Kilde.' Det synes da ogsaa, som om det 
er blevet paabudt at rejse Risgjærder omkring Flyvesands 
Terrænet og andensteds, hvor der behovedes Modstand mod 
Sandet. I Tidsrummet fra 1614 til 1641 foreligger der fire 
Skrivelser fra Lensmændene paa Frederiksborg Slot til Sogne- 
fogderne i Melby paa Halsnæs om at lade Sognemændene 
holde Sandgjærderne »ved Asserbo Sand« vedlige, saa langt 
Lenet gaar; de havde som Vederlag herfor Fritagelse for 
Rejser og anden »Hof-Tynge«.- Det er dog formentlig kun en 
Tilfældighed, at den første af disse Skrivelser er fra 161 4 
eller 9 Aar yngre end det Kongebrev, der formentlig for 
første Gang befalede en almindelig Nedsættelse af Landgil- 
den i disse Egne paa Grund af Sandflugten, og at de øvrige 
Skrivelser derpaa følge med stadig 9 Aars Mellemrum 1623, 
1632 og 1641. Ser man deres Datoer efter, forsvinder alle- 
rede Noget af denne Regelmæssighed, ti de variere lige fra 
Februar til December. 

Forhaabentlig have de saaledes trufne Foranstaltninger 
gjort nogen Gavn, men Nedsættelserne i Landgilden ved- 
varede. I December 1630 fik Bønderne i Melby deres Land- 
gilde nedsat ligesom Bønderne i Uglerup og Evetofte, der 
ligeledes laa paa Halsnæs, og 1632 fik Præsten i Melby Ned- 
sættelse i den Afgift, han aarlig skulde yde af Sognets Konge- 
og Kirketiende, som han havde fæstet.^ 

Sagen var alvorlig, og det er derfor naturligt, at man i 
Instruxen for Amtmændene af 8. Marts 1690 finder følgende 
Bestemmelse: »Særdeles skal han selv besigtige hvis ode 
Gods, som udi hans Amt findes, og flittig inkvirere efter, af 
hvad Aarsag det er blevet øde, og om det er af Sandflugt, 
hvor saadanne Tilfælde forefalder, da det der selv at bese 

5 



— 66 --' 

og ved uvillige Mænd granske og taxere, hvor stor Skade 
paa Ager og Eng sket er, og det stykvis specificere og det 
under hans Haand ved Regnskaberne aarligen fremlægge og 
derhos sit Betænkende tegne, hvorledes det paa bedste 
Maade kan remederes. «^ Mærkeligere er det derimod, at 
Kristian V's Lov, der er fra 1683, i 6 — 17 — 29 angaaende 
Oprykning af Marehalm, Klittag o. s. v. kun synes at have 
de jyske Forhold for Øje (»Strandbakken eller Klitten imod 
Vesterhav«). Forholdene i Nordsjælland vare dog langtfra i 
Orden. 1698 klagede Bønderne i Tisvilde over, at deres Mar- 
ker vare ødelagte af Flyvesand,- og Ondet tager nu i den 
Grad overhaand, at der for Alvor maa gjores Noget. 

Den 3. Maj 1650 fik Forvalteren paa Frederiksborg 
Ada7n Berg Brev paa Øvremølle ved Arresøens Afiøbsaa 
mod at svare halv Landgilde. Møllen maa altsaa have været 
i brugelig Stand, og da Blasius Kyhn under 28. Februar 
1 67 1 faar Skjøde paa den, kaldes den »en vores Vandmølle 
som han hans Livstid af vores salig Hr. Fader har været 
med forlent og han selv opbygget haver.« Han gav 1450 
Rd. 96 Sk. for den.^ Mollen maa altsaa paa den Tid have 
været fuldt brugelig, men vi komme ikke langt ind i det 
1 8de Aarhundrede, før vi høre, at Aaen er tilsandet. 

Under 15. December 1703 befaler Frederik IV Amt- 
manden over Frederiksborg og Kronborg Amter Gehejme- 
raad Johan Otto Raheii til Vinderslevgaard, Krigs- og Land- 
Kommissarius Jens Rosfgaard og Amtsforvalterne over hen- 
holdsvis Kjøbenhavns og Hørsholms Amter Joakim Frederik 
Rohde og Jørgen Klemmensen at træde sammen i en Kom- 
mission for paa Aastederne at undersøge Forholdene ved 
Tisvilde og Tibirke , hvis Beboere klage over Flyvesandet, 



-67 - 

og ved Huseby paa Arresoens nordøstlige Bred, der led 
under Oversvømmelse. Under i. September 1704 afgav 
Kommissionen sin Betænkning, der falder i to Afdelinger, 
den ene vedrørende Sandflugten, den anden Oversvømmelsen. 
Flyvesandet, hedder det, har taget sin »Anfang« for mange 
Aar siden, har ødelagt Asserbo, Byen Torup, bestaaende af 
16 Gaarde, samt delvis Byerne Tibirke og Tisvilde, ja Kir- 
ken i Tibirke »synes snart for Sanden ikke at bestaa, saa- 
som Sanden nu allerede er inde ved Kirkegaarden. « Bøn- 
derne i de sidstnævnte Byer behøvede »Forlindring« i deres 
ved Matriklen af 1683 fastsatte Afgifter, og et Forslag til 
en saadan »Forlindring« gjøres. Som Middel mod Sandet 
anbefales de fra gammel Tid brugte »lukte Risgjærder,« men 
hjalp de ikke, vidste Kommissionen intet Raad. 

Det er et trøstesløst Billede, som herved oprulles, men 
slet saa trøstesløs er Betænkningens anden Afdeling ikke. 
At Arresoen stiger, siger den, ligger i, at dens Vand ikke 
kan passere igjennem Afløbsaaen, og Grunden hertil er, 
dels at Aaen er tilsandet men dels ogsaa, at Mølleren i 
Øvremølle for Fiskeriets Skyld holder Vandet tilbage. Mol- 
lerne burde ikke saaledes kunne stoppe Vandet, Vinter og 
Sommer burde det have frit Løb, men sandsynligvis vilde en 
Foranstaltning, der paabod dette, ikke være tilstrækkelig; 
nej det eneste radikale Middel vilde være at nedlægge Møl- 
lerne og at grave en ny Aa sønden for Vinderød By. Heri 
havde Kommissionen Ret, men en saadan slet og ret Er- 
klæring var ikke tilstrækkelig til at fremkalde et saa betyde- 
ligt Foretagende. En kongelig Resolution af 22. Juni 1705 
gik ind paa de foreslaaedc Nedsættelser i Tibirkes og Tis- 
vildes Afgifter, men derved blev den staaende. Da Rente- 



— 68 — 

kammeret i December Maaned s. A. allerunderdanigst fore- 
spurgte, hvad der mere skulde gjøres, om den gamle Aa 
skulde renses eller en ny graves, blev Resultatet, at Major 
Henrik Scheel (»Major over et sjællandsk Landregiment til 
Foden«) sendtes til Stedet for at beregne Omkostningerne. 

Hans Betænkning er af Maj 1706^, og i den gjor han 
Rede for tre forskjellige Projekter. Som Nr. i opstiller han 
en Kanal, gravet fra Arresø lige mod vest, syd for Vinderod, 
den vilde koste 7,720 Rd., naar der til Arbejdet benyttedes Sol- 
dater, men ellers 16,160 Rd. Besluttede man sig hertil, maatte 
baade Øvre- og NedremoUe nedlægges. Det andet Projekt var 
en Kanal mod nordvest over til det sydlige Stykke af den gamle 
Aa, hvorved NedremoUe blev sparet; dette Anlæg vilde 
koste henholdsvis 5770 Rd. eller 12,810 Rd. Det tredie 
Alternativ er endelig Oprensningen af den gamle Aa, der 
vilde koste henholdsvis 1000 Rd. eller 2500 Rd. Det sidste 
var det billigste, og denne Udvej blev valgt. Under 11. 
Juni 1706 resolverede Frederik IV, »dass nach Major Scheel 
sein 3tes project die alte aue wieder zu reinigen durch 100 
Commandirte Mannschaft von den Geworbenen- Regimenten 
kiinfiftiges Jahr beordert werden solch Arbeit zu verfertigen.« 

Fra Resolutionen var der imidlertid endnu et langt Skridt 
til dens Virkeliggjorelse. I Maj 1707 var der endnu Intet 
gjort, og da Rentekammeret allerunderdanigst mindede om 
Sagen, resolverede Kongen den 28. Maj 1707: »Vi erindrer 
Os meget vel, at Vi have givet saadan en Resolution, men 
som Garnisonen nu ikke er stærkere end den Gang, saa se 
Vi ikke ved disse Konjunkturer, at saa mange Folk kunne 
derfra mistes.«"- Dermed sov Sagen ind, og Bønderne maatte 
se at hjælpe sig, men det kunde de selvfølgelig ikke i Læng- 



- 69 - 

den, og to Aar efter sætter Rentekammeret paa egen Haand 
Sagen igjennem. Major Scheels billigste Overslag, naar frie 
Arbejdere skulde benyttes, lød paa 2500 Rd., men en Mand 
ved Navn Jakob Owens tilbod at rense Aaen for 1900 Rd., 
og støttende sig hertil sluttede Kammeret Kontrakt med 
ham, saaledes som det ses af dets Indstilling, hvis Slutning 
lyder saaledes: »Saa formode vi, at det ikke udi Unaade 
bliver optaget, at vi have fordristet os nu strax for at vinde 
Tiden at slutte Kontrakten og er derhos Eders kongelige 
Majestæts allernaadigste Approbation udbedende.« Hersom 
overalt gjorde et fait accompli sin Virkning, og den 28. Maj 
1709 faldt der en bekræftende kongelig Resolution,' dateret 
Dresden. Frederik IV var den Gang paa sin store Uden- 
landsrejse, paa hvilken han knyttede Forbund med Polen og 
Preussen imod Karl XII. 

Af stor Betydning blev den herefter udførte Oprensning 
imidlertid ikke. En Februarnat 17 14 strømmede Arresøens 
Vand, der var bedækket med Is, paany ind paa det ulykke- 
lige Huseby. Beboerne maatte i Hast fortrække, og kun ved 
at gaa i Vand til Skuldrene kunde de Dagen efter igjen 
naa til deres Gaarde. Forholdene vare uudholdelige, og Amt- 
manden, Gehejmeraad J. O. Råben, talte strax for, at der 
skaffedes Arresøen Udlob igjennem en ny Kanal. I Maj 
s. A. udsendtes da Oberst J/, Hcinsohn og Ingeniør Andr. 
Gilnther for at undersøge Forholdene, og deres paa 
Tysk affattede Erklæring er af 18. Juni 1714. De gik tør- 
skoede over det gamle Udløb, der var fyldt med Flyvesand, 
og de attestere, at Øvre- og Nedremolle ikke mere kunde 
faa Vand fra Arresø. Sammen med den ovenfor nævnte 
Jakob Owens undersøgte de derefter Byerne omkring Arresø, 



— /O — 

og overalt traf de oversvommede Jorder, men hojest stod 
Vandet ved Huseby. Der maatte gjores Noget, og de an- 
befale indtrængende Major Scheels forste Projekt, at grave 
en Kanal lige mod vest, syd for Vinderod, hvis Bekostning 
de ansætte til henholdsvis 7720 Rd. eller 11,000 a 11,500 
Rd., eftersom der anvendtes Soldater eller frie Arbejdere, 
og i denne Sum var Bygningen af en Bro over Kanalen samt 
en dobbelt Vandmølle indbefattet. Det er, som det synes, 
Scheels Beregninger, de væsentlig have benyttet, men karak- 
teristisk for, hvor Hdet kjendt Geognosien den Gang var, er 
følgende Stykke af deres Erklæring, der gaar ud paa at vise, 
at Udgifterne ikke med absolut Sikkerhed kunde angives, 
»weilen durch Berg (!) auff 20 Ellen tief musz gegraben 
werden und gemeinlich grosze steine und quell Sandt (im 
fail kein Leim grund ist) sich findet, welche dann mit pulver 
miiszen gesprenget und mit grosze miihe herausgenommen 
werden.« I Owens' ogsaa paa Tysk affattede Tilbud af 1708 
tales ligeledes om Egnens »Bjerge« (Jesloer Berg, Arnacker 
Berg o. s. v.). Det er Egnens Bakker, som der herved sig- 
tes til. 

Officerernes Erklæring var indtrængende, man mærker, 
at de havde set de fortvivlede Forhold paa nært Hold ; men 
lige meget hjalp det. Den kongelige Resolution af 22. Juli 
1 7 14 lyder saaledes : »Vi finde ej, at herved i dette Aar 
kan Noget foretages, saavel formedelst Mandskab som for 
Mangel af de dertil fornødne Penge. «^ Det var midt i Kri- 
gen med Sverige. 

Rentekammeret kunde bringes til at tie, men dermed 
var Sagen ikke bragt ud af Verden. Klagerne fra de ulykke- 
lige Byer forstummede ikke, og 1717 kommer Sagen da 



— 71 — 

paany for. Under 26. April 17 17 skjøder Frederik IV ^0- 
haii Wilckeii af Nedremølle et Sted, hvor en Vindmølle 
skulde bygges istedenfor den nedlagte Øvre- Vandmølle, og 
i en Indstilling af Maj 1 7 1 7 udtaler Rentekammeret, at Sand- 
flugten tager til, Tibirke Kirke er ved at ødelægges, og sam- 
tidig er der stadig Oversvømmelser, ikke alene Huseby er truet, 
men Lyngby. Kirken i denne By er ved at gaa under. Kaptajn 
Georg Emanuel Eberlin von Feriden, der kommanderer Strø- 
Herreds Kompagni af det ostsjællandske Regiment, foreslaar, 
som Scheel og Heinsohn for ham, at grave en Kanal. Den 
skal gaa fra Brobæks Mose mellem Brederød og Vinderød, 
Omkostningerne vilde være omtrent 5000 Rd., og nu naas 
endelig, hvad der saa længe havde været kæmpet for. En 
kongelig Resolution af 10. Maj 17 17 bemyndiger Rentekam- 
meret til at slutte Akkord med Kaptajn Eberlin von Feriden 
om Gravningen, ligesom den paalægger Kammeret at foran- 
stalte den fornodne Udvisning i Skoven til nye Risgjærder 
mod Flyvesandet, der truer Tibirke. •* 

Nu blev Sagen greben an med Kraft. Allerede i Juli 
17 1 7 beordres 200 Mand af det vestsjællandske nationale 
Infanteriregiment ligesom 200 Mand af det østsjællandske til 
Arresø, men Hurtigheden med at faa Mandskabet til Stedet 
var næsten for stor. Forsyningen med Hjulbore, Baxebomme, 
Stenvogne o. Lign. synes ikke at have kunnet følge med. 
I 1 717 blev der næppe udfort Meget, saa meget mere som 
Arbejdet helt ophørte i Oktober; Mandskabet blev komman- 
deret hjem til deres Lægder. I Maj 171S optoges Arbejdet 
igjen af 500 Mand af Kjøbenhavns Garnison, hvortil i Juni 
kom 100 Mand svenske Fanger, men helt færdig ble\- man 
heller ikke i dette Aar. Arbejdet trak ud til 1719. Den 



— ^2 — 

25- Avgust 1 7 19 begyndte 6 Kompagnier af Aalborg Stifts 
nationale Infanteriregiment deres Marsch fra Kjøbenhavn til 
deres Lægd i Jylland, og i Marschordren for dem hedder 
det, at de i Roskilde samme Dag skulde møde den Del af 
deres Mandskab, som havde arbejdet ved Arresø. Først 
hermed forsvandt Soldaternes Telte fra Omegnen afKregome, 
hvor Eberlin von Feriden, der i Mellemtiden var bleven Ma- 
jor, havde opslaaet sit Kvarter, og forst dermed ophørte 
Travlheden i Hillerød og Slangerup med at bage Brød til 
de mange Soldater. Kanalen var færdig.^ 

Efter denne Fremstilling skulde det ikke synes, at Ka- 
nalen særlig var gravet af svenske Fanger, saaledes som 
det hidtil stadig er bleven fortalt,- men det turde dog være, 
at Traditionen herom, der er temmehg gammel, væsentlig har 
Ret. Efter det ovenfor Meddelte skulde der kun have været 
100 svenske Fanger med ved Arbejdet, og det kan bemær- 
kes, at disse kom fra Antvorskov, hvor i Alt 260 Fanger 
havde udfort et større Indgrøftningsarbejde , men ikke alle 
svenske Fanger arbejdede saaledes i samlet Trop. Naar 
Fangerne vare gjorte, undersøgtes det, hvorvidt de vare 
arbejdsdygtige, og Fanger, der ikke kunde bruges, skaffede 
man sig af med ved at fore dem enten til Liibeck eller 
Skaane,^ men de arbejdsdygtige vilde man ikke af med, dem 
beholdt man, ja en ikke ringe Del af dem tog fast Ophold 
her i Landet, efter at have aflagt Troskabsed til den danske 
Konge.'^ SHgt kjendtes allerede fra Krigen i 1658, i hvilken 
Karl Gustav endog udenvidere udskrev danske Bønder til 
svensk Krigstjeneste. I Slaget ved Nyborg 1659 t*^§ ^^ 
Danske 317 svenske Fanger, og efter et halvt Aars Forløb 
var der kun 14 tilbage, som ikke vare gaaede i dansk Tje- 



— 73 — 

neste. ^ Det er da fuldstændig forklarligt, at de Svenskere, 
som »endnu« blive at anse som Fanger i 1717, opstilles som 
en særlig Gruppe,'^ ligesom det bliver næsten naturligt, at 
der mellem de danske Soldater fandtes ikke faa oprindelig 
svenske Fanger, og sikkert synes det, at der mellem det til 
de øst- og vestsjællandske Regimenter hørende Mandskab, som 
i 171 7 arbejdede ved Arresø, har været Svenskere, ti Amts- 
forvalteren over Kronborg Amt Lorentz Jitel begjærer, at 
disse Regimenters »svenske« Mandskab, naar Arbejdet ved 
Arresø er endt, maa udføre forskjelligt Arbejde i Kronborg 
Amt.^ Svenskerne knyttedes direkte til de paagjældende 
Regimenter, saaledes som det formentlig fremgaar bl. A. af 
forskjellige Marschordrer fra 171 8: en omhandler »det ganske 
vestersjællandske Nationalregiment være sig baade de deraf 
udtagne Dragoner som og ellers de derved befindende Sol- 
dater og svenske Fanger fra deres Lægd og til Næstved og 
Slagelse at mode,« og en anden »120 svenske Karle, der 
ved Hr. Obrist Barners nordre sjællandske National Infanteri- 
Regiment ere satte og udi Lægderne findes tilbage.«^ Men 
er det saaledes, da kan godt endog en stor Del af de Sol- 
dater henhorende til de meget forskjellige Regimenter, der gra- 
vede Kanalen fra Arresø, oprindelig have været »svenske 
Fanger«. Naar Danmark i denne Krig har næsten over- 
vældende mange Fanger , maa det erindres , at General 
Stenbock 171 3 maatte overgive sig i Tønningen med sin 
hele Hær. 

De Svenskere, der vare optagne i de danske Regimenter, 
fik selvfølgelig den samme Forplejning som deres danske 
Kammerater, men »Fangerne« synes ikke at have haft det 
væsentlig ringere. De fik 1 7^ Pund Brød og desuden 8 Sk. 



— 74 — 

om Dagen. Saaledes fik i alt Fald de ved Arresø arbej 
dende Fanger, skjøndt det dog maa bemærkes, at de 8 Sk. 
først opnaaedes efter forskjellige Demonstrationer fra deres 
Side. Det var først efter at Major Eberlin von Feriden 
havde indberettet, at en Del af det svenske Mandskab var 
ganske uvilligt, og at en Del deserterede »formedelst de ikke 
nyde de daglige otte Skilling,« at det blev befalet, at de 
skulde »herefter som tilforn nyde deres daglige otte Skilling 
danske.«^ Fangerne fra Krigen med Karl XII bleve be- 
handlede adskilligt bedre end Fangerne i den nordiske Syv- 
aarskrig.^ 

Arbejdet ved Arresø bestod imidlertid ikke alene i at 
grave Kanalen ; der skulde ogsaa bygges en Sluse og tøm- 
res en Bro. Og karakteristisk for hin Tids Ingeniørviden- 
skab er det, at Major Eberlin von Feriden ikke formaaede 
at give tvende »Savskæi-ere«, der skulde save Tømmeret 
til, den fornødne Anvisning. De forskar Tømmeret, og Ma- 
joren skriver da den 20. Juli 171 8 til Kommissariatet efter 
en Tømmermester Fovl Olsen. Denne er imidlertid beskjæf- 
tiget med at gjenopbygge RaavadmøUe, som i Slutningen af 
1 7 1 7 var sprungen i Luften. Han kan ikke komme, og Kom- 
missariatet ved da ingen anden Udvej end venlig at tilskrive 
Papirmager Johan Drewsen paa Strandmøllen om at »umage 
sig til Arresø formeldte Tømmers Savskæring at ordinere, 
det [d : at] samme kunde ske til Slusens Nytte og Brug, samt 
tillige antage og akkordere med en vis Person, der udi Tom- 
mermester Povl Olsens Sted Slusen dygtig og forsvarlig 
kunde færdiggjøre.« Det gjorde Drew^sen, men det blev 
ikke hans sidste Rejse til Arresø i det Aar. Et nyt Brev 
af 2. September 1718 førte ham paany dertil. Tidligere havde 



— 75 — 

man troet, at en Bro over Kanalen ved Slusen nede 
ved Arresø vilde være nok, men man fik Øjet op for, at der 
ogsaa maatte være en Bro ved Stranden, og i den Anled- 
ning maatte Johan Drewsen igjen rejse fra Mølleaaen til Arre- 
søens nye Afløb for at gjøre de nødvendige Overslag. Der 
er herefter ingen Tvivl om, at Papirmager Drewsen maa 
have været en i flere Retninger teknisk kyndig Mand, og 
Kommissariatet havde da ogsaa tidligere benyttet ham. Un- 
der II. Januar 171 8 anmodede det om hans Erklæring over 
et nyt Vandhjul til Mollen ved Raavad, og af dets Skrivelse 
til ham af 22. Juli 171 8 fremgaar det, at han sammen med 
en Major Fischer havde gjort Overslaget til Slusen ved Arresø. 
Drewsens i den danske Industrihistorie godt bekjendte Navn 
er altsaa hæderlig knyttet til det store Arbejde, hvorved 
Danmarks største Indsø blev tvungen til at holde sig inden- 
for sine naturlisfe Grænser.^ 



IV. 

AFLØBSAAENS FABRIKER. 



iN u var Kanalen gravet, og den gjorde strax sin Nytte. 
Vandet faldt stærkt i Arresø, og den gamle, naturlige Aa, 
gjennem hvilken der dog stadig var sivet noget Vand, op- 
hørte fuldstændig at være Afløb. Begge de tidligere Vand- 
møller, Øvre- og NedremoUe, vare den Gang fæstede af ^o- 
han Andreas Wilcken, ?,om. allerede i 1716 havde faaet Til- 
ladelse til at nedlægge Øvremølle og istedenfor bygge en 
Vejrmølle paa en ham overdragen Plads (Vester MøUebjergs 
Aasen), som Frederik IV skjodede ham under 26. April 171 7, 
men ogsaa Nedremølle var ubrugelig som Vandmølle, og i 
1 7 19 klagede Wilcken sig jammerligt. Hans Møllenæring 
havde hdt betydeligt, og han var kommen i stor Gjæld ved 
at opføre den ovennævnte Vejrmølle ; han søgte derfor om 
at maatte flytte Nedremølle fra den gamle til den nye Aa, 
men det fik han ikke Lov til. Under 30. Oktober 1719 af- 
gav Kongen nemlig følgende Resolution: »Vi finde i Alt 
Vandmøllerne meget skadelig, og maa denne Møller derfor 
ogsaa en Vejrmølle anlægge.«^ 



— 71 — 

Det lyder underligt, naar der her udtales en Fordom- 
melsesdom i Almindelighed over Vandmøller. Resolutionen 
maa imidlertid fornuftigvis forstaas alene med Arresøens nye 
Afløb for Øje, idet man maa erindre, at den gamle Aas Til- 
sanding, med Rette eller Urette, for en Del tilskreves Vand- 
møllernes mislige Omgang med Vandets Opstemning for Fiske- 
riets Skyld. Selvfølgelig var man nu bange for den nye Aa, hvil- 
ketklart viser sig i en samtidig Sag om Retten til Aalefangst i den 
nye Aa. I September 17 19 androg Major Eberlin von Feriden 
om, at denne Ret maatte overdrages ham, men under samme 
Dato som Kongen resolverede i MøUesagen, resolverede han, 
at førend Aalefangsten overdroges Nogen, skulde Sagkyn- 
dige afgive en Erklæring. Under 22. Januar 1720 fik Ma- 
joren Ret til at sætte nogle Aalekurve i Arresø, men en 
Aalekiste i Aaen fik han ikke Lov til at anlægge, »saasom 
det noksom er troligt, at over Sligt Aaen blev tilstoppet.«^ 

Dette Standpunkt var imidlertid ikke holdbart. Allerede 
i Marts 1720 fik Eberlin von Feriden den ønskede Aalekiste, - 
og efter nogle Aars Forløb kom der en Mølle ved Aa- 
løbet. Det var imidlertid ikke en Kornmølle men en .Slibe- 
mølle. Den 13. Januar 1728 sluttedes der Akkord med den 
foretagsomme og meget brugte Overlandbygmester 'Joh. 
Korn. Krieger^ om at bygge en »Agat-SlibemøUe« ved Aaen, 
og endnu samme Aar nævnes to Agatslibere Johan Mikael 
Becher og Johan Jakob Ran. De indforskreves fra T\-sk- 
land, og de synes hurtigt at have fundet sig til rette her, 
ti ikke et Aar efter deres Ankomst bleve de besrsfe gifte, hvil- 
ket havde til Følge, at Agatmollens Bygninger maatte udvides 
og ændres. I 1730 opføres en Bygningsudgift »zur bessern 
Einrichtung, weiln die beede Agatschleifere \^erheyrathet.« Fra 



- 78 - 

23- Maj 1729 til I. Januar 1730 vare 12 Menige og i Under- 
officer beskjæftigede »mit Steinsetzung im Strome bei der 
Agatmiihle als auch eine Menge Erde daselbst abzubringen«.^ 
Man vaagede, som det ses, over at Aaen stadig var klar. 

Interessen for at slibe Sten var ikke ny; i et Inventa- 
rium over Rosenborg Slot fra Kristian V's Tid finde vi bl. 
A. : »En rar Flintesten, som Kong Kristian den Femte har 
ladet skære til et Drikkekar« ligesom »en rødagtig Agat- 
Skaal, Stenen funden paa Helgeland, den Hans Majestæt 
Kong Kristian den Femte saaledes har ladet slibe.«- Og 
Passionen kan forfølges længere tilbage. Frederik III gav i 
September 1662 den bekjendte Kasper Herhach Tilladelse 
til i Lyngby at indrette en Valkemølle med et tilhørende 
Værk, »som Stene kan skæres og drejes paa«.^ Han dør 
imidlertid allerede i 1664, men nogle Aar efter faar Frede- 
rik III i 'Jørgen Frederik Schindeler en særlig Diamant- og 
Rubinskærer. Han antages den 20. Januar 1670 med en aar- 
lig Løn af 300 Rd, fra den 23. April 1669 at regne. Heller 
ikke han faar dog nogen lang Virketid, han dør i Efteraaret 
1671,'^ men omtrent samtidig med ham synes en Glassliber 
(Glasschneider), Povl Schindeler, at være bleven antagen. I 
Begrundelsen af 1672 gjøres et Kammer i Stand til ham med 
Slibebænke m. m. »neben der Kunst Cammer«, og i det oven- 
nævnte Inventarium fra Rosenborg findes »en ottekantet Glas- 
flaske med Glasskrue, hvorpaa Povl Schindelers Navn.«^ 

AgatmøUen ved Arresø var altsaa langtfra uden Forud- 
sætninger, men et større Værk alene til at slibe Stene paa, 
var noget Nyt. Man tør muligvis antage, at Frederik IV 
paa sine Italierejser har set noget Saadant og har ønsket 
selv at have et lignende Værk. Den 25. Juni 1729 fik en 



— 79 — 

Stenhugger 15 Rd. for at tilhugge og tilpasse Mollens to 
Slibestene/ og fra den Tid tør det vel antages, at Agat- 
sliberiet har været i Gang. Det er imidlertid i Frederik IV's 
sidste Dage, og det er derfor først under Kristian VI, at vi 
finde Gjenstande fra Møllen omtalte. De to Agatslibere fik 
i April 1735 220 Rd. 4 Mk. »fiir gelieferte Dosen von di- 
verser Sorte, im gleichen fiir Messerschalen, Futteralen, Hirsch- 
fånger-Gefåsse und i Stock-Knopf von Agat-Stein.«- I 1741 
dør den ene af Sliberne J. J. Rau, og i hans Plads indtræder 
nu den ogsaa indforskrevne Johan Wildf, hvis Gage bereg- 
nes fra 21. Juni 1741, og samtidig faar Raus Enke Pension. 
Ikke mange Aar efter komme imidlertid Agatsliberne selv 
paa Pensionslisten. Strax efter Kristian VI's Død bliver 
Agatmøllen nemlig nedlagt »zu anderwaiten Benutzung«, som 
det hedder, og Agatsliberne Becker og Wildt afskediges med 
150 Rd. i aarlig Pension hver fra 12. November 1746 at 
regne. ^ 

Hvilken Bestemmelse Frederik V har haft med Agat- 
møllen synes ikke at kunne oplyses, men i Eftersom.meren 
1 747 foreligger der et Andragende fra en Garver Povl Thom- 
sen om at Møllen maa overlades ham til en Læderfabrik, og 
i Begyndelsen af 1748 forlyder det, at Kongen har skjænket 
ham den. Dette var imidlertid ikke Tilfælde, men Povl Thom- 
sen arbejdede ufortrødent for, at det skulde ske. Han udstædte 
under 17. Juli 1748 en Indbydelse til at tegne Aktier a 100 
Rd. i den paatænkte Fabrik og udmaler kraftig, hvorledes 
»V'Ores danske Nation og Fædreland hidindtil meget haanlig 
har maattet se og taale sin store Skade ved det, at Hollæn- 
derne og flere fremmede Nationer her fra Rigerne aarlig til- 
handler sig Partier af alle Slags raa Læder for ringe Priser, 



— 8o — 

saa meget mere da vi endog selv (efter at samme hos dem 
er bleven beredt og paa adskillige Maader forfærdiget) maa 
kjøbe det af dem igjen og betale dem saa umaadelig Arbejds- 
løn og Profiter, som de selv behage at foreskrive os.« 25 
tegnede sig som Aktionærer, Nogle for flere Aktier, og i 
December s. A. androg 9 af Interessenterne om, at et med 
deres Andragende følgende Udkast til et Privilegium maatte 
blive stadfæstet. I Udkastet betegnes Møllen som »den os 
tilhørende paa Kronborg Amt mellem Frederiksborg og den 
flyvende Sand ved Arresø beliggende hidindtil saa kaldede 
Agatmølle« ; det foreslaas, at Stedet fremtidig skal kaldes 
Fredcrikspris, og Fabriken skal tilvirke: »Safifianer, Kordu- 
aner. Guldlæder, Ruslæder eller Jukter, AUunlæder eller 
Semsklæder, Pundtlæder og alle Sorter paa den engelske 
Maade barkede Lædere saavelsom Pergament og alle andre 
Slags Lædere og Skind, som paa noget Sted i Verden enten 
allerede eller herefter kunne vorde fabrikerede og beredte.« 
Interessentere vilde imidlertid have Andet end Forplig- 
telser, Privilegiet tilsagde dem al mulig Toldfrihed, et even- 
tuelt Indførselsforbud med Hensyn til beredet Læder og 
Skind, og endelig skulde kun Fabriken samt »Garvere, Fel- 
beredere, Skomagere, Sadelmagere eller Remmesnidere, 
Handskemagere, Peltsnere og Bundtmagere« have Ret til at 
opkjøbe Huder og Skind, og hver for sig kun til ^'g&vi 
Forarbejdning. Herimod brød der imidlertid et Uvejr løs. 
Felberederlavet, Garverlavet og Handskemagerlavet mente 
deres Interesser truede og udtalte sig heftigt mod Povl 
Thomsen, der skildredes som en blot og bar Projektmager 
der havde skilt mange Folk af med deres Penge. Sagen trak i 
Langdrag, og i Februar 1750 skrev en af de eventuelle 



— 8i — 

Aktionærer, Overkammerjunker von der Liihe, til Kommerce- 
koUegiet, at Povl Thomsen agtede at rejse til Udlandet, hvis 
han ikke snart kunde faa en gunstig Afgjørelse. Nu kom 
Sagen for, Kollegiets Forestilling var ham imidlertid ikke 
gunstig, og den 3. Marts 1750 faldt der en kongelig Reso- 
lution om, at »Suplikanten kan gives til Svar, at de af han- 
nem gjorte Ansøgninger ere af saadan Beskaffenhed, at Vi 
ikke allernaadigst finde for godt dennem at akkordere.«' 

Agatmøllen blev ikke nogen Læderfabrik, saa lidt som 
den kom til at hedde I'rederikspris, og til Oplysning om 
den trufne Afgjørelse skal her endnu kun gjøres opmærksom 
paa, at Korduanberederiet m. m. ikke var noget Nyt her i 
Landet. 1650 fik tre Skomagere i Kjøbenhavn Privilegium 
paa et Korduanberederi, 1652 flyttedes et lignende Anlæg fra 
Helsingør til Odense, og 1734 oprettedes der en Ruslæder- 
fabrik i Kjøbenhavn,- ikke at tale om, at Regeringen just nu 
understøttede en engelsk Garver Tho7nas Oiiterloo, der skulde 
forbedre det danske Garveri, Noget, der, uden at lykkes, 
kostede ikke faa Penge. ^ Agatmøllen var forbeholdt en helt 
anden Virksomhed. I 175 1 kom Franskmanden Éticnne 
Jandin de Peyrembert hertil, og han fik Møllen til en Ka- 
nonsmedie. 

De første Kanoner, som kjendes her i Landet, ere 
smedede Jernkanoner af kun ringe Kaliber, der ofte vare 
skjæftede i en Tømmerstok, men med det 1 6de Aarhundrede 
forsvinde disse Levninger af Artilleriets Barndomstid. Smede- 
jernet ophører at være Kanonmateriale, det fortrænges af 
Bronce (»Metal«), der dog allerede (i mindre Udstrækning) 
havde været brugt i lang Tid, og som et nyt Materiale duk- 
ker endelig Støbejernet op. Kanonerne smededes ikke læn- 
ti 



— 82 — 

ger, de støbtes i Lerforme over Kjærnestænger, der dannede 
Løbet eller Sjælen ; Kjærnestangen fastholdtes i Formen ved 
Grænsejern (en Forvanskning af det tyske Kranzeisen), der 
indstøbtes i Kanonen, og efter Støbningen efterboredes Lø- 
bet.^ Denne Tilvirkningsmaade var imidlertid langtfra fuld- 
kommen, man stræbte stadig efter at faa et bedre Produkt, 
og saaledes var man paa den Tid, da Peyrembert fremtraadte, 
ivrigt beskjæftiget med Kanonforsøg. Man gjorde Forsøg 
med at støbe Kanonerne massive for ved en derpaa fore- 
tagen Udboring at fremkalde et jævnt og akkurat Løb \ sam- 
tidig høres der nu og da om nye Forsøg med smedede Ka- 
noner og endelig om »gesvindtskydende« Kanoner. 

Hvad de sidste angaar, da var det særlig Christia7t Ludvig 
von Steuben, som experimenterede med dem, og denne 
Mand, der 1742 var bleven Informator i Matematik ved Land- 
kadetkompagniet og senere blev Kaptajn i Artilleriet, Major 
ved Ingeniørerne og endelig (1758) Oberst i Infanteriet, 
naaede op til at kunne skyde 27 å 28 Skud i en Minut. 
Den 6. Avgust 1750 skulde han vise Frederik V en Hurtig- 
skydning, men der kom ved den Lejlighed Ild i tre Kister 
med Karduser, en Explosion skete, 5 Mennesker saaredes, 
af hvilke to strax efter døde, og Kongen var i Livsfare. 
Ligesom Kongen imidlertid paa Stedet overrakte ham 100 
Dukater som Anerkjendelse af det Maal, han havde naaet, 
saaledes blev den indtrufne Ulykke ingen Hindring for hans 
Forsøgs Fortsættelse, de vedbleve vistnok til 1757. I Ok- 
tober 1757 blev det befalet, at Steubens Kanon skulde føres 
til et sikkert Sted udenfor Tøjhuset, og at Nøglen til Stedet 
skulde overgives ham. I 1758 gik han, som ovenfor nævnt, 
over til Infanteriet.^ 



- 83 - 

Steubens Forsøg synes ikke at have grebet ind i den 
regulære Tilvirkning af Kanoner her i Landst, men ander- 
ledes stiller det sig med Johan Gotfred Wefzels Forslag 
om at anlægge et Boreværk, paa hvilket massivt støbte Ka- 
noner kunde udbores og afdrejes. Ved kongelig Resolution 
af lO. Januar 1750 blev det befalet, at Kongens Partikulær- 
kasse skulde afholde Udgifterne ved Opførelsen af en sær- 
lig Bygning ved Gethuset paa Kongens Nytorv ligesom ved 
et Boreværks Anlæg i den, og Arbejdet maa være blevet 
drevet hurtigt, ti den 8. Avgust 1750 tog Frederik V det 
nye Borehus og de deri indrettede Maskiner i Øjesyn, ja en 
nystøbt Kanon skal endog i Majestætens Nærværelse være 
bleven udboret (!). Alt syntes at gaa fortræffeligt, og det 
kommer derfor aldeles uventet, at den nye Kanonstøber 
under 30. Oktober 1751 afskedigedes, skjøndt, som det tør for- 
modes, ikke i Unaade, ti han fik 100 Rd. som Rejsepenge, 
og hans Gjæld paa over 450 Rd. blev betalt for ham. 
Muligvis har han dog ikke ret forstaaet, hvad han paatog 
sig, ti efter Kjøbenhavns Postrytter var han »Tømmermands- 
svend af Profession«.^ 

Wetzel rejste, og det af ham anlagte Boreværk stod 
stille, de betydelige derpaa anvendte Omkostninger syntes 
fuld.stændig bortkastede, men da beordredes under 19. April 
1752 Bøssemager Valentin Marr til at forandre det saa- 
ledes, at det kunde drives med Hestekraft, der bevilgedes 3,500 
Rd. til Forandringen og foruden en Præmie paa 1000 Rd., 
naar Værket paany kom i Gang, stilledes det Marr i Udsigt at 
blive Boremester med en aarlig Løn af 600 Rd. Han syntes 
at skulle faa Betydning for Landets Kanontilvirkning, og han 
var ikke nogen ganske ny Mand paa dette Omraade. Som 

6* 



- 84 - 

ovenfor nævnt dukkede Tanken om paany at smede Jern- 
kanoner en Gang imellem op. I Kristian IV's Tid smededes 
en Jernkanon paa Hammermøllen ved Helsingør, 1729 og 
1 73 1 smededes saadanne paa Gammelholm efter General- 
major Mushardts Tegning, og i Februar 1734 fik Bøssesmed 
Valentin Marr 400 Rd. for en af ham smeddet 3-pundig Jern- 
kanon^. 

I Marts 1753 begyndte Marr at bore med den forandrede 
Maskine, men af de 34 gesvindtskydende 3 Punds Regiments- 
kanoner, som nu udgik fra Værket, vare kun 6 rene og gode, 
alle de andre havde mindre eller større Gruber i Løbene, og 
12 af dem vare ikke perpendikulært borede. Under disse 
Omstændigheder mente man ikke strax at kunne yde Marr 
hverken Præmie eller Ansættelse, der blev tværtimod nedsat 
en Kommission til at undersøge hele Sagen, og i Oktober 
1753 erklærede den sig imod Boremaskinen, der arbejdede 
usikkert, hvorefter der under 27de Oktober s. A. faldt en 
kongelig Resolution, som fastslog, at der ikke mere skulde 
støbes massive Kanoner, de skulde fremtidig som før støbes 
over Kjærnestang, og Boreværket skulde overgives til den 
ordinære Kanonstøber, Kaptajn J. B. Holtzmann, der skulde 
bruge det ved Udboringen af de over Kjærnestang støbte 
Kanoner. Der var imidlertid ikke een men to Boremaskiner, 
idet Marr uden Tilladelse havde forfærdiget »en aparte hori- 
zontal Boremaskine«. Herfor fik han dog Tilgivelse, og 
der udbetaltes ham endog som Affindeise 3000 Rd. Nu 
levede han væsentlig som Bøssemager og Rustmester ved 
Tøjhuset, til han i 1775 søgte sin Afsked paa Grund af Al- 
der og Svaghed og fik sine to Sønner Ludvig Ernst Marr 
og Vilhelm Benjamin Marr til Efterfølgere, men derfor var 



- 85 - 

han dog ikke aldeles uden Forbindelse med Boremaskinen ; 
i 1758 blev han beordret til at gjøre den i Stande 

Forsøget paa at forsyne Hæren med massivt støbte og 
derpaa udborede Kanoner var slaaet sørgeligt fejl, samtlige 
af Valentin Marr udborede Regimentskanoner bleve be- 
ordrede omstøbte-, men Spørgsmaalet om at faa gode og 
brugbare Kanoner var for vigtigt, til at man ikke skulde lade 
Forsøg følge paa Forsøg, og havde Steuben, Wetzel og Marr 
været kostbare Folk i Kjøbenhavn, blev Franskmanden Pey- 
rembert det ikke mindre paa Agatmøllen. 

Den 20. November 1742 fik tre Franskmænd Philippe 
Ladoyreau, Pierre Dide og Efienne Jandin 6 Aars Eneret 
i Frankrig paa at forfærdige saadanne smedede Jernkanoner, 
som Philippe Ladoyreau havde opfundet, men de synes ikke 
at have haft Held med sig i deres Foretagende. Kompagni- 
skabet opløstes, Etienne Jandin forenede sig med sin Broder 
Jean Michel Jandin, og under 30. December 1746 fik de, da 
Ladoyreau imidlertid var død, et nyt Patent paa 12 Aar. 
De maa imidlertid have forstaaet at vække en vis Opsigt, 
ti i Begyndelsen af 175 1 fik Etienne Jandin ved den danske 
Legationssekretær i Paris, Justitsraad Joakim Wasserschlebe^, 
udbetalt ikke mindre end 70,000 Livres (d. e. 16,041 Rd. 64 
Sk.) som Forskud paa det Kanonværk, han skulde anlægge i 
Danmark, og en Mand, der synes at have været hans Kom- 
pagnon, Hof- og Parlamentsraad Paul Pierre de la Riviére, 
kavtionerede den 13. Februar 1751 for Beløbet. Herefter 
kom Etienne Jandin de Peyrembcrf, som han nu stadig kal- 
des, hertil, og under 28. April s. A. fik han et udelukkende 
Privilegium paa her at fabrikere smedede Jernkanoner og 



— 86 — 

Morterer. Den forhenværende Agatmølle skulde nu være 
Kanonværk. 

Der blev overdraget Peyrembert et ganske betydeligt 
Stykke Land ved Arresøens Afløbsaa, det var 2520 Alen 
langt og strakte sig 225 Alen nord for Aaen ligesom 300 
Alen syd for den, men ganske gratis fik han det dog ikke; 
ved en Forretning af 17. Avgust 175 1 blev det bestemt, at 
han aarlig skulde yde de omboende Bønder 80 Rd. for Jor- 
den. Kanonværket faldt dog ikke fuldstændig sammen med 
Agatmøllen, det blev lagt 1300 Alen vest for denne ved 
Kanalens søndre Side, og selve Kanalen blev forandret. Der 
blev gravet to Arme eller Sidekanaler, og paa Øen mellem 
disse blev der opført en grundmuret Bygning til Hammer-, 
Dreje- og Boreværk. Hammeren dreves ved et Vandhjul. 
Efter at alt dette var bragt i Orden, begyndte man paa at 
smede Kanoner, men det viste sig snart, at Peyrembert ikke 
til Gavns havde forstaaet at udføre de nødvendige Vand- 
bygningsarbejder. Til Værn mod Vandet havde han rejst 
et Fyrretræs Bolværk med Bræddebeklædning, som Vandet 
let brød igjennem, og hele Værket var truet ; Frederik V, der 
just var tilstede, da Ulykken skete, var imidlertid saa naadig 
at trøste den modfaldne Peyrembert, han vilde sende ham en 
fornuftig Mand til at bygge et grundfast Fundament og skjæn- 
kede ham ikke mindre end 7000 Rd. til Arbejdets Udførelse. 
Kort efter mødte Hollænderen Martin van Dockum ved Vær- 
ket, og denne Mand, der i 1736 var indkaldt fra Holland for at 
være Bygmester paa Holmen, men senere var bleven Valke- 
møller i Lyngby, opførte nu af kvadrathugne Graasten en 
Bolværksmur med Goldsluse. Arbejdet maa have været 
ganske anseligt, ti karakteristisk nok bruger han det i 1753 



- 87 - 

som Støtte for en Begjæring om at faa Lyngby Valkemølle 
som Gave. Ti Aar før havde han faaet Brugsretten over 
Møllen, der tilhørte Kongen, som Ducør for at have bygget 
den, og nu ønskede han at faa den foræret som Præmie for 
det ham »bey der sogenannten Agat- und Canon-Gieszerey- 
Miihle anbefohlenen und durch gottliches Segen gliicklich 
zum Stande gebrachten Arbeit. « Men denne Ansøgning blev 
dog afslaaet^ 

Peyrembert var lykkelig kommen over den første Van- 
skelighed, der frembød sig, og nu arbejdedes der rask fremad. 
Som Boremester havde han den fra Strasburg forskrevne 
^ohan Lorentz Juncker og som Materialskriver Carl Litchig 
Legier. Paa alle Maader kom Regeringen ham i Møde. 
Han fik gjentagne Gange Træer udviste i Frederiksborg 
Amts Skove til Hammerskafter, og Pengeforskud stod rige- 
lig til hans Raadighed. I 1752 fik han 5000 Rd., i 1753 
12,000 Rd. og i 1754 endog 15,000 Rd. Man maa have 
ventet sig noget betydeligt af hans Virksomhed og imødeset 
de af ham leverede Kanoners Prøve med Spænding. Efter 
en med Oberkrigssekretæren, Greve C. Lerche afsluttet Kon- 
trakt skulde han levere en 6-pundig, to 12-pundige (af for- 
skjellig Vægt) og en i8-pundig Kanon, med dem skulde 
Prøven gjøres, og den 6-pundige stod sig. Men længe va- 
rede Glæden ikke. Den første 12-pundige udholdt 48 Skud, 
men i det 49de revnede den ved Fænghullet, og da Peyrem- 
bert derefter leverede en ny 12-pundig Kanon, sprang den 
ved det første Skud i endog mange Stykker. Det skete 
den 20. November 1755. 

Da denne sidste 12-pundige Kanon var smedet, boret 
og afdrejet, lod Peyrembert den hærde. Den blev gjort 



88 — 



rødglødende og derpaa bragt ud i Kanalen, og for at den 
ikke skulde kaste sig herved, havde han gjort en efter dens 
Løb afpasset Kjærnestang af Jern, som blev indsat i Løbet, 
saasnart Kanonen var bleven rød. Denne Stang var det 
imidlertid kun med stor Møje muligt at faa ud af den hær- 
dede Kanon, der som ovenfor nævnt sprang ved det første 
Skud, og dette mislykkede Skud blev skjæbnesvangert for 
Kanonens Fabrikant. 

I over 4 Aar havde Peyrembert virket her i Landet, 
bestandig kostet flere Penge, uden at Resultatet syntes at 
staa i Forhold dertil, og nu var da Taalmodigheden med 
ham forbi. Man troede at have erfaret, »at dette Slags Ka- 
noner til Hs. kgl. Majestæts Tjeneste ej med en sand og 
væsentlig Fordel staar at bruges«, og nu gjaldt det om at 
redde nogle af de Penge, som vare stukne i Kanonværket. 
Under 29. November 1755 afgaar der herom en Skrivelse 
fra Krigskancelliet til Rentekammeret, og dette skriver under 
I. December videre til Amtmanden, Gehejmekonferensraad 
F. C. Gram om at »fornemme«, hvorledes Peyrembert ag- 
tede at betale de 50,441 Rd. 64 Sk., som han efterhaanden 
havde faaet i Forskud. Men at man ikke ventede, at han 
skulde kunne betale, fremgaar deraf, at Gram samtidig be- 
ordredes til at lade Kanonværket med alle Peyremberts Ejen- 
dele beskrive og vurdere. Den 6. December fandt Beskri- 
velsen Sted, og Boremester Juncker foreviste i Peyremberts 
Fraværelse Alt med Undtagelse af Boreværket, som »for at 
reservere det derudi befindende arcanum« blev forseglet. 

Imod denne summariske Fremgangsmaade forholdt Pey- 
rembert sig imidlertid ikke tavs. Han mente fuldstændig at 
have opfyldt den i sin Tid med Overkrigssekretæren af- 



- 89 - 

sluttede Kontrakt, han paastod, at han blev uretfærdig be- 
handlet, og han opnaaede da ogsaa adskillige Fordele uden at 
han kom til at betale en Skilling af den paa ham hvilende Gjæld. 
Der foreligger et med fransk Virtuositet skrevet Brev fra ham, 
hvori han som en sidste kongelig Naade udbeder sig tre 
Ting: at han fri og frank maa forlade Kongens Riger og 
Lande, at han til egen Fordel maa sælge et ham tilhørende 
Hus i Borgergade, og at den af hans Ven, Hof- og Parla- 
mentsraad de la Riviére indgaaede Kavtion maa betragtes 
som bortfalden, og en kongelig Resolution af 2. Marts 1756 
siger virkelig Ja til alle tre Begjæringer, men ikke nok her- 
med. Ved Resolution af 4. Avgust s. A. fik han endnu 
3000 Rd. for endelig at aflevere Kanonværket, og denne 
Sum blev 14 Dage efter forøget med 1000 Rd. som »en 
Skjænk«. Det er ikke til at forundres over, at Samtiden 
skumlede over Statens store Liberalitet overfor Franskman- 
den, og Rektor Benjamin Dass er sikkert kun et Udtr>'k 
for den almindelige Indignation, naar han i et Brev af 31. 
Januar 1756 til Suhm skriver: »Da han anden Gang skulde 
vise Prøve, revnede Kanonen ved første Skud, hvilket Fran- 
zosen ej tog sig nærmere, end han raabede: malheur! mal- 
heur! skjøndt de Fleste kunde forud se, at den aldrig vilde 
holde. Nu siger man, at Fabriken skal opbydes og sælges 
til anden Brug. Imidlertid har Monsieur levet vel og ejer 
nu Gaard her i Kjøbenhavn«. 

Peyrembert synes at have været en Mand, der med 
ægte fransk Færdighed vidste til det yderste at udnytte en 
Situation, og det viste han formentlig strax, da han kom 
hertil. I det Privilegium, som udfærdigedes for ham under 
28. April 1 75 1, omhandledes væsentlig Kanonværket, men 



— 90 — 

en særlig Paragraf gav ham og hans Arvinger Tilladelse til 
ogsaa at indføre et ubegrænset Kvantum Vin og Brændevin 
for i Kjøbenhavn at oprette en Vinkjælder. Han var altsaa 
ikke alene Kanonsmed, men ogsaa Vinhandler, og det er 
naturligvis i denne Egenskab, at han kjøber sig en Ejendom 
i Borgergade, i hvilken den reformerte Kirke i Kjøbenhavn 
strax satte en Prioritet paa 4000 Rd. mod Kavtion af Etats- 
raad Jusf Fabritius, der i det Hele synes at have haft meget 
med Peyrembert at gjøre. Naar en Resolution af 4. Juli 
1752 saaledes bestemmer, at der af Kongens Partikulærkasse 
skal udbetales Etatsraad Just Fabritius 10,000 Rd. «zu ei- 
nigen in unsern Diensten theils verwandten und theils annoch 
vorseyenden gewissen Ausgaben«, da vare disse 10,000 Rd. 
bestemte til Peyrembert. Der er ingen Tvivl om, at denne 
Mand har haft ikke faa gode Forbindelser, og muligvis har 
der været en vis Modsætning mellem den Lethed, hvormed 
han gjennem disse erhvervede Tilskud fra Kongens Parti- 
kulærkasse, og den Stemning, der herskede imod ham i 
Landetatens Generalkommissariat. Sikkert er det i ethvert 
Tilfælde, at Peyremberts Gjæld, de ovennævnte 50,441 Rd. 
64 Sk., stadig vedblev at figurere i Statsregnskabet, indtil en 
kongelig Resolution af 12. December 1804 tillod at stryge den. 
Peyrembert forlod Landet, men hans Gjæld forblev her, 
og han skyldte til Andre end til Staten. Kjøbmand Schmidt 
i Frederikssund og Marketenteren ved Kanonværket Christian 
Sperling havde Fordringer paa ham; Bønderne i Vinderød, 
Kregome, Brederød og Sonnerup skyldte han 400 Rd., nem- 
lig 80 Rd. aarlig i 5 Aar for deres til Kanonværket indtagne 
Overdrev, og endelig fremkom ogsaa Fiskeriforpagter Carlsen 
med Begjæring om en Skadeserstatning paa 750 Rd. Da 



— 91 — 

han i 175 1 fik Ordre til at afstaa Peyrembert Fiskehuset 
ved AgatmøUen, tog denne ikke alene Huset men ogsaa 
den derved liggende Aalekiste, som aarlig indbragte omtrent 
150 Rd. Ogsaa disse Forhold maatte ordnes af Staten, der 
efter Resolution af 19. Avgust 1758 overtog at betale Bøn- 
derne deres Tilgodehavende, »som udi deres Skatter og Af- 
gifter likvideres«, ligesom den forundte Knud Carlsen et Af- 
slag paa 500 Rd. i hans Forpagtningsafgift, og hvad endelig 
Kjøbmanden og Marketenteren angik, da blev det paalagt 
Peyremberts Efterfølgere at betale dem, ti Peyrembert fik, 
hvad der ikke er til at undres over. Efterfølgere. 

Gjennemlæser man den under 6. December 1755 op- 
tagne Synsforretning over Kanonværket, ser man, at Værket 
var betydeligt og anseligt. Det grundmurede Hammer-, 
Dreje- og Smedeværk var ikke mindre end 79 Alen langt 
med i Alt 8 Ilde, og foruden det store Vandhjul, der drev- 
den store Hammer, var der to andre Vandhjul, et til at 
drive Drejeværket og et til at trække Blæsebælgene. Bore- 
værket, der omgikkes med stor Hemmelighedsfuldhed, havde 
sin egen Bygning, og ved Siden af den fandtes endnu for- 
skjellige Magasiner og Vaaningshuse, Peyrembert havde for- 
uden en Boremester og Arbejdere endnu en Fuldmægtig, en 
Gartner, en Karl, en Jomfru og en Pige. Under saadanne 
Forhold er det naturligt, at der meldte sig Friere til det ved 
Peyremberts Bortrejse ledig blevne Værk, og hvad han ikke 
havde formaact, formaaede hans Efterfølgere •, det var den 
ovennævnte Etatsraad 'Just Fabritius, der i Forbindelse med 
Kancelliraad /. F. Classcu i 1756 overtog Kanonværket ved 
AgatmøUen, som strax fik Navnet Frederiksværk og snart 
voxede op til et industrielt Etablissement af virkelig Betydning. 



— 92 — 

Hermed ere vi færdige med Peyrembert, men inden vi 
gaa over til hans Efterfølgere, skulle vi minde om, at den 
ovenfor nævnte Synsforretning oplyser, at Peyrembert dog 
havde gjort mere end de tre tidligere omtalte Kanoner. I 
Værkets Magasin fandtes: »i Kanon kaldet La Chagrine, 
I2pundiger, vog 1854 Pd., som er bleven hærdet; i do. 
I2pundiger, Prøvestykket kaldet, vog 1677 Pd., uhærdet; i 
do. 6pundiger, Fuglen kaldet, 900 Pd., uhærdet; i do. 4pun- 
diger, kaldet Le Fidelle, vog 586 Pd., uhærdet; i do. I2pun- 
diger, som er sprængt«. Arresøens nye Afløbsaa har altsaa 
set en ikke ringe Virksomhed udfolde sig ved Værket, men 
selv om denne har været større og intensivere, end man 
paa Forhaand er tilbøjelig til at antage, er og bliver den dog 
et af Datidens mange resultatløse Forsøg paa at fremkalde 
Storindustri her i Landet, og dette Forsøg har muligvis været 
et af de kostbareste. Foruden de henved 50,500 Rd., hvor- 
til hans Gjæld opgjordes ved hans Bortrejse, er der fra Tid 
til anden ydet ham som Gave snarere over end under 20,000 
Rd., saaledes at Kanonværket ved AgatmøUen i Alt vistnok 
har kostet hen ved 80,000 Rd., eller i Nutidens Penge om- 
trent 240,000 Kr., og herfor havde man faaet 5 smedede 
Jernkanoner, som man ikke vovede at bruge. Frederiks- 
værks Forgængere ved Arresøens nye Afløb vare alt Andet 
end heldige for Statskassen ^ 



V. 

FREDERIKSVÆRK SKABES. 

1 Juli 1756 lod Hans Majestæt Kong Frederik V Land- 
etatens Generalkommissariat ved Overkrigssekretær , Grev 
Ahlefeldt mundtlig bekjendtgjøre, at han havde skjænket og 
overladt Etatsraad Just Fabritius og Kancelliraad Classen 
det Peyrembertske Kanonværk for der at indrette en Krudt- 
fabrik. Der er ingen forudgaaende Forestilling fra det ved- 
kommende Kollegium at opdage herom, og vi staa da altsaa 
her overfor et rent og purt Udslag af den kongelige Ene- 
voldsmagt, forsaavidt et saadant Udslag kan være rent og 
purt, ti selvfølgelig staar en af Kongens Yndlinge bag ved 
det. Prins Karl af Hessen fortæller i sine Memoirer, at 
Classen, forsynet med Anbefalinger fra Handelshusene Fa- 
britius og Wcvver, henvendte sig til Overhofmarskallen, Greve 
A. G. Moltke, og efter dette Vink er det ikke vanskeligt 
at forstaa, hvorledes Sagens Gang formentlig har været ^ 
Moltke var næppe ligegyldig overfor Udviklingen af Land- 
etatens Materiel, og Classen havde et begyndende Navn som 
dygtig Entreprenør, ja forstod vistnok endogsaa godt at for- 



— 94 — 

handle med højtstaaende Folk, men dog maa maaske Hoved- 
vægten her lægges paa hans Kompagnon. Kjøbmandsfamilien 
Fabritius var ikke alene rig, men ogsaa vant til at gjøre For- 
retninger med Hoffet*. 

Vinhandler Herman Fabritius, der ved Siden af at drive 
sin Vinhandel, negotierede med Personer henhørende til den 
kongelige Familie, efterlod sig ved sin Død (1729) ikke min- 
dre end 1 1 Børn og blandt dem Sønnerne Mikael og Just, 
der begge gik videre i det af ham traadte Spor. De bleve 
begge betydelige Kjøbmænd, og allerede 1736 bleve de 
sammen med bl. A. en tredje stor Kjøbmand Just Hemmert 
Direktører i den da oprettede Kurantbank. Mikael Fabritius 



* Muligvis har Tilnærmelsen til Aloltke været søgt rum Tid forud. 
I det Classenske Fideikommis' Arkiv foreligger der forskjellige Manu- 
skripter, dels skrevne med Classens, dels med en fremmed Haand, 
men med Rettelser af Classen, betitlede Idée de VEtat des terres 
en Dannemare 1752 og Commerce de Dannemark, écrit en 1754. Disse 
faktiske Udsigter kunne være bleven til som Følge af Classens Stilling 
som Sekretær i Kommercekollegiet, men de kunne ogsaa være skrevne 
for at vække Opmærksomhed hos en eller anden Stormand, og at dette er 
Tilfældet her, synes at fremgaa deraf, at et Udkast til det sidste Manu- 
skript har en længere med Classens Haand skrevet Efterskrift, der er 
en stor Lovtale vistnok over Moltke. Det hedder her: „C'est le modéle de 
la plus exacte probité, son coeur grand & magnanime ne connoit que la 
noble passion de faire du bien; il dirige les bienfaits du Prince avec 
grandeur & magnificence, sa propre oeconomie avec retenue. On n'a 
jamais vu en lui ces airs de hauteur & de faste, qui annoncent la gran- 
deur & l'opulence, il se distingue plus par sa moderation qu'un simple 
particulier. Vous seres surpris, Monsieur, vous qui etes accoutumé å 
Madrit å ne voir des grands que dans des carosses dorées å iiuit mulets, 
qui se font suivre par une douzaine de carosses garnies des officiers de 
leur maison & un nombre considerable de gens de livrée; Vous serés 
surpris dis je de voir le premier ministre et le favori d'un grand Roy 

aller par les rues en carosse suivi d'un seul domestique "' Hvem 

er mon den med spanske Forhold bekjendte Monsieur, der synes at 
have tjent som Mellemmand? 



- 95 — 

(f. 1697, t 1746), der blev baade Justitsraad, Hofagent og 
Direktør i asiatisk Kompagni, associerede sig med Joh. Fr. 
Wezver, der i 1751 blev Etatsraad, og Huset Mikael Fabri- 
tius & Wewer, nød almindelig Anseelse, det udførte betyde- 
lige Transaktioner og forsynede bl. A. Staten med store 
Kvantiteter Salpeter til dens Krudttilvirkning ^ Hvad Jitst 
fabrifiits (f. 1703, f 1766) angaar, da associerede han sig 
ikke, men hans Forretning har sikkert ikke været mindre. 
1737 faar han, hans Broder Mikael og Just Hemmert 2000 
Rd. udbetalt af Kristian VI's Partikulærkasse, som udlagt »an 
eine gewisse Hertzoginn«, og lidt senere i samme Aar faar 
han alene 4000 Rd. udbetalt af den samme Kasse som ud- 
lagt til Hof-Marskal Gram »wegen einer gewissen von dem- 
selben weiter zu besorgenden Ausgabe«. Han har altsaa, 
tør man maaske slutte, været en under Kristian VI betroet 
Mand, og som saadan vedbliver han under Frederik V. Han 
har Forbindelser paa Hoffets Vegne med det store Hus 
Alexandre Bruguier Sr fils i Hamborg, og ovenfor have vi 
set, hvorledes han af Partikulærkassen i 1752 faar lo.ocx) 
Rd. til Peyrembert, ligesom at han og Just Hemmert i 1751 
forestaa en Expedition, for at bringe Handelen >nach der 
Barbarey an einem festen Fuss«, i hvilken Kongen indskød 
20,000 Rd. Handelen paa Marokko synes i det Hele at 
have beskjæftiget ham; han besørger saaledes Presenter til 
Sultanen i Saffy. Som et for Tiden karakteristisk Træk 
skal det endnu nævnes, at det i 1756 tillodes ham og Just 
Hemmert at kjøbe et hollandsk Skib, hvis de ikke her i 
Landet kunde finde et, der var bekvemt til at føre Neger- 
slaver fra Guinea til de danske Kolonier i Vestindien-^. 

Just Fabritius er, som det heraf vil ses, en virksom 



-96- 

Mand med mange Forbindelser. I 1743 bliver han Agent 
med Rang som Justitsraader og i 1751 Etatsraad, ikke at 
tale om, at han i 1749 er Fuglekonge i det kongelige 
Skydeselskab^. Han maa have været en velset Person, og 
derfor var han ogsaa Manden til at bære Sagen frem an- 
gaaende det Peyrembertske Værk. Det er formentlig ham, 
der fører Forhandlingerne med saavel de høje som de aller- 
højeste Personer, ligesom det er ham, der væsentlig indsky- 
der den nødvendige Kapital, men Tanken, som her realise- 
res, er vistnok Classens, ti skjøndt Fabritius har været i 
Forbindelse med Peyrembert, har dette dog næppe været 
Andet end en almindelig Forretningsforbindelse. For Clas- 
sens Vedkommende er det derimod naturligt at tænke, at 
han just ved denne Tid maa have begyndt at se, at hans 
tidligere Forhold til Jernværket og Kanonstøberiet i Moss 
kunde briste, hvad der næppe har været ham ganske be- 
hageligt, ti han havde sikkert stadig Brug for en saadan For- 
bindelse, navnlig af Hensyn til de algierske Presenter. Hans 
Tanke kan da ganske naturlig være falden paa Peyremberts 
ledige Værk, som det da ogsaa lykkedes ham at faa, endog 
gratis, sammen med den Mand, han havde bragt til at inter- 
essere sig for Sagen. 

Da Kongen meddelte Generalkommissariatet, at han 
havde skjænket Fabritius og Classen den gamle AgatmøUe 
til et Krudtværk, befalede han det samtidigt at forhandle 
med dem om den fremtidige Krudtleverance til Landetaten, 
som de skulde paatage sig, og under 28. Juli 1756 fore- 
ligger det første Brev fra de nye Kompagnoner til Kom- 
missariatet. Det er en Udtalelse angaaende et dem til Er- 
klæring sendt Kontraktudkast, og paa Basis af denne For- 



— 97 — 

handling forelægger Kommissariatet Sagen for Kongen, der 
den 25. Avgust resolverer i den, og denne Resolution er af 
ikke ringe Betydning, ti ved Siden af at afgjøre Kontrakten 
om Krudtleverancen, giver den Interessenterne i det nye 
Værk efter deres derom gjorte Ansøgning en Række nye 
Begunstigelser ^ Det ved Fabriken værende Vand maa de 
bruge og lede, som de selv ville, kun maa de ikke opstemme 
det højere, end det hidtil har været Brug ; hvis de ville anlægge 
»et bestandig vedblivende Kanon-Gietteri«, skal selve Kanon- 
smedien med alt Tilbehør ja selve den hemmelighedsfulde 
Boremaskine, der dog stadig skal holdes hemmelig, blive 
dem skjænket, de skulle faa Ret til at brygge og brænde 
for Værkets Arbejdere, og endelig tillader Kongen, at Eta- 
blissementet efter Interessenternes »i saa Maade fremførte 
allerunderdanigste Begjæring« herefter maa kaldes Frederiks- 
værk. 

Hermed var det givet, at Værket skulde være i stor 
Stil. Det skinner allerede igjennem i Kommissariatets Fore- 
stilling, ti det udtales heri, at Landets tidligere Krudtmøller 
»ikke have kunnet tilvejebringe det, man ved dem haver 
søgt, eller forhindret, at jo betydelige Kapitaler af Landet 
for Krudt saavel til Deres Kongelige Majestæts Tjeneste 
som til partikulært Brug er udbragt«, men dette skulde In- 
teressenternes nye Værk forhaabentlig raade Bod paa. Det 
skulde ikke alene forsyne Landet, men ogsaa sælge til Ud- 
landet, saaledes »at denne Branche af Kommerce, som 
Fremmede alene have besiddet, og Sverige paa nogle Aar 
særdeles haver bragt i Flor, kunde tildels og af deres Maje- 
stæts Undersaatter drives«. Men her er stadig kun Tale om 
Værket som Krudtfabrik ; nu forst blev det klart, at det var 

7 



-98- 

Interessenternes Tanke at oprette ikke alene et Krudtværk 
men ogsaa et Kanonstøberi, og man kan kun med nogen 
Forundring se, at der ligesom er blevet lagt Dølgsmaal her- 
paa fra først, men hertil er det næppe nu muligt at angive 
Grunden, skjøndt en saadan naturligvis har været tilstede. 
Muligvis har den ligget i et øjeblikkeligt nødvendigt Hensyn 
til Værket i Moss eller Gethuset i Kjøbenhavn, medens der 
ingen saadanne Skær var tilstede overfor Krudttilvirkningen. 
Efter at Krudtet første Gang er nævnt i Danmark (Ribe 
1372), kan der Tid efter anden paapeges forskjellige Krudt- 
møller: ved Rønnebæksholm 15 13, Malmø 1524, Kristiania 
1589, Flensborg 1590 o. s. v.\ men Krudtfabrikationen kon- 
centreres dog væsentlig ved Kjøbenhavn, i Egnen om Lyngby. 
1550 faar Esge Bilde Befaling til at bygge en Krudtmølle 
udenfor Kjøbenhavn, men det er et Spørgsmaal, om denne 
Mølle er kommen i Stand, ti 1558 paabydes, at »Lejligheden 
om en Krudtmølle at bygge« ved Kjøbenhavn skal under- 
søges. Naar en saadan er kommen i Stand, maa derfor staa 
hen, men mærkes kan det, at Kristian IV 162 1 i Alminde- 
lighed omtaler en nybygget Krudtmølle ; at der 1624 nævnes 
en Krudtmager »udi vor Krudtmølle ved Kongens Lyngby 
boendes« (formentlig paa Ørholm), og at Brede i de første 
Aar efter 1628 optræder som Krudtmølle. Denne forsvinder 
imidlertid som saadan, hvorimod Ørholm vedbliver, og efter 
Svenskekrigen kommer Raavad til^. 

1664 forunder Frederik III Overtøjmester Peter Kalthof 
Raavads Mølle til »at oprette en Slibemølle til Vores Tøj- 
huses Fornødenhed saa og en liden Pulvermølle til at lade 
forfærdige hvis fint Krudt, som Vi til Vores egen Fornøden- 
hed behøver«, og han fik ikke alene Træ udvist »udi næst 



— 99 — 

beliggende Skove« til Møllens Brug, men Landgilden af tre 
Bøndergaarde i den nu forsvundne Landsby Stokkerup. 
Længe blev han imidlertid ikke ved Møllen. 1673 hedder 
Krudtmageren i Raavad Henrik Steinmann, og i 1675 Hans 
Wagner. I Beg>'ndelsen af det i8de Aarhundrede er Ole 
Svendsen her, og efter hans Død forestaas Møllen af hans 
Enke Anne, som dør i 171 8. Det er kort før hendes Død, 
at Møllen, efter at være sprungen i Luften, forsynes med et 
nyt Hjul efter Tegning af Papirmager Johan Drewsen paa 
Strandmøllen. Efter hende bliver David Rose Krudtmester 
paa Raavad, og ved ham gjøre vi Bekjendtskab med en hel 
Krudtmesterfamilie , ti to af hans Brødre kom i samme 
Stilling her i Landet ^ Ved Siden af Møllerne i Dyrehaven 
fandtes der nemlig endnu en Krudtmølle, Donse Mølle 
ved Hørsholm. Den anlagdes i 1704 af Dronning Louise 
efter Forslag af den Etatsraad Dose, om hvem vi ovenfor 
have hørt, at han 1705 anlagde Moss Jernværk, og 1725 
blev David Roses Broder Christian Rose Krudtmester paa 
Donse. 1737 mistede han Livet, da Møllen sprang i Luften, 
og nu gik den over til en tredje Broder Frederik Rose, der 
paa den Tid opholdt sig hos den ældre Broder i Dyrehaven. 
Først var han kun Krudtmester paa Donse, men fra 1758 
forpagtede han Møllen, og i 1765 blev han Ejer af den for i 
1768 at overdrage den til sin Svigersøn C. K. Gøtsche, der 
ligesom Gassen var baade Normand og teologisk Kandidat. - 
De her nævnte Møller forsynede alle oprindeligt Land- 
etaten med Krudt, og da det nye Krudtværk paa Frederiks- 
værk skulde gjøre det Samme, er det naturligt, at dets Frem- 
komst havde Indflydelse paa de tidligere. Raavad blev, som 



— lOO — 

vi nedenfor skulle se, nedlagt som Krudtmølle, og hermed 
skulle vi vende tilbage til Frederiksværk. 

Da Generalkommissariatet fik Befaling til at foreslaa en 
Kontrakt med Fabritius og Classen om Krudtleverancerne, 
affattede det et Forslag »i Conformite med de forhen slut- 
tede Kontrakter saavel med Krudtmester Rose ved Raavad- 
dams Krudtmølle som andre Krudtmøllere«, men der var 
flere Punkter i dette Udkast, som Classen og Fabritius ikke 
syntes om. De vilde ikke nøjes med at faa 80 Pd. Salpeter 
til hv^ert Centner Krudt, de vilde have lOO; Fustagerne vilde 
de ikke levere gratis men have godtgjort med 44 Sk. Styk- 
ket, og endelig var Betalingen for Krudtets Forarbejdelse 
dem for lav. Kommissariatet oplyste, at Kongen ikke hid- 
til havde »paa de omskrevne Konditioner givet paa parti- 
culiere Krudtmøller over 4 Rd.« for Centneret, medens Classen 
og Fabritius nu krævede 6 Rd. for et Centner Kanonkrudt 
og 7 Rd. for et Centner Musket- eller Pistolkrudt. De nye 
Interessenter, se vi, spænde strax Buen og med Held, ti 
medens den kongelige Resolution af 25. Avgust 1756 vel 
fastslog, at de ikke fik mere end 80 Pd. Salpeter til hvert 
Centner Krudt, indrømmede den dem den forlangte Betaling 
for_ Krudttønderne og fastsatte Prisen paa hvert Centner 
Krudt til 6 Rd. 16 Sk., en Arbejdsløn, der efter Kommis- 
sariatets Mening var »merkelig større, end hvad forhen til 
Partikuliers er betalt.« Denne Betaling var dog ikke ude- 
lukkende Arbejdsløn, ti medens Værket fra Tøjhuset mod- 
tog Salpeter og Svovl, maatte det selv skaffe Kul »af gode 
og dertil tjenlige Hasseler.« 

Det synes altsaa, som om Classen — ti han var den 
agerende — godt kunde faa sat sin Villie igjennem, 6 Rd. 



— lOI — 

1 6 Sk. i Arbejdsløn for et Centner og 44 Sk. for en Tønde 
til 100 Pd., er hen ved 7 Rd. for Centneret, men i eet Punkt 
naaede han ikke, hvad han vilde. Kommissariatet havde fore- 
slaaet, at Frederiksværk hvert Aar skulde forarbejde looo Cent- 
ner Krudt til Staten, medens Interessenterne ønskede at levere 
1 500; men her holdt den kongelige Resolution med Kom- 
missariatet. »Deres kongelige Majestæts Krudtmagasiner 
maatte ellers i en Hast med Krudt blive opfyldte, som i 
Fredstider maatte henligge og fordærves Deres kongelige 
Majestæt til Skade«, skrev Kommissariatet, og heri havde 
det Ret, men Sagen var den, at medens Kommissariatet, 
som naturligt var, kun havde Landetaten for Øje, søgte In- 
teressenterne at erobre baade Landetaten og Søetaten. Det 
fremgaar af forskjellige Skrivelser fra dem, at de tænkte paa 
at komme til at forsyne saavel Arsenalet som Flaaden, men 
i saa Henseende lykkedes deres Planer ikke. 

Under Frederik IV fik Søetaten sin egen Civilbestyrelse, 
istedenfor at den tidligere havde haft Generalkommissariat 
fælles med Landmagten, ^ og denne sin Særstilling hævdede 
den, som vi skulle se, fuldtud. Hvad Anskaffelse af Krudt 
angaar, da benyttede den Licitationer, men da Priserne 
i 1 74 1 steg saa betydeligt, ønskede Etaten at faa en egen 
Krudtmølle i Dyrehaven , hvor Landetaten allerede havde 
to, ja den forskrev udenvidere en Krudtmester fra Tyskland, 
Peter Heinrich We-æer, som imidlertid aldrig kom i Virk- 
somhed. Landetaten modsatte sig nemlig, at der kom flere 
Krudtmøller i Dyrehaven, Planerne om at gjøre Fuglevad til 
en saadan maatte opgives, og Sagen blev ordnet saaledes, 
at Søetaten hvert Aar skulde have 400 Centner Krudt fra 
Donse og 200 Centner fra en Krudtmølle paa Alvoen ved 



— I02 — 

Bergen.^ Denne Ordning holdt Søetaten fast ved, da Fre- 
deriksværk dukkede op, og heri kan man ikke fortænke den, 
ti medens Kontrakten med Fabritius og Classen satte Be- 
talingen (væsentlig Arbejdslønnen) for et Centner til mellem 
6 og 7 Rd., betalte Søetaten i 1759 Donse 3 Rd. 80 Sk. i 
Arbejdsløn for et Centner og Alvøen 3 Rd. 48 Sk.^ 

Dette gjorde imidlertid intet Skaar i Planerne med Frede- 
riksværk, der skulde være et stort Etablissement, hvilket 
stærkt kommer frem i Interessenternes Henvendelser til 
Rentekammeret, som skulde ordne Ejendomsforholdet, ud- 
færdige Skjødet o. s. V. I en Resolution af 16. Avgust 1756 
udtaler Frederik V til dette Kollegium, at han har skjænket 
Fabritius og Classen Agatmøllen med tilhørende Jord og 
Vand , men idet der dog bl. A. tilføjes , at Interessen- 
terne ligesom Peyrembert skulle svare vedkommende Bønder 
80 Rd. i aarlig Afgift og give Fiskeriforpagteren en billig 
Erstatning. Her er Frederiksværk væsentlig kun tænkt 
som en Krudtfabrik; som et Slags Svar herpaa fremkom der 
imidlertid under 7 Oktober s. A. en Skrivelse paa ikke min- 
dre end 20 Foliosider fra de nye Interessenter, og den gav 
al mulig Oplysning om deres Tanker og Planer.'^ De toge 
sig heri »den Frihed at gjøre nærmere underdanigst Forslag 
om, hvad der os endvidere er fornøden til at indrette og at 
sætte dette Værk udi den Stand, at Hans Majestæts aller- 
naadigste Hensigt kan blive paa det Fuldkomneste opfyldt, 
som er at gjøre dette Værk til et almindeligt Ammunitions- 
Manufaktur, hvorfra Hans Majestæts Tjeneste med saadanne 
allerhøjst fornødne Varer kunde forsynes, som ej tilforn uden 
i den allerringeste Kvantité har været tilvirket udi Landet. 
Vi fordriste os altsaa underdanigst at fremsætte vores alier- 



— 103 — 

underdanigste Anmærkninger over Indholden af den konge- 
lige allernaadigste Resolution i den angeneme Forhaabning, 
at den samme Esprit de Patriotisme, der har bragt Eders 
Exellence til at vise den ædelmodige Handling at raade 
Hans Majestæt til at overdrage os dette Værk, tillige be- 
væger Ham til at benaade os saa højstfornødne Hjælpemidler, 
som der udfordres til at realisere et for Hans Majestæts 
Tjeneste og Rigets Sikkerhed saa højst magtpaaliggende 
Foretagende.« 

Hvad de vilde, var at anlægge »et Metal-Kanonstøberi, 
saa mange Krudtmøller, der kan forsyne Hans Majestæts 
Tjeneste og bestride det hele Lands Fornødenhed af Krudt, 
en Ankersmedie, der kan forsyne den hele Sømagt med 
Ankere, og et Valseværk, der er Fundamentet til alle Slags 
Krigsarmaturer. « Det var Krudtværket, som oprindelig var 
stillet i Spidsen, men det synes, som om Kanonstøberiet 
hurtigst blev sat i Gang. De vare allerede den 7de Oktober 
saa vidt med Bygning af Smeltehytte og Ovne, at de inden 
to Maaneder haabede at kunne forevise Hans Majestæt to 
paa Frederiksværk støbte Metalkanoner. De havde altsaa 
strax taget deres nye Besiddelse i Brug, men de fandt den 
øjeblikkelig for lille og, mærkeligt nok, navnlig for lille til 
Anlægget af et saadant Krudtværk, som de oprindelig havde 
modtaget den til. Planen gik ud paa, at de skulde anlægge en 
Krudtfabrik med nogle Hundrede Stamper til en aarlig For- 
arbejdeise af 4 a 5000 Centner, men skulde det naas, sige 
de nu, maatte de grave en 2,500 Alen lang Kanal, ved 
hvilken Krudtmøllerne kunde ligge i tilborlig indbyrdes Af- 
stand. De maatte have »en Strækning paa 5000 Alen i 
Kvadrat, og«, fortsætte de, »da vi endnu formedelst Bon- 



— 104 — 

dernes Uvillighed til at gjøre Kjørseler, selv maa lægge os 
efter at holde 12 å i6 Arbejdsheste, saa behøve vi dertil 
tillige et anseligt Stykke Land til Hø og Græsning saavel- 
som til Havresæd. « Udgiften herved , hvis Jorden skulde 
kjøbes af Bønderne, kunde de nye Værker dog umuligt bære, 
og »altsaa foreslaas allerunderdanigst, om ej Bondebyerne 
Brederød, Sonnerup, Vinderød og Ætoft (Evetoft), hvoraf 
Brederød haver 32 Tdr. Hartkorn, Vinderød 54 Td., Sonne- 
rup 16 Td. og Ætoft 54 Td. med tilliggende liden Skov, 
tilsammen 156 Td. Hartkorn, maatte os overdrages, imod at 
vi derfor erlægge til Hans Majestæts Kasse saa meget for 
hver Tønde Hartkorn, som Jordsmonnens Frugtbarhed kan 
være værd efter billige Mænds Kjendelse.« 

De vidste nok, skrive de, at det er imod Rentekamme- 
rets Maxime at »alienere« Noget af Hans Majestæts Domæner, 
men fra enhver Regel maatte der kunne gjøres en Undta- 
gelse, og her forlangtes den ej »uden i Hensigt til Hans 
Majestæts høje Tjeneste og Landets Nytte.« Til de Værker, 
de agtede at anlægge, »tages den raa Materie udi Landet 
eller oe kommer herind som Ballast med det ostindiske Kom- 
pagnis Skibe. Det norske Kobber, der tilforn er blevet 
solgt uarbejdet til Fremmede, kan med Tiden blive dem bi- 
bragt i Kanoner, forædlet til dobbelt Pris, og Hans Maje- 
stæts Tiendekobber finde sikker Afsætning«, ikke at tale 
om, at de vilde »bygge Husmandspladser for et anseligt 
Antal Husmænd, hvilke skal blive oplærte i adskillige Slags 
Metalarbejder.« Derved vandtes, »at Værket erholder til 
evig Tid en fast Stok af gode Arbejdere, Landet en Plante- 
skole af nyttige Jern- og Metalmanufaktnrer, der vil ved deres 
Exempel udbrede Kjærlighed for Arbejdsomhed og Vind- 



— I05 — 

skibelighed hos deres Naboer; Hans Majestæt vil med Tiden 
erholde en ny Koloni af nogle Hundrede nyttige og velfor- 
muende Haandværkere paa det Sted, hvor han nu alene 
tæller 30 fattige Bønder, der passere deres Tid med at saa 
Sandhavre og at være ørkesløse. Danmark vil besidde en 
Herlighed, som ingen anden Nation for Tiden ejer«, ja »paa 
denne Maade kan Danmark erholde et Birmingham ligesom 
England og saavelsom Sverige have et Boraas og Wedevåg', 
hvor alle Bønder og Indvaanere ere Metalmanufakturister. « 
Mod et saadant Vederlag maatte de sagtens kunne faa 4 
Bønderbyer. »En saa ædelmodig Monark som vores uligne- 
lige Suveræn kan det være ligegyldigt, om han tæller 156 
Tønder Hartkorn mere eller mindre i hans Domæner. -^t 

Det er, som man ser, store Planer, der stilles i Udsigt, 
men Forsøget paa strax at gjøre Frederiksværk til et Gods 
skulde ikke lykkes. I en ny Skrivelse af i. Maj 1757 til 
Rentekammeret^ fra Classen andrager han, med Beklagelse 
over, at Frederiksværk ikke fik de 4 Byer, om, at Værket 
imod Betaling maa faa »saa meget Grund, som der uom- 
gængelig fornødiges til Krudtværkernes Anlæggelse« i Over- 
ensstemmelse med et Kort, som paa omstaaende Side er 
gjengivet, og paa hvilket man ser den nye Kanal angivet. 
Det lidte Nederlag har imidlertid ikke gjort Classen spag- 
færdig, han optræder tværtimod med Styrke; faar Værket 
ikke Jorden, »se vi os nødt til at forlade en Foretagelse, 
der udi 5 Maaneder haver vist saadanne Prøver, som ingen 
anden Indretning udi lige Tid haver tilvejebragt. Erholde 
vi derimod med allerforderligste, hvad Jordsmon vi have for- 
langt, forpligte vi os inden Sommerens Udgang at have i 



io6 — 




— 107 — 

det mindste 5 å 6 Krudtmøller i Bevægelse paa et Sted, 
hv^or der ej endnu findes Andet end Sand og Morads.« 

Slet saa hurtigt som Classen antydede, gik det nu dog 
ikke. Omtrent samtidig søgte han om at maatte faa en stor 
Mængde Egetømmer fra de kongelige Skove, da det ej havde 
været muligt at faa det »fra de østersøiske Stæder.« Det 
skulde bruges til Hjul, Axer og Stampetruge i de nye Krudt- 
møller, og Classen lagde Vægt paa at faa det snart, da 
»Krudt for nærværende Tid snart ingen Steder i Evropa 
er at erholde tilkjøbs,« den tredje schlesiske Krig var lige 
begyndt, men desuagtet fik han Afslag. Overjægermester 
Gram udtalte, at Skovene ikke kunde præstere det Forlangte, 
da de vare medtagne af den Udvisning, »som er sket nu 
paa en Del Aar baade til Kronborg Geværfabrik, Ørholm 
samt forhen Agatmollen ^ Her var altsaa en Hindring , og 
Ejendomsforholdet til det ønskede Terræn blev ikke ordnet 
før i 1758, men saa synes ogsaa alle Vanskeligheder over- 
vundne. I Avgust 1758 beordredes Kommandanten i Ny- 
borg til at afgive i Underofficer og 40 Menige til Arbejde 

Ad. S. 106. Forklaring af Bogstaverne paa Træsnittet: A. Agatmøllen. 

— B. Vaaningshuse for Arbejderne og Marketenteren. — C. Magasin. 

— D. Det nye anlagte Gethus. — EE. Kontor og Hus for de Ar- 
bejdere, der vaage om Natten. — F. Hammerværket. — G. Drejeværket. 

— H. Boreværket. — I. Nye anlæggende Magasiner. — KKK. Den nye 
Dorp [o: By], der anlægges for Værkets Arbejdere. — LLL. Nye Krudt- 
Magasiner. — M. En ny Brygge (600 Al. lang) — MMM. Den nye Kanal, 
der bliver fra M til Mm 1200 Alen lang og 24 Al. bred og fra Mm til Mf 
1300 Al. lang. — NNN ere de 12 anlæggende Krudt-Meller. — OOO 
ere Reservoirs til det Vand, hvormed Krudtet under Stamperne anfugtes. 

— P. Vagthus for Arbejderne. — R. Salpeterhus. — QQ. LuUringshuse og 
Badkerhus. — SSSS. Tørkehuse og Luttringshuse samt andre Arbejdshuse, 
altsammen omplantet med Træer, der ere tjenlige til de Kul, der bruges til 
Krudtets Tilvirkning. 



— io8 — 

paa Frederiksværk,' og det Arbejde, de udførte, var Grav- 
ningen af den nye Kanal, ved hvilken Krudtværkerne skulde 
ligge. Krudtmøllerne rejste sig nu, den ene efter den anden, 
og samtidig ophørte Raavad at være Krudtværk. 

Allerede i Avgust 1757 udtaltes det, at Kongen »inten- 
tionirt war die Pulvermiihle im Thiergarten eingehen zu las- 
sen«, og Bejlerne til den ledige Mølle vare derfor mange. 
Bøssesmed Johan Jiirgen von Bergen, Overkrigskommissær 
Stephen Hansen, der alt havde Kronborg Geværfabrik, Kjø- 
benhavns Isenkræmmerlav og det kgl. militære Uldmanufak- 
tur søgte alle om den, men ingen af dem fik den. Mod al 
Forventning blev den givet til Kongens Kammertjener JV. 'J. 
Jessen for der at oprette et Filehuggeri m. m. Faa Aar 
efter maatte han forlade den som fallit.^ Det var let 
nok, som man ser, at komme af med Møllen, men Krudt- 
mesteren David Rose var det vanskeligere at komme af 
med. I Begyndelsen af 176 1 skriver O verkrigssekretær Ahle- 
feldt, at Rose, skjøndt der er lovet ham 400 Rd. i aarlig 
Pension, »desuagtet aldrig hidindtil har villet frafalde hans 
ellers formerende enorme Prætension, saa at derfor den for- 
nødne Ordre om Pensionen ej har kunnet expederes«. Han 
faar da en særlig Gave paa 300 Rd. foruden Pensionen, men 
hermed er han endnu ikke tilfreds. Han haaber stadig paa 
Erstatning for det »Zuschuss und gehabte Verlust«, som 
hans Virksomhed for Landetaten paa Raavad har foraar- 
saget ham, og han antyder, at han gjærne vilde have sine 
tre Døtre tillagt Pension. Men nu taber man Taalmodig- 
heden, og i et Brev af 14. April 1761 maa han fraskrive sig 
enhver fremsat Prætension. ^ 

Nu var Raavad skaffet til Side, Frederiksværk .stod med 



— 109 — 

Hensyn til Krudtfabrikationen uden nogen Konkurrence, der 
var værd at agte, og paa Kanonstøbningens Omraade kom 
det ogsaa til at staa ene. Gethuset i Kjøbenhavn blev 
nedlagt. 

Gethuset paa Kongens Nytorv var bygget 1671 og har 
muligvis oprindelig sorteret under Søetaten, 1672 er det i 
alt Fald Admiralitetet, der ansætter dets første Støber Hol- 
lænderen Ahasverus Koster von der Hart. Holmen græn- 
sede jo ogsaa nær op til det, 1737 blev der tilmuret en Dør 
paa det »for Holmens Frednings Skyld«, og da Tjærehusets 
Plads 1747 afgives til et Komediehus, expederes Sagen gjen- 
nem Søetaten '. Ikke desto mindre maa det væsentlig be- 
tragtes som Landetatens Støberi, og Støbemester Johan 
Barthold Holtzmanii, der er her fra omtrent 1725, faar i 
1733 Infanterikaptajns og i 1736 Artillerikaptajns Karakter. 
Paa dette Gethus støbtes dog aldrig Jernkanoner, der vare 
forbeholdte Norge, men udelukkende Metalkanoner og ved 
Siden af dem Klokker. Holtzmann støbte saaledes her de 
»herlige« Klokker til det nye Kristiansborg Slot ligesom en hel 
Række nye Klokker til Fruekirke, af hvilke en havde en 
saadan Klang, »at Gaden næsten forekom En at ryste, naar 
man gik forbi Taarnet«, medens den ringede.- Herefter 
synes Holtzmann at have været en habil Støber, men der 
har desuagtet dog næppe været ublandet Tilfredshed med 
hans Kanonstøbning, 1746 skriver Landetaten til Søetaten, 
at Hans Majestæt har »anfortroet« Generalmajor Johan Jo- 
seph von Vierkott Stykgietteriet for begge Etater, og at Get- 
huset skal afleveres til ham, naar han kommer tilbage fra 
en Rejse i Tyskland. Det er kun paa Soetatens derom 
gjorte udtrykkelige Forestilling, at Holtzmann faar Lo\- til. 



— IIO — 

før han træder fra, at fuldende Støbningen af i6 36pundige 
Metalkanoner, som Søetaten endnu har tilgode hos ham af 
en Bestilling. Vierkott synes imidlertid aldrig at have til- 
traadt sin nye Stilling. Stormen drev over. Holtzmann ved- 
blev, og 1748 roses Gethuset stærkt; det er saa bekvemt 
og vel indrettet, »at ingen Forbedring derpaa kan ønskes 
eller forlanges;, og i Februar s. A. bestilles 14 trepundige 
Regimentskanoner hos ham, men mærkeligt nok ere disse 
endnu ikke færdige et Aar efter, hvorfor det i Januar 1749 
indskærpes, at Landetatens Bestillinger af al Magt skal 
presseres, saaledes at Kaptajn Holtzmann, indtil alt saadant 
Arbejde fuldkommen er acheveret, ikke hverken for Søetaten 
eller Particuliere maa foretage noget andet Arbejde, hvad 
Navn det end have kan« ^ 

Der synes at være noget uregelmæssigt i Holtzmanns 
Virksomhed, hvad der bekræftes ved en Ansøgning af Marts 
1749 fra en af hans Svende (Michel Mareks), der ønsker at 
faa Lov til at gjøre Gørtlerarbejde ; han kan ikke leve som 
Svend paa Gethuset, fordi »die Arbeit daselbsten nicht con- 
tinue«. Desuagtet vedbliver Holtzmann, ja 1752 faar han 
sin Støbeløn forhøjet fra 10 til 14 Rd. pr. Skpd. Han skal 
støbe en Række gesvindtskydende trepundige massive Metal- 
kanoner (Regimentskanoner), som derpaa skulle udbores af 
Valentin Marr paa dennes Boremaskine, hvad dog allerede 
Aaret efter forandres til, at han som hidtil skal støbe dem 
hule over en Kjærnestang. Landetatens Arbejde var nu saa 
presserende, at han først i 1756 kunde aflevere de sidste 6 
af Søetatens i 1743 hos ham gjorte Bestilling paa 34 36pun- 
diee Metalkanoner. Nu var imidlertid hans Virksomhed til 



1 1 1 



Ende, ti i 1757 dør han, og hans Bestilling gaar paa en vis 
Maade over til — Classen.' 

Paa den Tid havde man i Kjøbenhavn meget travlt med 
Frederik V's Rytterstatue; 1753 var den franske Billedhugger 
Saly kommen hertil. Man søgte ivrigt etter En, der kunde 
paatage sig at støbe den eventuelle Statue, og man troede 
en Tid at have fundet ham i en >^ Fondeur -^ Meyer fra 
Stokholm, for hvem Holtzmanns Lokaler paa Gethuset gjor- 
des i Stand. Han forsvandt imidlertid snart fra Skuepladsen, 
og Statuens Støbning blev endelig i 1768 forestaaet af den 
martialske Franskmand Pierre Gor.'' Under disse Omstæn- 
digheder var Gethuset fuldt optaget. Etaterne vare med 
Hensyn til Støbningen af Kanoner henviste til Moss og 
Frederiksværk, og det er derfor ikke unaturligt, at man tæn- 
ker paa at gjøre Classen til : Stykgietmester «, men ved en 
eller anden Indflydelse falder Sagen endnu heldigere ud for 
ham. Under 27. April 1757 gjøres han til Generalkrigs- og 
Ammunitions -Kommissær (med Justitsraads Rang), Stykgiet- 
mesterembedet ophæves, siden Vi fra Vores Undersaatters 
private Værker med det til Vores Tjeneste Fornødne af 
Metal-Kanoner og Mørsere kan vorde forsynet«, men Gagen, 
800 Rd. aarlig, inddrages ikke, den faar Classen med 
nogle Pligter som Generalkrigs- og Ammunitions-Kommisær. 
Han sættes paa en vis Maade til at kontrollere sig selv som 
privat Fabrikant. Han .skal .saaledes bl. A. tilse, at Metal- 
kompositionen , der bruges, altid er god ; to Lærlinge, som 
Holtzmann havde efterladt sig, skulde han endeHg tage til 
sig og »underrette i Alt, hvis til Støbning henhører og der- 
med kan have nogen Forbindelse«.'' 

Denne sidste Forpligtelse blev imidlertid paa ingen 



— 112 — 

Maade byrdefuld. I Oktober 1758 indmeldte Gassen til 
Generalkommissariatet, at Lærlingene ikke vare paa Frede- 
riksværk. »I allerunderdanigst Følge af Hans Majestæts 
allernaadigst til mig ergangne Ordre skulde jeg imodtaget 
dem, naar de havde indfundet sig. Men som jeg hverken 
ser, at disse unge Menneskers Lykke derved kan befordres 
eller Hans Majestæts Tjeneste af deres Undervisning drage 
nogen mærkelig Fordel, overlader jeg underdanigst til Deres 
Excellences og høybydende Herrers naadige Forsorg at se 
dem paa bedre og fordelagtigere Maade employeret. « ' Der- 
med var den Historie forbi, og Classens øvrige Embedsfor- 
pligtelser kom næppe til at tynge ham haardere. 

Som man ser, staar Classen nu som den officielt kyn- 
dige i Alt, hvad der vedrører Kanonstøbning. Han maa 
altsaa have haft ikke faa Kundskaber i denne Retning, men 
paa et Spørgsmaal om, naar og hvor han har erhvervet 
sig saadanne, kan der intet Svar gives. Det er ikke op- 
lyst, ti det er kun en daarlig Udvej at henvise til det ikke 
ubetydelige Bibliotek, som han efterlod sig. Han maa utvivl- 
somt have haft mere end teoretisk Viden; sikkert er det i 
alt Fald, at han ledede de praktiske Forsøg paa Frederiks- 
værk med Hensyn til den bedste Metalblanding og i det 
Hele s}nes at være optraadt paa en saadan Maade her, at 
han maa have haft praktisk Kundskab til sit Fag.^ For- 
øvrigt var han selvfølgelig ikke uden praktisk Medhjælp, 
som Getmester engageredes strax Stokholmeren Henrik 
Hornhaver, der 1755 var bleven Medlem af Kjøbenhavns 
Gørtlerlav og som en Tid synes at have gjort Tjeneste i 
Kjøbenhavns Gethus. Han vedblev i sin Stilling som Get- 
mester paa Frederiksværk til sin Død i 1774.'^ 



— 113 — 

I November 1756 blev en »sprukken og derfor ubrug- 
bar Metalkanon« paa Kronborg overladt det nye Værk til 
Omstøbning, i December s. A. approberedes tre Tegninger 
»respektive til en 12, 6 og 3pundig Metalkanon«, og i Fe- 
bruar 1757 overlodes der endelig Værket 20 Skpd. Kobber 
og 5 Centner Tin, men nu begyndte da ogsaa Støbningen 
her i et Bindingsværkshus med Bræddebeklædning, i hvilken 
der var indrettet en Metalsmelteovn paa iio Centner og en 
mindre Ovn paa 6 å 8 Centner. Og de første Støbninger 
maa være lykkedes. Under 22. Marts 1758 befalede Kon- 
gen, »at til Kanoners og Mørseres Forfærdigelse til Fornøden- 
hed af vor Land-Militæretat aarlig extraordinær skal anven- 
des 20,000 Rd.«, og samme, hedder det videre, skulle støbes 
paa Frederiksværk. Kommissariatet faar Paalæg om at slutte 
Kontrakt med Entreprenørerne, idet det yderligere hedder, 
at Classen, »som han sig allerede tilforpligtet haver, paa Ed 
og Samvittighed« skal være ansvarlig for, at ..Metallet, hvoraf 
Kanoner og Morsere støbes, altid i den Proportion vorder 
meleret, som efter nærmere Overlæg med Chefen for vort 
danske Artilleri - Corps General-Lieutenant von der Pfordten 
er at fastsætte og til vores Tjenestes Befordring bedst er- 
agtes at være«'. 

Den her omhandlede Kontrakt kom imidlertid aldrig i 
Stand, og Skylden herfor maa tilskrives Værket selv. Det 
blev sat i Kundskab om Resolutionen af Marts 1758, men 
først i September svarede det, og Svaret gik ud paa, at 
naar de nu ved Værket støbte 10 sexpundige og 10 tre- 
pundige Kanoner vare prøvede, vilde Interessenterne indgive 
et definitivt Forslag om, hvorledes de kunde onske Alt 
ordnet. Dette Forslag kom i November, men var af en saa 

8 



— 114 — 

vidtløftig Beskaffenhed, at Generalkommissariatet ikke hur- 
tigt kunde fremkomme med en Forestilling om det, og i 
Mellemtiden kom der en Sag op, som medførte en yderligere 
Udsættelse. Efter Holtzmanns Død henlaa 6 af ham støbte 
trepundige Kanoner uden at være efterborede, og det blev 
i April 1758 tilladt Landetaten at lade dem gjøre færdige 
paa Frederiksværk, men her synes man ikke at have haft 
Lyst til Arbejdet. Kanonerne, hedder det, j^asse ikke til 
Værkets Borebænk, og der rejses Tvivl om, hvorvidt de 
ere værd at udbore. Jeg«, skriver Classen, finder desuden 
derpaa at udsætte, at Dødhovederne ^ ere for svage, som 
gjør, at Metallet udi Mundingen af Kanonerne er for blødt 
og følgelig ej kan modstaa en Mængde af Skud, førend 
Sjælen bliver skjæv. Det er at anmærke, at det ej saa 
meget er Naturen af Metallet, der foraarsager dette, som at 
Dødhovedet ej haver sin fuldkomne Tyngde for at sammen- 
trykke Metallet, dernæst at Metallet ej er blevet holdt udi 
Fluss nogle Timer, efter at Smeltningen er sket, for at det 
ved sin egen Tyngde kan tilstoppe de Vindblærer, Faldet 
af Materien i Formen havde kunnet sætte. Som denne Me- 
tode forhen ej er bleven brugt, er det Slumpelykke, om 
Støbningen lykkedes. « -' 

Classen holder en lille teknisk Forelæsning for Kom- 
missariatet, men den gjør, som det synes, ikke Indtryk paa 
det. Vil Classen ikke udbore Kanonerne, kan det ske paa 
Marrs Boremaskine, der henstaar paa Kjøbenhavns Gethus, 
som endnu stadig sorterer under Landetaten. Den nødven- 
dige Resolution hertil udvirkes, det er i December 1758, 
men saa synes Classen at være kommen til anden Erkjen- 
delse. Kanonerne ere og blive daarlige, skriver han, han 



— 115 — 

ved det fra den af Holtzmanns Svende (Samuel Metzger), 
der har støbt dem, men vil Kommissariatet absolut have 
dem udborede, kan Frederiksværk gjøre det billigere end 
nogen Anden. Det unge Værk er 'naturligvis blevet uroligt 
ved Tanken om, at Kjøbenhavns Gethus paany kunde op- 
staa som saadant, det maatte ikke ske og skete ikke heller, 
men Sagen fik dog Følger, ti paa højere Steder fremkaldte 
den et Ønske om en Sammenligning mellem Holtzmanns og 
Classens Kanoner. »Vi finde for godt«, hedder det i en 
kongelig Resolution, »at paa Foraaret eller saa snart det 
lader sig gjøre, skal 2 Kanoner, nemlig en af Holtzmann og 
en af Frederiksværk forfærdiget, prøves imod hinanden for 
at se, hvilken af dem der kan holde det længst ud.« Og 
selvfølgelig kunde Sagen om Værkets Privilegier og hele 
Ordning nu ikke afgjøres, forinden denne Prøve havde fundet 
Sted, men derfor nærede man dog ingensomhelst Mistillid 
til Frederiksværk. Den samme Resolution, der paabod Prø- 
ven, tillod, at der hos det bestiltes »saa mange Regiments- 
kanoner, som udfordres til et komplet Antal nemlig baade 
for den i Norge værende Armee som for den her nede.«' 

Prøven fandt Sted den 6. April 1759 paa Frederiks- 
værk. Fire Artilleriofficerer vare tilstede foruden begge En- 
treprenørerne, og der blev prøvet fire Kanoner. Paa en ny- 
støbt Frederiksværks Kanon var Fænghullet udskudt efter 
187 Skud, paa en anden, der var prøvet Aaret før, skete 
det først efter 26^ Skud, og en tredje udholdt endelig 375 
Skud, uden at Fænghullet ødelagdes, men aldeles det samme 
udholdt en Holtzmannsk Kanon, og det blev ikke afgjort, 
hvilken der kunde holde længst ud, ti Kommissionen havde 
efter disse Skud bortskudt alle de fra Kjøbenhavn medtagne 



— ii6 — 

skarpe Karduser. Nogen ny Prøve blev imidlertid ikke for- 
anstaltet, men hvad der var sket, blev, i alt Fald efterhaanden, 
betragtet som en fuldstændig Sejr for Classen. Den tre- 
pundige Metalkanon, der havde udholdt de 375 Skud, blev 
kaldet Proven og opbevaret ved Værket, saa længe Classen 
levede, ja den existerer endnu, idet det er den Kanon, som 
er anbragt i det Mindesmærke over Classen, som nu findes 
i Kjøbenhavns Tøjhus, og som vi senere skulle komme til 
nærmere at beskjæftige os med. Den bærer bl. a. Indskriften : 
Tandem hona causa triumphaf. Endnu skal det her be- 
mærkes, at de to Kanoner, der udholdt 375 Skud, begge 
vare forsynede med støbte Kobberfænghuller, medens de to 
andre ikke havde saadanne. ^ 

»Paa det at Interessenterne i denne betydelige Entre- 
prise ikke længere skal svæve i Uvished og Deres konge- 
lige Majestæt allernaadigst kan være underrettet om det. 
Interessenterne til denne Entreprises Understøttelse sig aller- 
underdanigst udbede«, fremkom Generalkommissariatet nu 
med en Betænkning over Classens og Fabritius' tidligere om- 
talte Forslag. Kommissariatets Forestilling er af 21. Juli 
1759, men det synes, som om denne Sag ikke kunde gaa 
hurtigt, ti en kongelig Resolution- faldt først den 6. Maj Aaret 
efter. Forslaget angik imidlertid ikke alene Frederiksværk 
som Støberi, og vi skulle derfor, inden vi gaa over til at 
gjøre Rede for den kongelige Afgjørelse, kaste et Blik paa 
forskjellige andre Etablissementet vedrørende Forhold. 

Frederiksværk nød paa alle Maader stor Imødekommen- 
hed. 1753 var det blevet paalagt Kaptajn Holtzmann at 
forsyne Krudtmøllen i Dyrehaven med en Ligger og to Lø- 
bere af Metal istedenfor tre ubrugelige Marmor- Møllesten, 



— 117 — 

og disse forøvrigt ilcke ganske færdigstøbte Møllebestanddele 
overlodes i 1757 til Frederiksværk »zu desto besserer und 
sicherer Instandesetzung der dort angelegten Pulvermiihlen. « 
Hvad Betalingen angaar, hedder det senere, »ville vi des- 
angaaende i sin Tid meddele vores nærmere allernaadigste 
Resolution«, men en saadan foreligger, saa vidt vides, ikke, 
saa disse Gjenstande, der forøvrigt ikke bleve anvendte i 
Frederiksværks Krudtmøller, tør maaske betragtes som en 
anselig Gave. Deres Metalværdi ansloges til noget over 
7300 Rd., og den Arbejdsløn, Holtzmann havde modtaget 
for dem, var lidt over 1300 Rd.^ Værkets Krudtmøller fik 
forøvrigt snart et betydeligt Arbejde at udføre. I de norske 
Fæstninger fandtes en stor Mængde udygtigt Krudt, som 
man ønskede omgjort. Man havde korresponderet med 
baade Alvøen (Didrik Jansen Fasmer) og Donse (Frederik 
Rose), og medens Alvøen ikke kunde overtage Arbejdet, 
var Rose villig til at omgjøre Krudtet og stillede i saa Hen- 
seende sine Betingelser, der syntes ret antagelige, men han 
fik dog ikke Arbejdet. En kongelig Resolution af i. Marts 
1758 befalede nemlig, at hvis Classen og Fabritius vilde 
overtage Krudtets Omarbejdelse paa de samme Betingelser 
som Rose, skulde der sluttes Kontrakt med dem, og Krud- 
tets Omarbejdelse tilfaldt herefter Frederiksværk, der for- 
øvrigt langtfra var let at forhandle med.^ 

Interessenterne her vilde ikke udtale sig om nogen Pris, 
før de havde set Krudtet, og i Juni 1758 fik de da 100 
Tdr. sendt ud, idet Generalkommissariatet samtidig meddelte, 
at der derimellem var 61 Tdr., der efter Rapport fra Tøj- 
huset havde en saa tilstrækkelig Styrke, at der ingen Be- 
kostning skulde anvendes paa dem. Men herpaa \'ilde Værket 



— ii8 — 

ikke gaa ind. Naar Krudtet var sendt fra Norge som for- 
dærvet, kunde det ikke være godt, og det maatte antages, 
at Tøjhusprøven aldeles tilfældigt havde faaet et godt Ud- 
fald. »Vi erindre kuns dette saa løseligt«, hedder det i en 
lang Skrivelse fra Classen og Fabritius af 25. Juni 1758, »da 
det ej vedkommer os at undersøge den rette Beskaffenhed. 
Var derimod mig, Classen, paa Embeds Vegne bleven an- 
modet at bivaane disse Prøver og at derover indsende mine 
Tanker, havde jeg nøjagtigere kunnet foreslaa, hvorledes 
man paa anden Maade med dette Krudt havde kunnet for- 
fare. Nu vedkommer os alene at andrage finalemenf, paa 
hvad Vilkaar Interessenterne udi Frederiksværk kan antage 
sig at omarbejde den fra Norge tilsendte Kvantitet beska 
diget Krudt.« Og nu fremsætte de Betingelserne for at 
overtage Arbejdet. De vilde bl. A. have Betaling for hele 
Massen, uden Hensyn til om noget af den var nogenlunde 
godt; de vare endog i deres Beregninger gaaet ud derfra, 
»ti ellers kunde det ej anses for rimeligt, at vi vilde om- 
gjøre Krudt, der ej slaar over 4 å 6 Fod med 26 Pd. Sal- 
peter Tilsats [pr. Centner], hvilket var at sige, at vi vilde 
gjøre samme Virkning med en Force af 40 som ellers gjøres 
med 80, og denne magiske Operation have vi ej endnu ud- 
fundet.« Interessenterne stole ubetinget paa, at deres Værk 
skal opretholdes. »Paa andre Vilkaar end forommeldt an- 
tage vi os ingenlunde at omarbejde bemeldte Krudt, og vi 
have ved dette Forslag saa nøje haft Hensigt til Hans Maje- 
stæts Interesse, at vores Nidkjærhed fortjener at forefinde 
Andet end Mistro. Det maatte dog sættes i højgunstig Be- 
tragtning, at vi udi et Aar have gjort og bragt i Gang Ind- 
retninger, der ere de betydeligste, en Nation kan eje, og 



— 119 — 

som endnu ingen Particulier haver vovet at gjøre paa denne 
Maade. Deres Begyndelse er gjort saa solide og brillant, 
at det er Hans Majestæts Gloire og Nationens Sikkerhed 
nærgaaende, at der sørges for deres Fremvæxt og Haand- 
hævelse.« Fik de nu ej »nogen liden Frugt« for deres 
strenge Arbejde, vilde de nedkaste sig for Hans Majestæts 
Fødder og allernaadigst anholde om at blive afløst fra en 
saa møjsommelig og ret slibrig Foretagelse og at dem maa 
blive udbetalt den anselige Kapital, de derudi have vovet.« ^ 

Efter dette vældige Udfald, der synes at pege paa, at 
de sikkert troede at have Kongen i Ryggen, kunde Kommis- 
sariatet ikke ret staa sig. Ganske gav det dog ikke Kjøb. 
Det sendte hele det resterende Kvantum Krudt (869 Tdr.) 
til Frederiksværk, idet det istedenfor at slutte en egentlig 
Kontrakt den 4. Juli 1758 skrev som følger til Værket: »Vi 
forse os til, at Hr. General-Krigs- og Ammunitions-Kommis- 
sær, som det efter deres Ed og Pligt især paaligger herud- 
inden at iagttage, hvad til Deres Majestæts Tjeneste agtes 
tjenligst og menagerligst , lader paa berørte Værk paa det 
Nøjeste erfare, hvor meget egentlig derunder findes, som 
kunde bruges saaledes, som det er, og dernæst hvad ikkun 
maatte have nødig at siftes, da Arbejdslønnen for hvis der 
iøvrigt behøves at omgjøres, skal blive godtgjort ligesom 
for nyt Krudt og Salpeter paa hvert Centner efter Billighed 
tilstaaet og leveret, og altsaa kunde med denne Omgjørelse 
uopholdelig begyndes.«^ 

Hermed var Sagen imidlertid langtfra forbi. I Septem- 
ber indkom der en ny, lang Skrivelse fra Interessenterne, 
hvori de klage over det beskadigede Krudts forfærdelige 
Beskaffenhed. Det var blandet med baade Flintesten ogf 



— I20 — 

Metalstykker, og en af Værkets Møller var som Følge heraf 
sprungen i Luften, hvorfor de forbeholdt sig al mulig Erstat- 
ning.^ Men ikke nok hermed. De optræde med bestandig 
kraftigere udtalte Fordringer, og da de i November 1758 
indgive deres »definitive Konditioner til en allernaadigst be- 
vilget Kontrakt angaaende Krudts og Kanoners Leverance 
fra Frederiksværk«, skrive de til Kommissariatet, at hvis 
de ikke opnaaede »Alt og Et«, var det dem umuligt at ved- 
blive. De vilde da ansøge Hs. Majestæt om at overtage 
Værket mod at udbetale dem deres derpaa anvendte Be- 
kostninger med 80,000 Rd. Dette var dog nu som før kun 
et Skræmmemiddel. »Det er til Landets Fordel og Sikker- 
hed, at Indretningerne vedligeholdes«, fortsætte de, »men 
det er Hans Majestæts gloire ej at slaa Haanden af Lid- 
retterne, ti Suverænens Løfter maa være hellige«, og nu rose 
de i stærke Udtryk Alt, hvad de have gjort, idet de slutte- 
lig tilraabe Kommissariatet: »Døm da højbydende Herrer, 
om Lidretterne af saadanne Foretagender bør sættes udi 
Rang med SoUicitanter, der tilbetle sig Naadesbevisninger 
uden Fortjenester, eller om de bør behandles som nyttige 
Borgere, der plædere for Haandhævelsen af de vigtige og 
højst fornødne Indretninger, deres Industri haver bragt paa 
Skuepladsen til Suverænens og Nationens Fordel og Hæder. «^ 
Efter Tonen i denne Skrivelse at dømme har Forholdet 
mellem Interessenterne og Generalkommissariatet ikke været 
det allerbedste. Kommissariatet har holdt igjen overfor 
Interessenternes voxende Fordringer og derved paadraget 
sig deres Mishag, der stadig tog til, ti Forholdet vedblev at 
glide fremad i det en Gang traadte Spor. I 1759 fordrede 
Værket saaledes den i 1756 sluttede Kontrakt angaaende 



— 121 — 

Tilvirkning af nyt Krudt ændret i væsentlige Punkter: for 
Tønderne til Krudtet vilde det fremtidig have 72 Sk. isteden- 
for 44 Sk., og istedenfor 80 Pd. Salpeter til et Centner 
Krudt onskede det 100 Pd. De paastod nemlig, at en Favn 
EUebrænde, som de i 1756 kunde have for 2 Rd., nu kostede 
dem 14 Rd., og denne forøgede Udgift maatte de paa en 
eller anden Maade have erstattet. Kommissariatet var be- 
tænkeligt overfor alle disse Fordringer, og da Interessenterne 
i Marts 1 760 rekvirerede et større Kvantum Salpeter, skjøndt 
der efter Kommissariatets Mening var et ikke ringe Misfor- 
hold tilstede mellem det fra Værket leverede Krudt og det 
dertil erholdte Salpeter, vilde det ikke paa egen Risiko god- 
kjende Rekvisitionen. Det tilskrev Overkrigssekretær Ahle- 
feldt herom, men han gav den vedkommende Fuldmægtig, 
Justitsraad Andreas Holm, Brevet tilbage med den mundtlige 
Besked, at han ikke havde Noget imod, at Salpeteret blev 
udleveret. ^ Det trak, som det syntes, op til et Sammenstød 
mellem Kommissariatet og Værket eller rettere Classen, ti 
han var stadig den Agerende, ligesom Skrivelserne som 
Regel vare skrevne af ham, men Kommissariatet syntes at 
skulle trække det korteste Straa, ti højere Vedkommende 
sluttede sig væsentlig til Classen, der ikke tog i Betænkning 
bestandig at blive skarpere. 

Efter Indstilling af vedkommende Artilleriavtoritet paa- 
lagde Kommissariatet Værket at gjøre en Stang, ved hvilken 
Krudtprøverne foregik, højere. Den nye Stang, der skulde 
rejses, skulde være iio Fod høj. Med Udførelsen heraf 
trak det imidlertid ud, og i Maj 1761 skriver da Classen til 
Kommissariatet : »At den befalede nye Krudtstang ej endnu 
er bleven færdig, er ingenlunde min Skyld. Dertil fornødiges 



— 122 — 

7 Stykker pommerske Bjælker, der i det Mindste maa holde 
30 Alens Længde udi hvert Stykke, og endnu i dette Aar 
haver intet andet Tømmer end fra 20 til 23 Alen været at 
erholde. Og han fortsætter: »og da de til Prøverne Kom- 
mitterede alene ere faldne paa det Indfald, at have en ny 
Krudtstang, fordi den forhen brugte ej holder iio Fod og 
de ej kan ved Øjesynet maale de Grader, Krudtet gaar over 
Stangen, var det da ej nok, naar dem blev befalet at antage 
det Krudt, som de kunde se gaar over Stangens Højde.« 
Han giver derefter en Del Vink om, hvorledes Prøven burde 
foregaa, og tilføjer endelig: »Disse Punkter, haaber jeg, er 
fornøden at iagttage, paa det at Hans Majestæts Tjeneste 
ej skal tjene til Konvolut om Lyst til at dadle og chikanere 
de[m], der søge at opfylde alle Pligter, den strengeste Nid- 
kjærhed for den kongelige Tjeneste kan udkræve af Folk, 
der i lige Grad hver Dag have Ære, Samvittighed og Død 
for Øjne.«^ Et saa skarpt Sprog viser afgjørende, at der 
har været en ikke ringe Spænding tilstede, men en saadan 
Spænding er i og for sig ikke unaturlig, ti Frederiksværks 
Stilling var i høj Grad uregelmæssig for ikke at sige for- 
underlig. Det leverede Landetaten store Kvantiteter af 
Krudt og talrige Kanoner, exempelvis kan det oplyses, at 
der i November 1758 blev prøvet 18 sex- og trepundige 
Metalkanoner ved Værket, at der i Februar 1759 paany var 
32 trepundige Kanoner færdige, at de ovenfor omtalte Holtz- 
mannske Kanoner vare udborede i Marts 1759 o. s. v.^, 
men af Kontrakter med Værket forelaa der kun een an- 
gaaende Tilvirkningen af nyt Krudt; om Omarbejdelsen af 
det gamle norske Krudt forelaa der ingen saa lidt som om 
Kanonstøbningen. 



— 123 — 

I Marts 1758 havde Kongen udtalt, at der til Mørseres 
og Kanoners Forfærdigelse paa Frederiksværk aarligt extra- 
ordinært niaatte anvendes 20,000 Rd., og han havde sam- 
tidig paalagt Kommissariatet nærmere at slutte Kontrakt 
med Værket herom, men som vi ovenfor have set, traf en 
saadans Afslutning stadig paa Hindringer. Derfor kunde In- 
teressenterne dog naturligvis ikke undlade at søge Betaling 
for deres Præstationer. I December 1758 anmodede de saa- 
ledes om en a Konto Betaling paa 3 å 4,000 Rd., i Februar 
1759 om 6000 Rd., i April s. A. om 4000 Rd. o. s. v., ikke 
at tale om, at de stadig rekvirerede baade Metal og Salpeter 
m. m. fra Tøjhuset, saaledes at der opstod et vidtløftigt Mel- 
lemregnskab, men om dette Regnskab vare Parterne ikke 
altid enige. Der foreligger saaledes en Skrivelse af 24. No- 
vember 1759 fra Greve Ahlefeldt til Kommissariatet, hvori 
han meddeler, at Interessenterne havde henvendt sisf til ham 
og beklaget sig over en Uoverensstemmelse. Da Kommis- 
sariatet, skriver Greven, »gefållig gewesen letzhin einen sol- 
olien Calcul zu machen, als wenn die Interessenten Sr. konigl. 
Majestat flir das Kupfer und Salpeter iiber 50,000 Rth. 
schuldig bleiben wiirden, so nehme ich mir die Freyheit dem- 
selben nåhern Erwågung anheimzustellen, ob nicht nach dem- 
jenigen, was oben angeflihret worden, aus solcher Rechnung 
ein ander Facit zu erwarten seyn mogte.« Men herpaa vilde 
Kommissariatet ikke indlade sig; det hævdede i en længere 
Skrivelse sit Resultats Rigtighed.^ Herover tabte Intere.s- 
senterne dog ikke Modet, ti hvad der ikke kunde udrettes 
gjennem Overkrigssekretæren, kunde muligvis naas ad an- 
den Vej. 

Classen og Fabritius henvendte sig til Grev Moltke 



— 124 — 

De overrakte ham tre vel udarbejdede Memoirer, som Greven 
lod gaa videre til Overkrigssekretæren med en mundtlig Ud- 
talelse, som denne refererer saaledes: »Sie {o: Interessen- 
terne) hatten ja selber was ausgelegt, dass miiszte Ihnen 
bezahlet werden, und es ware ja billig, dass sie bei Einrich- 
tung eines solchen Werckes keinen Schaden leiden soliten, 
und es hatten Ihro hochgrafliche Excellenc Graf von Moltke 
mit Ihro kgl. Maj. davon gesprochen.« Det Samme gjorde 
Grev Ahlefeldt, vistnok i Følelsen af Situationens Alvor, 
og først derefter sendte han — det var den 14. Februar 
1760 —- Generalkommissariatet de tre Memoirer med en 
Meddelelse om, at Kongen havde udtalt : »Ja dass ist billig, 
und dass Ihnen geholfen werden sollte.« Mærkeligt nok 
maatte der imidlertid endnu en Paamindelse til, før Sagen 
blev fremmet. Den 16. Marts s. A. skriver Grev Ahlefeldt 
paany til Kommissariatet. Grev Moltke havde henvendt sig 
til ham og spurgt, »wie es mit der Sache der Entrepreneurs 
des Fridrichswærks ginge, ob sie nicht bald das Geld, so 
Ihr Majestæt Ihnen letztens zugestanden hatten, bekommen 
konnten«, herpaa havde han kun kunnet svare, at Sagen 
snarest vilde komme til Expedition, og han udbad sig nu 
en Meddelelse om, hvorfor den endnu ikke var bragt til 
Ende.^ 

Som man ser, var der herefter Grund til at ile, men de 
tre Memoirer vare allerede bevægelige nok. I den første 
gjøres der ganske sikkert kun regnskabsmæssig Rede for, 
hvad der tilkommer Værket for iio i Aarene 1758 og 1759 
støbte sex- og trepundige Metalkanoner, nemlig 13,745 Rd. 
3 Mk. 8 Sk. for 171 til dem leverede Skippund Kobber (for- 
uden hvad Landetaten selv havde leveret) samt 33,000 Rd. 



— 125 — 

i Arbejdsløn m. m. Men den anden ruller Tæppet op for 
en Række Frederiksværk overgaaede Ulykker. Den 24. 
Avgust 1758 var en af Krudtmøllerne sprungen paa Grund 
af det til Omarbejdelse fra de norske Fæstninger nedsendte 
Krudts uforsvarlige Beskaffenhed; i November 1758 steg 
Vandet under en Orkan saa uhyre, at det gik over to Dæm- 
ninger, trængte ind i et Tørrehus og ødelagde 470 Centner 
Krudt ; fra Jægerspris havde man modtaget 370 Favne Elle- 
kul af en saa ussel Beskaffenhed, at det deraf forarbejdede 
Krudt var ubrugeligt, og saaledes havde Værket lidt for- 
skjellige betydelige Tab, der billigvis burde erstattes det. 
At opbygge den sprungne Mølle havde kostet 5000 Rd., 
og i den Tid, den laa hen uden at kunne bruges, havde 
man sat andre 5000 Rd. til i tabt Fortjeneste o. s. v. Den 
tredje Memoire giver endelig Oplysning om, hvad Fredriks- 
værk efter Uddrag »af Etatsraad Fabritii Bøger saavelsom 
af de, der ere holdte ved Værket«, havde kostet Entrepre- 
nørerne fra Avgust 1756 til Udgangen af 1759, nemlig 120,000 
Rd., medens Indtægten kun havde været 30,000 Rd. Værket 
stod dem altsaa nu i go,ooo Rd., hvilket var altfor meget 
og kunde have været betydeligt mindre, hvis Staten var 
kommen dem imøde med at henlægge de omkringliggende 
Byer under Værket, med at tilstaa dem Tømmer af Stats- 
skovene o. s. V. Og Værket var endnu ikke færdigt, de 
90,000 Rd. vilde, hvis Maalet skulde naas, blive til 176,000 
Rd. Endelig slutter Memoiren med en mærkelig Paavisning 
af, at Værket, hvor dyrt det endda syntes at ville blive In- 
teressenterne, kostede langt under, hvad der vilde være med- 
gaaet, hvis Hs. Majestæt for egen Regning skulde have an- 
lagt blot saa mange Krudtmøller, at der paa dem kunde 



— 126 — 

være forarbejdet 10,000 Centner Krudt om Aaret, de vilde have 
kostet 408,000 Rd. foruden 25,000 Rd. aarlig i Arbejdsløn. 
For at faa de 408,000 Rd. ud opstilles det, at alle Møl- 
lerne skulde forsynes med saadanne kostbare Metalliggere 
og Løbere, som det ovenfor er nævnt, at der var bestilt til 
Raavaddam. Men dette synes at være en aldeles urimelig 
Regning, og paa lignende Maade kan der rettes en Række 
Indsigelser mod de af Classen og Fabritius her i det Hele 
opstillede Beregninger ; overfor den sprungne Mølle maa man 
absolut give Kommissariatet Ret i, at Interessenterne burde 
have sigtet Krudtet, inden det bragtes paa Møllen, men nu 
var der kommet Fart i Tingene, og den 29. April 1 760 faldt der 
* en for Frederiksværk meget venligsindet kongelig Resolution, 
der bekjendtgjordes Kommissariatet »til allerpligtskyldigst 
Efterlevelse«. Der forelaa ingen Forestilling fra det, men kun 
to langtfra frygtsomme Skrivelser fra det til Overkrigsse- 
kretæren ; det var denne, der direkte erhvervede Resolutionen, 
og herefter vil man kunne forstaa, at Afgjørelsen af de forelig- 
gende Tvistemaal afgjort blev til Gunst for Interessenterne.^ 
Frederiksværk skal, hedder det, »paa alle mulige Maader 
søges understøttet og i fornøden Tilfælde haandhæves som 
Vores eget Værk og [som] en Indretning, der er for Vores 
Tjene.ste ligesaa nyttig som umistelig.« Interessenterne fik 
13,745 Rd. 56 Sk. for leveret Kobber og 5000 Rd. for 
den sprungne Krudtmølle, ligesom det befaledes, at der paa 
deres Konto skulde afskrives et betydeligt Kvantum Salpeter 
og Svovl o. s. v. Det Eneste, der gik dem imod, var, at 
de ikke fik 5000 Rd. for Afsavnet af den sprungne Mølle, 
men det har formentlig været en Trøst, at Resolutionen ikke 
alene roste Frederiksværk men dadlede den afdøde Holtz- 



— 127 — 

mann. »Af hans fleste Støbninger«, hedder det, »lykkedes 
ikkun faa Kanoner«, og det tilføjes, at hans »Komposition' 
ikke var den bedste, »siden af de Kanoner, som han efter- 
lod og som bleve borede paa Frederiksværk, ingen er duelig 
til Vores Tjeneste.« I Modsætning hertil fremhæves den 
ved Prøven i 1759 brugte Kanon, som Classen havde støbt; 
dens Komposition skal tjene til Rettesnor for Fremtiden, og 
Gassens Anskuelser om Dødhovedernes Tyngde godkjendes. 
»Hvad Afgangen paa de saa kaldede Dødhoveder anlanger«, 
hedder det, »da have Interessenterne beviset, at de nødven- 
dig maa være af den Tyngde, saasom den hele Støbning, 
der var sket i den kongelige franske Ambassadørs Over- 
værelse har maattet omgjøres og foretages paany, fordi for- 
bemeldte Hoveder har været lettere og ikkun af 2 Skpds. 
Vægt.« Endelig udtales det, at der hvert Aar maa betales 
8000 Rd. i Arbejdsløn for Kanoner til Landetaten; har den 
ikke Brug for saa mange Kanoner, som der kan støbes for 
denne Sum, maa Søetaten nyde godt heraf 

Alt gik fornøjeligt for Værket, og det er interessant at 
se, hvad vi senere nærmere skulle komme til, at Hofind- 
flydelsen til Fordel for Classen samtidig gjør sig gjældende 
overfor Rentekammeret. Ja saa uregelmæssig gik man endog 
frem, at det i en kongelig Resolution til dette af 21. April 
1760 befales, at Indførselstolden paa Krudt i baade Danmark, 
Norge og de kongelige Dele af Hertugdømmerne skal for- 
højes til 6 Rd. for 100 Pd., man glemte, at der nogen Tid 
forinden var oprettet et eget Kollegium for Told- og Kon- 
sumptionssager. ^ Classen har fuld Medbør, og kort efter faldt 
der nu ogsaa Resolution angaaende Frederiksværks endelige 
Kontraktsforhold til Staten. 



— 128 — 

Som det vil erindres, havde Interessenterne efter lang 
Tids Venten i November 1758 indgivet deres »definitive 
Konditioner« og forlangt »Alt og Eet«, nu skulde imidlertid 
Prøven mellem Frederiksværks og Holtzmanns Kanoner 
gaa for sig, og først i Juli 1759 kom Kommissariatet til at 
nedlægge Forestilling om Sagen. Det var lang Tid, der var 
gaaet, og man skulde derfor tro, at den kongelige Resolu- 
tion vilde komme hurtigt, men den lod stadig vente paa sig, 
ja saa længe, at man umuligt kan frigjøre sig for den Tanke, 
at det jo var i fuld Overensstemmelse med Interessenternes 
Ønske, ja muligvis efter deres Foranstaltning. Som vi have 
set, havde de gode Forbindelser ved Hoffet. Det gjaldt 
formentlig om at faa en Del af de uregelmæssige Forhold 
afgjort, før der kom til at foreligge en Kontrakt; nu vare 
de væsentlig afgjorte, og nu kom da den 6. Maj 1760 den 
kongelige Resolution, der fastslog Betingelserne for en ende- 
lig Kontrakt.-' Men mærkeligt nok blev der nu, som vi 
nedenfor skulle se, slet ikke Brug for disse Betingelser, vi 
skulle derfor ikke nærmere gaa ind paa dem, men blot kon- 
statere, at de i alt Væsentligt gik med Interessenterne. Re- 
solutionen paalægger bl. a. »Oberbeamterne og Ober- Jæger- 
mesteren«, at de »af yderste Evne skulle søge Værkets Frem- 
gang og Nytte paa alle mulige Maader at befordre«, ja selv 
om Interessenterne i Et eller Andet gaa for vidt, da skulle 
de »ikke forurolige dem med Processer men til vedkom- 
mende Kollegium det indberette og forvente Resolution.« 
Classens Virksomhed paa Frederiksværk blev med andre 
Ord ved en aldeles singulær Bestemmelse fuldstændig fredlyst, 
Alt, hvad han foretog sig med eller imod Lovene, blev gjort 
saa godt som uangribeligt. Kongen blev hans eneste Dommer. 



— 129 — 

Denne behagelige Resolution blev af Kommissariatet 
kommuniceret Frederiksværk med Anmodning om at ind- 
komme med et Udkast til den endelige Kontrakt, og Kom- 
missariatet skrev indtil fem Gange herom, men — der kom intet 
Svar. Karakteristisk er det i det Hele, at Interessenterne 
stadig synes at have staaet nok saa meget i Forbindelse 
med Grev Moltke som med Kommissariatet. I Juli 1760 
meddeler Overkrigssekretæren det, at han fra Grev Moltke 
har faaet Meddelelse om, at denne efter Anmodning fra 
Interessenterne havde gjort Forestilling hos Kongen om et 
Udlaan til dem af et Par Tusinde Centner Krudt fra Land- 
etatens Magasiner.^ Interessenterne synes saa vidt muligt at 
have emanciperet sig fra Kommissariatet. Men hele Forholdet 
skifter nu med Et Karakter. Under 3. December 1760 med- 
deler Kongen, at han har ; bestilt« Classen, »hvilken Vi nu 
have forundt Karakter som General - Krigskommissær dog 
ikkun med Rang med Vore Oberster til Hest og til Fods, 
til at være yngste Meddeputeret i Vores Landetats Gene- 
ralkommissariat.« De øvrige Deputerede, hedder det ud- 
tiykkeligt, skulle »antage ham udi KoUegio og efterdags de 
forekommende Sager conjunctim med ham overlægge og 
reglere«.^ 

Dette Skridt ser i højeste Grad besynderligt ud. Den 
private Fabrikant gjøres til Medlem af det Kollegium, som 
skal afslutte samtlige Kontrakter med ham! og der er da for- 
mentlig ingen Tvivl om, at det skulde indeholde ligesom en 
Trudsel mod Kommissariatet, der til Trods for den store 
kongelige Naade, som uafbrudt vistes Frederiksværk 00^ dets 
Interessenter, ikke lod sig dysse i Ro, men stadig var 
paa Post overfor de derfra kommende storre og mindre 

9 



— 130 — 

Fordringer. Resolutionen af 6. Maj 1760 havde bestemt den 
aarlige Sum, for hvilken der ordinært maatte forfærdiges 
Krudt og Kanoner paa Frederiksværk til 20,333 Rd. 32 Sk., 
og den havde udtalt, at Kontrakttiden, for hvilken denne 
Bestemmelse skulde gjælde, maatte regnes fra i. Januar 1758, 
men desuagtet vilde Kommissariatet ikke give Kjøb over- 
for et fra Værket udtalt Ønske. Interessenterne vilde 
gjærne strax have Beløbet udbetalt for alle 3 Aar, men 
Kommissariatet vilde kun gjøre delvise Udbetalinger, indtil 
der fra Værkets Side forelaa et klart Regnskab.^ Her var 
nye Vanskeligheder, men ogsaa her indtræder en ny, uanet 
Vending. Den 13. December 1760 meddeler Grev Ahle- 
feldt Kommissariatet, at Etatsraad ^usf Fabritius, »da er 
eine Zeit her sehr schwachlich geworden«, ønsker at træde 
tilbage fra Frederiksværk, og at Kongen har befalet, at saa- 
vel han som Classen skulle holdes skadesløse overfor det 
store af dem grundlagte Etablissement, som skal overtages 
af Staten paa visse nærmere Vilkaar. Kommissariatet skal 
hurtigst muligt gjøre Forestilling herom, og en saadan fore- 
ligger da ogsaa allerede den 27. December, men nu igjen 
lader den kongelige Resolution vente paa sig.- 

Hvad Grunden hertil har været, er ikke godt at sige, 
men Fabritius synes i ethvert Tilfælde at være uskyldig 
heri, ti der foreligger et Brev af 28. Januar 1761 fra ham til 
Kommissariatet, hvori han ikke alene udtaler, at han paa 
Grund af Foretagendets store Vanskeligheder er »bleven saa 
udtrettet, at jeg haver erklæret mig for Hr. General-Krigs- 
kommissær Classen, at jeg ikke længere vil eller kan ved- 
blive at gjøre nogen Slags fournissement til Frederiksværks 
Udgifters Bestridelse end tilslutningen af det forløbne Aar«, 



— 131 - 

men indtrængende anmoder Kommissariatet om at interessere 
sig for, at Kongen snarest tiltræder »Besiddelsen af en Ind- 
retning, som er forknyttet med alt for mange Chikaner og 
Vanskeligheder, til at den kan fortdrives med Sikkerhed af 
Partikulære«.' Fabritius staar, som det synes, uvidende over- 
for Sagens virkelige Stilling, ti Kommissariatets Forestilling 
var allerede nedlagt; men paa samme Maade som han staar 
her, har han sikkert oftere staaet. Classen har været den 
Ledende, den, der har holdt alle Foretagendets Traade i sin 
Haand, medens Fabritius formentlig kun har været den, der 
har forstrakt ham og Værket med Penge. 

En Gang maatte den kongelige Resolution dog komme, 
men havde den ladet vente paa sig, blev den ogsaa saa 
meget des bedre. Den ii. Februar 176 1 resolverede Kongen, 
at han overtog Frederiksværk for 1 30,000 Rd. Kongen blev 
dets Ejer, men derfor vedblev Classen dog at være dets Be- 
hersker, ti det hedder videre: Vi have Intet derimod, at 
General-Krigskommissær Classen, saa snart Værket Os med 
alle sine Pertinentier er overdragen og tilskjødet, derover 
beholder Inspektionen, og at han dermed efter eget Behag 
maa skalte og valte, som han vil, og følgelig bygge dertil, 
hvad han lyster«.^ Bedre Resolution for Classen kunde næppe 
tænkes. 

Fra I. Januar 1761 betragtedes Værket som Kongens, 
men først den 27. Juni s. A. fandt den endelige Overleve- 
ring Sted i Overværelse af Overkrigssekretæren Grev Ahle- 
feldt, Gehejmekonferensraad Amtmand Gram m. Fl. Classen 
overleverede det, og Classen modtog det, Frederiksværk var 
og blev Classen.^ Stillingen er pikant, men nok saa inter- 
essant er det at se Resultatet af de Regnskaber, som nu 

9* 



— 132 — 

opgjordes. Tiden fra Begyndelsen af 1758 deltes i to Peri- 
oder, saaledes at 1758 og 1759 endelig afsluttedes, medens 
1760 henførtes til det løbende Aar 1761, idet Classen nem- 
lig efter Overenskomst med Fabritius overtog det fulde An- 
svar for disse Aar. Og nu kom det frem, at Kommissariatet 
havde haft god Grund til at holde igjen. Trods alle ved 
Resolutionen af 29. April 1760 foretagne Afskrivninger var 
der for Aarene 1758 og 1759 udbetalt Interessenterne 8408 
Rd. 24 Sk.* mere, end der tilkom dem, og med Hensyn til 

1760 stod det ikke bedre til. I Resolutionen af 11. Februar 

1 761 hedder det derfor ogsaa, at af Kjøbesummen maa 
»c. 20,000 Rd. indeholdes , saa længe indtil at Krudtet for 
den imodtagne Salpeter er afleveret«. ^ Nu skulde der ud- 
stædes et Skjøde til Kongen, men det naaede man først at 
blive færdig med i 1 764. Skjødet fra Kongen, hvorved han 
erklærer, at han i 1756 har skjænket Værket til Classen og 
Fabritius, blev først udstædt den 13. Januar 1761.^ 

Classen havde Lykken med sig. I saavel Stort som 
Smaat var Frederiksværk blevet støttet, ja til de alt med- 
delte Exempler kan der føjes en Række andre. Staten laante 
saaledes Værket Havre, naar dets egne Beholdninger vare 
slupne op ^, Soldater kommanderedes til Vagt og Arbejde 
der,'* og endelig resolveredes det, at de Bønderkarle, der 
vare i Værkets faste Tjeneste, bleve fritagne for at indrul- 
leres i Landmilicen.^ Classen vidste paa alle Punkter at 
skaffe Fredriksværk Fordele, men nok saa interessant som 
at se dette Værks absolute Fremgang under hans omsigtige 
Styrelse er det at lægge Mærke til den Bevægelse, som dette 

'^ De havde modtaget Materialer og Penge til en Værdi af 71,500 Rd., 
medens de kun havde præsteret for 63,091 Rd. 72 Sk. 



— 133 — 

Foretagende gav Anledning til i de regerende Kredse. Da 
Overhofmarskal Moltke i 1746 strax efter Frederik V's Tron- 
bestigelse udkastede en Regeringsplan for den unge Konge, 
udtalte han bl. A. en Frygt for, at hverken Hæren eller 
Flaaden vare i Besiddelse af det nødvendige Materiel. Die 
Truppen sind da«, skrev han, »die Zeughauser aber werden 
kaum mit allen erforderlichen Nothwendigkeiten versehen 
sein, um die Truppen nothigenfalls marschiren lassen zu kon- 
nen«. Det er, som om han ønskede strax at træffe en 
Classen. Denne kom imidlertid først ti Aar efter, men da 
han kom, blev hans Plan om at anlægge en fuldstændig Am- 
munitionsfabrik øjeblikkelig greben, og Moltke er strax hans 
faste Støtte, hvad med andre Ord vil sige, at hele Enevolds- 
magten stilledes til hans Disposition. Uden at indtage nogen 
ministeriel Embedsstilling herskede Moltke, naar de udenrigske 
Forhold undtages, i hvilke han lod den ældre Bernstorff raade, 
uindskrænket under den svage Frederik V; og han ønskede 
end ikke at overtage noget bestemt Hverv, weillen ohnehin«, 
som han siger i sin Selvbiografi, »alle jnlåndiesche und aus- 
låndiesche Afifairen zu meiner Kentniss gekommen und durch 
mich grostentheils Ihro Majeståt dem Konig allerunterthånigst 
vorgetragen werden « . ^ 

Moltkes Forhold til Frederiksværk kan herefter have 
været aldeles uinteresseret, men saavist som Sympati er en 
god Hest at ride, har Classen sikkert forstaaet at nære en 
saadan Følelse hos Moltke, ligesom han i det Hele har vidst 
at benytte sin Stilling. I hvilken Udstrækning han drog 
Nytte af den , have vi ovenfor set , og et Sammenstød 
med Landetatens Generalkommissariat, der ikke vilde være 
hans helt lydige Tjener, kunde derfor vanskelig undgaas. 



— 134 — 

Om Kommissariatet i det Hele rygtede sin Gjerning forsvar- 
ligt og godt, skal ikke undersøges her, men det synes af- 
gjort, at det i alt Fald paa den Tid har haft en Villie eller 
en Stivhed, der grænsede op dertil. Naar der forelaa en Til- 
kjendegivelse af den kongelige Villie, udførte det selvfølgelig 
strax den givne Befaling, men forøvrigt gav det ikke Kjøb, 
navnlig ikke overfor Classen. Det udtalte sin Mening uden 
at lade sig forknytte af, at den næppe vilde gaa igjennem. 
Der er noget Støt ved det, og dette kommer maaske særlig 
betegnende frem i en Skrivelse af 5. Oktober 1756 til den oven- 
for nævnte Artilleriofficer Steiiben. Det generede denne at 
faa danske Breve fra Kommissariatet, og han androg derfor 
om, at det vilde skrive Tysk til ham, men hertil svarede 
det, at »Alt, som vedkommer de danske Tøjhuse og Artille- 
riet i Danmark«, ubetinget blev expederet paa Dansk, og 
det henviste til, at Oberst Vierkotl, Major Oettner, »ja endog 
Mons. Peyrembert paa Dansk ere tilskrevne«.^ En saadan 
Udtalelse er saa meget mærkeligere, som Alt den Gang væ- 
sentlig gik paa Tysk; den ældre Bernstor jf i. Ex. kunde 
slet ikke Dansk. - 

Det saaledes skildrede, formentlig baade sindige og stive 
Kollegium kunde selvfølgelig i Classens Øjne ofte trænge til en 
Vækker, men desuagtet ser det mærkeligt ud, at han i 1760 ud- 
nævnes til Deputeret i det. Efter alt tidligere Passeret kan 
Udnævnelsen væsentlig kun betragtes som en Krigserklæring, 
men just derfor kunde det være interessant at vide, hvem 
der har fattet Tanken til den, Moltke eller Gassen.? Situa- 
tionen er i det Hele mærkelig, ti trods Udnævnelsen har 
Classen, der dog yndede endog fuldt ud at benytte den 
Magt, han sad inde med, saa vidt det kan ses, aldrig 



— 135 ~ 

nogensinde taget Del i Generalkommissariatets Gjerning. Han 
har maaske følt, at han ikke vilde være vel set mellem 
sine nye Kolleger, og dog vilde de sikkert alle have mod- 
taget ham, den af Kongen Udnævnte, med Høflighed. Kun 
hos Fuldmægtigen , Justitsraad Andreas Holm , vilde han 
muligvis have set et surt Ansigt, ti Holm lagde, som vi senere 
skulle se, sine mod ham uvenlige Følelser aabent for Dagen. 
Da Classen blev Deputeret i Kommissariatet, talte det 
7 Medlemmer: Generalløjtnant G. C. Stiirup , Overkrigsse- 
kretæren. Greve C. W. Ahlefeldt, Generalmajor L. L. Hoben, 
Generalavditør 'J. G. Linck, Konferensraad G. A. Bracm, 
Generalkrigskommissær H. J. Schultze og Justitsraad C. D. 
Wodroff, men af disse syv var mindst en afgjort venligsindet 
mod Classen, nemlig Grev Ahlefeldt, der som Overkrigs- 
sekretær og Chef for Krigskancelliet indtog en overordnet 
Stilling, og ofte var Mellemleddet mellem Kommissariatet og 
Kongen. I Januar 1761 sender han Kommissariatets Betænk- 
ning angaaende Classens fremtidige Forhold til Frederiks- 
værk til Moltke med en Skrivelse , hvori han afgjort tager 
Parti for Classen imod Betænkningen og anbefaler det skjønne 
Værk, der har saa mange Avindsmænd, til Overhofmarskal- 
lens vedblivende Protektion. ' Denne hans Stilling kan skyl- 
des Indflydelse fra oven, fra Moltke, men andre Motiver 
kunne selvfølgelig tænkes, Motiver, der ogsaa kunne have gjort 
sig gjældende hos Moltke, ti Charlotte Dorotea Biehl for- 
tæller, at han havde sin mærkelig voxende Rigdom for »en 
stor Del af sine Medborgeres Daarlighed«, og Rever dil læg- 
ger Vægt paa, at det gjaldt for ham om at forsørge sine mange 
Børn; han havde i det Hele 22.- Men her skulle vi ikke 
forfølge dette Spor videre, idet det endnu kun skal bringes i 



— 136 — 

Erindring, at Classen og den rige Fabritius i denne Tid sta- 
dig havde fælles Interesser. 

Det er imidlertid næppe kun i Bestræbelserne for Frede- 
riksværks Udvikling, at Moltke og Classen mødtes. I sin 
Regeringsplan for Frederik V anbefalede han med Styrke 
at slutte Fred med Sørøverstaterne ved Middelhavet, idet 
han ventede, at Danmark ved Fragthandel i dette Hav vilde 
komme til at faa »einen ansehnlichen Gewinn«, og at Classen 
var stærkt engageret i de algierske Presenter, have vi set 
ovenfor. Tidligere havde han været Leverandør sammen 
med Anker og Wærn i Moss, men nu optræder han selv- 
stændig. I Aarene fra 1756 til 1760 leverer han Kommerce- 
koUegiet gjennemsnitlig 8000 Kugler og 500 Centner Krudt 
om Aaret til stadig stigende Priser, Medens han saaledes i 
1756 fik 21 Rd. for et Centner Krudt, var Prisen i 1760 
31 Rd. Leverancen i 1760 løb i det Hele op til 21,517 Rd. 
Han nøjedes imidlertid ikke med at levere Varerne, han 
transporterede dem ogsaa, og for Transporten i 1760 fik 
han 3,400 Rd., hvilket var en Forøgelse af 600 Rd. mod 
hvad han tidligere havde faaet, men saa var Skibet, han 
.stillede til Disposition, ogsaa noget større. Det havde imid- 
lertid den sørgelige Skjæbne at blive opbragt af en spansk 
Kaper. Spanien betragtede sig nemlig som værende i stadig 
Krig med Barbareskerne og paastod, at den danske Rege- 
ring krænkede Folkeretten ved hvert Aar at tilføre dem 
større Kvantiteter af Krigsfornødenheder. Striden herom var 
i og for sig alt Andet end behagelig for Danmark, men 
Classen led næppe noget Tab derved, ti efter Kontrakten 
tilkom der ham, saa længe Skibet var opbragt, en maaned- 
lig Godtgjorelse af 600 Rd., og i April 1761 bevilgedes der 



— 137 — 

ham den Anledning 4,200 Rd. Spanierne beholdt Skibet i 
7 Maaneder.^ 

Classen vidste, som man ser, altid at være paa den 
sikre Side, og af særlig Interesse i saa Henseende er det 
da at se, at han ikke alene ved Indgaaelsen af nye Kon- 
trakter stadig fik Priserne sat op, men at han ogsaa for- 
maaede at faa tidligere sluttede Kontrakter forandrede til 
sin Fordel. Da Agent Bjørn døde (1750), skyldte han Sø- 
etaten et større Kvantum Kugler og Bomber, som han havde 
faaet udlaant til Algier, og denne Leverance overtog Classen 
mod en Betaling af henholdsvis 5% og 11% Rd. pr. Skpd., 
men da han, rigtignok først 10 Aar efter, naaede at faa 
Kontrakten opfyldt, fordrede og fik han en Betaling af 6 og 
12 Rd. pr. Skpd. Som god Kjøbmand har han altid taget 
Konjunkturerne med i Betragtning, men samtidig faar man 
ligesom en Anelse om, at han maaske ikke altid har leveret 
Algier første Klasses Varer. I Juli 1 760 opnaar Frederiksværk 
Ret til af Landetatens Magasiner at faa udlaant indtil et 
Par Tusind Centner gammelt Krudt »af det Slags, som ej 
er det bedste«, og skulde det mon ikke efterhaanden sendes 
til Algier.'^ Vi komme senere til Antydninger, der pege i 
denne Retning. — Første Deputeret i KommercekoUegiet 
var til sin Død i 1758 Gehejmestatsminister Greve C A. Ber- 
kenfin og efter ham Gehejmestatsminister Baron F. L. Dehn.^ 

Til Slutning skal der her mindes om, at Classen endnu i Be- 
gyndelsen af den her omhandlede Periode nævnes som Kom- 
missionær for Kanonstøberiet i Moss. Den 12. Juli 1759 
falder der to Resolutioner om, at 9 gamle Jernkanoner maa 
udleveres til Værket der paa hans Rekvisition, og om at 
han snarest paa det nævnte Værks Vegne skal endelig fær- 



- 138 - 

diggjøre 21 fra det modtagne Jernkanoner, der ikke ere 
befundne fuldt ud prøvemæssige. ^ Hermed ophører imidler- 
tid hans Virksomhed som saadan. Som ovenfor nævnt havde 
Erik Anker sat Wærn fra Støberiet, og det er afgjort, at 
den nye Bestyrer og Classen ikke stod venligt overfor hin- 
anden. I ']62 klager Anker over, at Classen, som han kalder 
Wærns Beskytter, har søgt at ophidse Værkets Kreditorer 
til at nægte ham Kredit.^ Moss og Frederiksværk skiltes, 
men dermed ophørte Classen ikke at have Forbindelser i 
Norge. Som vi senere skulle se, knytter han saadanne med 
forskjellige norske Jernværker, men nu er han ikke længer 
Kommissionær eller Fuldmægtig, han er Beskytteren, der 
gjør Bestillinger. Classen er voxet betydeligt i de 5 Aar, 
i hvilke han med Fabritius havde ejet Frederiksværk. Han 
havde faaet en social Stilling, og han stod nu 36 Aar gam- 
mel som en Mand, der havde en ikke ringe Virksomhed bag 
sig og en lys Fremtid foran sig. 



VI. 

FREDERIKSVÆRK SOM STATSANSTALT. 

JL/et var et heldigt Øjeblik, i hvilket Classen og Fabri- 
tius fattede Tanken om at anlægge Frederiksværk. Den 
preussiske Syvaarskrig brød ud samme Aar, og Danmark 
kunde ikke undgaa at ruste sig, ti Krigen nærmede sig ofte 
Landets Grænser. Mange af de Bestillinger, der gjordes 
hos det paa Krudt og Kanoner, vare sikkert en Følge af den 
truende Fare. Fra Sommeren 1758 var Hæren koncentreret i 
Holsten. Som Grund til dette Skridt maa imidlertid ikke 
alene Syvaarskrigen nævnes, men ogsaa Forholdene i St. Pe- 
tersborg. Kejserinde Elisabet havde udnævnt sin Søstersøn 
Hertug Carl Peter Ulrik af Holsten - Gottorp til sin Efter- 
følger, og efter hendes Død, der imødesaas, vilde den nye 
Kejser, der hadede Danmark, efter al Sandsynlighed kaste 
sig over (^et. Da Peter III i Januar 1762 blev Ruslands Czar, 
gik det da ogsaa, som antaget, hvorfor den franske Grev St. 
GerviaiH i Marts s. A. blev gjort til den danske Hærs Øverst- 
befalende, og i Juli derefter førte han den ind over Meklen- 
burgs Grænser. De fjendtlige Hære nærmede sig hinanden. 



— I40 — 

Alt saa ud til en blodig Krig, men da kom Efterretningen 
om, at Czaren var bleven afsat, og kort efter at han var 
bleven myrdet. De gamle fredelige Forhold vendte tilbage, 
men dermed ophørte St. Germain ikke at staa i Forbindelse 
med det danske Hærvæsen. Den 28. Oktober 1763 ophæ- 
vedes Generalkommissariatet, og der oprettedes et Krigs- 
direktorium med Grev St. Germain som Præses. Den danske 
Hær skulde omordnes.^ 

Under saadanne urolige Forhold var der Noget at gjøre 
for Alle, der leverede Krigsfornødenheder. Ja Bevægelsen 
bliver en Tid aldeles febrilsk. Kronborg Geværfabrik synes 
ikke at have kunnet levere de fornødne Geværer, man faar 
saadanne fra en Kjøbmand i Altona.^ Sværdfeger Joli. 
Chr. Herrig leverer Sabler, som man forgjæves ogsåå søgte 
gjort paa Ørholm;^ Krudt og Salpeter skaffede Kjøbmanden 
Justitsraad Reinhard Isclin ^, og Jernkanoner rekvireredes fra 
Moss ^ o. s. V., men først og fremmest tyede man til Frede- 
riksværk eller med andre Ord til Classen. 

I 1 76 1 bestilles der Lavetter paa Frederiksværk, og der 
underhandles med Classen om at gjøre Kyradser tilKavalle- 
riet. Den 27. Januar 1762 rekvirerer Classen 60 å 65 Bøn- 
dervogne fil Transport af lige saa mange trepundige hurtig- 
-skydende Regimentskanoner, som laa færdige-, den 10. Fe- 
bruar s. A. faar han Ordre til ufortøvet at støbe 24 sex- 
pundige Metalkanoner, 4 36pundige og 4 lopundige Hav- 
bitzer, og 10 Dage efter forandres Ordren for de se^cpundige 
Kanoners Vedkommende, idet der skal støbes endnu flere, 
og nogle af dem skulle være efter en preussisk Major Oef- 
ners System. I Marts næstefter skriver Kommissariatet til 
Classen, om at han endelig maa skaffe 40 — 5 0,000 trepundige 



— 141 — 

Jernkugler, de skulde have været leveret fra Moss, men 
Støberiet der havde i sidste Øjeblik meldt sig fra, og hvad 
endelig Krudtet angaar, da behøvedes der langt mere, end 
Frederiksværk kunde præstere. Den 13. Juli 1762 modtager 
Generalkommissariatet et Tilbud fra Classen og Fabritius om 
at levere 2000 Centner fremmed Krudt til en Pris af 33 Rd. 
Centneret (Classen solgte ogsaa Staten Salpeter).^ Men nu 
vende Forholdene sig. I Avgust 1762 anmodes han om, 
hvis det er muligt , »wegen der veranderten Conjuncturen« 
at faa de 2000 Centner Krudt afbestilt.- Peter III var 
ikke mere , og den uhyre Fare, der saa længe havde truet 
Danmark, var lykkelig gleden forbi. 

Danmark trak Vejret paany, og det Samme gjorde sik- 
kert Classen paa Frederiksværk, hvor han upaatvivleligt har 
haft et uhyre Arbejde. Hans første Tid her som Bestyrer 
under Staten har ganske sikkert været en besværlig Tid, 
og det saa meget mere som der var mange Vanskeligheder 
at overvinde. Den 2. Januar 1762 sprang tre Krudtmøller; 
Boremaskinen maatte efter den af ham aflagte Ed kun be- 
nyttes af enkelte edsvorne Arbejdere, de vare syge; og 
endelig berøvede selve Krigen ham en Række Arbejdere. 
Den 24. April 1 762 skriver han til Generalkommiftsariatet, at 
han »finder den største Vanskelighed ved at bestride det 
daglige Arbejde. »Jeg haver for Tiden«, oplyser han, ej 
mere end 265 Mennesker i Arbejde , hvoriblandt jeg maa 
regne 44 Kvinder, der, ihvor uduelige de ere, dog maa be- 
tales med 24 Sk. Dagløn af Mangel paa andre Arbejdere. 
Foruden disse er jeg nødt til at emploiere endnu 50 Mænd, 
der af Alder ere saa skrøbelige, at de næppe kan udrette 
den tredje Del af det Arbejde, de ellers burde afstedkomme«. 



— 142 — 

En stærk og pludselig Formindskelse af Arbejdskraften synes 
at være indtraadt, ti endnu den 29. Marts skrev han, at han 
havde »305 Arbejdere foruden de til Hoveri henlagte Bøn- 
der«. Denne Nedgang maa have været følelig, og hertil 
kom yderligere, at Arbejderne, som han skriver, »sukkom- 
bere under det haarde Arbejde, de Nat og Dag ere udsatte 
[for]. Den Ene bliver syg og sengeliggende efter den Anden, 
Feber og Brystsyge er her bleven en epidemisk Syge«.^ 
Det var aabenbart en Lettelse, da normale Forhold paany 
indtraadte, men forøvrigt vare selv de normale Forhold her 
til en vis Grad abnorme. 

Efter den kongelige Resolution af 11. Februar 1761 var 
Staten Ejer af Frederiksværk, men den udtalte tillige ud- 
trykkeligt, at Classen, der beholdt »Inspektionen«, maatte 
»efter Behag skalte og valte«, som han vilde, kun skulde 
han, hvis han »rent vilde afbrække eller nedrive Noget«, 
melde det til Generalkommissariatet. Classen var selvstæn- 
dig, og dog stod han under Kommissariatet, som han igjen 
selv var Medlem af, ti lige til dette Kollegium i 1763 afløstes 
af Krigsdirektoriet, opføres han stadig som Deputeret i det. 
Farvandet var fuldt af skjulte Skær, og det blev undertiden 
vanskeligt • nok at komme over dem, ti som vi skulle se, 
styrede de to Parter ikke altid med nogen udsøgt Forsig- 
tighed. Classen var ikke bange for at bruge den Myndig- 
hed, han troede tilkom ham, saaledes som naar han i Sep- 
tember 1 76 1 meddeler, at han, da Værket havde Mangel 
paa Kobber og Tin, havde ladet større Partier heraf an- 
komme, hvis Kjøbesum (9,400 Rd.) han beder sig anvist, ^ 
og paa den anden Side var Kommissariatet ikke altid villigt 
til at slutte sig til hans Opfattelse af Forholdene. Den 



— 143 — 

gamle Spænding imellem de to Parter vedblev, ja den blev 
om muligt endnu større, end den havde været før. 

Et i saa Henseende meget bevisende Aktstykke er et 
Brev af i6. Juli 1761 fra Gassen til Kommissariatet, hvori 
han først meddeler, at han »for at undgaa Kritiker < ved to 
Artilleriofficerer har ladet foretage en Opvejning af Værkets 
Salpeter-, Svovl- og Metalbeholdninger, og dernæst gaar over 
til at omtale en den i. Juli s. A. afholdt Krudtprøve, som 
han er meget misfornøjet med navnlig paa Grund af de, 
efter hans Mening ubrugelige Prøvemørsere, som ved denne 
Lejlighed bleve benyttede. Han »gjør sig den Ære« at 
sende Kommissariatet den ene af dem som »et berømmeligt 
Monument paa den særdeles Nidkjærhed, upartiske Omgang 
og nøjagtige Akkuratesse, Hans Majestæts Artilleri-Officiers 
vise i den kongelige Tjeneste«, og han fortsætter, at hvis 
Kollegiet skulde »finde, at det er ublu saaledes at med- 
handle dem, der begynde vigtige Etablissements for den 
kongelige Tjeneste, vil jeg udbede mig, at Chefen eller den, 
der kommanderer Artilleriet, maatte erindres om at have 
nøje Indseende med, at naar der skal gjøres Krudtprøve- 
Forretninger, at da de brugende Krudtmørsere maa være af 
den Beskaffenhed , at istedenfor at lade Ild gaa ud saavel 
neden til som ved Siderne, de maa være saa sikre, at de 
kan udholde de dermed foretagende Prøveskud«. Det er 
drillende Ord, der ikke formildes ved Brevets Slutning, hvori 
han udtaler, at naar Krudtet ophobes paa Værket, fordi 
Prøverne paa Grund af uduelige Redskaber ikke kunne af- 
holdes, da vil han være »uden Ansvar for alle ulykkelige 
Hændelser, dem Gud i Naade afvende«.^ 

Hvor mærkeligt det end lyder, synes der ikke at være 



— 144 — 

blevet foretaget noget Væsentligt i Anledning af denne Skri- 
velse, og da Kommissariatet i Februar Aaret efter meddeler, 
at det Staten tilhørende »Forraad af Salpeter og Svovl, som 
i lang Tid paa Frederiksværk har haftes (!), ufortøvet (i Fald 
det ikke allerede er færdigt) behøves i godt kontraktmæssig 
og paalideligt Krudt forarbejdet«, samt spørger om, hvor 
meget Krudt Værket kan levere om Ugen, svarer Classen 
temmelig spydigt. Krudtet har været færdigt siden Juni 
forrige Aar, men bliver stadig ikke prøvet, ja maa maaske 
nu, da det saa længe har henligget i nye og derfor fugtige 
Magasiner, delvis omarbejdes. Hvad det andet Spørgsmaal an- 
gaar, da »svares underdanigst, at de højbydende Herrer haver 
selv underrettet sig om den 28. Juni a. p., da de tog Frede- 
riksværk i Øjesyn, at saa mange Mortere, hver Mølle haver, 
saa mange 20 Pd. Krudt kan udi hver Morter arbejdes i 
16 å 20 Timer«, men derefter oplyser han dog, at Frede- 
riksværk i Øjeblikket har 1 1 2 Stamper i Gang, at det i Løbet 
af en Uge vilde faa et nyt MøUeværk med 56 Stamper og 
Mortere og endelig ved Slutningen af Marts endnu et Værk 
med 54 Stamper. Følgelig ses deraf, at jeg kan tilveje- 
bringe anselige Kvanta Krudt tilvirket, lige saa hastig det 
fornødne Salpeter dertil kan anskaffes«.^ Dette skulde 
imidlertid leveres af Kommissariatet, og saaledes besvarer 
han egentlig slet ilcke det til ham rettede Spørgsmaal; og 
hvorledes han stiller sig overfor de Leveringer, han modtog 
fra Tøjhuset, kan ses deraf, at han anmoder om at faa f Ex. 
Svovlet tilsendt i forseglede Tønder, han ønsker det nem- 
lig prøvet, da han oftere har modtaget ubrugeligt Svovl. ^ 

Der var Uoverensstemmelser og Kontroverser med Hen- 
syn til Krudtfabrikationen, og det Samme gjentager sig med 



— 145 — 

Hensyn til Kanonstøbningen. I Marts 1762, paa en Tid, 
hvor der er Tale om hver Uge at støbe 4 a 5 sexpundige 
Metalkanoner, skriver Classen atter og atter til Kommissa- 
riatet om, at Værkets Oplag af Metal er for lille. »Jeg haver 
givet mig den Ære adskillige Gange underdanigst at indbe- 
rette, at jeg til Kanoners Støbning maa have de tre Fjerde- 
dele til fire Femtedele mere Metal ved Haanden, end der 
virkelig leveres i Kanoner, ellers kan Metalkompositionerne 
ej blive i een Kanon af lige samme Qualité som i en anden, 
heller ikke kan Støbningerne blive med Ilfærdighed fortsatte«. 
Det er den tidligere Strid om Dødhovedernes Størrelse, som 
synes at blive fortsat, men Classen afgjorde den paa sin 
Maade. Han stod i Forskud med Metallet , af hvis Værdi 
han saa fordrede Renter. »Det kan ej af mig forlanges«, 
skriver han, »at jeg skal lade bestandig henligge en Kapital 
af 12 å 16,000 Rd. udi Kobber til Kanonstøberiets Fortsæt- 
telse uden deraf at erholde den sædvanlige Interesse, da 
Kobber er en Vare, der ej kjøbes uden rede Penge«. Men 
her komme vi ind paa et Omraade , hvor der var nok saa 
mange Vanskeligheder som med Hensyn til Værkets Teknik. 
Pengene flød ikke let. Rustningerne medførte en saa stor 
finansiel Byrde, at den næsten knugede Danmark til Jorden. ^ 
Ved Resolutionen af 11. Februar 1761 var det bestemt, 
at de 130,000 Rd., som Classen og Fabritius skulde have 
for Frederiksværk, skulde laanes hos Krigshospitalskassen 
og Landetatens Pensionskasse, og den aarlige Rente, 5,200 
Rd., skulde tages af de til Arbejdsløn ved Værket bevilgede 
20,333 l^<i- Resten skulde Classen have, og det paalægges 
Kommissariatet at slutte en Kontrakt med ham. — Han skal 
aarlig tilvirke 2000 Centner Krudt og støbe 800 Skpd. i Me- 



- 146 - 

talkanoner, men, hedder det videre, »i Fald man hverken 
kunde fournere ham det fulde Kvantum Salpeter eller maatte 
have saa meget Metal ved Haanden, eller ogsaa man vilde 
ikke lade støbe saa meget, saa bekommer han dog disse 
15,133 Rd. lige fuldt til Værkets Drift og Vedligeholdelse«. 
Man skulde herefter tro, at han var fuldt sikker paa disse 
Penge, men i September 1761 oplyser han, at han endnu 
ikke havde faaet Noget hverken for 1760 eller 1761, han til- 
byder, at de 8408 Rd. 24 Sk., han skylder for 1758 og 
1759, maa fradrages, og gjør derpaa Regnestykket saaledes 
op, at der tilkommer ham noget over 27,000 Rd. I Okto- 
ber 1 761 fik han udbetalt 15,133 Rd., men hermed var han 
ikke tilfreds, og i Februar 1762 skriver han, at det er ham 
»umuligt at fortsætte denne hver Dag pengetærende og mig 
ganske ufordelagtige Indretning, naar mig ej prompte ved 
hvert Kvartals Udgang den i Følge de kongelige Resolu- 
tioner bestemte Betaling anvises .... saa meget mere som 
det burde paaskjønnes , at min Nidkjærhed for den konge- 
lige Tjeneste fortsætter og fuldbyrder de Frederiksværkske 
Foretagender med en større Grad af ferveur, end mange 
Andre vilde gjøre det i mit Sted, naar det aarlige Udbytte 
ej skulde bestaa i Andet end Chikaner og Bagvaskelse af 
forgiftede Tunger«.^ 

Det er kraftige Ord, som her udslynges imod Kom- 
missariatet, og de gjentages atter og atter. I Marts s. A. 
fordrer Classen paany Betaling, ti ellers kan han ikke ved- 
ligeholde sin Kredit »udi en Tid, da en forgiftet Tunge 
søger at ophidse det hele Publikum imod de Frederiksværk- 
ske Indretninger og deres Produkter«, og i April skriver 
han, at hans »Kredit daglig svækkes ved det herlige Rygte, 



— 147 - 

skarnagtige Mennesker haver udstrøet mig til Fornærmelse, 
som er Deres Excellence og højbydende Herrer mere end 
vel bekjendt. « Han maa snarest have de ham tilgodehavende 
betydelige Summer anvist, eller ogsaa maa det tillades ham 
»de nu ved Værket Arbejdende at forafskedige «.i 

Der er i disse Skrivelser saa godt som sagt , at Ryg- 
terne og Bagvaskelserne, hvis nærmere Indhold nu ikke kan 
angives, udgik fra Kommissariatet selv, og den, der sigtedes 
til, var* Fuldmægtigen, Justitsraad Andreas Holm. Classen 
omtaler ham direkte i en Skrivelse af ii.Maj 1762, i hvilken 
han gjør Rede for en stedfindende Krudtprøve, ved hvilken 
der alt var prøvet 1500 Centner, af hvilke ikke en Gang 
2 Centner vare fundne kassable. »Krudtprøverne sker med 
saa meget større Opmærksomhed«, skriver Classen, »som 
den saa passionerte (jeg tror for Kongens Tjeneste) Hr. 
Justitsraad Holm har selv gjort sig den Umage at gaa til 
Frederiksværk, hvor han ankom om Morgenen Kl. 5 for at 
skærpe Samvittigheden paa de til Prøven kommitterede 
Herrer Artilleri-Officerer og at formane dem, at de efter 
deres Ed og Pligt maatte handle som Kongens tro Mænd, 
ti der vilde, som han sagde, endnu komme en anden Under- 
søgnings Kommission over denne Prøveforretning, hvorudi 
de første Ministre i Konseillet skulde præsidere. Denne for 
sin Konges og Fædrelands Tjeneste nidkjære og ivrige Mand 
opholdt sig hos de til Prøve-Kommissionen anordnede Her- 
rer Officerer i å 2 Timers Tid, rejste strax derefter og 
efterlod enhver i dyb Forundring over hans besynderlige 
Visdom, og dermed endtes den Akt af hans Komedie >.^ 
En anden Akt skulde imidlertid ogsaa snart endes. Classen 
klagede direkte over ham: enten maatte Staten overtage 



- 148 — 

Frederiksværk, eller ogsaa maatte det lægges ind under et an- 
det Kontor, og Resultatet blev, at Holm, der havde været i 
Kommissariatet fra 1738, i Avgust 1762 meget imod sin 
Villie blev gjort til Amtsforvalter i Kallundborg Amt. Char- 
lotte Dorotea Biehl fortæller, at han for at slippe paaskød, 
at han ikke kunde skaffe den behørige Kavtion; men han 
fik det Svar, at en Mand, der af Iver og Nidkjærhed for 
Kongens Bedste kontrollerede Andres Forhold, ufejlbarlig 
maatte blive en saa paapassende og nøjagtig Regnskabs- 
fører, at Kavtion var unødvendig, Kongen vilde selv være 
hans Kavtionist. Han blev Amtsforvalter, men nogle Aar 
efter kom han fra sit Embede paa Grund af Kassemangel, 
og Jomfru Biehl kalder ham en sort Sjæl. ^ 

Der er ingen Tvivl om, at en saadan Mand, i hvis Kon- 
tor alle de Frederiksværkske Sager expederedes, kan have 
beredt Classen, hvem han, som det synes, aldeles ikke troede, 
store Vanskeligheder, og ligesom det daarlige Forhold mel- 
lem Frederiksværk og Kommissariatet i Perioden fra 1756 
til 1 761 formentlig væsentlig maa tilskrives Classen, der al- 
tid blandede Moltke med ind i Sagerne, saaledes kan det 
muligvis efter 1761 væsentlig tilskrives Holm. Classen synes 
at have arbejdet ivrigt og ikke at have stillet urimelige For- 
dringer. Hvor ivrigt han arbejdede, kan ses af nogle faa 
Exempler. I Maj 1762 tilbyder han Kommissariatet at gjøre 
Skraakugler, han har « ladet indsætte nye Maskiner, hvorved 
nogle Tusinde daglig kan blive smedede«; strax efter fore- 
slaar han, at der stadig skal være en Artilleriofficer paa 
Værket, for at det færdige Krudt strax kan prøves, indpak- 
kes og afsendes; i JuH meddeler han, at han istedenfor 12 
af visse Slags sexpundige Kanoner har gjort 20, »paa det 



— 149 — 

at i Fald en eller anden Hændelse skulde være Aarsag til, 
at nogle Kanoner mislingede, dog de befalede 12 Stykker 
efter hvert Rids [d: Tegning] kunde tjenstdygtige leveres«, 
og samtidig trækker han paa sin Risiko to norske Jernvær- 
ker med ind i Støbningen af de med saa megen Kraft be- 
stilte Kanonkugler, de to Værker ere Kaptajn Rasches ved 
Porsgrund og Antoinette Sverdrups Hakedal nogle Mil nord 
for Kristiania. ^ 

Classen var optagen af Arbejde, lige siden han i Be- 
gyndelsen af 1 76 1 overtog Frederiksværks Bestyrelse, men 
desuagtet fik han dog Tid til med en lang Skrivelse af 20. 
Oktober s. A at indsende et »Udkast til en Kontrakt an- 
gaaende Metalkanoners og Krudts Levering til den konge- 
lige Tjeneste« i ikke mindre end 48 Paragrafer.'^ Han synes 
at efterkomme Alt, hvad der blev ham paalagt, og man ser 
under saadanne Forhold væsentligt bort fra, at han i den 
lange Skrivelse af 20. Oktober igjen stærkt roser Frederiks- 
værk og Alt, hvad dertil hører, og i Henhold dertil anbe- 
faler det fremsendte Udkast til Vedtagelse. »Her soUiciteres 
ej«, siger han, »om Pensioner og partikulære Benaadninger, 
men om fornødne Subsidier og Privilegier til at holde over- 
ende og understøtte en af Landets vigtigste Forfatninger«. 
»Hvorfor«, udbryder han, »bør jeg, der brækker Isen for 
Andre og indretter en vigtig Statsfabrik, ej have Noget forud 
for simple Fabrikanter .^< Vi skulle imidlertid ikke her dvæle 
ved det fremsendte Kontraktudkast, ti der gik Aar, inden 
der kom nogen Kontrakt i Stand. Krigsberedskabet har 
sikkert fuldt ud lagt Beslag paa Kommissariatets Tid, og i 
sit korte paafølgende Liv har det sikkert overfor St. Germains 
gjærende Reformplaner kun staaet paa saare svage Fødder. 



— 150 - 

Hvorledes det stillede sig overfor Classen skulle vi se ved 
at gjennemgaa de Tid efter anden afholdte Krudtprøver. 

Efter den ovenfor omtalte, særlig uheldige Krudtprøve, 
som fandt Sted den i. Juli 1761, afholdtes der en ny i Sep- 
tember, men heller ikke den var, som den burde være , og 
under 29. Marts 1762 skriver da Overkrigssekretær Grev 
Ahlefeldt til Kommissariatet, at de 2400 Centner Krudt, som 
ligge færdige paa Frederiksværk, snarest muligt skulle prøves, 
at ingen af de Officerer, som deltog i Prøven den 21. Sep- 
tember, denne Gang skulle anvendes, men at fire upartiske 
Officerer, to af Landetatens og to af Søetatens, skulle sendes 
derned, og at de hver skulle medbringe deres Etats Prøve- 
mørsere, der skulle maales og vejes paa Frederiksværk samt 
beskrives i Forretningen. Det var aabenbart et Skridt fremad 
i den af Classen ønskede Retning, som herved tilsigtedes, 
men det tilfredsstillede ham endnu ikke. I en lang Skri- 
velse af 18. April s. A. udviklede han sine Tanker. Han 
vilde have en Prøvemørser »aldeles overensstemmende med 
den, der efter de kongelig franske Reglements bruges til 
Krudtprøver i Frankrig«, og han henviste i saa Henseende 
til Saint Remys Memoires d'Artillerie (I — II, 1741). Naar 
en saadan Prøve kommer i Stand, siger han, »kan det tyde- 
lig lægges for Dagen, hvormeget det Frederiksværkske Krudt 
overgaar alle andre Nationers i Styrke«. Den 11. Maj ind- 
beretter han igjen om Prøven, han er synlig stolt over dens 
gode Udfald, og det er ved denne Lejlighed, at han direkte 
vender sig mod Justitsraad Holm, der synes at være bleven 
opskræmmet ved Prøvens gode Resultat.^ 

Forholdet mellem Classen og Kommissariatet er paa 
dette Punkt upaaklageligt, men det skulde blive endnu bedre. 



— 151 — 

I Avgust 1763 fandt der en stor Prøve Sted, der skulde 
foregaa »nach der fransosischen Metode«. Der var 4 Land- 
officerer og 4 Søofficerer ved Værket, og saa sendtes des- 
uden Generalmajorerne Andr. v. Hauch og P. E. v. Gdhler 
derned; de skulde aflægge en særlig Rapport, og den kom 
under 23. Avgust. Efter den blev der ikke som tidligere 
skudt i Højden men i Længden med en Mørser, der havde 
45 Graders Elevation, og alt Krudtet, der skulde prøves, 
blev befundet godt. Generalmajorerne anbefalede »um alle 
discussiones und discrepances ins kiinftige vorzukommen« 
at gaa over til det franske System, hvad der kun kan have 
været Classen en Glæde, men de bleve ikke staaende her- 
ved. De ansaa det for deres Pligt tillige at bese hele Vær- 
ket og at erklære sig over det, og i hvilken Retning de 
gik, ligger strax klart, blot man læser følgende Udtalelse: 
»Friderichswerk ist ein so wichtiges Etablissement, dass es 
Schade ware, wenn es nicht auf alle Weise unterhalten wiirde. 
Soli es nur ein Paar Tausend Centner Pulver und einige 
wenige Canonen jåhrlich verfertigen, wird es der koniglichen 
Gasse zu låstig fallen, denn so gar das Gold kann man zu 
theuer bearbeiten«. Der burde ikke i Danmark og Norge 
bruges nogetsomhelst andet Krudt end det Frederiksværkske 
og alt muligt Artillerimateriel burde tilvirkes her, Frederiks- 
værk burde gjøres saa stort som muligt, »denn jemehr Ar- 
beit diese Fabrique erhålt, desto weniger wird sie kosten«. 
Og endelig hedder det tilsidst: »Schliesslich scheinet uns 
der Herr General-Kriegs-Commissaire Classen so sehr wie 
sonst einer fåhig zu seyn dieses Werk zu dirigiren, und so 
viel unsere Kenntniss es zu beurtheilen zulasst, verdienen die 



— 152 — 

dort gemachten Einrichtungen allen Beyfall und alle Unter- 
stiitzung«.^ 

Der er herefter ingen Tvivl om, hvorledes disse Herrer 
vare sindede mod Classen, de udtale her Tanker, der meget 
ligne, hvad Classen selv udtalte i Anledning af sit Kontrakts- 
forslag i 1 76 1, og denne deres velvillige Stemning blev af 
Betydning, ti da Krigsdirektoriet med Grev Sf. Germain 
som Præses den 28. Oktober 1763 traadte istedenfor det 
tidligere Kommissariat, bleve de to Generalmajorer første og 
anden Deputeret i det ; • der var i det Hele sex. '^ Classen 
blev ikke længer i Statskalenderen opført som Deputeret i 
Landetatens Generalkommissariat, han var underordnet det 
nye Krigsdirektorium, men der er ingen Tvivl om, at han 
kunde staa sig ved Byttet, skjøndt Stiftsprovst Holmboe i 
sin Dagbog skriver : »Lykkelig er den, som ikke staar under 
Krigs-Direktorium« . ^ 

Det kan nu vel heller ikke betvivles, at St. Germains 
i og for sig vistnok gode Reformer greb haardt ind i mange 
Forhold og skabte baade Uro og Bekymring. Flere af dem 
blev da heller ikke af lang Varighed, men saaledes ikke 
med hans Ordning af Artilleriet, der fra tidligere at have 
bestaaet af tre Afdelinger, en holstensk, en dansk og en 
norsk, blev gjort til eet Korps, hvis Artillerividenskab søgtes 
forøget."^ Under saadanne Forhold er det naturligt, at Op- 
mærksomheden ogsaa henvendtes paa Artillerimateriellet og 
det Værk, som væsentlig leverede dette. Nu endelig op- 
rettedes der en omfattende Kontrakt med Classen, hvis 
Hjærte maa have svulmet af Glæde over dens Indhold. Det 
Departement i Krigsdirektoriet, gjennem hvilken den expe- 
deredes, forestodes af Generalmajor Giihler, der allerede tid- 



— 153 — 

ligere havde vist sig venligsindet overfor Classen, og en lig- 
nende Stemning maa have været raadende hos Grev St. 
Germain. 

Den 20. Oktober 1764 blev der for 5 Aar sluttet en 
Kontrakt med Classen, hvorefter Militæretaten forpligtede 
sig til hvert Aar at tage hos ham Kanoner, Mørsere og 
Havbitser til en Vægt af 800 Centner å 38 Rd., 1000 Cent- 
ner nyt Krudt å 23 Rd., 1000 Centner omarbejdet Krudt 
å 6 Rd. 32 Sk. og Artillerimateriel for 10,933 Rd., saaledes 
at Statens aarlige Betaling til Værket for modtagne Præsta- 
tioner vilde blive c. 71,000 Rd., og hertil kom yderligere, at . 
Kontrakten til Værkets Vedligeholdelse og Udvidelse tilstod 
ham 48,933 Rd. aarligt, saaledes at den samlede Sum, Sta- 
ten hvert Aar skulde yde ham, blev næsten 120,000 Rd.^ 
Det var en umaadelig Sejer, Classen herved hjembar, men i 
Glæden herover opgav han ikke alle andre Ønsker. Han 
glemte ikke sit gamle Pengemellemværende med Kommis- 
sariatet, og i den ovennævnte Kontrakts Slutning fik han 
endog Krigsdirektoriet til at love, at det snarest skulde tage 
Sagen for og forelægge Kongen den til Resolution. Alle- 
rede tidligere havde Direktoriet beskjæftiget sig hermed, 
men nu blev det Alvor og ved kongelig Resolution af 7. 
November 1764 blev det afgjort, at naar Classen havde præ- 
steret et vist Kvantum Krudt og ikke mindre end 72 Ka- 
noner, maatte der slaas en Streg over de Kvantiteter Salpeter, 
Svovl, Kobber og Tin m. m., som han skyldte Staten, og 
der maatte saa endda udbetales ham omtr. 108,000 Rd. som 
endelig Afgjørelse af alt Mellem^^ærende til Slutningen af 
1763. Det maa have været en Lettelse at faa alle de gamle, 
igjennem saa mange Aar ophobede Stridsspørgsmaal ud af 



— 154 — 

Verden, men Gassen forhastede sig dog ikke; før i 1768 
synes han ikke at være bleven færdig med at levere Alt, 
hvad han efter Resolutionen skulde levere.^ 

Direktoriet er lutter Medgjørlighed overfor Classen, men 
mærkeligt nok er det Samme nu ikke Tilfældet overfor 
Støberiet i Moss eller rettere overfor Agent Anker. Det er, 
som om den megen Sol et Sted maatte have en Modsæt- 
ning i en stærk Skygge et andet Sted. Under 21. Juli 1763 
faldt der en kongelig Resolution, hvorved et mellem Anker 
og Wærn sluttet Forlig stadfæstedes. Anker fik Ret til 
paa visse Betingelser at udløse Wærn. Men nu hændte det, 
at det strax efter tilkomne Krigsdirektorium ikke fandt de 
stillede Betingelser opfyldte, og da den Kapital, som Staten 
havde indestaaende i Værket (50,000 Kr.), nu efter Direk- 
toriets Mening kunde opsiges, lod det det virkelig komme 
hertil, ja gjorde endog Exekution i Værket, hvilket foran- 
ledigede aarelange Processer, idet Agent Anker paa ingen 
Maade vilde falde til Føje. Han formente , at Krigsdirek- 
toriet handlede vilkaarligt, og Sagens endelige Udfald gav ham 
Ret.- Men hvorfor handlede Direktoriet vilkaarligt .f* Fordrede 
Solskinnet over Frederiksværk med Nødvendighed, at der 
maatte falde en Skygge over Moss? Hertil maa der natur- 
ligvis svares nej, men muligt er det, at Classens uvenlige Fø- 
lelser mod Agent Anker her kunne have haft Indflydelse, ti 
som vi senere skulle se, var han endog meget lieret med 
baade St. Germain og Gåhler. 

Nu vare Forholdene utvivlsomt ordnede, saaledes som 
Classen længe havde ønsket. Han havde en god Kontrakt 
med Staten, og hans Brugsret over Frederiksværk var næsten 
at ligne ved Ejendomsret. Intet Under derfor, at han nu 



— 155 — 

tumlede sig i en Række Forsøg. Det var jo hans ofte ud- 
talte Ønske, at Frederiksværk maatte blive et storslaaet In- 
dustrietablissement, og den med Staten i 1 764 sluttede Kon- 
trakt nærede hans Ønsker; blandt de mange Ting, som Sta- 
tens aarhge Tilskud af 48,933 Rd. skulde anvendes til, næv- 
nes »Einrichtung einer mechanischen Schule« og »Einrich- 
tung der Maschinen und Gebaude zu einer vollkommenen 
Gewehrfabrik«, paa hvilken der ogsaa skulde gjøres Bajo- 
netter og Sabler. Der var en Mængde Opgaver, som vin- 
kede , og efter at Læreaarene , i hvilken han havde været 
i Kompagni med Just Fabritius, vare tilbagelagte, havde han 
trøstigt givet sig i Lag med alle Slags Experimenter. 

1 761 kaldtes en Silkevæver fra Kjøbenhavn for at væve 
Messing- og Hestehaars Sigtetøj paa Frederiksværk. I 4 
Aar vedvarede Forsøget, men saa opgaves det som for be- 
kosteligt, og et i Forbindelse hermed staaende Forsøg paa 
at trække Messingtraad mislykkedes ligeledes.^ 1762 opret- 
tede Gassen et Teglværk, men da det viste sig, at han 
kunde have de færdige Sten billigere fra Sønderborg og 
Flensborg, blev Brændingen her ikke af stor Betydning; 
Teglværket holdtes vedlige men blev ingen Indtægtskilde, - 
og dette blev endnu mindre en i 1763 anlagt Agat- eller 
Stenslibemølle. Stedets tidligste industrielle Etablissement 
var en saadan, den bestod, som vi ovenfor have set, fra 
1729 til 1746, saa pensioneredes Sliberne, og den ene af 
dem 'Johan Wildt, der havde bosat sig i Brederød, kom 
nu til at forestaa den nye Agatmølles Anlæg. Han blev 
imidlertid kun et Aarstid ved Møllen, som derpaa gik over 
til hans Søn Christian Wildt. Der blev slebet og poleret 
adskillige Knivskafter, Daaser og Stokkeknapper af Agat, 



-156- 

Jaspis og Krystal, men det var ogsaa def Hele, ti Møllen 
blev snart forandret til Sliberi for Metalsager. Man forstaar 
ikke ret, hvad Meningen var med dette Anlæg, og General- 
kommissariatet forstod det ikke heller, saaledes som man 
kan se af dets Skrivelse til Classen af 30. Avgust 1763.^ 
Samme Aar antog han forskjellige Hjulmagere og Billedhug- 
gere, de skulde gjøre Lavetter, som Classen synes at have 
ventet Bestilling paa; den udeblev imidlertid, og de enga- 
gerede Haandværkere ble ve satte til at gjøre Kareter, Chai- 
ser og andre Vogne for derpaa efterhaanden at afskediges. 
Forøvrigt var der Tale om, at de gamle Trælavetter skulde 
erstattes af Jernlavetter; der blev i 1763 gjort et Par Jern- 
lavetter paa Frederiksværk, men udover Forsøgets Stand- 
punkt kom Sagen næppe.- 

I 1764 synes Virksomheden at have antaget endnu 
større Former. En Mand, der fortalte, at han havde været 
Løjtnant i kejserlig Tjeneste, fik Lov til at anlægge en Vox- 
dugsfabrik, som fuldstændig mislykkedes, og samtidig an- 
lagde en Franskmand og en Schweitser en Fajanceovns-, 
Pottemager- og Digelfabrik. De formede en Del Vaser, Bu- 
ster og Kakeler, men de fleste mislykkedes i Brændingen. 
At forfærdige Vaser og Buster blev da helt opgivet, Kak- 
kelerne bleve Hovedfabrikatet, og selv disse bleve forladte 
for Tagstene, der imidlertid kom til at koste over dobbelt 
saa meget, som de kunde faas for fra Holland. Det Hele 
sank ned til at blive et almindeligt Pottemagerværksted.'' I 
1764 indkjøbte Classen endelig et større Kvantum Galmej, 
men det kom til at henligge ubrugt i flere Aar, muligvis 
var det hans Hensigt at anlægge en Messingfabrik * 

Han har, som man ser. Planer og Forsøg nok, ja i 



— 157 — 

1765 tilbyder han at anlægge en D'^l Broer og Smaahavne, 
som Kommercekollegiet ønskede anlagte forskjellige Steder 
paa Frederiksborg og Kronborg Amter til Fiskeriets Fremme, 
men over alle sine Forsøg og Experimenter, der som oftest 
fik et mindre heldigt Udfald, glemte han ikke Frederiksværks 
væsentlige Virksomhed. I 1764 byggedes en ny Smelteovn 
(den tredje), der opførtes en stor grundmuret Bygning for 
de væsentligste Værksteder, og der blev bygget en Kjøre- 
og Gangbro over Hovedkanalen, ikke at tal>i om at der 
blev rejst en Klokkestabel, hvis Klokke, ved at ringe et 
Kvarter før Arbejdstiden begyndte, skulde kalde de Arbej- 
dere, der boede i de nærliggende Bønderbyer, til Værk- 
stederne. I Aarene fra 1762 til 1765 byggedes der forøv^- 
rigt ikke faa Vaaningshuse ved selve Værket, og i 1765 
kjøbte Classen endelig 6 store rhinske Møllestene til Brug 
ved en paatænkt Sten-Valsemaskine til Tilvirkning af Krudt, 
de to største skulde væi"e Liggere og de 4 mindre Løbere, 
og de skulde for at forebygge Farlighed fores med Metal, 
men da det kom til Stykket, blev det gamle Stampesystem 
ikke opgivet. Møllestenene bleve lige saa lidt benyttede 
som de i sin Tid fra Raavad arvede Løbere og Liggere af 
Metal. 1 

De hidtil opnaaede daarlige Resultater med de forsøgs- 
vis prøvede nye Industrier skræmmede imidlertid stadig ikke 
Classen. I 1765 anlagde han et Voxblegeri og Voxlyse- 
støberi, oprettede et Gørtlerværksted, hvori der ogsaa gjor- 
des Arbejder af Guld og Sølv, ikke at tale om, at nogle 
Løbsmede, der tidligere havde været paa Kronborg Gevær- 
fabrik, i dette Aar smedede 5 å 600 Geværløb. I 1766 an- 
lagde han en Rebslagerbane og forskrev en Sabelsmed fra 



Solingen o. s. v. ' Som man heraf ser, tænkte Classen virke- 
lig paa at oprette en Gevær- og Sabelfabrik paa Frederiks- 
værk, men Forsøget lykkedes ikke, hvad der, som vi neden- 
for skulle se, paa en vis Maade kom til- at bære Frugt. 
Men forøvrigt maa man sige, at det ikke altid er let at for- 
staa, hvorfor Classen just valgte at gjøre Forsøg med de 
her nævnte Industrier. I saa Henseende danner Rebslageriet 
dog maaske en Undtagelse, ti det staar muligvis i Forbin- 
delse med hans Overtagelse af de algierske Presenter i samlet 
Leverance. 

Som vi ovenfor have set, leverede Classen en Del af 
Presenterne (Krudt og Kugler) og transporterede dem til 
Algier. I 1760 blev hans Skib imidlertid kapret af Spa- 
nierne, og i 1 761 maatte der da sendes Presenter for to Aar 
til Deyen. Classen var villig til som sædvanlig at overtage 
Transporten, men paa Grund af Tidens Mangel paa store 
Koffardiskibe, maatte han have 5000 Rd. for hvert af de to 
Skibe, han vilde stille til Disposition, og en kongelig Reso- 
lution af 23. Oktober 1761 tilstod ham det. Fragten for et 
Skib til Algier var altsaa i to Aar stegen fra 2,800 til 5,000 
Rd., eller med andre Ord voxet med næ.sten 100 pCt. ikke 
af tale om, at Kommercekollegiet laante Kanoner hos Sø- 
etaten for at armere de fragtede Skibe. Det var i det Hele 
store Summer, som det drejede sig om, og alene Tovværket 
til Presenterne for 1760 og 1761 betaltes det almindelige 
Handelskompagni med ikke mindre end næsten 13,000 Rd. 
I 1767 fik F. Appleby & 6^^ Tovværket til Aarets Presenter 
betalt med omtr. 7,500 Rd. Paa saadanne Leverancer var 
der selvfølgelig Noget at tjene, og den 10. Oktober 1767 
tilbyder Classen at overtage Leveringen af samtlige ordinære 



— 159 — 

Presenter samt deres Transport for en fast aarlig Sum af 
32,475 Rd., hvilket Tilbud finder en meget gunstig Mod- 
tagelse. I April 1768 slutter KommercekoUegiet en for 10 
Aar gjældende Kontrakt , herom med ham, der omtrent 
fik, hvad han fordrede, Prisen sattes nemlig til 32,000 Rd., 
af hvilke i6,ooo Rd. skulde betales ved hvert Aars Begyn- 
delse og de resterende 16,000 Rd., saa snart Konsulen havde 
meddelt, at Presenterne vare komne til Algier. Skibet, der 
benyttedes, skulde gaa tilbage over Vestindien, hvor det 
skulde hente Sukker.^ Algier var et fortrinligt Afløbssted 
for en Mængde Produkter fra Frederiksværk, og efter en i 
Juli 1767 sluttet ny Traktat med Marokko syntes ogsaa 
dette Land at skulle blive af Betydning i saa Henseende, 
ti Danmark forpligtede sig ved den til hvert Aar at yde 
Sultanen af Marokko bl. A. 50 Kanoner.^ 

Alt smilede tilsyneladende Gassen imøde. Frederik V 
var død, men Kristian VIFs for saa Mange og saa Meget 
skæbnesvangre Regeringstiltrædelse syntes kun at skulle stille 
ham endnu gunstigere, ti en optrækkende Byge syntes ikke 
at skulle blive af Betydning. 

Moltke havde stadigt staaet Classen nær, i September 

1765 tilskriver han saaledes Wiedezvelt i Anledning af, at 
den franske Porcellænsmager Louis Fournier vilde lære sine 
Arkana fra sig, at Generalkrigskommissær Classen paa Frede- 
riksværk var den, som' Fournier i den Anledning vilde faa at 
gjøre med, men nu blegnede Moltkes Stjerne. Den 16. Juli 

1766 afskedigedes han fra sine samtlige Stillinger, og allerede 
længe forinden var St. Germain bleven afskediget som Præ- 
ses for Krigsdirektoriet. Det syntes, som om alle Classens 
høje Velyndere skulde kastes til Side, og hvad kunde der 



— i6o — 

da ikke tilsidst times ham selv og Frederiksv'ærk under en 
Konge, for hvis barnagtige Lyst til at ødelægge og saare 
Intet var sikkert. Det var ikke alene St. Germain, der 
maatte forsvinde, men hele det af ham forestaaede Krigs- 
direktorium, og i Oktober 1766 sattes Kongens 22aarige 
Svoger, Prins Karl af Hessen, i Spidsen for det høje Krigs- 
raad. Gåhler ophørte at være Ledende, han blev gjort til 
Kommandant i Gliickstadt , og i Stedet traadte General 
Vilhelm Hiitli, Prinsens tidligere Mentor, som ikke syntes 
ganske at have sympatiseret med Classen. ' 

I Avgust 1765 havde Prins Karl af Hessen som Chef 
for Artilleriet indstillet, at Krudt- og Kanonprøverne paa 
Frederiksværk maatte udsættes, »bis der anhero vermuthet 
werdende General \^ Huth wird angekommen seyn«, og nu 
fik Sachseren Huth , der var uddannet i Syvaarskrigen , en 
ikke ringe Indflydelse. Ved en kongelig Resolution af 15. 
Oktober 1766 blev det slaaet fast, »dass alles von Fridrichs- 
werk geliefert werdende Pulv^er nicht gut erkannt werden 
sollte, wenn es bey der Probe mehrberegte Kugel [der vejede 
57^^32 Pd.] aus gedachtem Morser unter 400 Schritt wiirfe.« 
Til Sammenligning kan det erindres, at det i Generalma- 
jorerne Hauchs og Gåhlers Rapport af Avgust 1763 var ud- 
talt, at Krudtet var prøvemæssigt , naar en 57pundig Kugle 
kastedes 220 Alen. Ladningen var i begge Tilfælde 6 Lod 
Krudt. Oplysende er det ogsaa, at den Prøvemørser, som 
Huth benyttede, ikke blev støbt paa Frederiksværk men hos 
Klokkestøber M. C. Troschel i Kjøbenhavn. - 

Prins Karls Regimente blev imidlertid ikke af Varighed. 
Inden endnu det høje Krigsraad ret var organiseret, faldt 
Prinsen i Unaade, og ved Kabinetsordre af 22. Marts 1767 



— i6i — 

oprettedes Krigsdirektoriet paany. Grev Sf. Germain og 
Generalløjtnant Gdhler vendte tilbage med klingende Spil, 
og General Huth blev afskediget, St. Germain fandt det 
oprørende, at man vovede at sammenligne denne med ham. 
Huth havde tjent som simpel Løjtnant i den kejserlige Hær, 
medens han havde været Generalmajor i den. Huth blev 
forvist Landet. ' Alt bølgede op og ned, Intet var til at 
lide paa, og Classen liar derfor sikkert ment det rigtigt strax 
at benytte den nu indtraadte heldige Konstellation. Den af 
ham i 1764 afsluttede Kontrakt udløb med 1768; det gjaldt 
om i det Mindste at faa den fornyet, eller om muligt for- 
bedret, og dette lykkedes saa fuldt ud som vel muligt. 

Den I. Juni 1767 underskrev Direktoriet nogle »Preli- 
minair Puncte zum Contract mit dem General-Kriegs-Com- 
missaire Classen«, der efter en allerunderdanigst Forestilling 
af 5. Juni bleve kongelig stadfæstede den 6te Juni, og disse 
Præliminærpunkter er det nok værd ae dvæle ved, ti det 
synes at lyse ud af hver Linie i dem, at nogen føjeligere 
Medkontrahent end Krigsdirektoriet kunde Classen ikke 
let faa. Fra i. Januar 1769 skulde Frederiksværk over- 
drages ham til evig Arv og Eje uden en Skillings Udgift, 
og paa lignende heldige Vilkaar skulde Kronborg Gevær- 
fabrik overdrages ham fra i. Januar 1768, hvorhos Staten 
skulde indgaa en for 30 Aar gjældende Kontrakt med ham, 
i hvilken det skulde fastslaas, at han hvert Aar skulde have 
120,000 Rd. udbetalt og som Ækvivalent præstere be- 
stemte Mængder Krudt, Kanoner og Geværer m. m. Med 
Hensyn til en eventuel Opløsning af det hele Forhold 
hedder det endelig højst karakteristisk, at hvis Chikaner og 
Fortrædeligheder skulde nøde Classen til at lægge Frederiks- 



— 1 62 

værk for Hans Majestæts Fødder, skulde han i Forhold til 
det Antal Aar, han havde forestaaet det, efter en nærmere 
fastsat Skala have fra 50,000 til ico,ooo Rd. udbetalt (50.000 
Rd. efter 5 Aars Forløb og 100,000 Rd efter 23 Aars For- 
løb), men vilde Staten opsige ham, og det kunde den kun, 
»fals er die Etablissemens negligiren und nicht versprochener- 
massen erweitern, vermehren og unterhalten wiirde«, skulde 
han, naar det end skete, have 100,000 Rd. i Godtgjørelse. 
I begge Tilfælde skulde Værkernes Beholdninger desuden 
betales ham efter Dagens Priser. ^ 

Større Resultat kunde vanskelig naas; nn fik Classen 
bl. A. den Geværfabrik, som han hidtil forgjæves havde 
søgt at faa i Gang paa Frederiksværk, og han nød da og- 
saa sin Sejr. Ved St. Germain og Gåhler, samt maaske 
ikke at forglemme den smukke Fru Gahler, syntes Alt at 
staa ham aabent, han fik Adgang til Hoffet, og den 24. Ok- 
tober 1767 oprettedes den ovennævnte Kontrakt med ham 
paa forventet kongelig Approbation, men — denne skulde 
aldrig komme. Lykkens Hjul vendte sig og nu, som det 
syntes, afgjørende og for bestandigt. ,5"/. Germain blev 
afskediget, ja udvist af Landet, Krigsdirektoriet blev opløst, 
og den 17. December 1767 blev det befalet, at alle i Krigs- 
direktoriet beroende Papirer angaaende Kontrakterne med 
Classen skulde udleveres til Baron Schimmehnann og kort 
efter, at der ingen yderligere Forhandlinger maatte finde 
Sted med Classen. Ved kongelig Befaling af 18. Marts 
1768 blev der endehg nedsat en talrig Kommission, som 
skulde undersøge Sagen, og det varslede ikke godt for 
Classen, at det udtrykkelig blev paalagt den at lade sig 



— i63 — 

Frederiksværk udlevere samt at undersøge, hvorvidt Kron 
borg Geværfabrik ikke burde sælges ved Avktion. ^ 

Lidenskaberne gik højt i hine mærkelige Aar, da alle 
nedbrydende Attraaer ligesom vare personificerede i en Ene- 
voldskonge, der i højeste Grad ungdommelig dog allerede 
gik paa Vanvidets Rand. De forskjellige Partier intrigerede 
med Styrke mod hinanden, og naar man hører, at St. Ger- 
main væsentlig var bleven bekæmpet af Overkammerherren, 
Gehejmeraad Ditlev Revenflov, og at denne blev Formand 
i den angaaende Frederiksværks og Kronborgs Geværfabriks 
fremtidige Skæbne nedsatte Kommission, ledes man let til 
at opfatte Bevægelsen mod Classen som en Fortsættelse af 
Kampen imod St. Germains Parti, - men herved maa dog 
erindres, at Grev Reventlov var første Deputeret i Rente- 
kammeret, der af mange Grunde, som senere skulle blive 
fremstillede, maatte være en bestemt Modstander af den 
Godspolitik, som Classen søgte at gjennemføre med Hensyn 
til Frederiksværk, og som nu ved Krigsdirektoriets Hjælp 
syntes at skulle sejre. 

Det er dog imidlertid et Spørgsmaal, om man vilde være 
traadt saa skarpt op imod Classen, som man gjorde, hvis 
han havde holdt sig til Frederiksværk alene. Frederiksværk 
var nu en Gang hans Domæne, men saaledes forholdt det 
sig ikke med Hammermøllen. Ved at ville benytte Øje- 
bliket til ogsaa at blive Herre over denne Landets anden 
store Vaabenfabrik, greb han ind paa et Omraade, hvor 
maaske Andres Interesser kom i Strid med hans. Nye 
Modstandere kaldtes herved under Vaaben, og Friherren til 
Lindenborg, Gehejmeraad, Generalintendant H. C. Schimmel- 
mann, synes paa dette Omraade at have været Hoved- 



— 1 64 — 

modstanderen. Ligesom det var ham, hvem Papirerne fra 
Krigsdirektoriet angaaende de præliminære Punkter ud- 
leveredes, saaledes var han Medlem af den nedsatte Kom 
mission, og det var endelig ham. der, da Gassen var kastet 
til Jorden, tilegnede sig Kampens Gjenstand. 

Schimmelmann, der var et halvt Aar ældre end Classen, 
havde ligesom denne selv skabt sin Stilling. Han var 1724 
født i Demmin og gjorde sig tidlig gjældende som Leve- 
randør til de preussiske Hære, som Materialist i Dresden, 
som Forpagter af Generalakcisen i Sachsen o. s. v. ^ da han 
i 1 76 1 forlagde sin Virksomhed fra Tyskland til Danmark, 
ejede han en Formue paa vistnok nogle Millioner. Den 
24. Juli 1 76 1 udnævnte Frederik V »den bisherigen kgl. 
Preussischen Geheimen-Rath Schimmelmann auf Ahrensburg 
zu General Commerz-Intendant«, og nu steg han hurtigt her. 
Den danske Stat trængte til Penge, og dem kunde han 
skaffe. Han blev Gesandt i den nedersachsiske Kreds og 
optoges i den danske Friherrestaud. I 1763 kjøbte han de 
kongelig danske Ejendomme paa de vestindiske Øer, i 1764 
blev han Medlem af Overskattedirektionen, i 1765 blev han 
Gehejmeraad o. s. v. Han var klog og virksom, og efter 
hans Død (1782) ydede den kjøbenhavnske Handelsstand 
ham sin Anerkjendelse i en Adresse til hans Søn, men 
dette Skridt vakte paa den anden Side stærkt skurrende 
Røster til Live. Det er da ogsaa bleven sagt, at han ikke 
over Statens Vel glemte sin egen Fordel, ligesom han ikke 
er bleven kjendt fri for at have haft private Hensigter i sin 
offentlige Færd. Man vil derfor, hvis han har ønsket at 
komme til at besidde Hammermøllen, kunne forstaa hans 
Utilfredshed med at være bleven distanceret af Classen, saa 



- t65 - 

meget mere som der her sikkert var Tale om en god 
Mundfuld. 1 

Hammermøllen, der før 1658 var en stor Grovsmedie, 
blev efter Svenskekrigen forandret til en Geværfabrik. Den 
27. Februar 1669 fik Pe/fr Wesfhof Brev paa at drive den 
som saadan. Det viste sig imidlertid, at han ikke var Op- 
gaven voxen, Alt forfaldt paany, saaledes at Amtsforvalteren 
Hans Rostgaaxd 1680 kan skrive til Rentemesteren, at 
Møllen »er i ingen Brug, siden Mester Peter døde, uden at 
jeg haver ladet en fordreven Smed fra Skaane være i et 
Logement«, ja han spørger, om han ikke maa udleje de 
øvrige Stuer og Kammere »til fattige skaanske Folk«. Nu 
sættes den imidlertid i Stand paany, og under 22. December 
1683 udgaar der et Kongebrev til Gehejmeraad og Greve 
Konrad Revenflov, Generalmajor over Artilleriet Brostriip 
von Schorf, Amtmand over Kjøbenhavns Amt Adam Levin 
Knuth, Rentemester Kammerraad Peter Brandt, Krigs- og 
Admiralitetsraad Jens Harboe og Artillerioberst Laurits 
Munch om strax at antage sig Hammermøllen og den »saa- 
ledes lade indrette, at derpaa alle Slags Gevær, som Vi 
eder Tid efter anden allernaadigst anbefalende vorder, kan 
vorde forfærdiget«. Som Inspektør ansattes Hans Miinnich, 
der imidlertid fra 1686 optræder som Forpagter af Hammer- 
møllen, først alene og senere sammen med Admiralitets- 
skriver Kristen Lime. Med Hensyn til Virksomhedens Om 
fang paa denne Tid kan det erindres, at den Kontrakt, som 
i 1 69 1 blev oprettet mellem de to Nævnte, udtaler, at »den 
store Vandhammer med tilhørende Ambolt samt de fire 
store Vandbælge og de to Kobberforme skulle holdes ved- 
lige af Kongen. Herefter synes det en Tid, som om det 



— i66 — 

har været paatænkt at opgive Geværindustrien, 1706 sælges 
Hammermøllen til Møllebygger Johan Chrisfoph Mercher, 
men da den tre Aar efter kommer i Hans Casper von Pla- 
tens Hænder, er Hammermøllen igjen en Geværfabrik. Han 
har den imidlertid kun kort, og hverken under ham eller 
hans Eftermand, Amtsforvalter Lorents Juul {ijij) trivedes 
den; da den i 1743 gik over til Regimentskvartermester 
Steffen Hanse?t, indstiller denne, »hvorledes den af hannem 
sig tilkjøbte og paa Kronborg Amt beliggende Geværfabrik 
aldeles er forfalden og igjen saa godt som af Ny maa op- 
rettes«, i hvilken Anledning han opnaar forskjellige Begun- 
stigelser. Han faar saaledes Ret til at forarbejde alle Slags 
Hakker, Spader og andet lignende grovt Arbejde i Jern og 
Staal, ligesom det forbydes, at nogen i 20 Aar maa anlægge 
nogen anden Geværfabrik i Danmark. ^ 

Nu er Hammermøllen paa faste Hænder, og ligesom 
dens Ejer efterhaanden bliver baade Over-Krigskommissær 
og General-Krigskommissær, ikke at tale om færøsk Kjøb- 
mand, saaledes synes ogsaa selve Fabriken at gaa fremad. 
Den paa Haraldskjær ved Vejle 1741 af Berrit Isatz anlagte 
Geværfabrik, der strax efter gik over til Oberstløjtnant 
Pierre d'Andischon, gjorde den ingen Afbræk, og hvorledes 
Forholdet var til de private Bøssemagere, kan ses af en 
Skrivelse af April 1756 fra de tre Bøssemagere i Kjøben- 
havn J. J. von Bergen, Valentin Marr og J. IV. von 
Bergen. De klage over, at de »seit 6 Jahre nicht die 
geringste Arbeit von General-Kommissariat zu Ihro kgl. 
Majestats Diensten gehabt haben«, og ere skarpe i deres 
Udtalelser om Hammermøllen, der tager dem Brødt^t ud af 
Munden. Geværfabriken støttedes stærkt af Regeringen. 



I 



— 167 — 

1759 tilstaas det Stefifen Hansen som en Gunst at faa en 
Vandhammer smedet paa Holmen ; Kjøbenhavns Ankersmede 
kunde ikke gjøre det tilforladeligt, og at faa det gjort i Ud- 
landet vilde blive ham for dyrt. 1760 faar han, da Fabriken 
paa Grund af Tørke lider Mangel paa Vand, 4000 Rd. af 
Kongens Kasse, for at »det saa højt fornødne Værk frem- 
deles maa vorde vedligeholdt«, o. s. v. Regeringen er ham 
og hans Etablissement velsindet, og i 1765 kjøber Staten 
endelig Fabriken af ham for 120,000 Rd., muligvis har han 
følt Alderens Tryk, han dør i 1770 6g Aar gammel, og 
derfor ønsket at skille sig ved den. ^ 

Statens Styrelse af Kronborg Geværfabrik synes imid- 
lertid ikke at have været heldig. Geværerne bleve den for 
dyre, og forsaavidt kan det have været ønskeligt nok, at 
en Mand som Classen vilde overtage den, men der er for- 
mentlig et stort Spring herfra og til at forære ham den, saa 
meget mere som Steffen Hansens Søn Justitsraad Chr. Fr. 
Hansen umiddelbart før bød en klækkelig Sum for den. '^ 
Krigsdirektoriets saa fremtrædende Begunstigelse af Classen 
maatte absolut vække Opmærksomhed, og det er derfor 
naturligt nok, at der, da Krigsdirektoriet var styrtet, blev 
nedsat en Kommission for at undersøge Forholdet. 

Kommissionen blev nedsat ved en kongelig Befaling af 
18. Marts 1768*, der som ovenfor nævnt var alt Andet end 
venlig mod Classen, og det synes, som om man er gaaet ud 

* Dens Medlemmer vare: (iehejmeraad, Overkammerherre, (Jreve 
Ditlev Reventlov, Formand; Gehejmeraad, (ieneralintendant af Kommercen, 
Envoyé extraordinaire i den nedersachsiske Kreds. Friherre H. C. Schimmel- 
mann ; Gehejmeraad, Kammerherre og første Finansdeputeret J. O. Schack; 
Oberstløjtnant i Artilleriet Fr. Schøller; Oberstløjtnant i Artilleriet S. 7. 
Bielejehit ; Etatsraad, Kommitteret i Kammerkollegiei Fr. Carstens.^ Sekre- 



— 168 — 

fra, at man simpelthen kunde slaa en Streg over de Doku- 
menter, hvorved Frederiksværk og Kronborg vare tilstaaede 
ham, men saa let var Sagen dog ikke ordnet. Classen var 
ikke den Mand, der uden Modstand vilde slippe, hvad han 
sad inde med. Han gjorde ModforestiUinger, og Resultatet 
blev, at Kommissionen den i8. /pril blev forstærket med 
Generalprokurøren, Konferensraad Henrik Stampe, der den 
21, April afgav en meget karakteristisk Erklæring. 

Det er kjendeligt, skriver han, at baade de præliminære 
Punkter og den paa Grundlag af dem affattede Kontrakt 
»ere indrettede til Fordel for Classen*, Overenskomsterne 
ere i det Hele tvetydige og urimelige, men derfor kunne de 
ikke frakjendes Retsgyldighed. Ser man sig ikke for ved 
en Handels Afslutning, maa man bøde; det hedder jo »luk 
Øjnene op eller Pungen«, og fordi Staten her var den 
Tabende, kunde den ikke slaa en Streg over de kongelig 
approberede præliminære Punkter. Stampes Erklæring er 
uimodsigelig, men den er ikke paa nogen Maade dikteret 
af Kjærlighed til Classen, som tværtimod stilles i et alt 
andet end gunstigt Lys. Naar der f. Ex. er Tale om, hvor- 
vidt denne, som udtalt i de præliminære Punkter, fra 1764 
havde anvendt 100,000 Rd. paa Frederiksværk, da anbefaler 
Stampe ikke at røre ved denne i Kontrakten forøvrigt be- 
tydningsfulde Paastand, da han er overbevist om, at Classen 
forud har sikret sig et Bevis herfor. »Maaske har han en 
Gang om Aaret eller oftere ladet tage Syn og Taxation 

tær: Justitsraad, Deputeret i Søetatens General-Kommissariat H. Top (der 
kom istedenfor Etatsraad Chr. Fleischer, som afgik ved Døden) og endelig 
Konferensraad, Generalprokurør H. Stampe. — Kommissionens Protokol 
furtes paa Tysk. 



— i6g — 

over Alt, hvad som i samme Aar var bygget eller indrettet. 
Enhver ved, hvorledes det gaar til med slige Forretninger, 
og hvor let det er især for den, som haver at befale paa 
et Sted, at faa dem saadanne, som han ønsker at have 
dem.« Stampe skaaner ikke Classen, men det var ogsaa 
underlige Regnestykker, som opstilledes i Kommissionen. 
Naar man gik ud fra, at den mellem Krigsdirektoriet og 
Classen opstillede Kontrakt skulde vare i 30 Aar, vilde 
Statens Udgift herved være 4,357,180 Rd., men det, den i 
denne Tid vilde faa igjen i Leverancer fra Frederiksværk 
og Kronborg, vilde, naar man lagde bl. A. Søetatens Priser 
til Grund, kun løbe op til 2,523,000 Rd., saaledes at Classen 
forst og fremmest som ren Gevinst vilde indkassere en be- 
tydelig Sum. ^ 

Hvad det efter Stampes Erklæring gjaldt om, var at 
faa Classen til selv at give Afkald paa den ved Overens- 
komsterne med Krigsdirektoriet erhvervede Ret. og Kom- 
missionen, der stod med den enevældige Konge i Ryggen, 
havde selvfølgelig Overtaget. Den 2^. April 1768 underskrev 
han nogle Punkter, efter hvilke han opgav ethvert Krav og 
kun erhvervede Ret til at faa Skjøde paa Frederiks\'ærk for 
100,000 Rd., uden at faa nogensomhelst Udsigt til Leve- 
rancer fra det til Staten. Det var en uhyre Forandring af 
hans Stilling, ja Misforholdet mellem før og nu er saa skri- 
gende, at man maa forbavses over, at han i det Hele kunde 
og vilde modtage, hvad der saaledes blev budt ham, men 
just herved synes han at støtte seh^ stærke Anklag-^r imod 
sig. Kunde det svare Regning for ham at overtage Frede- 
riksv^ærk paa de nu givne Betingelser, hvad var det saa ikke 
for en umaad^lig Fordel, han ved den tidligere med Krigs- 



— 170 — 

direktoriet arrangerede Ordning vilde have opnaaet, og 
mærkeligt nok illustrerer han selv dette. De af ham den 
2^. April underskrevne Punkter bleve nemlig nu redigerede 
saaledes, at de som en Slags Kontrakt kunde forelægges 
Kongen til Approbation, og under et af de i denne An- 
ledning gjorte Udkast har Classen den 27. April i sikkert 
stor Harme, men sikkert ogsaa med beregnende Kløgt 
skrevet Følgende: 

Obenstehende Artikel håbe ich nach ihrem buchstablichen Verstande 
angenommen. Es ist gevviss, dass dies-selbe mir neue onera sine bonis 
auflegen. Ich kauflfe vor eine grosse summa Galder ein Etablissement, 
dass von allen denen Gegenstanden seiiier wesentlichen Einrichtung 
nicht,> mehr machen soli. Ich kauffe Pulver- und Canonwercke um 
kein Pulver und Canoneri zum koniglichen Dienst zu liefern. Ich 
kauffe ein Eigenthum, dass mir umsonst durch konigliche Contracte 
allergnådigst zugestnnden war. Ich kauffe Bauerngiither. die der konig- 
liche Cassa so wenig eingebracht. dass dieselbe eheinals die ordinairen 
koniglichen Schatzungen nicht einmal haben entrichten konnen. Ich 
unterwerfe mir aber einer so beschwerlichen Last, um dem Staate meinen 
patriotischen Eifer vor dem Nutzen des Konigs und des Landes zu 
bezeugen, indem ich eine Unternehmung vor ihrem Untergange mit 
meiner eigenen Gefahr errette, eine Unternehmung. die dem Lande 
eben so viel Ehre als dem koniglichen Dienste Yortheil gebracht hat. 
Da ich aber aus so redlichen und uneigenniitzigen Grundsatzen Bedin- 
gungen angenommen, die kein anderer hatte eingehen wollen, h^ffe ich, 
dass ein solcher Betragen die Gnade und den allerhochsten Schutze, 
die Unterstiitzung und Erleichterung des Koniges und der hohen Mini- 
steiii verdienet. 

Sagen var nu foreløbig ordnet, men Classen, der vidste, 
at det gjaldt om at smedde, men Jernet var varmt, havde 
strax stillet den Betingelse, at Alt skulde endelig afgjøres 
inden Hans Majestæts Udenlandsrejse — Kristian Vils be- 
kjendte store Rejse var umiddelbart forestaaende — og det 
lykkedes. Den 2den Maj 1768 blev den trufne Overens- 



— 171 — 

komst approberet i Kjøbenhavn, og den 27. Maj næstefter 
blev Skjødet til Classen underskrevet paa Gottorp. ^ 

Naar Classen stillede denne Betingelse og virkelig naaede 
at faa den gjennemført, vidste han sikkert, hvad det for 
ham gjaldt om, og at han saa rigtigt, fremgaar formentlig 
af den Vending, Sagen om Hammermøllen fik. Denne Fa- 
brik blev stillet til offentlig Avktion, og der kom, som 
naturligt er, Bud. Kjøbmændene Konferensraad Conrad 
Fabritius og hans Svoger Etatsraad Reinhard Iselin bød 
og imod dem den gamle Ejers Søn Justitsraad C. F. Hansen. 
Der fandt en virkelig Kamp Sted, hvori den Sidste sejrede, 
og den 4. September 1768 indstillede Kommissionen, at 
Hammermøllen skulde overdrages ham for 69,000 Rd., men 
der var her gjort Regning uden Schimmelmann. Forestil- 
lingen naaede Kongen i London, og Schimmelmann, der var 
med paa Rejsen bl. A. for at klare alle pekuniære Vanske- 
ligheder, har muligvis selv modtaget den. Han var jo Med- 
lem af Kommissionen, men derfor følte han sig langtfra 
bunden ved den gjorte Indstilling. Der foreligger et aller- 
underdanigst Tilbud fra ham af 17. September om at ville 
betale 70,000 Rd. for Geværfabriken og en kongelig Kabi- 
netsordre af 19de September, hvorved Tilbudet modtages, 
og begge disse Aktstykker ere skrevne med samme Haand. ^ 
Schimmelmann maatte sejre, og man faar ligesom en For- 
nemmelse af, at som det her gik med HammermoUen, kunde 
det ogsaa være gaaet med Frederiksværk, hvis Classen ikke 
resolut havde faaet Sagen ordnet forinden. 

Hermed var Kommissionens Virksomhed hovedsagelig 
forbi, men som den væsentlig var nedsat tor at komme 
Classen til Livs, havde den endnu den Opgave at bringe 



— 172 — 

det gamle Gethus i Kjøbenhavn til at fungere igjen. Den 
oprindelige kongelige Befaling gik ud paa, at Frederiksværk 
skulde overtages af Staten, der paa bedste Maade maatte 
se at beskjæftige de derværende Arbejdere; i de første fire 
Aar skulde der ikke støbes nye Kanoner, og forsaavidt 
gamle Kanoner skulde omstøbes, skulde det ske paa Get- 
huset. Dette var, som vi tidligere have set, overladt til 
Støbningen af Frederik V's Statue; denne foregik imidlertid 
den 2. Marts 1768, saa Gethuset var ledigt, men i 1761 var 
der givet Ordre til, at der i en Del af det skulde indrettes 
en Hestemølle til Brug for det militære Uldmanufaktur, Bore- 
maskinen skulde efter Instrumentmager Johannes Buschs 
Plan bruges til Indrettelsen af de nødvendige Stamper, og i 
1762 var dette Arbejde fuldført. Ja saa fuldstændigt havde 
man set bort fra, at Gethuset mere skulde bruges til sin 
oprindelige Bestemmelse, at det i Oktober 1767 var blevet 
overdraget Søetaten til Oprettelsen af et Søkadetakademi, 
saa snart Rytterstatuen var støbt. Nu skulde Alt dette 
gjøres om, hvilket var Søetaten meget imod. Den prote- 
sterede, Gethuset laa den særdeles bekvemt, umiddelbart 
ved Holmen, men lige meget hjalp det, og det har næppe 
været den nogen stor Trøst, at en kongelig Resolution af 
4. Maj 1768, der paany slog fast, at Gethuset skulde ind- 
rettes efter sin oprindelige Bestemmelse, tilføjede, at det 
skulde ske paa en saadan Maade, at Søetaten fik fuld Ret 
til »udi Gethuset at lade støbe og forfærdige de til Flaaden 
behøvende Metal Kanoner«. ^ 

Gethuset kom paany under Landetaten, og det var 
paa Omtale, at den franske Støber Pierre Gor, der havde 
støbt Frederik V's Statue, skulde forestaa det som Kanon- 



— 173 — 

støberi, men virkelig afgjørende Skridt for igjen at gjøre 
det til et Støberi synes Kommissionen dog ikke at have 
gjort, saa lidt som den fik noget slaaet fast med Hensyn 
til fremtidige Leverancer af Bomber, Kugler og Granater, 
men Tendensen ligger klart for, ti mellem dens Papirer 
findes en Skrivelse fra Agent Anker paa Moss om hans 
Priser. ' Det var Gethuset og Moss, som skulde fremdrages 
paa Frederiksværks Bekostning, og nægtes kan det jo ikke, 
at Classen havde lidt et stort Nederlag, men det »Uvejr ». 
som Oberst E. P. Tscherning i en utrykt Beskrivelse af 
Frederiksværk fortæller, at »en Overkammerherre Revent- 
lov« bragte over Værket, knuste hverken Classen eller dette. 
Classen synes stadig ikke at have savnet Venner. Moltke 
var i Februar 1768 igjen kommen til Ære og Værdighed, 
og af særlig Betydning er det at lægge Mærke til, at i det 
Generalitets- og Kommissariats-Kollegium, som oprettedes 
efter Krigsdirektoriets Fald, var Generalløjtnanterne A. Hauch 
og P. E. Gdhler begge Deputerede. Herefter kan det for- 
staas, at samtidig med at Kongen stadfæster Kommissionens 
mod Classen saa fjendtlige Forslag angaaende Frederiks- 
værks Salg. giver han ham i naadige Udtryk en betydelig 
højere Rang. 

Classen beholdt Titelen General-Krigskommissær, men 
han fik Rang med Generalmajorer, og det tilføjes endda, at 
Udnævnelsen skal regnes fra den 3. Marts s. A. som den 
Dag, da Allerhøjstsamme selv var tilstede paa Frederiks- 
værk. Udnævnelsen gaar igjennem Generalitetet og er lige- 
som en kvægende Balsam, der gj^des over det håarde Saar, 
som Kommissionen tilføjede ham. Karakteristisk er det og- 
saa, at Schunmelmann efter sin Hjemkomst stærkt kom- 



— 174 - 

plimenterer Classen, han udtaler, at blandt alle de Indret- 
ninger Hans Majestæt havde set paa sin udenlandske Rejse, 
fandtes ingen, der i sit Slags kunde sættes ved Siden af 
Frederiksværk. Schimmelmann forstod klogt at smigre En- 
hver, af hvem han befrygtede Noget, han kaldtes sikkert 
ikke uden Føje Hvermands Ven. ^ 

Classen var langtfra knust. Han havde trods mægtige 
Modstandere bevaret Frederiksværk og skulde selvfølgelig 
nok vide at gjøre det frugtbringende, ikke at tale om, at 
han i den Tid, han havde bestyret det for Staten, havde 
kjøbt Øvre Mølle ved det gamle Afløb fra Arresø og Ge- 
hejmeraad Hans Ahlefeldts Ejendom udenfor Østerport. Han 
synes i det Hele langtfra at have stængt sig inde paa Frede- 
riksværk. Hans Overtagelse af de algierske Presenter og 
den dermed i Forbindelse staaende Handelsvirksomhed baade 
i Barbariet og Vestindien er ovenfor nævnt, ligesom at han 
i 1765 for KommercekoUegiet havde overtaget Anlæget af 
en Del Broer og Smaahavne i Kronborg Amt til Fiske- 
riernes Fremme samt en Bro ved Hvidøre. " Classen, der 
var stegen til at have Rang med Generalmajorer, mistede 
ikke sin Anseelse og Betydning. Hans Stjerne var ikke 
slukket, men kun for en lille Stund noget fordunklet. 



VII. 

FREDERIKSVÆRK SOM CLASSENS EJENDOM. 



Det var næppe med blide Følelser, at Classen i 1768 
modtog Skjødet, hvorefter han var Frederiksværks Eneejer. 
Stolte Drømme om et storartet Ammunitions-Etablissement 
paa de forenede Besiddelser Hammermøllen og Frederiks- 
værk vare svundne. Den rige Fortjeneste, den Magt og 
Myndighed, som han skulde have naaet herved, var tagen 
ham ud af Hænderne. Han stod som simpel privat Ejer af 
Frederiksværk uden Fordring paa nogensomhelst Leverance 
til Staten, men just derfor gjaldt det om ikke at spilde 
Tiden. Han maatte søge at skaffe sig Afsætning, og han 
har sikkert tilskrevet alle sine Forbindelser i Udlandet, og 
dem havde han mange af, om hvad Frederiksværk kunde 
præstere. Men det er dog et Spørgsmaal, om han herved 
har opnaaet mange Bestillinger. Fra Danzig foreligger der 
et Brev af 4. Marts 1769. hvori hans derv^ærende Korrespon- 
dent beklager ikke at kunne meddele »nogen gunstig Efter- 
retning i Henseende til Metalkanoners og Jernkuglers Afsæt- 
telse her, hvor tvende Stykgyderier befindes, der tilstrække- 
ligen forsyner med disse Krigsinstrumenter. - Jeg vil. fort- 
sætter han dog, »ikke forsømme at skrive til Varskov for 



— 176 — 

at fornemme, om man dersteds noget deslige skulde behøve«, 
og derpaa meddeler han Stedets Krudtpriser. Aldeles re- 
sultatløse bleve Classens Henvendelser dog ikke, ti i Februar 
1 77 1 kan han oplyse, at han har sluttet Kontrakt med det 
russiske Krigskancelli om at omsmelte 27,000 Centner gammelt 
Jern, og at de 19,000 Centner alt ere komne til Frederiksværk. ^ 
Classen søgte Arbejde udenlands, men de indenlandske 
Bestillinger synes dog nu som tidligere at skulle give Værket 
fuldt op at bestille. I 1766 havde han ved Licitation over- 
taget Forfærdigelsen af Jerngitteret, der skulde .staa udenom 
Frederik V's Statue paa Amalienborg*, og dette er ikke det 
eneste Arbejde, han overtog for det asiatiske Kompagni: 
han forsynede det med Krudt og Kanoner til de danske 
Besiddelser i Ostindien og" til de der omkring boende ind- 
fødte Fyrster. 1775 leverer han det 7 Morterer, 26 Kano- 
ner og 18,000 Bomber og Kugler, og i 1788 faar han som 
Betaling for en Leverance ikke mindre end 12,500 Rd. i 
Kompagniets Aktier. Ogsaa til det østerrigske og guineiske 
Handelsselskab havde han Leverancer væsenthg bestaaende 
af Krudt - 

'•■ Efter Licitationen skulde han levere det for 7 Mk. 15 Sk. pr. I.pd., 
men det kom til at koste mere, nemlig i Alt 10,386 Rd. 3 Mk. 5 Sk. I 
taknemlig Erindring af hvad Frederik V havde været for Frederiksværk, 
ønskede han imidlertid ikke at modtage nogen Betaling. Gitteret blev 
forovrigt først afleveret den 21. Oktober 1774, Arveprins Frederiks For- 
mælingsdag. Paa det asiatiske Kompagnis Generalforsamling den 30. 
November s. A. bifaldtes det, at Direktionen havde bestilt »en stor Taffel- 
service i Kina« som Tak til Classen. og paa dette Service, der er til 
endnu, ses Frederik V's Statue med Omskriften: Til Erindring af det 
danske asiatiske Compagnie den XXI Octoher MDCCLXXIV. Et lig- 
nende Service, der har tilhørt Dronning Juliane Marie, findes paa Rosen- 
borg; det bærer som Indskrift Dronningens Navn, men er ikke dateret. 



— 177 — 

Da Tiden i^ik ham imod, var hans væsentligste An 
ker dog de algierske Presenter, ti, som det vil erindres, 
havde han i 1768 indgaaet en Kontrakt med Kommerce- 
koUegiet, hvorefter han for 10 Aar overtog deres Levering 
og Transport til Algier for en aarlig Betaling af 32,000 Rd. 
Han siger da ogsaa i en Skrivelse af Februar 1771 til 
Schimmelmann, der i 1768 var bleven første Deputeret i 
det nævnte Kollegium , at det var denne Kontrakt, der gav 
ham Mod til paany at overtage Frederiksværk, »denn warum 
soUte ich mich ohne sicher bestimmte Lieferungen das Joch 
der Fortsetzung dieses Etablissements von neuen nach de- 
nen mich iibergangenen gewaltsamen Unterdriickungen unter- 
legt haben« ? De algierske Presenter vare altsaa paa en vis 
Maade det Baand, der bandt Classen til Frederiksværk, og 
dem vilde han da nu ogsaa bringe det mest mulige ud af, 
han vilde selv kunne støbe de Kugler og Bomber, der hørte 
til dem, og besluttede derfor at anlægge et Jernstøberi ved 
Frederiksværk. Hidtil var der kun blevet støbt Metal her. 
Han fortæller forøvrigt i en Skrivelse til Generalitetet, at 
det var Schimmelmami , der animerede ham til at give 
Frederiksværk denne Udvidelse •, strax efter at være kommen 
hjem med Kristian VII fra dennes Udenlandsrejse udtalte 
han nemlig, »at der fattedes Intet til Frederiksværks Fuld- 
kommenhed, uden at sammesteds ligesaa vel som udi Wool- 
wich i England kunde støbes ved Stenkul Kugler og Bomber 
af gammelt Jern«.^ 

Hvor Tanken end kom fra, blev den greben. Classen 
lod en Jernsmelter Andreas Sorge komme fra Altona, og 
tre Brødre fulgte bag efter-, der blev bygget to dobbelte 
Jern-Smelteovne, og nu skulde der tilvirkes ikke blot Kugler 

12 



- 178 - 

og Bomber men Kanoner. Fem I2pundige Jernkanoner 
bleve formede og støbte, men Udboringen forvoldte saa 
uhyre Vanskeligheder, at den aldrig blev tilendebragt. Det 
var de første og blev de sidste Jernkanoner, som Classen 
lod støbe paa Frederiksværk. Opmærksomheden blev ude- 
lukkende rettet paa Støbningen af Bomber, Granater og 
Kugler, og det var Algier, som skulde høste Nytten heraf. 
Men nu viste Algier sig i høj Grad utaknemlig. Deyen brød 
i Avgust 1 769 Freden med Danmark under en Række intet- 
sigende Paaskud, og denne i og for sig ikke store Begiven- 
hed fik som bekjendt betydelige Følger. En Expedition 
imod Algier blev udrustet, den afgik herfra i Foraaret 1770, 
men mislykkedes , og dette blev grebet som en Anledning 
til at styrte den ældre Greve Bernstorff. Nu traadte Sfruensce 
frem, og der udfoldedes en uhyre Iver for Udrustningen af en 
ny Expedition, som skulde tvinge den krigslystne Dey. ^ 

Det er naturligt, at Classen saa meget mistrøstig paa 
det indtraadte Fredsbrud. Alt var beredt til at bringe de 
algierske Leveringer op til noget Overordentligt, bl. A. var 
Søetatens Samtykke erhvervet til, at en Marineofficer , Se- 
kondløjtnant hak Nissen, maatte føre Skibet, der skulde fare 
ikke alene paa Middelhavet men paa Vestindien, og nu bleve 
Presenterne overflødige. Det store ny indrettede Jernstøberi 
var en Kjendsgjerning, og vilde Kontrakten mon nu kunne 
indbringe, hvad det havde kostet. »Es wird voritzo«, skriver 
han, »bey Friderichswerk eine bessere Eisen-Gieserei als in 
England gefunden, die tåglich 100 Centner Bomben, Kugeln 
und andere von Eisen gegossenen Producte gaben kann«, 
men han havde ogsaa fra Maj 1768 til Udgangen af 1770 
sat over 43,000 Rd. paa Frederiksværk, og han staar paa. 



— 179 — 

at Kontrakten skal opfyldes, saaledes at han leverer Varerne 
og faar Betalingen, Varerne maatte formentlig kunne anvendes 
i Marokko. Men det Bedste vilde efter hans Mening være, 
»dass der Konig das Friderichswerksche EtabHssement wie- 
derum kauflich an sich brachte«. Det ser højst forunderligt 
ud, at Classen paany begynder med de fra Tiden før 1761 
saa godt kjendte Opfordringer til Kongemagten om at be- 
fri ham for den byrdefulde Stilling som Ejer af Frederiks- 
værk. Der er formentlig et ikke ringe Koketteri med i 
Spillet, men da det ikke besad nogen ungdommelig Nyhed, 
faldt det dødt til Jorden. Der var Ingen, som brød sig om det, 
og fra en norsk Dagbog lyder endda Raabet, at »Classens 
slette Krudt, som Algiererne var sendt, var fornemlig Aar- 
sag [til], at de brød Freden . Mærkeligt var det, om Ryg- 
tet, der gik saaledes i Norge, ikke ogsaa skulde have stuk- 
ket Hovedet op i Kjøbenhavn, men i ethvert Tilfælde \-ar 
Classens Stilling langtfra trykket.^ 

Da Kommissionen, der skulde undersøge Frederiksværks 
Forhold, blev nedsat, fik den bl. A. Paalæg om at bringe i 
Forslag, paa hvad Art og Maade de paa Frederiksværk hid- 
til værende Arbejdere til Landets Nytte for den største Del 
kunde beholdes derved. Da Classen i Februar 1769 havde 
leveret Alt, hvad han skulde levere i Henhold til Kontrak- 
ten af 1764, rettede han derfor et Spørgsmaal til Kommis- 
sionen om, hvorledes Arbejderne fremtidig skulde anvendes. 
Samtidig havde han imidlertid skrevet til Generalitets-Kol- 
legiet, og dette tilskrev nu ogsaa Kommissionen, gjorde op- 
mærksom paa Frederiksværks kostbare Indretninger og ud- 
talte som sit Ønske med Hensyn til det, »dass das Giessen 
nicmals ganz und gar aufhoren mogte, indem es schwer fållt 



— i8o — 

eine Einrichtung wie diese wiederum in Gang zu bringen«. 
Dette syntes dog ikke at gjøre Indtryk paa Kommissionen, 
der lod et af sine Medlemmer fremkomme med et Forslag 
om, hvilke af Arbejderne paa Frederiksværk der skulde over- 
føres til Gethuset i Kjøbenhavn. Men videre kom den al- 
drig. I Marts 1769 fik den et nyt Brev fra Classen, der ud- 
taler, at han ikke kan blive ved med at underholde Arbej- 
derne uden at have Arbejde til dem, og i Maj næstefter 
skriver Generalitetet til den, at da den endnu Intet har sat 
i Værk, kan det ikke længer forsvare at holde sig tilbage. 
Det meddeler, at det vil indgaa til Hs. Majestæt med en Fore- 
stilling om, at Frederiksværk ikke maa nedlægges som Ka- 
non- og Ammunitionsfabrik, og hermed var Tryllekredsen, 
der gjænnede Statens Kanonarbejde fra Frederiksværk, 
sprængt. Den 23. Juni s. A. faldt der en kongelig Resolu- 
tion, hvorefter det paalagdes Generalitetet at træde i Korre- 
spondance med Classen om Betingelserne for paany at be- 
gynde Støbning af Metalkanoner for Staten, Gethuset var 
for bestandig sat ud af Omtale, og da den berygtede Grev 
Danneskjold-Laurvig henledte Opmærksomheden paa det 
ham tilhørende Fritsø Jernværk, er det betegnende, at Gene- 
ralitets-Kollegiet nok nedlagde en Forestilling herom — Greven 
var Intendant for Marinen — men at den kongelige Resolution, 
der faldt den 2. Maj 1770, gik ud paa, at Sagens Afgjørelse 
skulde udsættes. I Avgust 1770 blev han ved en Kabinets- 
ordre afskediget fra sine samtlige Embeder.^ 

Generalitets- og Kommissariats-Kollegiet med Hauch og 
Gåhler i Spidsen vaagede over Frederiksværk, og karakte- 
ristisk er det saaledes, at allerede før Isen var brudt med 
Hensyn til Kanonleverancer, havde det skafTet Classen en 



— i8i — 

Bestilling. Ved kongelig Resolution af 22. Februar 1769 
afgjordes det, at han skulde levere 2880 »Kurzgevvehre« til 
4 Rd. Stykket. »Kurzgewehre«, der findes gjengivet paa 
Dansk ved »Korsgeværer«(!), ere en Slags smaa Partisa- 
ner. Det var en Indledning, som herved gjordes, og i De- 
cember 1769 havde Classen leveret Landetaten Krudt og 
Kanoner for ikke mindre end 51,640 Rd. I Juni 1770 blev 
der sluttet en Kontrakt med ham, der skulde gjælde indtil 
Udgangen af 1779, og i December s. A. bestiltes der over 
80,000 Kugler og Bomber hos ham til det ny støbte Felt- 
artilleri.^ Nu sad han paany fast i Sadlen, og mærkeligt 
nok syntes han nu at skulle blive Leverandør ikke alene til 
Landetaten, men ogsaa til Søetaten, og Anledningen hertil 
var Deyens Fredsbrud, der saaledes imod Forventning snarere 
forøgede end formindskede hans Arbejde. 

Allerede fra Frederiksværks første Dage havde Classens 
Opmærksomhed været rettet paa Søetaten, men med Hen- 
syn til dens Forsyning med Krudt have vi set, at den af 
gode Grunde ikke vilde forlade Donse og Alvøen; deres 
Priser vare langt moderatere end Classens. Hvad Kano- 
nerne angaar, da brugte den væsentlig kun Jernskyts, og 
det er derfor naturligt, at dens Leverandør ikke blev Clas- 
sen men Støberiet i Moss. Den indenlandske Industri burde 
støttes, og da Støberiet der var kommet i Gang, vedtoges 
det ved en kongelig Resolution af 20. Oktober 1760, at So- 
etaten skulde tage sine Kanoner derfra, uden Hensyn til at 
de vilde blive 10 Rd. dyrere pr. Skpd. end de svenske 
Jernkanoner, som den hidtil havde haft for 12 Rd. pr. Skpd. 
frit i Kjøbenhavn. Kanonerne fra Moss tilfredsstillede imid- 
lertid ikke, dels vare de for tunge, dels for daarligt støbte, 



— I82 — 

ikke at tale om at de langtfra alle kunde udholde den be- 
falede Prøve. I I 'j6i maatte Søetaten, da den absolut skulde 
have nogle Kanoner, tage dem fra Sverige, og i 1770 be- 
klager den sig med Føje over, at af 47 i de tre sidste Aar 
fra Moss leverede Kanoner havde, siger og skriver, kun to været 
antagelige. Søetaten gjør opmærksom paa, hvor langt Ka- 
nonerne fra Moss stod tilbage for de i Kristian V's Tid fra 
Fossum leverede ypperlige Børtingske Kanoner, og sukker 
efter de svenske Kanoner. Resultatet blev imidlertid kun 
en Henvendelse til Classen, der, som man vidste, havde ind- 
rettet et Jernstøberi, men som vi ovenfor have set, turde 
han ikke overtage nogen Leverance af Jernkanoner, og endnu 
i nogle Aar vedblev Søetaten da at staa i en ulykkelig For- 
bindelse med Moss.^ 

Under disse Omstændigheder er det naturligt, at da 
der blev Tale om en ny Udrustning mod Algier, kunde og 
vilde man ikke henvende sig til Moss om de Morterere, der 
hurtigst muligt skulde støbes. De maatte bestilles af Metal 
hos Classen, ti Yndlin'geregeringen var opsat paa snarest at 
tugte den oprorske Dey, ja da det ikke gik den hurtigt nok 
med Udrustningen, befaledes det Admiralitetet ved en Ka- 
binetsordre af 9. Marts 1771 kun at beskjæftige sig med 
denne Sag og at lade alt Andet hvile. I September 1770 var 
der nedsat en algiersk Kommission, i hvilken bl. A. Gene- 
ral Gåhler havde Sæde, og den drev paa en hurtig Udrust- 
ning af ikke mindre end 6 Orlogsskibe, 4 Fregatter og 8 
Bombardergallioter , men med Hensyn til disse sidste var 
der store Vanskeligheder at overvinde. Flaaden ejede ikke 
saadanne Fartøjer, de maatte hurtigst muligt sættes i Ar- 
bejde dels paa Holmen, dels paa private Værfter, og hvad 



- i83 - 

deres Forsyning- med Skyts angaar, da var den nok saa 
vanskelig. Ved Resolution af 5. December vedtoges det at 
bestille 48 firepundige Svinge-Havbitser hos Classen, der 
skulde have samme Betaling for dem som for det Skyts, 
han støbte til Landetaten, men Hovedvægten laa paa 18 
150-pundige Mofterere, hvis Støbning ogsaa overdroges til 
Classen. Men hermed var Admiralitetskollegiet ikke ret til- 
freds, Classen forlangte nemlig en efter dets Mening urime- 
lig høj Betaling, og det synes i det Hele at have stillet sig 
meget kølig overfor sin nye Leverandør. ^ 

Onde Tunger havde paany travlt med Frederiksværk, 
og dette kan ikke forundre, ti det ser i Virkeligheden un- 
derligt ud, at Classen stadig støttes ved Kabinetsordrer endog 
imod Admiralitetets Indstillinger. Omtalen maa forøvrigt 
have været særdeles nærgaaende og generende, ti i en Skri- 
velse af 10. December 1770 til Admiralitetet bringer Classen 
den paa Bane, han skriver: »Men da mig nylig er kommen 
for Øre adskillige mig og Andre nærgaaende Anmærkninger 
relativemenf til den Frederiksværkske Foretagelse, saa igjen- 
tager jeg underdanigst det Forslag, jeg saavel haver haft 
den Ære at gjøre det højlovlige Admiralitets-Collegio som 
andre af Hs. Majestæts Kollegier, nemlig at jeg agter mig 
højst lykkelig og forlanger ingen anden Naade af Hans Maje- 
stæt end at maatte kunne overdrage et af Hans Majestæts 
Kollegier Frederiksværk med alt Tilhørende«. Og nu for- 
tæller han som saa ofte tidligere, at han vil afstaa det for 
ringere Pris, end det har kostet ham, at det kun er af »pa- 
triotisk Tænkemaade«, at han holder Værket vedlige, og 
endelig, »at dertil ej findes Mage paa fremmede Steder«. 

Det er Udtalelser og Paastande, som vi have hørt før, 



— 184 — 

og han gjentager dem i en ny Skrivelse af 9. Februar 1771, 
men Admiralitetet lader sig ikke røre. I en lang Forestillling 
af 13. Februar s. A. gaar det hurtigt over dette Punkt. Det 
kan ikke se, hvorledes Frederiksværk vilde kunne komme 
Staten til Nytte ved at overdrages til Søetaten. »Vi for- 
driste os ikke«, hedder det, »allerunderdanigst at foreslaa 
Deres Majestæt at give denne Proposition allernaadigst Bi- 
fald, saa vidt det anbydes til Tjeneste og P'ordel for Sø- 
etaten«. Gik Kollegiet hurtigt over dette Punkt, beskjæf- 
tigede det sig imidlertid saa meget des mere med den af 
Classen for Mortererne forlangte Pris. Det havde skaffet 
Oplysning fra to i England værende danske Søofficerer 
{Gerner og Stibol dt) om Priserne der, og nu meddeler det, »at 
de 18 Morterere, naar hver beregnes til 22 Skpd., efter General- 
Krigskommissær Classens Kalkulation vil beløbe sig 34,980 
Rd. højere her end i England«. Classen vilde have 133 Rd. 
i Arbejdsløn pr. Skpd., efter hans Kontrakt med Landetaten 
var hans Støbeløn 80 Rd. pr. Skpd., og Englænderne vilde 
støbe Mortererne for 37 Rd. 44 V2 Sk. pr. Skpd. Kollegiet 
fremsender et Udkast til den af Classen foreslaaede Kon- 
trakt, men henstiller forøvrigt Sagen til Kongens Forgodt- 
befindende. Den 13de Februar resolveres det, at Sagen skal 
kommuniceres den algierske Kommission, og under 18. Marts 
underskriver Kollegiet en Kontrakt med Classen, hvorved 
den af ham ønskede Pris tilstaas ham, men forinden havde 
en Kabinetsordre af 12. Marts ogsaa ladet det vide, at det 
havde opholdt Sagen »durch unniitzes Beratschlagen und 
Informations«. Mortererne skulde støbes her i Landet, og 
da Sagen hastede, vilde Kongen ikke, at der skulde ses 
»so genau auf den Preis und die Conditions«. ^ 



- i85 - 

Som Forspil for Støbningen af de 1 8 Morterere blev der 
støbt 6 Prøvemorterere, to efter en engelsk, to efter en fransk 
og to efter en ny dansk Tegning, og en den 7. Juli 1771 
aflioldt Prøveforretning gav den sidste Fortrinet, de 18 
skulde støbes efter den. Kollegiet ventede nu hver Dag 
Meddelelse om, at den første af disse var støbt, de skulde 
alle være færdige inden September Maaneds Udgang, hvor- 
for der maatte arbejdes hurtigt, men istedenfor indløb en 
Skrivelse fra Classen, hvori han meddeler, at han har an- 
stillet nogle Prover, efter hvis Udfald han ikke drister sig til 
at støbe Mortererne, men begjærer, at de maa støbes i den 
kongelige Artillerikommissions Overværelse , saaledes at han 
ved hver Støbning kan konferere med den om Metallets 
bedste Alliage; forøvrigt mener han, at den danske Teg- 
ning er meget slet. Kollegiet stod som himmelfaldet. Det 
gjorde strax (den 24. Avgust 1771) Forestilling til Kon- 
gen herom, men opnaaede ikke at faa nogen Resolution. 
Først den 16. September fremkom en af Struensee under- 
skreven Kabinetsordre , hvorefter det overdroges General- 
løjtnant Huth, der samme Dag var udnævnt til Chef for 
Ingeniørerne og Artilleriet, at træffe alle til Mørsernes Støb- 
ning nødvendige Arrangements.^ 

Kollegiet blev sat til Side. Huth og Classen forhand- 
lede direkte, og der toges intet Hensyn til den tidligere ind- 
gaaede Kontrakt. Men dette blev Admiralitetet for meget. 
Den 14. Oktober nedlagde det en hvas Fore.stilling , hvori 
det næst efter at erindre om, at Kontrakten af 18. Marts 
1770 er dikteret af Classen selv, udbryder: »Naar denne 
Kontrakt ikke skulde fuldbyrdes, er der ingen mere Sikker- 
hed i de formeligste Kontrakter- at alle hans Støbninger 



— i86 — 

er lobet frugtesløst af, kan lige saa lidt fritage ham for 
Kontraktens Forbindtlighed som andre Entreprenører«. Men 
herved opnaaedes Intet. Den 23. November 1771 blev 
Kontrakten annulleret ved en Kabinetsordre , og i en 
lignende Ordre af samme Datum til Huth anføres den for 
Classen meget hensynsfulde Grund, »dass derselbe mit desto 
mehrern Eifer und Fleiss sich dem Geschåft der noch zu 
giessenden Morser unterziehen werde«. Sagen førtes nu af 
Huth over til Generalitets- og Kommissariats-Kollegiet, hvil- 
ket foranledigede det Særsyn, at Landetaten den 31. Januar 
1772 sluttede Kontrakt med Classen om at levere Morterere 
til Søetaten. Huth var i November 1771 bleven Deputeret 
i Generalitetet. ^ 

Allerede i December 1770 begyndte Classen at arbejde 
med de algierske Morterere, og hele 1771 optoges af dette 
Arbejde, der, som Forholdene udviklede sig, maa have 
været ham alt Andet end behageligt. I nogle Almanak- 
optegnelser af Inspektør Gude paa Vajsenhuset hedder det 
under den 17. Juli 1771: »alle Classens Mørsere ere sprungne 
ved Prøven <, og der er ingen Tvivl om, at Prøverne gik 
galt, ti i den af Frederiksværks Inspektør P. Falster for- 
fattede Beskrivelse af Værket tales der om »Revner, der 
over FænghuUet og over Krudtkammeret vare 6 å 7 Tom- 
mer lange og over 'Z, Tomme i Aabning« , hvad der efter 
hans Sigende skaffede Classen »adskillige Fortrædeligheder 
og Reputations-Fornærmelser < . Grunden til Uheldet var 
efter Falsters Mening væsentlig den ; at Mortererne vare 
stobte over Kjærnestang, da Boremaskinen ikke var ind- 
rettet til at bruges ved saa store Piecer, Classen søgte 
Skylden i den leverede Tegning, og Admiralitetet anklagede 



_ ,87 - 

endelig den brugte Metalblanding. Uden Hensyn til hvor 
Skylden laa, var Situationen meget ubehagelig for Classen, 
og uden pekuniært Tab slap han da heller ikke fra den. 

Efter Kontrakten skulde enhver Morter, der ikke ud- 
holdt Prøven, erstattes af ham med en anden, og altsaa 
skulde han i nærværende Tilfælde paa egen Bekostning have 
leveret i8 nye Morterere, men derfor slap han. Det ved 
Kontraktens Indgaaelse modtagne Forskud paa 24,000 Rd. 
fik han, som det synes. Lov at beholde, og da Kontrakten 
ophævedes, blev der endnu udbetalt ham noget over 4000 Rd. 
Han maa imidlertid have faaet endnu flere Summer, ti han 
opgiver selv sit Tab til kun 36,000 Rd., medens han an- 
sætter sine Udgifter til noget over 84,000 Rd. Man kan 
herefter forstaa, at han med Glæde har grebet den Ordning, 
at General Iluih skulde forestaa Støbningen af de nye Mor- 
terere, og da der paany blev Tale om, at han kon- 
traktmæssig skulde overtage disses Støbning, var han 
ikke meget for det, men den Kontrakt, som endelig kom 
i Stand mellem ham og Generalitetskollegiet, maatte dog 
sikkert tilfredsstille ham. Kontrakten af 51. Januar 1772 
gav ham samme Betahng pr. Skpd. som den tidligere Kon- 
trakt, men indeholdt en Bestemmelse, hvorefter han ikke 
stod nogen Risiko »fiir den Guss und die Haltbarkeit der 
Morser, weil alles nach Anordnung und unter Aufsicht der 
Artillerie-Commission betrieben wird«. Nu bleve Mortererne 
forøvrigt støbte som Fuldgods og tilmed efter andre Teg- 
ninger end de tidligere. Huth var den Ledende, men og- 
saa, som Reverdil fortæller, den, der tog Æren. Mortererne 
bleve støbte, men — nu blev der ikke noget af Toget til 
Algier. Den 17. Januar var Struensee bleven styrtet, og den 



— i88 — 

nye Regering foretrak, da det kom til Stykket, heller at 
tilkjøbe sig Fred med Roverstaten end at tiltvinge sig den 
med Vaabenmagt. ^ 

Med Struensee faldt General Gahler. Han og Hustru 
bleve endog fængslede den 17. Januar, deres Rolle var 
fuldstændig udspillet, ^ men hin Vintermorgens rystende Skue- 
spil fik ingen Indflydelse paa General Huth; skjøndt paany 
indkaldet til Danmark af Struensee vedblev han at virke i 
sine Stillinger, ja steg efterhaanden endnu højere, og hos 
ham fandt Classen nu al mulig Støtte. 

Sachseren Vilhelm Hiifh, der var født 17 17 og var ud- 
dannet i Syvaarskrigens Skole, havde som ovenfor nævnt 
været Medlem af det høje Krigsraad i 1766 og 1767. St. 
Germain fordrev ham imidlertid, og det var først i Sep- 
tember 1 77 1, at han kom herind igjen, men nu blev han 
her ogsaa til sin Død (1806). Han kom strax i Spidsen for 
Artilleriet og Ingeniørerne, blev kort efter Deputeret i Ge- 
neralitets- og Kommissariats-Kollegiet, hvor al Magt snart 
tilfaldt ham, og i 1784 blev han endelig Gehejmestatsminister. 
Han var allerede tilaars, da han kom herind, og lærte aldrig 
at tale vort Sprog , men desuagtet forstod han at gjøre 
Nytte. Han var opfarende, noget haard og mistroisk, men 
dygtig og brav. De norske Fæstninger og det danske Vej- 
væsen, men fremfor Alt Rigets Artilleri kom til at nyde 
godt af hans overlegne Syn. Han skaffede Artilleriofficererne 
bedre pekuniære Kaar, end de tidligere havde haft, frem- 
mede med stor Iver deres videnskabelige Uddannelse, hvortil 
de fornødne Lokaler fra 1773 opnaaedes i det gamle Get- 
hus, og havde endelig ogsaa Opmærksomheden henvendt 
paa en hensigtsmæssig Kanonudvikling. ^ I sidste Hen- 



— 189 — 

seende var det, at han kom i et endocj meget nøje Forhold 
til Classen. 

Da Huth første Gang var i Embedsvirksomhed her i 
Landet, synes han, som ovenfor nævnt, ikke at have været 
venlig stemt mod Classen, og da han vendte tilbage hertil, 
kom han strax til at beskjæftige sig med Omstøbningen af 
de paa Frederiksværk mislykkede algierske Morterere. Der 
kunde her paany have været Lejlighed til endog haarde 
Sammenstød, men saadanne synes ikke at have fundet Sted. 
De to Mænd have tværtimod, saa vidt det kan ses, arbejdet 
sammen paa bedste Maade, og sikkert er det, at de efter- 
haanden knyttedes sammen ved et varigt Venskab. 

Allerede forinden Huth indtraadte i Generalitets-KoUegiet, 
havde Classen sat en Sag i Bevægelse, der formentlig laa 
ham stærkt paa Sinde. Han mente at have forskjellige For- 
dringer paa Staten efter den i 1764 sluttede Kontrakt, og 
dem indbragte han for Generalitetet, der i en Forestilling af 
II. Maj 1 77 1 anbefalede Nedsættelsen af en Kommission til 
at undersøge Sagen, men det er ganske interessant at se, at 
Generalitetet samtidig tog Anledning til nu at udtale sin 
Mening om den med Greve Ditlev Revenllov som Formand 
i 1768 nedsatte Kommission angaaende Frederiksværk og 
Hellebæk Geværfabrik. Det fandt sig »dadurch inAnsehung 
seiner bey diesen Etablissements gefuhrten Haushaltung auf 
eine Art, wovon wohl kein Beispiel vorhanden sein wird, 
vor den Richterstuhl besagter Commission gezogen und den 
Muthmassungen blossgestellt, welche daraus wider die Recht- 
schafifenheit der Absichten und des Verhaltens des Collegii 
bei dem Publico nothwendig entstehen miissten«.' Det er 
noget sent, at Kollegiet udtaler sig, men nu kunde det ske 



— 190 — 

i Sikkerhed, Reventlov var falden, da Struensee i December 
I ']']0 ophævede Gehejmekonseillet , og hvem tænkte ved 
Hofifet paa de faldne Storheder. 

Der blev da nedsat en Kommission, i hvilken Kammer- 
advokat Bang mødte paa Classens Vegne, og de Fordringer, 
han stillede, vare ikke smaa. Der skulde tilkomme Classen 
ikke mindre end 53,211 Rd. 9 Sk. som Tab ved en Refusion 
af lette Kanoner i 1766, som Tab ved en Brand paa Fre- 
deriksværk i Juli 1768, som Godtgjørelse for erlagt Told, 
som Rente af forskjellige ej til rette Tid modtagne Beløb 
o. s. V. Men Kommissionen reducerede Summen til 35,869 Rd. 
18V2 Sk., og Generalitetet, i hvilket Hiith nu havde Sæde, 
godkjendte i en Forestilling af 2. Januar 1772 dette Resultat, 
der ogsaa strax efter blev slaaet fast ved en kongelig Re- 
solution. Den sidste af de Poster, som Classen havde stillet 
op, var Rente af alle de tidligere Poster, og den udgjorde 
ikke mindre end næsten 6,800 Rd.; den blev helt strøget, 
men forovrigt var Kommissionen, der talte Henrik Stampe 
blandt sine Medlemmer, ganske velvillig imod ham, hvad 
man kan se af dens Udtalelse om de af ham i Aarene fra 
1764 til 1766 støbte Kanoner, som vare blevaie refuserede. 
Han havde i de nævnte Aar støbt 2,435 Centner lette Ka- 
noner, men heraf afvistes de 1,595 Centner, og det Tab, han 
herved led, beregner han til noget over 22,300 Rd. Skjøndt 
det nu hedder, at han ikke med nogen Ordre kan bevise, 
»at der er bestilt af ham Metalkanoner til 2,435 Centner i 
disse tre Aar«, og skjøndt han kun kan fremlægge de med 
Arsenalets Segl og Kongens Approbation forsynede Tegninger, 
hvorefter de ere støbte, kommer Kommissionen dog til det 
Resultat, at der herfor bør godtgjøres ham 14,000 Rd. Efter Kon- 



— 191 — 

trakten af 1764 skulde han hvert Aar støbe 800 Centner 
Kanoner for Staten; dette ud<^jorde for de to Aar og 4 
Maaneder, som der her var Tale om, 1,866 Centner, og med 
dette som Udgangspunkt tilkjendte Kommissionen ham den 
nævnte Erstatning. ^ 

For ret at forstaa dette, maa det imidlertid erindres, at 
1 766 var et meget bevæget Aar, Frederik V døde, og Kri- 
stian VII kom til Magten, St. Germain blev afskediget, og 
Prins Karl af Hessens høje Krigsraad afløste Krigsdirektoriet. 
At de lette« Kanoner, der ikke vare formelt bestilte, af- 
vistes, kan muligvis have ligget i et Systemskifte, og sikkert 
er det, at de af St. Germain og Huth yndede Systemer ikke 
stemmede overens. Allerede fra den første Tid .5/. Germain 
fik Indflydelse paa det danske Artilleris Udvikling, synes der 
at være Tale om lette Kanoner, og hvad var i hine Tider 
naturligere, end at hans Efterfølgere ved hans Fald viste, at 
de ikke hyldede hans Maximer, altsaa her ved ik]<e at ville 
modtage Kanonerne. - 

Huth skal forøvrigt have udviklet hele sit Artillerisystem 
i en Plan af 1767. Hans Regimente den Gang var imid- 
lertid forkort, til at den kunde gjennemføres ; men i 1772 kom 
den frem paany, og nu fik den kongelig Approbation. Felt- 
artilleriet skulde — afset fra Regimenternes Kanoner — 
bestaa af 3 Brigader, der hver skulde have 8 tolvpundige og 
16 sexpundige Kanoner, 8 Havbitser, 8 trepundige Kanoner 
og endelig 8 Amusetter eller etpundige Kanoner. Hvad der 
her er Hovedsagen, er, at Kanonerne vare af forskjelligt Kaliber, 
de mindre, der forholdsvis hurtigt kunde komme til Skud, 
skulde i Slaget dække de større, indtil de bleve skudfærdige. 
Om nu forovrigt Amusetterne \^are af stor Betydning, faar 



192 - 



staa hen, men deres Navn synes at tale imod dem. Efter det maa 
de nærmest betragtes som uskyldigt Legetøj, men Huths Plan 
har naturligvis givet Classen noget at bestille, og den var 
saaledes afgjort af Betydning for Frederiksværk. Den ældre 
Tschernmg fortæller, at der ved Huths Udnævnelse til Chef 
for Artilleriet blev ført ca. 3000 Centner gamle Kanoner til 
Frederiksværk, hvor den betydelige Omstøbning først fuld- 
endtes i 1795. Der har imidlertid ikke fundet en ensidig Paa- 
virkning Sted, ti harHuth skaffet Frederiksværk Bestillinger, har 
Classen influeret paa hans Tegninger til dem. Han over- 
beviste ham i den Grad om den ved Frederiksværk bruge- 
lige Metalblandings gode Egenskaber, at han fra at give sine 
Kanoner et Kalibers Tykkelse, efter hvad Prins Karl af 
Hessen dog vistnok fejlagtigt meddeler, gik ned til tre 
Fjerdedele. ^ 

Nu var Classen og Frederiksværk i fuldstændig smult 
Vand. I November 1772 blev der bestilt en extraordinær 
Leverance Krudt til ikke mindre end 50,000 Rd. hos ham, 
i 1777 blev den i 1770 paa 10 Aar indgaaede Kontrakt for- 
nyet paa 40 Aar, saaledes at den kom til at strække sig 
lige til 1820, og ved en kongelig, af Ove Høegh Guldberg 
paraferet Resolution af 17. Juni 1778 blev der tilstaaet ham 
forskjellige nye Begunstigelser, idet det samtidig udtrykkelig 
udtaltes, at Kongen ansaa Frederiksværk for »en vigtig og 
nyttig Indretning, den Vi med synderligt Bifald altid have 
anset og stedse vil værdige Vores kongelige Beskyttelse«. 
Classen maa have forstaaet fuldstændigt at vinde Guldberg, 
den Mand, der danner Overgangen fra Struensee til Kron- 
prins Frederik'-^. 

Det ser næsten underligt ud, at den kongelige Resolution 




i:(lcr .„ r,,„i„j i u,h..Ark. «l . \ 



Frederiksværk i 1773. 



— 193 — 

udtaler sit^ som anført, men Sagen er den, at Classen havde 
beklaget sig, og det kan i det Hele bemærkes, at der er to 
Ting, som næsten synes uadskillelige fra Frederiksværk i 
Classens Tid: underlige Rygter om det hos det store Publi- 
kum og Klager fra Classen herover, hvorefter hans store 
»Opofrelser« lønnes med nye Begunstigelser. I første Hen- 
seende kan det mærkes, at der foreligger en Skrivelse af 
I g. September 1772 fra Generalitetet, hvori det udtaler sin 
Misfornøjelse med, >^at det nylig til Frederiksværk detacherede 
Kommando har givet Anledning til nogle Rygter, som for 
Hr. General-Krigs-Kommissæren ere ubehagelige«, og. hvori 
disse Rygter have bestaaet , antydes længere nede i Skri- 
velsen, hvor Kommissariatet »udtrykkelig deklarerer, at Hr. 
General-Krigs-Kommissæren hidindtil i alle Maader har op- 
fyldt de Kontrakter«, som han har indgaaet med Landetaten. 
Kollegiet kan endelig ej Andet »end holde disse i sig selv 
ugrundede Rygters Udspredelse for en Virkning af ondskabs- 
fulde Hensigter«. Men Ondskabsfuldheden ophørte ikke, 
fordi GeneralitetskoUegiet udtalte, at den »blot med Foragt 
burde anses og behandles«, den vedblev, og karakteristisk 
er det saaledes, at da Classen i 1778 ønsker forskjellige Be- 
gunstigelser, bl. A. nogle Ændringer i den Aaret før for 40 
Aar fornyede Kontral<:t om Frederiksværks Statsleverancer, 
udbeder han sig tillige en allernaadigst Forsikring om Kongens 
»Protektion og Fornøjelse med hans Desinteressement og 
udviste Nidkjærhed«. Han vil have konstateret, at Frede- 
riksværk ikke er nogen Byrde for Staten, og er som sæd- 
vanlig villig til at afstaa det til Staten, men »vælges ej dette , 
lyder hans Skrivelses saare karakteristiske Slutning, > da 
bliver det jo den allerbilligste Nødvendighed, at jeg faciliteres 

13 



— 194 — 

i alle mulige Tilfælde og sættes i Forfatning til nogenlunde 
at kunne udføre det, ingen Anden vil paatage sig for Kon- 
gens og det Almindeliges Fordel paa saa højst billige og 
uegennyttige Konditioner«. Der blev herom nedsat en Kom- 
mission, i hvilken General Huth var Medlem, og efter dens 
Erklæring faldt den ovenfor nævnte , for Classen gunstige 
Resolution af 17. Juni 1778, der selv siger, at den tilsigter 
at »gribe det vigtige Frederiksværk og dets fortjente Ejer 
under Armene«. ^ 

Classen sad urokkelig fast, hvad man kan se deraf, at han 
i 1774 paa Arveprins Frederiks Formælingsdag af Kongen fik en 
Ring med Indskriften/c'r//^«/', at han i 1 775 blev Ridder (Storkors) 
af Dannebrog og fik Titel af Generalmajor (siden 1768 havde 
han haft Rang som saadan), og endelig i 1783 fik Rang i 
første Klasse Nr. 12 eller med andre Ord blev Excellence. 
Herefter var der ingen Grund til at frygte for, at Frederiksværk 
skulde blive glemt, og vi se da ogsaa, at den dets Ejere 
tidligere tillagte Ret til at brygge og bage for Værkets Folk 
fornyes i Januar 1780, at dets Toldfrihed for samtlige Raa- 
materialer paany anerkjendes i Marts s. A., at Krudt- og 
Salpeterpriserne forbedres i 1782 og 1783, at der bestilles 
over 3 Millioner smedede Jernkugler hos det i 1783 og 
80 tipundige Havbitser i 1788 o. s. v. o. s. v. Frederiksværk 
var og blev det officielle Etablissement, fra hvilket Land- 
etaten tog sine Ammunitionssager. ^ 

Classen nøjedes imidlertid ikke med at præstere, hvad 
der bestiltes hos ham, han gjorde endog mange Forsøg, 
der kunde have ført til andre end de sædvanlige Krudt- og 
Kanonleverancer, hvis de vare lykkedes, men de mislykkedes 
saa godt som alle. 1778 gjaldt det Hestesko, 1787 mili- 



- 195 — 

tære Knapper, 1788 Gehængskilte, 1789 Jernbeslag til Telt- 
stænger og 1791 Bosniakspyd og Bajonetter ikke at tale om, 
at han i 1784 gjorde Experimenter med noget saa kaldet 
hessisk Guldmetal, i 1785 satte en Raskmager i Gang, i 
1787 en Damaskvæver, i 1788 en Pergament-Sigtemager o. s. v. 
Forsøg manglede det ikke paa, og hertil kan da ogsaa regnes 
den Skrueskæremaskine, han søgte at faa i Gang i 1787, og 
det Jernskære- og Valseværk, han kort før sin Død (1792) 
anordnede anlagt. ' Det er en vidunderlig rastløs Energi, 
som herved lægges for Dagen , og det er allerede af denne 
Grund naturligt, at han maatte udføre Arbejde for Andre 
end Landetaten. Men derfor ved han godt i en Skrivelse 
af 27. Oktober 1782 at give det Udseende af, at det er 
Nøden , der har tvunget ham dertil. Han gjør i den Rede 
for en Del Ulykker, der have hjemsøgt Frederiksværk, hen- 
leder Opmærksomheden paa, hvor utilstrækkelig den Sum 
er, som Staten aarhg yder det, og siger endelig: »Min In- 
dustri haver altsaa hentet hidtildags ved andre Slags Handels- 
operationer fra Østen og Vesten de Hjælpemidler, der have 
været erforderlige til at vedligeholde et i sit Slags saa stort 
men voveligt Foretagende«.- I saa Henseende var For- 
holdet til Algier muligvis det væsentligste. 

I Maj 1772 sluttedes der, som ovenfor nævnt, Fred med 
Deyen, og nu blev der paany Tale om Presenter til ham 
baade ordinære og extraordinære. Den med Classen i 1768 
for 10 Aar indgaaede Kontrakt var forinden bleven hævet, 
men det forhindrede selvfølgelig ikke, at man nu paany hen- 
vendte sig til ham. Man sluttede nu Overenskomst for et 
eller to Aar ad Gangen, hvad der var saa meget naturligere, 
som Deyen var meget lunefuld og stadig ønskede Foran- 

13* 



— 196 — 

dring i Presenternes Art og Beskaffenhed. I 1776 maatte 
der saaledes leveres ham et kun ringere Parti smaa Kugler, 
negle Mastetræer og forøvrigt rede Penge o. s. v., hvortil 
yderligere kom, at Algiers Forhold til de forskjellige Magter 
ofte gav Anledning til store Vanskeligheder, ti det var ikke 
altid fredeligt, og der var da stor Fare for Presenternes 
Opbringeise. Classen stod imidlertid stadig som Leveran- 
døren, skjøndt han i 1773 udtaler et Ønske om helst at 
blive fritagen for denne Byrde, idet han samtidig, som sæd- 
vanlig, tilbyder Kongen at overtage Frederiksværk. Natur- 
ligvis beholdt han dog Værket, og i 1774 fik han 25,000 Rd. 
for Presenterne , der skulde føres til Algier af en kongelig 
Fregat, men denne Transport blev ved nærmere Under- 
søgelse for dyr. Kommercekollegiet fik Befaling til at lade 
den besørge ved private Skibe, og Oversendelsen overtoges 
da 2ii Classen og P. Appiebx. Classen har selvfølgelig stadig 
tjent ved hvad han paatog sig, men mærkelig er det dog 
at se, at da der i 1786 er Tale om at levere et større Parti 
Lænkekugler og Kardætsker til Deyen, forlanger Classen 
70,000 Rd. for Leverancen, medens Jernstøber Thomas' 
Potfer paa Kristianshavn vil levere den for — 32,000 Rd. ! 
Karakteristisk er det ogsaa at se, at da Skibet, som Classen 
i 1772 sendte afsted med Presenterne, skulde gaa under 
Konvoj, og denne muligvis maatte komme til at afgaa, for- 
inden han kunde have de fornødne Kugler færdige, ansøgte 
han om i paakommende Tilfælde at maatte laane indtil 9000 
Kugler af Arsenalet, hvilket naturligvis bevilgedes, men 
senere gjentages dette saa ofte, at det halvvejs ser ud, som 
om Statens Beholdninger ganske simpelt betragtes som Fre- 
deriksværks Lag^er. Overfor de Ale'ierske Presenter kunde 



— 197 — 

dette nu nok forsvares, ti det var jo Staten, der i Virkelig- 
heden skulde yde dem, men Statens Velvillie overfor 
Gassen indskrænkedes ikke til dette Forhold. ' 

1772 foregik der en hel Omvæltning med det asiatiske 
Kompagni. Ved en Oktroj af 23. Juli 1772 blev Handelen 
paa Ostindien, der hidtil havde været monopoliseret, paa 
visse Betingelser frigiven for alle Kongens Undersaatter, og 
da Regeringen i 1777 for sin Regning overtog Kompagniets 
samtlige Besiddelser i Ostindien, blev Handelen herpaa endnu 
friere, hvilket fuldtud benyttedes. Expedition blev udrustet 
paa Expedition, der aabnede sig her et helt nyt Marked og 
ikke mindst for Artillerimateriel : dels var Trankebar en Fæst- 
ning, der krævede Forsyning, dels blev det en Spekulation 
at sælge saadanne Sager til de indfødte Fyrster, og allerede 
i 1773 var det asiatiske Kompagni beskjæftiget med at skaffe 
baade engelske og svenske Kanoner til Indien, men samtidig 
var Classen i Bevægelse. I Oktober 1773 laaner han 12 
trepvmdige Metalkanoner af Landetaten til Ostindien, han 
kunde ikke naa at faa dem færdige ved Frederiksværk, for 
Skibet skulde gaa, og i December Aaret efter gjentager det 
samme sig, men nu vil han ikke laane, nu vil han kjøbe af 
Staten. Da man (d. v. s. St. Germain), skriver han, for 
nogle Aar siden intenderede at indføre firepundige Regi- 
mentskanoner istedenfor trepundige, udborede han en Del 
saadanne til firepundige, men da disse senere aldeles for- 
lodes , henstod de uden at blive brudte , og af dem vilde 
han nu gjærne kjøbe 12 for 38 Sk. Pundet, idet han tillige 
betingede sig at levere et lignende Antal nye Huthske Ka- 
noner (sexpundige, ■' ,, Gods, 22 Kaliber lange) mod en Be- 
taling af 48 Sk. Pundet. Og dette bevilgedes. - 



— 198 — 

Dette var imidlertid kun en Indledning. I 1775 er der 
Tale om baade Kanoner, Lavetter og Bomber (ikke mindre 
end 1600 150-pundige Jernbomber) m. m. , og Classen føler 
formentlig selv, at han her gjør en stor Fordring til Staten, ti 
til Støtte for, at den bør komme ham til Hjælp ved Øjeblikets 
»fordelagtige Lejlighed til at forskaffe de Frederiksværkske 
Produkter Afsætning i Ostindien«, anfører han ikke alene de 
ringe Subsidier, som Staten ydede Frederiksværk, men og- 
saa den betydelige Nationalgevinst, der kan flyde for Staten 
af denne Foretagelse nu og i Fremtiden«. Ansøgningen be- 
vilgedes, og Fordringerne vedblev nu at stige. I 1780 
gjælder det baade Kanoner, Havbitser, Kugler, Bomber 
og Skraasække, og Classen skriver, at »skulde der dubi- 
teres om , at Kuglerne saa hastig, som fornødent gjøres, 
kunne vorde tilbageleverede, hæves dette dubium, naar det 
naadigst kommer til Erindring, at jeg i kort Tid haver 
leveret til det kongelige Tøjhus 101,847 Stykker smedede 
Kardætskugler«. Hans Foranstaltninger, meddeler han, »ere 
saaledes gjorte, at daglig støbes og smedes c. 2CXX) Stykker 
Skraakugler. « Ogsaa dette bevilgedes, men da Handels- 
huset de Coninck & Reiersen Aaret efter ansøgte om at 
maatte faa udlaant ikke mindre end 12 Kanoner, 6 Hav- 
bitser, 1000 Bomber, 3000 Granater og 21,000 Kugler, blev 
man dog noget betænkeHg. Da Ansøgerne udtalte, at de 
strax vilde bestille de samme Gjenstande hos Classen, blev 
Sagen imidlertid gjort afhængig af dennes Erklæring om, 
naar han kunde præstere Bestillingen , der løb op til en 
Værdi af næsten 50,000 Rd., og som man kan forstaa, var 
han næppe uvenlig stemt mod Foretagendet.^ 

Paa hin Tid, da den nordamerikanske Frihedskrig for- 



— 199 — 

styrrede saa mange Forhold til Fordel for de nevtrale Mag- 
ter, blomstrede den danske Handel op til en hidtil ukjendt 
Højde, og for Frederiksværks Vedkommende kom yder- 
ligere den Omstændighed til, at de krigsførende Magter be- 
høvede Krigsfornødenheder. Krudt og Kanoner steg i Pris, 
og det kan muligvis være, at Ostindien ikke var det virke- 
lige Bestemmelsessted for alle de Ammunitionssager , som 
Classen laante af Staten. Den ældre Tscherning fortæller, 
i sin utrykte Beskrivelse af Frederiksværk, at Classens Bro- 
der bidrog væsentlig til Værkets Fremvæxt og Tarv ved 
under den amerikanske Krig at underhandle med Franklin 
i Paris. Det kan muligvis være et Fingerpeg, at der i 
September 1776 akkorderes Classen et større Udlaan af 
Kugler og Krudt »til en Leverance, som med forderligste 
maa præsteres«, uden at det siges, hvor den skal hen, men 
muligvis er Bestemmelsesstedet simpelhen Algier.^ 

Som det af Ovenstaaende vil ses , præsterede Classen 
en Mængde støbte Jernkugler, men som ovenfor meddelt, 
var Jernstøbning ikke egentlig nogen Frederiksværksk Sag. 
Brødrene Sorge, der havde anlagt Værkets Jernstøberi, for- 
maaede ikke at give det Flugt, de bleve afløste af en Me- 
ster Reiffenstein , og en engelsk Støber Lawsojt blev efter 
at have arbejdet ved Frederiksværk i omtrent et Aar med 
to engelske Medhjælpere sendt til Frolands Værk ved Aren- 
dal i Norge, ti herfra fik Classen, som det synes, sin største 
Forsyning med støbte Jerngjenstande.- I Danmark var der 
den Gang foruden Jernstøberiet paa Frederiksværk kun et 
eneste til, nemlig det, der i 1768 var anlagt ved Applebys 
Plads paa Kristianshavn af Englænderen Thtmias Poftcr. 
Denne driftige Mand , fra hvem Classen fik Lawson, var 



— 200 — 

baade Fabrikant og Grosserer, men han synes væsentlig 
først efter Classens Død at være kommen til at faa Leve- 
rancer af Kugler til Staten. 1786 saa vi, at han vilde levere 
et Parti Lænkekugler og Kardætsker til de algierske Pre- 
senter for 32,000 Rd. eller 38,000 Rd. billigere end Classen, 
men desuagtet fik han ikke Leverancen, der som vi senere 
skulle se, rigtignok for hans Priser, blev overdraget det 
norske Jernværk Froland. Først 1791 synes han at levere 
Bomber til de nævnte Presenter; hans væsentligste Virk- 
somhed var at støbe Jerngryder, gjøre Søm og smede An- 
kere, men af disse Sager udførte han ogsaa til baade Ost- 
og Vestindien.' 

For fuldt at overse Classens Virksomhed maa vi nu 
vende os til hans Forbindelser med de norske Jernværker. 
Det var i 1762, da Krigen med Rusland truede og Moss 
ikke formaaede at udføre de indstrømmende Bestillinger, at 
Classen overtog at levere, hvad der ønskedes, men for at 
kunne dette søgte han Hjælp hos Kaptajn Rasc/is Jernværk 
ved Porsgrund og Hakedals Værk ved Kristiania, og den 
saaledes indgaaede Forbindelse med Hakedal vedblev i 
længere Tid. Det her nævnte Værk, der har været i Gang 
fra mindst 1650, ejedes midt i det i8de Aarhundrede af 
Kammerraad Hans Svcrdrup , og efter hans Død (1759) gik 
det over til hans Enke Antoinette Anker (f 171 3 f 1779), 
en Søster til Agent Erik Anker paa Moss. Hun synes at 
have været en ganske energisk Kvinde, men kun i smaa 
Forhold, og Classen har fuldstændigt haft Værket i sin 
Magt. I Januar 1771 søger hun et Laan paa 30,000 Rd. 
i sit Værk og skriver i den Anledning til Classen: »Tjenes 
jeg herudi, skal jeg ingen Forskuder incommodere med. 



— 20I — 

førend Støbningen er efter Connossement indskibet, og villig 
levere udi 3de Aar, hvad mit Jernværk af Støbning kan 
præstere«, men i November s. A. er hun ikke videre, end 
at hun igjen skriver til Classen: »Jeg beder for Guds Skyld De- 
res Velbaarenhed vil akceptere de af mig udstedte Trata, ti 
i Mangel deraf bliver Vedkommende bragt udi største For- 
træd . . . Aspekterne true dette Land med Ødelæggelse 
ved Dyrtid og Pengemangel. Ak lad det behage Dem at 
ophjælpe en Enkekvinde , som stræber af alle Kræfter at 
hjælpe sig selv.«^ 

Hovedvægten ligger imidlertid paa Forbindelsen med 
Frohi/d ved Arendal. Dette forholdsvis unge Værk dreves 
fra 1763 som de fleste norske Værker af et Interessentskab, 
og Classen maa have erhvervet sig nogle af Andelene i det, 
ti fra omtrent 1768 er han den, der har væsentlig Indflydelse 
paa dets Udvikling, og fra 1771 træffe vi her indtil fire af 
hans Fættere. Det er Organist Nikolaj Clausens Sønner 
Johan (f 1744, t 1789), Nikolaj ff 1747), Jokmn An- 
dreas (f 1752, t 1798) og Carl Vilhelm (f 1755, f 1805), 
som komme i Virksomhed her efter deres Faders Død, og 
her var anstrengende Virksomhed nok , men næppe noget 
stort Udbytte, ti Værket led altid under pekuniære Vanske- 
ligheder. Der er Breve nok fra Værkets Bestyrer, Johan 
Classen, der vise dette. '^ 

Til de algierske Morterer blev der i Juni 1771 hos 
Classen bestilt 4000 i50pundige Bomber, og da det havde 
Hast, maatte Bestillingen deles. Frederiksværk og Froland, 
Hakedal og Fritsø bleve alle satte i Bevægelse, men dog 
bleve ikke alle Bomberne leverede i rette Tid, og da nu 
Mortererne alle som ovenfor nævnt sprang og bleve er- 



— 202 — 

stattede af andre, til hvilke de bestilte Bomber ikke passede, 
\^ægrede Søetaten sig ved at modtage de manglende. Dette 
foranledigede en skarp Klage i Oktober s. A. fra Classen 
direkte til Kabinettet, og af den lære vi forskjellige herhen 
hørende Forhold at kjende. Det er Froland, der formentlig 
stod tilbage med sin Præstation, og det er altsaa dette, der 
væsentlig maatte bære Tabet. I 1773 synes Værkets An- 
dele forøvrigt at være komne udelukkende paa 3 Hænder, 
% (40,000 Rd.) ejes af Classen, ^5 (40,000 Rd.) af Kjøb- 
manden Konferensraad Iselin og \- (20,000 Rd.) af Mynt- 
direktør H. S. Knoph, men stor Sammenarbejden synes der 
ikke at have været mellem Ejerne. Forretningsføreren i Kjøben- 
havn, Jens Sennichsen. erklærer i 1775, at han er kjed 
af Arbejdet, da Interessenterne aldrig træde sammen, og i 
1776 er Johan Classen ved at fortvivle over, at han al- 
drig faar Svar fra Kjøbenhavn paa sine Breve. I dette Aar 
er der forøvrigt Tale om, at den unge Carl Frederik Iselin 
vil overtage hele Værket, men dette slaar fejl som Alt, der 
vedrører Froland. Værket sættes i 1779 til endog 4 Avk- 
tioner, men der sker intet Bud, og da nu den ældre Iselin, 
der i Mellemtiden var bleven Baron, dør (1781), synes hans 
Enke og Classen at være de eneste Interessenter, men nu 
overtager Kongen, hvem Classen alt tidligere havde tiltænkt 
hele Værket, ^5 af dets Andele, og som Følge heraf sker 
der forskjellige Forsøg paa at faa Etaterne til at give det 
Beskjæftigelse. Den i. April 1784 udgaar der en Kabinets- 
ordre til Søetaten om, at denne, da Kongen er Participant 
i Værket, skal tage sit Jern hos det, hvilket Søetaten dog 
mener er ugjørligt, idet den som hidtil maa benytte An- 
skaffelse ved Licitation, og Søetaten sejrer.^ 



— 203 — 

Ved Udgangen af 17S3 gjør Classen op, at han har sat 
omtrent 110,000 Rd. til paa Froland, og om dette nu end 
ikke skal tages bogstaveligt, er der dog ingen Tvivl om, at 
Værket har kostet ham endog mange Penge, saa det er 
fuldt naturligt, at han ønsker at komme af med det. Den, 
der skulde have det, var Sorenskriveren i Raabygdelaget, 
Justitsraad Hans Schmidt, der 1777 var bleven gift med 
Classens Kusine Magdalene Marie, og da Baronesse Iselin, 
der i 1783 var bleven Classens Hustru, dør i 1786, var Alt 
forberedt saaledes , at Schmidt nu bliver Værkets Eneejer. 
Classen overdrog Kongen den ene af sine to Femteparter 
og g3-v Afkald paa de ham som Ejer af Frederiksværk til- 
kommende Leverancer af Kugler, men Alt kun under Forud- 
sætning af, at Kongen vilde skjænke baade det Ene og det An- 
det til Schmidt i Forbindelse med den Kongen tidligere til- 
hørende Femtepart og med Tilsagn om et betydeligt Laan. 
Skete dette ikke, vilde Interessenterne til stor Skade, som det 
sagdes, for den vedkommende Egn i Norge, nedlægge Vær- 
ket, og Kongen gik da ved Resolution af 14. Juni 1786 ind 
paa den foreslaaede Ordning, som endelig afsluttedes derved, 
at Sorenskriver Schmidt ogsaa fik saavel Classens anden 
som de to Iselinske Femteparter overdraget. Baronesse 
Iselins to Svigersønner, Kammerherrerne Hofjægermester 
Greve Rautzau og Amtmand Caimette solgte ham dem den 
15. Juni 1786 for 8000 Rd.^ 

Froland, der herved gik over til en af den Classenske 
Slægts Kvindelinier, blomstrede op under den nye Ejer. 
Strax i 1786 fik det i Overensstemmelse med den konge- 
lige Resolution den ovenfor oftere omtalte Leverance af 
Lænkekugler og Kardætsker til Deyen i Algier, som Clas- 



— 204 — 

sen vilde have haft 70,000 Rd. for, men som Thomas Potter 
tilbød for 32,000 Rd., og selvfølgelig var den sidste Pris 
den , der blev lagt til Grund. Forøvrigt synes det ikke at 
være blevet fuldstændigt overholdt, at Froland vedblivende 
skulde have de Leverancer af Kugler m. m., som Frede- 
riksværk havde haft; 1791 leverer Potter nemlig Bomber til 
de algierske Presenter.^ 

Som naturligt er, medførte Ejerskiftet forskjellige For- 
andringer paa Froland. Den nye Ejers Svogre vedbleve 
næppe at indtage den samme Stilling som tidligere. Den 
ældste, 'Johan Classen, der i 1782 havde faaet Berg- 
raadstitel, blev der formentlig til sin Død (1789), men Carl 
Vilhelm Classen havde allerede forinden forladt det. 1782 
synes det at være bestemt, at han skulde til Frederiksværk 
for der at gaa sin Fætter tilhaande. Den 16. Marts 1782 
andrager denne nemlig med dette for Øje om, at Fætteren, 
som han kalder Candidatits jnris, rerum mefallicarum & ma/he- 
seos, maa faa en passende Rang og Titel. »Hæderstegn ere 
opfundne«, skriver han, »for at give en vis Vægt og Anseelse 
til dem, der skal have Opsyn og Bestyrelse med betydelige 
Foretagender. De kan mindst undværes i et Land, hvor 
de ere blevne saa almindelige, at endog Geni og Duelighed 
ej kan have den rette Virksomhed uden at laane denne ud- 
stafferte Klædning.« Og Ansøgningen gjorde sin Virkning, 
Fætteren blev udnævnt til Overkrigskommissær. Forresten 
skriver Classen om ham, at han har udmærket sig ved sit 
gode Forhold og ved sine Studier ved Universitetet, i Øje- 
bliket var han i Sverige for at bese »de derværende økono- 
miske Indretninger.« Efter at være kommen tilbage fra 
Sverige, virkede han imidlertid ikke i lang Tid paa Frede- 



— 205 — 

riksværk, ti den 17. Marts 1786 udnævntes han til General- 
Vejmester i Aggershus Stift. Heller ikke denne Stilling 
blev imidlertid af Varighed, hans Eftermand udnævnes alle- 
rede i Januar 1789.' 

Forbindelsen med Norge synes ikke at have været ind- 
bringende for Frederiksværk, der endogsaa ved den tabte 
sin Leverance af Kugler til baade Landetaten og Algier. 
Det er derfor naturligt, at der stræbes efter en Oprejsning, 
og nu som tidligere gjøres der da Forsøg paa at erhverve 
Søetaten som Kunde. Den ulykkelige Historie med de al- 
gierske Morterere havde ikke ladet ham og den skilles som 
Venner, og dog bragte den dem paa en vis Maade sammen. 
Til Brug ved Morterernes Støbning havde Søetaten bragt 
en Del gamle Metalkanoner til Frederiksværk, de brugtes 
imidlertid ikke, og den 5. Avgust 1773 faldt der da efter 
Søetatens Forestilling en kgl. Resolution om, at Classen af 
dem skulde støbe 6 36pundige og 13 iSpundige Kanoner, 
der blev endda saa meget Metal tilbage, at den kunde 
dække Arbejdslønnen. I 1775 vare Kanonerne færdige, og 
Classen var villig til at lade sig sin Regning paa 16,250 Rd. 
betale med gammelt Metal, naar han maatte faa det for 
16 Sk. Pundet. Tidligere havde han nok givet 24 Sk., men 
han paastod, at der i Rusland tilbødes 5 Millioner Pud 
Metal til 12 Sk. Pundet, og han fik det da for de 16 Sk.- 

Her var altsaa gjort en Indledning, men til nogen intim 
Forbindelse førte den ikke. Først sex Aar efter bliver der 
paany Tale om, at Frederiksværk støber for Søetaten nem- 
lig 60 etpundige Falkonetter, og for at faa dette Arbejde 
maatte Classen strække sig langt. Hans oprindelige Tilbud 
var, at han vilde levere dem for 74 Sk. Pundet, men da 



— 2o6 — 

Søetaten stillede en Del interessante Regnestykker op , der 
viste, at dette var alt for dyrt, gik han ind paa at slaa af 
til 48 Sk. Pundet, hvilket var en Nedgang paa noget over 
3,000 Rd. paa hele Bestillingen. Det var i September 1781, 
men ved denne Føjelighed opnaaede han i Virkeligheden Intet. 

Den tidligere nævnte, for Classen saa gunstige Kabinets- 
ordre til Landetaten af 17. Juni 1778 udtalte, at Frederiks- 
værks Ejer fremfor nogen Anden skulde »nyde af alle Ammuni- 
tions-Sorter Leverancerne til Vores militære Etat < , men her- 
med var selvfølgelig kun Landetaten ment, og da Classen 
søgte at faa den til at veje i Vægtskaalen overfor Søetaten, 
svarede denne i en Skrivelse af 29. Oktober 1781, at den 
ikke kjendte nogen kongelig Befaling, hvorefter Frederiks- 
værk »skulde være givet Fortrin til Leverance til Søetaten 
af alle Slags Krigs-Ammunition og Værkets øvrige Pro- 
dukter«. Ja den gjorde samtidig" opmærksom paa, at den 
efter fuldstændig at have brudt med Moss havde sluttet 
Kontrakt om sine Leverancer med Abraham Beckmann, der 
var Forpagter af Fritsø Jernværk. ^ 

Broen overfor Frederiksværk kastedes herved ligesom 
fuldstændig af, og som Berøringspunkter mellem det og Sø- 
etaten kan nu kun nævnes en Kontrakt af April 1779, hvor- 
ved Classen havde overtaget en større Leverance Byggryn 
til Etatens Fornødenhed, og nogle Overenskomster, hvor- 
efter han til fastsatte Priser kjøbte udygtigt Krudt og gammelt 
Jern af Marinen. Men atter nu glimter Haabet, ti disse 
Overenskomster synes at skulle kunne bane Vej for den 
længe eftertragtede Forbindelse. I Admiralitetets Forestilling 
om det udygtige Krudt hedder det, at Classen havde »fore- 
stillet, hvorledes det Frederiksværkske Etablissement i Hen- 



— 207 — 

sigt til Krudtets Afsætning var sat tilbage og mere vilde 
blive det, naar de kongelige Kollegier vilde overlade de 
Handlende dette Slags Varer«. »For ikke at blive nødsaget 
at nedlægge sit Værk« vilde han derfor kjøbe Søetatens 
udygtige Krudt til rimelige Priser, naar den igjen vilde tage 
nyt Krudt eller Metalarbejde hos ham. Om nyt Krudt kunde 
der efter tidligere indgaaede Kontrakter dog ikke være Tale 
men en saadan Hindring var ikke tilstede overfor Metalkanoner, 
Metalhavbitser o. lign., og til bestemt fastsatte Priser gik 
Etaten ind paa at tage, hvad den deraf maatte behøve, hos 
ham. ^ 

Dette skete i 1784, og nu var Maalet forsaavidt naaet. 
Af nogen Betydning blev det imidlertid ikke, ti Søetaten 
synes ikke at have taget mange Piecer hos ham, og dette 
kan muligvis forklares ikke alene af den mindre hjærtelige 
Stemning, der efter Alt at dømme raadede i Søetaten over- 
for Classen, men ogsaa af den Omstændighed, at Frederiks- 
værk formentlig havde kulmineret. Gassens Interesser vare, 
som vi nedenfor skulle se, nu langtfra udelukkende ved hans 
industrielle Anlæg. I den ældre Tschernings utrykte Be- 
skrivelse af Frederiksværk hedder det, at der fra 1785 intet 
Nyt foretoges ved det; ja han tilføjer endog, at det i Ejerens 
sidste sygelige Levetid kom i Forfald. Og dog maa det 
siges, at Frederiksværk var og blev et stort Værk, fra Intet 
havde Classen gjort det til et Etablissement, paa hvilket 
der levede henved 1000 Mennesker, og han har sikkert ikke 
ganske Uret, naar han i December 1790 skriver til Kom- 
mercekoUegiet, der ønskede forskjellige Oplysninger om det : 
»Det Frederiksværkske Etablissement sat i sin rette Syns- 
punkt fremstiller sig ej alene som et betydeligt Ai'senal til 



— 2o8 — 

Rigets Forsvars Værk og alle Slags Krigsfoniødenheder, 
endog for udenrigsk Afsætning og Handel, men tillige som 
en lærerig mekanisk Kunstskole for at opklække nyttige 
Kunstnere og Professionister, derhos som et virksomt Ho- 
spital for fattige, faderløse Børn og Enker, der ved adskil- 
lige Slags Arbejde finde Anledning til at fortjene saa meget 
til deres Underholdning, at derfor det Frederiksværkske 
Distrikt, i hvor folkerigt det er fremfor andre af lige Størrelse, 
dog endog i de ufrugtbareste Aar udi den ufrugtbareste Egn 
af Landet ej nogensinde bebyrder det Almindelige med 
Betlere og Omløbere.« ^ 

Da Excellencen J. F. Classen døde i Marts 1792, var 
Mindet om en rig og betydningsfuld industriel Virksomhed 
knyttet til hans Navn. 



VIII. 

CLASSEN SOM GODSBESIDDER. 

V i have nu seet, hvorledes Frederiksværk blev et stort 
industrielt Etablissement, men hermed er Gassens Virk- 
somhed for det ikke udtømt. Han gjorde det ogsaa til et 
Gods, og vi skulle nu gaa over til at se den Udvikling, 
som i saa Henseende fandt Sted. 

Den 3. Avgust 1756 tilskrev Krigskancelliet Rente- 
kammeret, at Hs. Majestæt havde resolveret at overlade 
Etatsraad Fahritms og Kancelliraad Classen den saa kaldede 
Agatmølle til et Krudtværk, og det paalagdes Kammeret at 
besørge Værket »med dertil hørende Strømme og Marker« 
tilskjødet dem. En senere kongelig Resolution (af 16. Av- 
gust) oplyste, at der herved skulde forstaas det Stykke 
Jord, som i 175 1 var bleven overdraget Pey rembert. 840 
Favne langt og 175 Favne bredt, altsaa noget over 90 Tdr. 
Land \ de nye Ejere skulde svare Bønderne i Vinderød, 
Kregome, Brederød og Sonnerup en aarlig Afgift af 80 Rd. 
for Markerne og give Fiskeriforpagteren en billig Erstatning 
for Aalefiskeriet i Afløbet fra Arresø. ^ 

Dette Stykke Jord var imidlertid strax de nye Ejere 
for lille. Krudtmøllerne maatte have rigelig Plads, og da 
Bønderne vare uvillige til at kjøre for Værket, maatte de 

14 



— 2IO — 

desuden have saa meget Jord, at de kunde holde 12 a i6 
Heste; de androge derfor allerede i Oktober 1756 om, at 
Byerne Brederød, Sonnerup, Vinderød og Evetofte med en 
tilliggende lille Skov, Alt tilsammen 156 Tdr. Hartkorn, 
maatte overdrages dem mod en billig Kjendelse. Byerne 
havde i Alt 31 Bønder, og det var deres Hoveri, som det 
gjaldt om at overføre paa Frederiksværk. 20 af Bønderne 
skulde hver en Gang ugentlig kjøre til Kjøbenhavn med 2 
Tønder Krudt og bringe 2 Tønder Salpeter tilbage, og de 
resterende 11 Bønder skulde hjælpe med at kjøre de Gjen- 
stande, der kunde taale at sendes pr. Skib, omtrent 50 
Favne ud i Vandet, ti Fjordens lave Strand tillod ingen 
Pram at komme Landet nærmere, og en Bro betragtedes 
det den Gang som næsten umuligt at bygge paa Grund af 
Vinterens Drivis. De nye Ejere talte i høje Toner om 
Frederiksværks Betydning, og de troede sikkert, at Rente- 
kammerets Principer, der gik ud paa ikke at »alienere« 
noget af Hs. Majestæts Domæner, her maatte vige. »En 
saa ædelmodig Monark, som Vores ulignelige Suveræn, kan 
det være ligegyldigt, om han tæller 1 56 Tdr. Hartkorn mere 
eller mindre i hans Domæner«.^ 

Ansøgernes Forventning herom blev dog ikke opfyldt. 
Deres Begjæring ble\' afslaaet, og i en ny Ansøgning af 
Maj 1757 androge de da om at faa et nærmere begrænset 
Areal overladt, saaledes at deres Terræn kom til at strække 
sig 1600 Alen paa hver Side af Aaen fra Arresø til Isefjord 
eller med andre Ord blev 3200 Alen i Breden og 2900 Alen 
i Længden, d. v. s. kom til at udgjøre 660 Tdr. Land. I den 
Anledning blev Regiments skriver i Frederiksborg Amt 
Mathias Dahlstrøm beordret til at foretage en Maaie- og 



211 — 

Taxationsforretning, som fandt Sted den 2. Juni s. A. Men 
skjøndt dette kun var et indledende Skridt, synes Classen 
strax at have sat sig i Besiddelse af en Del af Jorden, 
hvilket man kan se af en Skrivelse af 6. Avgust 1757 fra 
Dahlstrøm til Amtmanden, Gehejmeraad F. C. Gram. Baade 
mundtlig og skriftlig, oplyser han, har han betydet Classen, 
at han ej maatte indtage eller indgrøfte mere af Overdrevet, 
end hvad der var udlagt Peyrembert, men desuagtet havde 
han paa den nordre Side af Aaen indtaget over dobbelt 
saa meget, og der saas Tegn til, at han vilde gaa endnu 
videre. Gram forebragte Klagen for Rentekammeret, men 
heraf kom der intet Resultat. Alt blev, som det var, og i 
Maj 1758 klagede Bønderne over, at de ikke mere vidste, 
»hvad der er vores , og hvorvidt vi kan komme«, saa 
meget mere aom Classen ikke indhegnede det Land, han 
havde bemægtiget sig, men holdt »Hyrder eller Vogtere, 
og det ikke til hden Skade for os og vore Kreature«. 
Først den 19. Avgust 1758 faldt der en kongelig Resolution, 
der fastslog, at et af Regimentsskriver Dahlstrøm ved Syns- 
forretningen Aaret før nærmere betegnet Stykke Overdrev 
skulde overdrages Værkets Interessenter for en aarlig Afgift 
af 66 Rd. 64 Sk., idet det tilføjedes, at et saadant Beløb 
ogsaa skulde betales Bønderne henholdsvis for den Tid, 
Frederiksværk alt havde benyttet deres Jord. Den brugte egen- 
mægtige Fremfærd blev altsaa indirekte godkjendt. ^ 

Dette Resultat var imidlertid meget mindre, end Inter- 
essenterne havde ventet. De havde nemlig fornyet deres 
Ansøgning om de fire Byer, og Classen havde i November 
1757 skrevet et omstændeHgt Brev til Amtmand Gram. I 
et ærbødigt, men dog indtrængende Sprog talte han sin 

14* 



— 212 — 

Sag for den Mand, hvis Indstilling til Rentekammeret var 
saa betydningsfuld, men i dette Brev kommer det paa en 
mærkelig Maade frem, med hvilke Øjne han saa paa de 
Bønder, han vilde erhverve, og som Gram paa en vis Maade 
betragtede sig som Beskytter for. »Jeg forsikrer Deres 
Excellence underdanigst«, skriver han, »at det ej er af Be- 
gjærlighed til at besidde Bøndergods udi dette Distrikt, at 
Interessenterne maa vedblive deres første allerunderdanigste 
Forslag. Ti hvor stor Herlighed kunde det vel regnes for 
at besidde ufrugtbare Agre og dovne Agerdyrkere ? Der 
vilde vel bruges mange Kunster og store Udgifter til at for- 
bedre saavel det ene som det andet Slags, og med alt dette 
vilde endda Bøndernes Ladhed og Ondskab være langt 
vanskeligere at udiydde end deres Jorders Ufrugtbarhed.« 
Det er ene og alene Hensynet til det store Ammunitions- 
værk, der gjør det nødvendigt for Interessenterne at sikre 
sig Bøndernes Hjælp, og hvorfor skulde det ikke kunne ske, 
hvilken Hindring af Betydning skulde der være herfor? 
»Sandelig, jeg finder ingen anden end det lidet Hoveri, der- 
ved kunde savnes. Men hvad er dette [for Staten] at ligne 
imod den Fordel, der vindes [ved] at forefinde udi Landet 
et Etablissement, der er af den første Nødvendighed.« Og 
Brevet slutter med lidt patetisk at henvise til Udlandet og 
Efterkommerne. »Maatte de ej falde i Forundring over, at 
en Regering, der funkler af store og fortræffelige Foretagel- 
ser, der ej haver sparet Millioner for at befordre Under- 
saatternes Lyksalighed og Velstand, endelig for ej at miste 
trende fattige Landsbyer af sine Domæner, der ej udi nogle 
Aar have kunnet udrede deres Skatter, havde tilladt, at 
Foretagelser, der ere Grundpillerne til Rigernes Defensions- 



— 213 — 

værk, og uden hvilke Flaade, Fæstninger og Armeer ere 
ganske magtesløse, og uden hvilke Hans Majestæts Trone 
ej kan forsvares, maatte gaa tilgrunde c. Gram lod sig 
imidlertid ikke rokke. Hans Erklæring gik Interessenterne 
imod, og Resolutionen af Avgust 1758 blev som ovenfor 
nævnt. 

Dermed var Classen imidlertid ikke slaaet. Det var kun 
Henvendelser til de almindehge Avtoriteter, som havde 
vist sig resultatløse, men der var selvfølgelig andre Veje at 
gaa. Og efter Alt at dømme bleve de ogsaa benyttede, ti 
i Februar 1760 fik Rentekammeret en mundthg Befaling fra 
Kongen om, at Bønderne paa Frederiksborg og Kronborg 
Rytterdistrikter skulde gjøre Kjørsel og Arbejde til Frede- 
riksværk fremfor til Kongen selv. Dette var imidlertid kun 
et foreløbigt Skridt, i April s. A. blev Forholdet endelig 
ordnet, men atter ved en direkte kongelig Befaling. Rente- 
kammer, Amtmand og Regimentsskriver maatte vige for Kon- 
gens enevældige Magt. Frederiksværk havde sejret. Bønderne 
og Husmændene i Kregome, Vinderød, Brederød og Kasse- 
mose bleve fritagne for at gjøre Hoveri sammen med Kon- 
gens andre Bønder paa Frederiksborg og Kronborg Distrik- 
ter, og det Kvantum Arbejde, de skyldte Kongen, tillagdes 
Frederiksværk, idet dog Byerne forøvrigt forbeholdtes Kon- 
gen^ og Resolutionen blev ikke staaende herved. Frede- 
riksværk blev samtidig fritaget for at skulle betale Bønderne 
Noget for den Jord, de havde afstaaet, Betalingen herfor 
(146 Rd. 64 Sk. om Aaret) overtoges af Kongen, der slutte- 
lig tillod, at en Skov syd for Kregome overdroges Værket 
mod Betaling efter uvillige Mænds Skjøn. 1 

Det var en betydningsfuld Sejr, som herved blev vun- 



— 214 — 

den, og den blev yderligere forhøjet derved, at der faa Dage 
efter fra Krigskancelliet tilsendtes Rentekammeret den tid- 
ligere nævnte kongelige Resolution af 6. Maj 1 760, hvori det 
udtaltes, at Amtets Betjente ikke maatte forurolige Frede- 
riksværks Interessenter, selv om de fandt, at de i Et eller 
Andet gik for vidt, de skulde i saadanne Tilfælde kun gjøre 
Indberetning til vedkommende Kollegium og afvente dettes 
Resolution. Bestemmelsen var bl. A. rettet paa Forholdet 
til den ny erhvervede Skov, i hvilken Classen nu kunde 
hugge, ganske som han vilde. Hofmdflydelsen var afgjort 
til hans Gunst, og da Skjødet til Fabritius og Classen paa 
Frederiksværk, der gjaldt fra 1756, udfærdigedes den 13. 
Januar 1761, var det mærkeligt at se, hvor mange Rettig- 
heder, det indeholdt, som der ikke var Tale om i 1756.^ 
Dette Skjøde udstædtes dog næsten kun for en Forms Skyld, 
ti Frederiksværk blev samtidig kjøbt tilbage til Kongen; 
Classen blev fra dets Ejer dets Bestyrer.- 

Herved forandredes imidlertid intet Væsentligt, Classen 
vedblev at være Stedets Hersker. — Da der i 1761 blev 
holdt Syn over Egnens Flyvesand, blev Tilstanden ikke fun- 
den tilfredsstillende, og Regimentsskriver Dahls frem henvendte 
sig derom til Bønderne, men opnaaede Intet. »Hans For- 
maninger og Ordres havde«, som det hedder, »ingen Gehør 
i bemeldte Kregome og Vinderød Sogne, efterdi Hr. General- 
Krigskommissær Classen, til hvem Bønderne gjøre Hoveri, 
ej vil tillade dem saa megen Tid, ja næppe at pløje og saa 
til deres i Fæste havende Gaarde. ^ Men en saa »højvigtig« 
Sag som Dæmpningen af Flyvesandet, der kunde blive en stor 
Fare, turde ikke forsømmes. Et nyt Syn i 1762 viste, at 
Tilstanden havde forværret sig, og Amtmand Gram tilskrev 



- 21S — 

da i November s. A. Rentekammeret et indtrængende Brev 
om Sagen, hvorefter dette den 4. December paalagde Classen 
at lade Værkets Bønder arbejde paa Sandets Dæmpning. 
Men derfor er det næppe afgjort, at det skete, ti Classen 
var ikke bange for at handle paa egen Haand. ^ 

I 1759 havde han efter eget Tykke afgravet den al- 
mindelige Landevej til Frederikssund, da den efter hans 
Mening ved sin Nærhed kunde blive farlig for Krudtværkerne, 
og nu indtog han udenvidere flere Jorder, som tilhørte de 
Brederød Bønder, ja lukkede for dem med Gjærder tværs 
over deres besaaede Rugagere. Gram klagede i skarpe 
Udtryk, men opnaaede Intet, og i Januar 1763 henvendte 
Bønderne sig da i en Klage til Kongen. De klagede med 
bevægelige Ord over den umedgjørlige Krigsraad Clausen, 
saaledes som de i deres Harme kaldte Classen, men 
noget stort Resultat bragte deres Optræden ikke. Classen 
maatte erklære sig over Klagen, men han fremsætter strax 
den Paastand, at Bøndernes Klager »ere forfattede med 
ligesaa megen Ondskab, Taabelighed og Løgn som Justits- 
raad Holms imod mig gjorte Beskyldninger«. Som den 
onde Aand udpeger han Regimentsskriver Dahlstrøm; det 
er ham, der faar Bønderne til at klage, og han ønsker, at 
»denne gode Mand var lige saa fornuftig og lige saa billig 
som Regimentsskriveren paa Kronborg Amt, der ej endnu 
har glemt den til Amtsbetjentene ergangne allernaadigste 
Befaling [om] at vise Føjelighed imod de Frederiksværkske 
Indretninger«. Og her staar han da ved sit Forsvars Kjærne- 
punkt, Frederiksværks Betydning: hvad er nogle Bonder 
imod Frederiksværk? »En Plet Jord«, skriver han, »der 
udi 1757 ej kunde fode 80 Stykker Kvæghøveder i 3 



— 2l6 — 

Maaneder om Aaret, er ved mig blevet peupleret med hen- 
ved 300 Familier, bestaaende af Kunstnere og Haandværkere, 
der af deres Industris Indkomster betaler Hans Majestæt i 
Extraskat den Fjerdedel saa meget, som en af de største 
danske Handelsstæder, Helsingør, betaler.« Ja hans Om- 
tale af Værket faar en saadan Flugt, at han kan sige, at 
Arbejderne dér »ligesom Salamanderen hente deres Føde af 
Ilden og eventyre deres Liv og Lemmer oftere end alle 
andre af Hans Majestæts Undersaatter ved at danne Red- 
skaber til Tronens Forsvar«. Hans Veltalenhed blev da 
heller ikke uden Frugt. Sagen synes ikke at være bleven 
afgjort; en kongelig Resolution af 6. Juni 1763 bestemte 
blot, at der skulde finde en Opmaalingsforretning Sted. ^ 

Hvad der her er karakteristisk, er, at Classen, som det 
synes, betragter Enhver, der er hans Planer imod, som sin 
Fjende. Han nævner i saa Henseende kun Dahlstrøm, men 
sigter utvivlsomt højere. Da han og Fabritius i 1760 ind- 
gik med en Ansøgning direkte til Kongen, om at Frederiks- 
værk maatte faa de fire nærmest liggende Byers Hoveri, 
tale de om, »hvad Avindsmænd af vores utrættelige Flid 
og Vindskibelighed udstrø for at sætte sorte Farver paa 
vores Patriotisme«, og den Gang var det Amtmand Gram, 
som navnlig stod dem imod. - Her laa formentlig Mod- 
standen, her var altsaa Fjenden, og vi skulle nu se, at det 
i 1764 kommer til et skarpt Sammenstød. 

At de fire Byer Kregome, Vinderød, Brederød og Kasse- 
mose for Hoveriets Vedkommende vare henlagte under 
Frederiksværk, var efter Classens Mening selvfølgelig som 
det burde være, men det var langt fra tilstrækkeligt. Værket 
maatte have Gods under sig, og herom ansøgte han, men 



— 21/ — 

saavel Amtmand I-'. C. Gram som dennes Broder Over- 
jægermester C. C. Gram udtalte sig bestemt herimod. Karak- 
teristisk nok ere deres Skrivelser herom imidlertid ikke 
stilede til Rentekammeret, men til Overhofmarskal Moltke, 
hvad der formentlig viser, at vi atter her staa ved en 
Indflydelse, der gaar over og ved Siden af det vedkommende 
Kollegium. At Skrivelserne ere stilede til Grev Moltke, 
har imidlertid ikke taget Braadden af dem. Amtmanden 
skriver : »Jeg tror meget gjærne, at Indretningerne ved 
Frederiksværk findes af saa stor Betydenhed og højst nyt- 
tige til kongelig Tjeneste, at de derover behøve al mulig 
Understøttelse .... men da det paaligger mig efter aller- 
naadigst meddelt Instru.K og min Samvittighed at paase, at 
de mig allernaadigst anbetroede tvende Amter, som Noget 
af Hans Majestæts høje Regalier, ikke vorde ruinerede og 
fortrykkede, saa maatte det ikke fortænkes mig, at jeg imod 
merforberørte anbragte Forslag tager mig den Frihed at 
erindre«, og nu påaviser han, at Beboerne i de 4 Byer, som 
alt ligge under Frederiksværk, ere blevne yderlig for^irmede 
herved, ligesom at dette Forhold er til stor Skade for Flyve- 
sandets Dæmpning og i høj Grad trykkende for Amtets 
øvrige Bønder, hvis Hoveri til Kongen væsentlig voxer der- 
ved. Skulde der nu henlægges flere Bønder under Frede- 
riksværk, vilde Forholdet blive utaaleligt for det kongehge 
Gods, »hvis ydermere Ruin og Fordærvelse jeg paa saadan 
Maade forudser«. 

Det er kraftige Udtryk, men Overjægermesterens Ud- 
tryk ere paa sin Vis endnu kraftigere. Han »admirerer« 
Classens Geni, men forundrer sig over, >hvor despotic hans 
Omgang har været i denne Sag, hvortil den store høj- 



— 2I8 — 

kongelige Naade maaske kan have givet Anledning, saa at 
han efterhaanden søger alletider videre at extendere sig, ja 
han har allerede bragt det saa vidt, at mig under 17. Maj 
1760 fra Rentekammeret er bleven kommuniceret en konge- 
lig allernaadigst igjennem Landetatens Krigskancelli expederet 
Resolution af 6te ejusdem, hvorefter Skovbetjentene iblandt 
Andet, naar de syntes, at Frederiksværks Interessenter gik 
i Et eller Andet for vidt, da ikke skulde forurolige dem 
med Processer, men til vedkommende Kollegium det ind- 
berette og forvente Resolution og vedhørende Satisfaktion. 
En Naade, som endnu Ingen i hele Landet haver nydt, og 
hvorudi Hans Majestæt er saa naadig ikke en Gang sig selv 
at befries for. Dette og deslige har og gjort Hr. Krigs- 
kommissær Classen saa dristig, at han vidt har overgaaet 
det ham paa hans Ansøgning erholdte og anviste Distrikt. 
Og omendskjøndt saadant efter foranførte Ordre hver Gang 
er blevet indberettet til Rentekammeret, har jeg dog kun 
en Gang derfra faaet Svar, at det alt var indsendt til 
Kommissariatet« . 

Det er skarp Tiltale, som herved bliver Classen til Del 
fra to højtstaaende Embedsmænds Side, Brødrene Gram ere 
begge Gehejmekonferensraader og Excellencer, men den 
bragte intet Resultat. Den 4. Juni 1764 faldt en kongelig 
Resolution, som gik ud paa, at ' Bøndergodset i Kregome 
Sogn samt Melby og Torup Sogne tilligemed Halsnæs, 
Borup og Hageise Skove maatte henlægges under Værket; 
da dette imidlertid jo var Kongens eget og bestyredes under 
Landetaten, blev det paalagt Krigsdirektoriet at paase, at 
alle Skatter, Landgilde, Huspenge m. m. virkelig indkom, 
ligesom det skulde foreslaa en Jæger, der skulde beskikkes 



— 219 — 

af Kongen, men lønnes af Værket, til at bortskyde Vildtet 
i Skovene. ^ 

Classen sejrede atter, og paa en vis Maade var han 
her aldeles uinteresseret. Hvad han opnaaede, var jo blot, 
at den kongelige Ejendom, som han bestyrede, direkte kom 
til at nyde godt af det omliggende kongelige Gods. Clas- 
sen havde imidlertid, som det vil erindres. Ret til væsentlig 
at skalte og valte, som han vilde, paa Frederiksværk, og 
der kan næppe være Tvivl om, at han har følt sig som dets 
Herre, ligesom det maa synes, at Tiden just nu, da Kongen 
var Værkets nominelle Ejer, var særlig heldig til at ud- 
vide det. Ingen kunde jo vide, om han ikke senere selv 
kunde blive den samlede Ejendoms Herre, og sikkert er det, 
at han overalt staar stift paa Værkets Rettigheder. I 1762 
giver han sig den Ære at underrette Landetatens General- 
kommissariat om, »at saa længe jeg skal vedblive Frederiks- 
værks Fortdrift, er det fornødent, at alle kongelige Resolu- 
tioner, der ere relative til denne Indretning, blive uden For- 
andring og udtolkede efter Bogstaven«. Ved Siden af Fiske- 
riet i Arresøens Afløbsaa havde han faaet Andel i Fiskeriet 
i selve Søen, men derfor er han ikke villig til som den tid- 
ligere Fiskeriforpagter at levere Fisk til Hoffet, ti han har 
Brug for dem paa Frederiksværk. I Fald det kan synes 
billigt«, skriver han, »at gjore Adgangen let til at kjøbe 
Levnetsmidler for gode Priser ved en Indretning, der daglig 
ernærer henved 250 Familier, en Indretning, der vel maa 
anses for at være nødvendig udi disse kritiske Tider, da 
tror jeg, at der ej kan gjøres nogen Indvendinger imod det, 
jeg haver givet mig den Ære at anføre.« - 

Classen var virksom for at faa Frederiksværk stillet 



— 220 — 

uafhængigt af Omverdenen, og naar det erindres, at Værket 
allerede i 1756 og 1757 havde faaet Ret til at have et Værts- 
hus og en Kornmølle ligesom til at brygge og bage, Alt dog 
kun til Fordel for dets egne Folk, vil man se, at det Hele 
efterhaanden blev afrundet til en smuk selvstændig Besiddelse, 
som Classen endog forøgede ved privat Kjøb. I 1765 kjøbte 
han, som vi ovenfor have set, Øvre Mølle. Hvad dernæst 
Forholdet til Værkets Arbejdere angaar blev det skærpet 
derved, at de som hørende til Værket nød visse Fordele. 
De vare fritagne for at at svare Konsumption, Folke- og 
Familieskat, og der kunde ikke gjøres Arrest for Gjæld hos 
dem paa deres Person, Løn eller Haandværkstøj, men paa 
den anden Side vare de, hvis de forsaa sig, særlige Straffe 
undergivne. Classen havde erhvervet Frederiksværk de 
samme Privilegier, som Hammermøllen havde. Endelig blev 
der i 1764 tillagt Værket en vis Birkeret, der skulde udøves 
paa Værket af de Retsbetjente, under hvilke det hørte. ^ 

Der er her givet Oplysning om Classens sikkert ikke 
ubevidste Bestræbelser for at gjøre Frederiksværk til en 
Ejendom med i alt Fald Godskarakter, men glemmes maa 
det ikke, at Værket paa Grund af sin afsides Beliggenhed 
virkelig trængte til megen Hjælp for stadig at staa i den 
rette Forbindelse med sit Hovedafsætningssted Kjøbenhavn. 
Søvejen kunde paa Grund af den flade Strand kun benyttes 
med Vanskelighed, Broen, som byggedes, blev ofte skyllet 
bort, og Landevejene vare alt Andet end gode, hvad der 
føltes haardt navnlig i Begyndelsen af 1762, da det gjaldt 
om hurtigt at faa Hæren rustet til den truende Krig med 
Rusland. Hvor ynkelig Tilstanden var, oplyses godt i en 
Skrivelse af 22. Februar 1762 fra Classen til Generalkommis- 



— 221 — 

sariatet. Det gjælder om Transporten af en større Krudt- 
leverance, og hans Ord lyde saaledes: »Men om Trans- 
porten skulde ske tillands, beder jeg underdanigst, at en 
Anden end jeg maatte beskikkes til at foranstalte dette 
Optog, ti det er ganske anderledes at anfortro et Par Tu- 
sinde Centner Krudt til nogle fulde Bønder at frembringe 
paa denne Tid om Aaret 7 Mil igjennem elendige Veje, at 
paalæsse og aflæsse det Samme 4 Gange undervejs, at ligge 
dermed 2de Nætter under aaben Himmel, end at kjøre ()åio 
Tdr. Krudt i det Højeste hver Gang fra den forrige Krudt- 
mølle i Dyrehaven.« ^ 

Classens Bestræbelser for at faa Bønder under Værket 
ere virkelig i dettes Interesse, og med Hensyn til de Skove, 
han gjentagende ønsker at erhverve, da maa det erindres, 
at han skal bruge bestemte Sorter Træ til Værkets Fabrika- 
tion af Krudt, og at han ofte har stor Vanskelighed \-ed at 
skaffe sig, hvad han behøver. Han fragter Skibe til at 
hente Elletræ fra Norge. Det er ikke for at ødelægge 
Skovene, at han ønsker at blive Herre over dem, hvad man 
bestemt kan se deraf, at han med stor Bekostning søger at 
beplante det Frederiksværkske hidtil aldeles bare og sandede 
Terræn, hvad ogsaa fuldstændig lykkes ham. ^e Frederiks- 
værkske Skove skyldes udelukkende Classens energiske Be- 
stræbelser, men denne Beplantning skulde dog ikke alene 
skaffe Materiale til Krudtmøllerne, den skulde ogsaa tilveje- 
bringe et Læ- og Sikkerhedsbelte omkring Værkets Byg- 
ninger og da navnlig omkring Krudtmøllerne. " 

Classen hæger og plejer sit kjære Etablissement paa 
alle Maader. Det voxer og trives da ogsaa ypperligt. Det 
i 1764 under Værket lagte Gods overleveres ham i 1765,^ 



— 222 — 

Og endelig kommer i 1767 det muligvis længe forberedte 
Øjeblik, da han træder op som selvstændig Ejer af det 
Hele. Ved de med Krigsdirektoriet den i. Juni 1767 af- 
sluttede Præliminærpunkter, der 5 Dage efter stadfæstes af 
Kongen, skjænkes Frederiksværk ham til Arv og Eje »cum 
pertinentiis samt allen desselben Privilegiis in ihrem volligen 
Extenso ins besondere auch die unter dem Friderichswerk 
schon hingelegte Dorfschaften«. Men herved spændes, som 
vi ovenfor have set, Buen saa stramt, at den brister. Stor- 
men, der rejste sig, kom fra Rentekammeret. 

I deres Ansøgning til Kongen af 8. April 1760 skrev 
Frederiksværks Interessenter angaaende deres Forhold til 
de Bønder, de saa meget ønskede at faa, under sig: • omendog 
Menneskekjærlighed ej kunde bevæge os til at være lem- 
fældige imod vores Medundersaatter, maatte dog den Trang, 
vi have til deres Haandsrækning , bringe os til at sørge for 
deres Konservation. Det er vel en enfoldig Jordegodsejer, 
der tænker at drage Fordel af et Gods med at udhungre de 
Hænder, der skal besaa dets Marker«. I og for sig er der 
nu ingen Grund til at tro, at disse Principer ikke i alt Væsent- 
lig skulde være blevne overholdte, men selv om Bønderne 
enkelte Gange skulde være blevne stærkt bebyrdede — Amt- 
mand Grams ovenfor nævnte Erklæring antyder det — har dette 
dog næppe været Grunden til, at Rentekammeret rejste sig, 
ti den Mand, der var kommen i Spidsen for det, har næppe 
skjænket slige Smaating stor Opmærksomhed, nej, den barske 
og myndige Grev Ditlev Reventlov, der som Overhofmester 
hos Kronprinsen (den senere Kristian VII) talte om -»mine 
Meloner, mine Ferskener« , naar han talte om Frugten paa 
Prinsens Landsted, har snarere følt Gassens nu kulminerende 



— 223 — 

Godsmyndighed, der fuldstændig synes at have emanciperet 
sig fra Rentekammeret, som en personlig Fornærmelse. Hvad 
hans Forgængere Gehejmeraad, senere Greve, Otto Thotf 
(1746— 1759) og Gehejmeraad Hans Ahlefeldt (1759— 1764) 
havde taalt, vilde han formentlig ikke finde sig i, og hvad 
der begunstigede et saadant Forsæt, var det samtidig ind- 
traadte Kongeskifte. Den unge Kristian VII var strax med 
til enhver Handling, der gik ud paa at omstyrte, nedbryde 
eller gjøre Ondt. ' 

I 1767 fremkom der to muligvis indledende Erklæringer 
fra Rentekammeret angaaende Classens Forhold til Frede- 
riksværk, og saa kom den store tidligere omtalte Kommis- 
sion under Reventlovs Forsæde, der blev saa skjæbnes vanger 
for Classen. Han maatte give Afkald paa baade Frederiks- 
\ærk og Kronborg som kongelige Gaver og tilkjøbe sig det 
første for 100,000 Rd. Kommissionen blev nedsat den 18. 
Marts 1768, men det blev dog ikke Reventlov, som i den 
kom til at repræsentere Rentekammeret. Allerede i Februar 
s. A. var han paa Grund af en Hofintrige ophørt at være iste 
Deputeret i det, men selvfølgelig var det repræsenteret, og 
Repræsentanten var hans Efterfølger Gehejmeraad J. O. 
Schack (-Rathlov). Et Personskifte i de første Aar af Kristian 
VII's Regering var den selvfølgeligste Ting af Verden, og 
det fik Reventlov yderligere at mærke. I 1770, da Ge- 
hejmekonseillet ophævedes , mistede han endnu alle sine 
øvrige Stillinger, og saaledes gik det til, at han ikke vedblev 
som Kommissionens Formand til dens Slutning. Dens sidste 
Møde fandt Sted den 17. Januar 1771. Alt Væsentligt var 
dog afgjort, inden han udtraadte, og Skjødet til Classen paa 
Frederiksværk er saaledes af 27. Maj 1768.'- 



— 224 — 

Ved dette Skjøde hjemledes der Classen først det egent- 
lige Frederiksværk med den det direkte underlagte Jord og 
dernæst det tidligere omtalte Bøndergods, der udgjorde ikke 
mindre end omtrent 798 Tdr. Hartkorn. Classen var nu 
virkelig Godsbesidder, og han faar strax travlt med forskjel- 
lige Spørgsmaal som f. Ex. om, hvor\-idt Vedligeholdelsen 
af de Broer, der føre over den gravede Kanal, paahviler 
ham, om han skal svare de vedkommende Præster og Degne 
de dem tidligere af de Skove, der nu tilhøre ham, ydede 
Brændedeputater o. s. v. Som Regel bleve Spørgsmaalene 
afgjorte i hans Favør, og ganske mærkeligt er det endnu at 
se, at der ved en kongelig Resolution af 8. Oktober 1772 
tilstaas ham en Erstatning af 132 Rd. aarlig, regnet fra den 
13. Januar 1761 eller med andre Ord i noget over 10 Aar, 
fordi det Areal, som efter Frederik V's Skjøde af den nævnte 
Dato til Classen og Fabritius tilkom Frederiks\'ærk, ikke 
fuldt ud var blevet det tillagt før efter det nye Skjøde af 
Maj 1768. Sagen synes imidlertid ikke klar, ti det i Skjødet 
af 1 76 1 nævnte Areal, 3200 Alen i Breden og 2900 Alen i 
Længden, har næppe været tillagt Interessenterne før i selve 
dette sene Skjøde, der jo væsentlig udstedtes, for at Ejerne 
efter det formelt kunde oxerdrage Frederiksværk til Kongen. 
I 1757 havde de anmodet om at faa det nævnte Areal, men 
Aaret efter blev der kun tillagt dem et noget mindre Stykke. 
Classen synes i Virkeligheden ikke at have haft noget Tab, 
men Resolutionen af Oktober 1772 har væsentlig Betydning 
derved, at den ordner alle Uklarheder i Forholdet mellem 
Værket og den dette direkte underlagte Jord. ^ 

Det maa imidlertid siges , at Classen stadig nok saa 
meget handlede efter sit eget Hoved som efter, hvad der 



— 225 — 

var eller blev foreskrevet ham. Da han t. Ex. havde kjøbt en 
til Kregome Præstekald hørende Annexgaard, der var ned- 
brændt, og udtrykkelig herved var bleven forpligtet til at 
opbygge den igjen, undlod han dette, i hvilken Anledning 
Rentekammeret skred ind. Men en kongelig Resolution af 
Januar 1773 dispenserede ham fra Forpligtelsen og den paa- 
dragne Mulkt, mod at der »paa Gaardens Plads bestandig 
som hidtil konserveres en Bonde-Husmands Familie i det 
der indrettede Hus med Tilliggende«. ^ 

Classen opnaaede, hvad han vilde i Smaating, men han 
var ogsaa heldig i større Ting. Ved det kongelige Skjøde 
af 1768 var Frederiksværk og et nøjere bestemt Stykke 
Land bleven hans fuldkomne Ejendom, og til den var der 
lagt ikke ubetydeligt Bøndergods; tidligere Ønsker vare 
blevne opfyldte, men nu opstod der nye. Der gaves Jord i 
Danmark, der havde særlige Forrettigheder og Privilegier, 
det var de Gaarde, der fra gammel Tid havde været en 
adelig Families Sæde og hvorfor skulde Frederiksværk ikke 
kunne blive stillet lige med dem. I 1773 klager Classen over, 
at det ham solgte Bøndergods er ansat til en aarlig Land- 
gilde af 1 100 Rd. 90 Sk., hvilket er 59 Rd. for højt, og 
over at der afkræves ham Skat af det umiddelbart til Frede- 
riksværk henlagte Jordstykke, der er ansat til 27 Tdr. Hart- 
korn. De 146 Rd. 64 Sk., som der aarlig skulde svares 
de vedkommende Bønder for dette Stykke Land, havde 
Kongen i 1760 overtaget at betale, saaledes at Frederiks- 
værk i Virkeligheden havde brugt det uden at betale nogen 
Afgift af det, og dette Forhold, der var ophørt i 1768, 
burde billigvis føres tilbage. Ja, Classen er saa misfornøjet 
med de her fremdragne Omstændigheder, at han ønsker, at 

i; 



— 226 — 

Kjøbet maa gaa tilbage — hvis det ikke indrømmes ham, 
at Værkets Grund, de ovennævnte 27 Tdr. Hartkorn, blive 
erklærede for Hovedgaards Taxt. Men — dette skete. 
Ved kongelig Resolution af 29. November 1773 befaledes 
det, at de her omhandlede 27 Tdr. Hartkorn skulde »fra 
1 769 Aars Begyndelse og fremdeles anses som Hovedgaards- 
Taxt og bestandig nyde lige Rettighed og Frihed med 
andre privilegerede Sædegaards-Taxter dog med Vilkaar, at 
Ejeren fornøjer Tiendetagerne og Andre, for hvad dennem 
deraf med Rette tilkommer«. ^ 

Det var Hovedgaarden Arycsødal, han herved fik op- 
rettet, yndigt beliggende ved Arresøens Afløbsaa lidt øst 
for Frederiksværk, men herved blev han ikke staaende. 
1776 erhvervede han sig Ret til at oprette ogsaa en Hoved- 
gaard paa Halsnæs i Torup Sogn, den senere saa kaldte 
Grøunesegaard eller Grønnæssegaard, og det er ikke uden 
Interesse at se, hvorledes det Bøndergods, der tidligere var 
saa nødvendigt for Frederiksværk, hvis dette Etablissement 
skulde kunne drives, nu er blevet saa overflødigt, at der 
deraf kan oprettes endog to Hovedgaarde. Da han søgte 
om at maatte oprette Grønnesøgaard, hvis Hovedgaardstaxt 
blev paa 3 1 Tdr. Hartkorn, hedder det, at Godset formedelst 
Værkets manglende Afsætning var overflødigt til at bestride 
Værkets Arbejder og ham i sin daværende Forfatning til 
Byrde, samt at Folkemængden altfor stærkt var tiltagen paa 
Godset. '-' 

Herefter skulde man tro, at Classen havde en saa over- 
flødig Arbejdsstyrke paa sine to Godser, at han med Let- 
hed kunde give en Haandsrækning, hvor det maatte be- 
høves, men da hans Bønder i 1776 bleve tilsagte til at 



— 227 — 

afgive visse Heste og Vogne til Hoffets Befordring fra Kjø- 
benhavn til Fredensborg, glimrede de ved deres Fraværelse, 
og paa samme Maade gjorde de sig bemærkede overfor 
Amtets Paalæg om Kjørsel og Arbejde til Landevejenes 
Vedligeholdelse. Classen holdt dem tilbage, og da Sagen 
kom for Rentekammeret, mødte han frem med et helt Ar- 
senal af gamle Resolutioner, der udtalte, at Frederiksværk i 
alle Henseender skulde kommes imøde, at Bøndernes Hoveri 
ene skulde komme Værket tilgode o. s. v. Dermed lod 
Kammeret dog ikke Sagen falde. Det nedlagde to skarpe 
Forestillinger for Kongen, men det opnaaede Intet. 

Med Hensyn til Konge- og Fadebursrejser oplyste 
Kammeret, at Pligten til at yde saadanne Intet havde med 
Hoveri at gjøre, den paahvilede endog Grevernes og Fri- 
herrernes Bøndergods. Det vilde derfor være yderst be- 
tænkeligt at give Frederiksværk en særlig Benaadning med 
Hen.syn til denne Ydelse, »hvortil det ej alene ingen Adgang 
har fremfor alt det øvrige Bøndergods i Danmark, men ved 
hvilken desuden saavel de Frederiksborgske og Kronborgske 
Rytterdistrikters Bønder som disse Amters øvrige Beboere 
havde Aarsag at holde sig besværede og paa en vis Maade 
fornærmede«. Rentekammeret udtrykker sig tydeligt, men 
Kampen var haabløs. Under 14. Maj 1777 tilkjendegav 
Arvefrifis h'cderik det, »at da Generalmajor Classen for sit 
Gods ved Frederiksværk hidtil havde været fri for Konge- 
rejser, og han desuden havde megen Kjørsel med Krudt og 
Andet samt megen Ulejlighed af Sandflugten, saa var det 
Hans Majestæts Villie, at han for dette Aar skulde være 
fri«'. Denne Tilkjendegivelse viser bestemt, fra hvilken Kant 
Vinden blæste, og forsaavidt var det ingen Overraskelse, 



— 228 — 

at det Frederiksværkske Gods ved en Kabinetsordre af ii. 
December s. A. blev fuldstændig fritaget for at yde Konge- 
og Fadebursrejser. Denne Ordre afgjorde imidlertid, som 
vi nu skulle se, mere end dette ene Punkt. 

I Anledning af de verserende Sager havde Classen an- 
draget om, at hans Gods maatte blive fri ikke alene for at 
præstere Konge- og Fadebursrejser, men ogsaa for at yde 
Kjørsel og Arbejde til Landevejenes Istandsættelse ligesom 
for at vedligeholde Sandflugtens Dæmpning i Melby og 
Torup Sogne, og Rentekammeret bekæmpede alle tre 
Begjæringer. Med Hensyn til Konge- og Fadebursrejserne 
have vi set, hvorledes Resultatet blev, men Striden om de 
andre Punkter var ikke mindre liaard. Naar Frederiksværks 
Bønder, hedder det, »skulde fritages for Kjørseler til Vej- 
arbejdet endog paa Godsets egen Grund, maatte deraf flyde, 
at Deres Majestæts Bønder af Frederiksborg og Kronborg 
Rytterdistrikter skulde hendrages til saadant Arbejde paa 
private Ejendomme endog udenfor Distrikternes Grænser, 
hvilket i sig selv synes at være lige saa modsigende, som 
det er uden Exempel og stridende mod den Orden, der er 
fastsat til dette Slags Kjørselers Bestridelse paa andre Ste 
der«. Det Samme udtales med Hensyn til Sandflugtens 
Dæmpning, idet der endnu særlig mindes om, at Amtmanden 
har oplyst, at Flyvesandets Dæmpning i de nævnte Sogne 
er bleven forsømt, siden de kom under Frederiksværk, hvad 
der var saa meget mindre Undskyldning for, som Classen 
efter sit eget Udsagn havde haft en endogsaa overflødig Ar- 
bejdsstyrke ved Værket og i sin Tid (1768) fik Frederiks- 
værk for kun 100,000 Rd., saaledes at han, naar man regner 
50,000 Rd. for Værket og 50,000 Rd. for Bøndergodset, 



— 229 — 

har betalt hver Tde Hartkorn af dette — der var næsten 
800 Tdr. — med kun 63 Rd. 

Kammeret kan herefter aldeles ikke anbefale Classens 
Ansøgning. Skulde Frederiksværk imidlertid absolut hjælpes, 
kunde det jo muligvis ske derved, at der tilstodes det en 
aarlig Understøttelse i Penge, men paa en Henvendelse herom 
fra Kammeret havde Classen svaret, at han i saa Fald maatte 
have 1500 Rd. om Aaret, og tilbyder han i Mangel af 
denne Godtgjørelse eller og af den for Godset paastaaede 
Benaadning at afstaa de Frederiksværkske Indretninger til 
Deres Majestæt mod en antagelig Skadesløsholdelse for de 
Summer, han paa Værket, dets Bygninger og Indretninger 
haver anvendt . Paa Intet af alt dette kunde Kammeret 
imidlertid gaa ind, de forlangte 1 500 Rd. oversteg langt den 
Sum, hvortil de paagjældende Rejser og Arbejder kunde 
anslaas endog efter den højeste Dagleje«. Kammerets 
Indstilling gaar absolut Classen imod, men desuagtet falder 
den ovenfor nævnte kongelige Kabinetsordre af 11. Decem- 
ber 1777. der er Classen venlig. Kongens Navn staar under 
den, men den er paraferet af Guldhcra^. 

»Vi have taget i nøje Overvejelse«, hedder det, »at 
dette Gods tilhører et for Staten betydeligt Værk, ja saa 
betydeligt, at naar dets Ejer ikke har Formue og er rig paa 
Udveje, dets Vedligeholdelse, som dog blev fornøden, vilde 
være Staten til en tung Byrde, samt at den Tyngde, som 
ved dette Godses Fritagelse kan falde paa Kronborg og 
Frederiksborg Amter, rettere kan erstattes vore egne Bon- 
der med Hjælp til Heste end Frederiksværks Ejer med et 
aarligt Penge-Tilstød« ; og nu fritages Frederiksværks Gods 
for de saa kaldte Konge- og Fadebursrejser ligesom for 



— 230 — 

Kjørsel og Arbejde til Amternes Landeveje; men sluttelig 
hedder det dog, og det er det Eneste, der gaar Classen 
imod; »Hvad Flyvesandets Dæmpning i Torup og Melby 
Sogne [d. v. s. paa Frederiksværks egen Grund] angaar, da 
bliver det bemeldte Godses egen Sag derfor at sørge.« ^ 

Herefter skulde man tro, at Classen glad vilde nyde sin 
Sejr over Rentekammeret, men det er næsten, som om den 
Omstændighed, at han ikke opnaaede, hvad han ønskede 
ogsaa med Hensyn til Sandflugten, har naget ham nok saa 
meget, som det Andet har maattet glæde ham. Han møder 
snart efter med nye Klager og Beklagelser. Det er ham 
ikke muligt at holde Frederiksværk i fuldkommen Stand og 
Drift, hvis han ikke faar en og anden Frihed og Lettelse, 
og Giildherg, der synes at have været meget følsom for 
Classens Klager, er strax rede til at gribe denne duelige 
Mand under Armene«. Den 13. Maj 1778 udgaar der en af 
Guldberg paraferet Kabinetsordre, hvori Kongen »inderlig 
ønsker at se et saa vigtigt og for Staten i mere end en 
Henseende nyttigt Værk som det Frederiksværkske hjulpet 
og understøttet«, og derfor, da han »med Overbevisning 
ved, at det ikke kan være i bedre og klogere Hænder end 
Generalmajor Classens , befaler Statsminister General //. //. 
Eichsfcdf, første Deputeret i Generalitetet General ViUi. 
Ilut/i, første Deputeret i Rentekammeret Greve J. G. 
Moltke og Deputeret i Generalitetet Generalmajor Gotfred 
Fentz at træde sammen for at overveje en fra Classen ind- 
kommen Ansøgning. Det er næsten selvfølgelig, at den 
efter en saadan Ordre sammensatte Kommission hurtigt blev 
enig om en Indstilling i Ansøgerens Favør. Den vedrørte 



— 231 — 

baade Generalitetet og Rentekammeret, men her skulle vi 
kun dvæle ved, hvad der vedkommer det sidste. 

Under 17. Juni 177^ udtalte en Kabinetsordre da, at 
Kongen havde fritaget Classen for al Forbindtlighed med, 
Amtmand og Amtsforvalter, han skulde fremtidig selv for- 
rette Amtmandsembedet paa Frederiksværk og selv besørge 
Regnskaber og Extrakter vedrørende Godset indsendt til 
Rentekammeret. Hvad Betalingen af dets Skatter og Af- 
gifter angik, blev han fritaget for enhver direkte Betaling, 
Generalitetet skulde hvert Aar betale det fulde Beløb i 
Zahlkammeret af de Summer, han skulde have for sine 
Leverancer, men hvad endelig Sandflugtens Dæmpning an- 
gaar, det vil sige. Sandflugten udelukkende paa hans eget 
Gods, da vovede Guldberg dog ikke, lige saa lidt som den 
nedsatte Kommission havde tilraadet det, at befri Classen for 
at skulle vedligeholde den, men maii synes at have gjort 
sig Umage for at mildne Afslaget. Classen skulde ogsaa 
med Hensyn til den staa direkte under Rentekammeret, og 
der skulde ydes ham et aarligl Pengebeløb for Arbejdet. 
Det var altsaa næsten det Samme som at fritage ham, og 
en kongelig Resolution om hele Sagen udfærdigedes herefter 
under 2. Juli. ' 

Hvad der her er det Væsentlige, er, at Classen fik 
Amtmandsmyndighed, og til Oplysning om denne Myndig- 
heds Rækkeevne skal det meddeles, at Rentekammeret i en 
Skrivelse til Kancelliet udtalte, at han maatte antages der\ed 
at have faaet »saadan Rettighed, som Grever og Friherrer 
udøve paa deres Godser . - Nu kunde han i denne Hen- 
seende umulig bringe det videre, han var Jordens Ejer og 
Beboernes Øvrighed. En ikke ringe Magt var lagt i hans 



— 232 — 

Haand, men om hans Bønder vare glade derved, tør ikke 
bestemt bekræftes, ti afgjort er det, at de atter og atter 
klagede, og naar Classen i 1776 holdt dem fra at møde til 
Udførelse af Kongerejser, Landevejenes Istandsættelse m. v., 
har det sikkert nok saa meget været, fordi hans Godsherlig- 
hed herved formentlig krænkedes, som af Omhu for, at de 
ikke overbebyrdedes. 

Strax efter at han havde faaet Tilladelse til at oprette 
en Hovedgaard paa Halsnæs, indløb der en Klage over 
ham fra Bønderne i Torup; han havde forbudt dem at 
dyrke deres Jorder! Og i 1778 klagede de paany, denne 
Gang over, at Classen vilde bemægtige sig et dem tilkommende 
Stykke af Asserbo Overdrev, og Klagen er næppe uden 
Grund, ti Over-Landinspektør Berner oplyser, at da han var 
paa Stedet for at foretage en Udskiftning, maatte han efter 
Classens bestemte Paalæg udstikke en Linie, der gav ham 
mere, end der tilkom ham; som Undskyldning for, at han 
efterkom denne Opfordring, tilføjer han, at Classen til ham 
erklærede, som han udtrykker sig: »er wollte denen Bauern 
dasjenige, so er mehr kriegte, als ihm zukommen konnte, 
an ihren Abgaben verguten dem Wehrte nach«. Dette 
hjalp dog naturligvis ikke-, den indkomne Klage beordredes 
undersøgt. Men heraf lod Classen sig ikke stanse, ti en 
ny Klage af April 1779 fra Bønderne oplyser, at han rask 
væk benyttede det omstridte Stykke Jord, og denne Klage 
er af videre Omfang, ti det hedder yderligere i den: »Ilige- 
maade udbedes allernaadigst, siden vi fattige Bønder maa 
gjøre 4 a 5 Dages Hoveri om Ugen hele Aaret igjennem og 
det af hver 4 Tdr. Hartkorn, at dette Hoveri maa vorde 
ved allernaadigst Resolution modereret, saaledes at vi ej 



— 233 — 

skal forsømme Vores eget Arbejde og Jord . I Anledning 
af den Klage hedder det i en Kabinetsordre af 13. April 
s. A., at Rentekammeret, »for at disse Klager en Gang kan 
ophøre«, maa søge Alt undersøgt og ordnet, og Gr/Idheri^ 
fortsætter: »Naar da Kammeret udnævnte et Par kyndige 
Mænd, som forenede sig med Generalmajor Classen selv, 
hvis Retskaffenhed og gode Villie for sine Bønder Vi slet 
ikke tvivle om, . . . . saa tro Vi, at Sagen i god Mindelighed 
kunde afgjøres«. Muligvis er det da sket saaledes, men 
Afgjørelsen synes ikke at foreligge. I 17.ST sluttedes Sagen 
fra Kammerets Side. ' 

Dette er forøvrigt ikke det eneste Sammenstød, han 
havde med Egnens Bønder, han synes saaledes at have ligget 
i langvarig Trætte med Befolkningen i lille Lyngby, der paa- 
stod en aarlig Erstatning for den Skade, som Frederiksværks 
Regulering af Vandet i Afløbsaaen gjorde paa en dem til- 
hørende Mose ved Arresø. Sagen begyndte i 1769, og den 
synes endnu at leve i 1781.- Her som overalt er det sik- 
kert den Omstændighed, at Classen satte Pris paa at raade 
selvstændigt, der voldte Vanskelighederne; man synes at 
kunne se det af en Sag om Fiskeriet i Arresø. I 1781 
ansøger han om, at Kongens Andel i Søens Fiskeri maa 
overdrages ham mod en billig Kjøbesum, og han andrager 
herom »ikke i Haab om nogen betydelig Interesse, men 
alene for at udkomme af et ubehageligt Fællesskab . Kon- 
gens Andel var nemlig forpagtet bort. Classen ønskede, som 
»berettiget til Brug af hele Søens Vand og som Ejer af det 
halve Fiskeri«;, at kunne raade fuld.stændigt o\-er Vandet, og 
i 1782 fik han sit Ønske opfyldt. Kongens Andel i Fiske- 



— 235 — 

riet ble\- overdraget ham, mod at han aarlig erlagde en 
vis Vægt Aborrer og Gjedder til Hoffet. ^ 

Naar Classen vaagede saa ivrigt over udelukkende at 
være den eneste Myndighed paa Frederiksværk og hvad 
dertil hørte, kan man forstaa, at det maa have været en 
følelig Krænkelse for ham, at Byfogden i Slangerup i De- 
cember 1779 skred ind mod Værkets Proviantsforvalter for 
uberettiget Handel og Brændevinsbrænderi, ja borttog Bræn- 
deriredskaberne. Det var et Skridt , der saa at sige ramte 
Classen selv, og selvfølgelig klagedes der øjeblikkeligt, ja 
Sagen kom for i Gehejmestatsraadet. Byfogeden maatte 
ikke alene personlig føre det Borttagne tilbage, men betale 
hvad det kostede at bringe Alt i den tidligere Stand , og 
dog havde han kun, utvivlsomt i god Tro, fulgt Forordningen 
af 1773 om utilladelig Brændevinsbrændens og Kroholds 
Afskaffelse paa Landet. Classen havde nemlig ikke sørget 
for at faa den Frederiksværk i 1756 ved specielle Resolu- 
tioner givne Ret udtalt i et særligt Privilegium, hvilket nu 
skete. Den 3. Januar 1780 udstedtes der Bevilling for Fre- 
deriksværks Ejere paa Værtshushold samt Ret til at brygge 
01 og brænde Brændevin, Alt dog kun til Værkets For- 
nødenhed. — Ved kongelig Resolution af 20. Juli 1779 
havde Værkets Proviantsforvalter særlig faaet Ret til at 
sælge Tobak, og i denne Forbindelse kan det endnu erindres, 
at Classen i 1771 havde nedlagt den af ham tidligere kjøbte 
Øvremølle for at faa Ret til paa Frederiksværks Vandmølle 
at male ikke blot for Værkets Folk men for Alle og 
Enhver. - 

Ved Siden af sin egentlige Fabrikvirksomhed drev 
Classen efterhaanden forskjellige andre Næringer paa Frede- 



— 236 — 

riksværk, og karakteristisk er det i det Hele, at medens han 
oftere klager over Mangel paa Afsætning for Frederiksværks 
Produkter, kan han godt samtidig forøge dets Gods. 1779 
kjøbte han den i Danmarks Arkæologi, som bygget paa en 
Kjøkkenmødding senere saa bekjendte Hageise Mølle og 
lagde den under det Frederiksværkske Gods. ^ 

I det Hele maa det vel erindres, at Classen i sine senere 
Aar udviklede sig til en stor Godsbesidder, hvad der utvivl- 
somt trængte Interessen hos ham for hans industrielle Virk- 
somhed noget tilbage. I 1768 havde han af Prins Karl af 
Ifesscu kjøbt Godserne Korselifse og Karhfeldl paa Falster 
for 125,000 Rd., og i hvilket Omfang han hengav sig til 
disse Godsers Rekonstruktion, belyses godt af de to her i 
Træsnit gjengivne Kort. Paa S. 234 ses Korselitses Jorder, 
saaledes som de henlaa, da Prins Karl i 1766 kjøbte dem, 
og paa S. 237 oplyses man om, hvorledes Classens ord- 
nende Haand omskabte dem. Det sidste Kort, der er tegnet 
af J. G. Winckler, viser Forholdene i 1787, og man ser 
strax, hvorledes Alt er blevet reguleret, de uhyre Markers 
Arealer ere symetrisk afpassede, alle krumme Linier ere 
blevne lige, store Strækninger ere blevne beplantede, og de 
storslaaede Alleer, der stadig give den skjønne Egn et saa 
imponerende Præg, ere blevne skabte. Godset var stort, 
men dog ikke stort nok, baade i 1786 og 1789 kjøbte han 
til, i 1789 Byerne Bønned, Skjolterup og Halskov. Classen 
havde utvivlsomt arbejdet sig op til at være en af Tidens 
rigeste Mænd; i 1787 udbetalte han den Halvdel af God- 
sernes Kjøbesum, der var indestaaende i dem som Stats- 
prioritet. - 

Korselitse og Karlsfeldt var kongeligt Gods, som Prins 



- 238 - 

Karl kjøbte i 1766 paa den af Staten foranstaltede Avktion 
over en Mængde lignende Gods. Det var, i alt Fald fra en 
vis Side, Tanken med dette almindelige Salg af Kronens 
Gods, at Lejligheden skulde benyttes til at lade vedkom- 
mende Bønder blive Selvejere, men dette opnaaedes langt- 
fra; der blev tværtimod derved skabt nye Godser, hvorover 
Rever dil var i høj Grad harmfuld. ^ En mægtig frigjørende 
Bondebevægelse var i Færd med at danne sig, og til at se 
Classens Forhold til den er hans Kjøb af Godserne paa Fal- 
ster ikke uden Betydning, ti paa Frederiksværk er det ikke 
let at faa hans Stilling som Godsbesidder rent frem. Godset 
dér var i sin Tid erhvervet for Værkets Skyld, og Værket 
øvede derfor, i alt Fald tilsyneladende, en ikke ringe Ind- 
flydelse paa Ejerens Stilling til Godset. Da Amtmanden, 
Kammerherre Levetzoiv, i 1773 forlangte Oplysninger om de 
Frederiksværkske Bønders Hoveri, tilskrev Classen ham, at 
han ikke kunde forfatte noget Hoveri-Reglement, da det var 
umuligt at bestemme »det til Værket udfordrende Hoveri, 
som dependerer af mange Omstændigheder, og ligesom det 
indtræffer, at mere eller mindre af Værkets Produkter til 
kongelig Tjeneste rekvireres«, og denne Betragtning fandt 
Medhold paa højere Steder. Hoveriet paa Frederiksværk 
blev ikke reguleret. - 

Anderledes stillede det sig paa de falsterske Godser, 
her var Classen kun Godsbesidder, og han var derfor ube- 
tinget forpligtet til at efterkomme Forordningen af 6. Maj 
1769, der paabod, at Husbonden skulde forsyne enhver af 
sine Bønder med et Hoverireglement, i hvilket alt det Ar- 
bejde, han skulde præstere, fastsattes; det skulde inden Aar 
og Dag vedheftes Fæstebrevet og maatte ikke overskrides 



— 239 — 

uden Bondens Samtykke. Dette Hud efterkom Classen 
imidlertid ikke. Bønderne paa Korselitse klagede derfor 
over ham til Amtmanden, men omtrent samtidig havde han 
dog til denne indsendt det ogsaa i den nævnte Forordning 
paabudte General Hoverireglement. Amtmanden sendte det 
til General-Landvæsenskollegiet, og i November 1770 udtalte 
dette sin Misfornøjelse med det: »Det deri af Bønderne for- 
drede Hoveri er saa højt ansat, at det ikke kan skjønnes, 
disse derved kunne bestaa, og Reglementerne ere heller 
ikke saaledes indrettede, som Forordningen allernaadigst 
anbefaler, siden det af samme ikke med nogen Vished en 
Gang kan ses, hvor mange Arbejdsdage af Bonden enten i 
det hele Aar eller i hver Uge æskes«. Det paalagdes 
Amtmanden at tilholde Classen til snarest at indsende nye 
Reglementer, »ved hvis Forfærdigelse han noje -haver at 
holde sig efterrettelig Hans kgl. Majestæts Bydende«.' 

Hs. Majestæts Bud var imidlertid ikke ganske let at 
efterkomme, da det hyppigt forandredes. Den 20. Februar 
1 77 1 udkom der, da de fleste Proprietærer efter Landv^æsens- 
kollegiets Mening havde gjort Paastand paa ubiUigt Hoveri, 
en Anordning, der nærmere bestemte, hvad der kunde for- 
dres af en Bonde som Hoveri, og under 12. Avgust 1773 
udkom der endelig en Forordning, der — helt opgav den 
begyndte Reform. Hoveriet skulde nu bestemmes »efter 
hver Provinses og Egns gamle Skik og Brug«. G nidberg 
var kommen til Magten, og efter hans Mening maatte den 
kritiske Materie om Bondens Trældom kun »varsomt rores«. 
Først efter hans Fald toge Landboreformerne Fart: Stavns- 
baandet løstes, Kongen indbod til frivillige Foreninger om 
bestemt Hoveri og opmuntrede til at udskifte Bøndergods at 



— 240 — 

Fællesskab o. s fr. Men ogsaa paa denne Tid er der gjen- 
tagende Tale om, at Hoveriet paa Korselitse er for stort. 
Ja i Begyndelsen af 1788 rejste to af Godsets Bønder til 
Kjøbenhavn for at klage ; hvad der havde til Følge, at 
Classen lod dem arrestere her som Desertører og lagde 
Sag an imod dem. Men Bønderne fik fri Proces af Kan- 
celliet. ^ 




Korselitse (efter en gammel Tegning). 



Alt synes at tyde paa, at Classen ikke har \'æret en 
Ven af Bondeemancipationen. I ethvert Tilfælde vilde han 
ikke have den gjennemført, hvor han raadede, saa længe han 
levede, ti efter en Tradition, der er opbevaret paa Hals- 
næs, svarede han en Gang nogle Bønder, der klagede over 
det haarde Arbejde, han fordrede af dem: »Saa længe jeg 
lever, skulle I være mine Trælle og behandles som saa- 
danne, men naar jeg er død, skulle I faa det godt, ja evig 
godt«.- Hermed stemmer det da ogsaa, at hans Testa- 
mente, der er dateret den 28. Januar 1789, udtaler, at Bønder- 



— 241 — 

nes Hoveri skal bestemmes paa den allerømmeste og lem- 
fældigste Maade«, ligesom at de skulle forhjælpes »til at 
udgaa af Fællesskab og til at indrette deres Jordbrug paa 
fordelagtigste Maade.« 

Gassen maa have været en myndig Mand, der princi- 
pielt fastholdt sin Magt og vilde være Herre over under- 
danige Undergivne, men det maa dog vel erindres, at Ud- 
trykket Træl i en Sætning som den foran nævnte efter hin 
Tids Sprogbrug simpelthen kan betyde hoveripligtig Bonde. ' 
Saa meget synes imidlertid dog sikkert,, at skulde Tidens 
Godsbesiddere deles i dem, der vare for, og dem, der vare 
imod Bondeemancipationen, maatte Classen formentlig hen- 
føres til den sidste Klasse. Han skal, saaledes som det er 
oplyst, ikke have troet, at Fællesskabets Ophævelse vilde 
være til almen Nytte for Bønderne, og i Overensstemmelse 
med det ovenfor Nævnte bragte han trods Regeringens 
Tilskyndelser ingen Hoveriforening i Stand paa sine Godser. 
I Baggrunden dæmrer desuden hans i 1757 fremsatte skarpe 
Udtalelse om Frederiksværks Bønder i Forbindelse med 
Brødrene Grams Kritik af hans Færd, ligesom det endeliar 
kan erindres, at Bønderne atter og atter klagede over ham. - 

At det her givne Billede maa betragtes som rigtigt, be- 
kræftes paa en vis Maade af Classen selv. Paa given Anled- 
ning udarbejdede han i 1770 en til Kristian VII stilet Memoire 
om Danmarks Omsætning.sforhold, og denne, der begynder 
saaledes: Le commerce est l'echange des Commodités de la 
vie, & on ne le procure mieux que par l'agriculture«, indleder 
han med en længere Udtalelse om Landets Agerdyrknings- 
forhold. Det fremgaar af den. at han betragter den danske 
Bonde som doven og drikfældig og som ude af Stand til 

16 



— 242 — 

væsentlig at være fri. Det er Godsejerne, der skulle støttes. 
Loven bør overfor Bønderne give dem »tout le pouvoir qu'il 
faut pour reduire å l'action la paresse et l'amour de loisiveté 
afin qu'ils puissent mettre des bornes å l'yvrognerie & au 
luxe rustique«. Godsejerne, hedder det videre, »meritent la 
Protection de Votre Majesté, parce qu'ils pretent leurs epau- 
les les premiers aux charges de l'etat sans etre toujours les 




Arreikjdal fefter Fotografi). 



plus forts å les porter«. Det maa imidlertid ikke overses, 
at Gassen samtidig lægger Vægt paa Bøndernes Oplærelse 
i særlig indrettede Skoler, ligesom han vil, at Præsterne 
skulle uddannes saaledes, at de hver Søndag efter endt 
Prædiken kunde tale > sur la culture de la terre & les devoirs 
dun honéte Agronome & d'un oeconome laborieux«. Han 
udbryder endog: »C'est une question å resoudre, si une 
grande partie du fovid qui est employé å l'education de dix 
Academistes de Sorøe, ne pourroit etre bien employé pour 
arranger 10,000 tetes de Paysans & la les rendre des labou- 
reurs utiles«. 



— 243 — 

Fordi Classen i Principet har været imod Bondebevægel- 
sen og i det Hele er optraadt med Myndighed, kan han 
imidlertid godt have været en medgjørlig Husbond overfor den 
enkelte Bonde. Tanken om, at der burde oprettes særlig 
indrettede Skoler for Bondebefolkningen, synes at pege i 
denne Retning, og det fortælles fra Korselitse. at han hvert 
Aar plejede at indbyde nogle af sine Bønder til at spise 
hos sig, ved hvilken Lejlighed de bleve endog »højlig 
trakterede< . ^ Sammenstødene med Frederiksværks Bønder 
skyldes utvivlsomt for en ikke ringe Del håns ivrige Inter- 
esse for de derværende industrielle Anlæg, og Datidens 
Bønder have sikkert paa Grund af Tidens gjærende Reformer, 
der bragte Uro ind i deres Forhold, ofte været vanskelige 
at behandle. 

Hermed er Billedet af Classen som Godsbesidder for- 
øvrigt ingenlunde afsluttet, tilbage staar at meddele, at han, 
den dygtige og energiske Mand, fattede en, som det synes, 
bestandig voxende Interesse for Agerdyrkningens Fremme 
og gjærne vilde gjøre endog meget for at gavne den. Han 
forfærdigede saaledes en stor Mængde forskjellige Plove til 
Prøve, indkaldte Fremmede, der skulde give Undervisning 
i Jordens rette Behandling, søgte at faa Bønderne til strax 
efter Afmejningen at binde Sæden i Neg istedenfor at lade 
den ligge nogle Dage løs paa Skaaret o. s. v. - 

Classen kastede sig efter Alt at dømme med Iver over 
Landvæsenet, og han drev det sikkert efter Plan og Metode. 
Han har utvivlsomt faaet Udbytte af den Kapital, han havde 
sat i sine Godser, men samtidigt viser der sig en ikke ringe 
Storslaaethed i Alt, hvad han her foretager sig. Det ses i 
Korselitses store, regelmæssige Marker, i dette Godses 

i6* 



— 244 ~ 

vældige Alleer ligesom i den umaadelige Kornlade, han 
opførte her, og som det morede ham at kjøre igjennem med 
et Firhestespand. Den staar endnu og er ikke mindre end 
190 Alen lang; den regnes for den største i Danmark.' 
Og hertil kommer yderligere, at han holdt af at bygge. 
Han opførte nye herskabelige Bygninger paa Korselitse og 
Arresødal og forelskede sig i den Grad i at arbejde med 
Granit, at han stadig holdt Folk til at hugge Kvadrat- 
Kampesten, selv om han ingen Bestemmelse havde for 
dem. ^ Classen optraadte som en stor Herre, og det er 
betegnende at høre, at endnu efter hans Død kunde man 
bringe hans gamle Folk paa Korselitse til at rette sig, naar 
man udbrød: »Der kommer Generalen«. 

Som Godsbesidder var Classen ikke mindre end som 
Fabrikherre en baade karakteristisk og betydningsfuld Skik- 
kelse. 



IX. 

CLASSENS PERSON, DØD OG TESTAMENTE. 

Vi have i det Foregaaende set, hvorledes en begavet 
og" energisk Mand fra en ringe Begyndelse svang sig op til 
at blive en af Samfundets Højtstaaende. En teologisk Kandi- 
dat, Organistens Søn fra Kristiania, blev Excellence og 
Ridder, men han havde ogsaa gjort en bar Mark til et stort 
industrielt Etablissement og omskabt en sandet Jord til et 
forholdsvis frugtbart Gods med skyggefulde Skove. Dygtig- 
heden og Energien er ubestridelig, men nok saa mærkelig 
er den overlegne Kløgt, hvormed han allerede som ung 
forstod at vinde betydningsfulde Holdepunkter i de højere 
Kredse og trods alle Omskiftelser, Hofintriger, ja Revolu- 
tioner vidste at bevare dem. Han synes altid at have været 
i nøje Forbindelse med Magtens Udøvere, hvem de saa end 
vare, og det var forsaavidt ligegyldigt, om det var A. G. 
Moltke. Struensee eller Guldberg, der forfattede Befalin- 
gerne, under hvilke den enevældige Hersker satte sit Navn. 
De gik alle overfor ham i samme Retning. 

Classens Dygtighed maa have været parret med en 



— 246 — 

mærkelig Bøjelighed og Smidighed. Som hans Portræt 
viser, har han utvivlsomt med en vis sarkastisk Ro set paa 
de forskjellige Konstellationer; han blev ikke overvældet 
af nogen Situation, og det vilde derfor sikkert have været 
af Interesse nogenlunde nøje at have kunnet skildre, hvad 
han følte og tænkte overfor Magthaverne, som han bøjede 
sig for, og i det Hele overfor den store Mængde Mennesker, 
han kom i Forbindelse med. Men det lader sig ikke gjøre. 
Der synes bevaret saa faa private Breve fra ham, at det ikke 
er muligt at give en mere indtrængende Skildring af ham. 
Vi kunne aldeles ikke oplyse, hvad der beskjæftigede ham 
udenfor Forretningerne, hvad der bragte hans Hjærte til at 
banke eller vakte hans dybere Længsler. Ville vi give en 
Skildring af ham som Mand eller Person, have vi udenfor 
hans omfattende Virksomhed og den dermed i Forbindelse 
staaende officielle Korrespondance kun faa Holdepunkter, 
og heriblandt nogle Udtalelser af Sam.tidige, der maa be- 
tegnes som vistnok stærkt personlige. Billedet kommer til 
os i en ufuldstændig Skikkelse og i et ofte maaske farvet 
Lys, men derfor ere de store Træk. der kunne uddrages af 
det, dog sikkert paalidelige, og idet vi nu samle de mere 
private Oplysninger om hans Liv, skulle vi samtidig søge 
at karakterisere ham. 

Om hvorledes Classen har været overfor sine Forældre, 
der levede forholdsvis længe, Moderen til hans 43de Aar 
og Faderen til hans 50de Aar, vide vi Intet. Men skulle vi 
slutte fra hans Optræden mod Grandonkelen, Etatsraad 
Chr. Walter, da har han været en kjærlig og opmærksom 
Søn. Walter stod ham bi, da han som ung Student kom 



— 247 — 

fra Kristiania til Kjøbenhavn, og den Hjælp, han saaledes 
modtog paa en Tid, da han selv trængte, søgte han efter 
et Par opbevarede Træk stadig senere at gjengjælde. Da 
Classen og Just Fabritius vare blevne Ejere af Frederiksværk, 
træffe vi den snart "oaarige Justitsraad Walter indtegnet 
som Fadder sammen med dem ved forskjellige Børns Daab 
paa deres nye Ejendom, og det tør deraf sluttes, at den 
gamle Mand ikke alene oftere har besøgt Frederiksværk, 
men at han er bleven baade venligt og ærefuldt modtagen 
her. Ja Classen ærede ham udover Døden. Da Etatsraad 
Walter i 1767 døde, anbefalede han en af ham selv under- 
støttet Kaptajninde Ramshardt til Classens Omsorg, og denne 
ydede hende ikke alene Hjælp, saa længe han levede, men 
betænkte hende i sit Testamente. I Classens Testamente 
betænkes ogsaa en Justitsraad Walter i Trankebar samt en 
Fændrik Skjerdal Walter, og forsaavidt disse ere Sønner 
af Etatsraad Walter, er ogsaa dette maaske en Ytring 
af Classens taknemlige Erindring af Grandonkelen. ^ 

Classen slog i det Hele ikke Haanden af sin Familie. I 
Kjøbenhavn havde han af Slægtninge foruden Etatsraad 
Walter formentlig kun sin Broder, og Forholdet til denne 
skulle vi nedenfor udførhgt komme ind paa, men i Norge 
havde han ikke faa Søskendebørn. Farbroderen Nikolaj 
Clausen, der først havde giftet sig 1733, efterlod ved sin 
Død i 1767 en Enke i smaa Kaar med mindst 8 Børn i 
forskjellige Aldere. Som vi ovenfor have set, fik Familien 
et Hjem i Froland, hvor Classen en Tid anvendte fire af 
sine Fættere. Den ældste af dem, Johan Classen, der er 
født i 1744, blev 1 77 1 Værkets Bestyrer. Moderen boede 



— 248 — 

paa den nærliggende Gaard Rersel, som Classen var Med- 
ejer af; han gav her sin Tante fri Bolig, og da hun i 1795 
døde, viste det sig, at han ogsaa havde forsynet hende med 
Bohave. To af Fætterne knyttede han nøjere til sig. Det 
var de to yngste, Carl Vilhelm Classen (f 1755) og Mikael 
Classen (f. 1758). Den Første vilde han, som tidligere op- 
lyst, have til sin Medhjælper paa Frederiksværk, i hvilken 
Anledning han i 1782 skaffede ham Titelen Overkrigskommis- 
sær. Vi komme nedenfor tilbage til dem begge. ^ 

Classen synes herefter at have været en velvillig Karakter*, 
og dette Indtryk fæstnes ved den Udtalelse af varm Hen- 
givenhed, hvormed Inspektør Peter Falster slutter sine i 
1793 skrevne (og i 1858 trykte) Fortællinger betræj^ende det 
Frederiksværkske Etablissement. I 30 Aar tjente han Classen, 
og han er glad over, at dette faldt i hans Lod: »Skjæbnen 
var min Person saa gunstig, at jeg blev et medvirkende 
Instrument, medens SI. Hans Excellence funderede Frede- 
riksværks Fremgang, hvorover jeg stiltiende fornøjer mig». 
I hans Øjne var Classen i det Hele næsten Fuldkommen- 
heden selv, dygtig i sit Fag og Frederiksværks Fader. 
Da han fandt Glæde i at se muntre Ansigter omkring sig, 
fortæller Falster, lod han Værkets Ungdom oplære i Musik; 
hans Maal var at skaffe alle Arbejderne Levebrød; han hjalp 
Godsets Bønder og Fiskere, vilde helst undgaa enhver Rets- 

* I det Classenske Fideikommis's Arkiv findes et Brev, dateret 
Helsingør, den 17de Oktober 179 1, til Classen fra en C. Tuxen, der takker 
for et modtaget Bevis paa gammelt Venskab og inderligt ønsker endnu 
en Gang at maatte komme til at se sin Barndomsven, »som jeg havde 
hundrede Ting at tale med om«. Hvem er denne Tuxen og i hvilket 
Forhold har han staaet til Classen .> 



— 249 — 

trætte, ja, siger Falster: »mig er bekjendt. at han har haft Fjen- 
der, som af ham ere belønnede med Velgjerninger, og hvad 
kan der siges mere«. * En virkelig Ven synes Classen ogsaa at 
have erhvervet sig i General Hufh. Et Basrelief af denne 
fandtes paa Arresødal, og paa sin Ejendom Huthenborg (nu 
Sandviggaard)* v^ed Frederiksborg rejste Huth strax efter 
Gassens Død denne et Minde, en Stenstøtte med Indskriften: 
/;/ memoriam dignissimi et cartssimi amici. Om et Basrelief, 
•der gjengav Classens Træk, stod dernæst: General Clausen 
og nedenunder MDCCLXXXXII. - Hertil kan endnu føjes, 
at Classen efter sin Død hædredes paa baade Latin og 
Dansk, han roses for »Velvillighed og sand Gavmildhed«.'^ 
Skulde man herefter karakterisere ham, maatte han ude- 
lukkende ses i Lyset af venlig Forekommenhed og Velvilje, 
hvilket ogsaa synes at være i Overensstemmelse med den 
Godgjørenhedsaand, som hans Testamente, der nedenfor vil 
blive omtalt, er et Udtryk for. Men herved kunne vi, naar 
vi virkelig ville kjende ham, næppe blive staaende og alle- 
rede Falster røber muligvis, at hans Herre ikke har været 
særlig venlig eller nedladende. Han fortæller, at Classen i 
1785 var meget opsat paa at faa en »Raskmager- Fabrik« i 
Gang paa Værket, og siger da : »Hvor meget det var Hans 
E.xcellence om at gjøre at faa dette bragt til Fortgang, saas 
deraf, at han tiltalte dem (o: Arbejderne) selv paa en venhg 
Maade. lovede dem Belønning« o. s. v. ^ En saadan Optræden 
fra Classens Side har altsaa ikke været noget almindeligt, 
men noget afgjørende Bevis ligger der dog ikke heri, saa lidt 
som i den Omstændighed, at Johan Classen i det Brev af 

* Denne Gaard, som tiuth kjøbte i 1790, havde tidligere vxret ejet 
af bl. A. Major Eberlin von Feriden og dennes Enke. 



— 250 — 

12. April 1 77 1, i hvilket han melder, at Frolands tidligere 
Bestyrer er rejst, titulerer sin Fætter: »Højvelbaarne Hr. 
General-Krigskommissær, naadige Herre«, hvortil dog kan 
føjes, at Brevene fra ham (ligesom fra hans Brødre) altid 
ere skrevne i den Underordnedes ærbødige, for ikke at sige 
underdanige Sprog. ^ 

Hin Tids stivere Forhold, selv mellem Forældre og Børn, 
kan være Grunden hertil, og der kan yderligere gjøres 
opmærksom paa, at Fætteren i Kjøbenhavn er næsten 20 
Aar ældre end Brevskriveren, men den vigtigste Grund er 
muHgvis dog den. at Fætteren i Kjøbenhavn ikke alene var, 
men ogsaa følte sig som en betydende Rangsperson. Da 
Reverdil gjør Nar ad den danske Titelsyge, nævner han 
med et Smil en Person, som havde Titelen : General-Krigs- 
og Ammunitions-Kommissær -, og det kan formentlig ikke 
være tvivlsomt, hvem han her sigter til. Classen har aaben- 
bart været besjælet af en stærkt fremadhigende Ærgjerrighed, 
men dog ikke en Ærgjerrighed, der ved at kaste al Smaalig- 
hed til Side gjør sin Indehaver til en stor Karakter; hvad 
han end foretog sig, synes nemhg mere eller mindre smaat 
beregnende Hensyn at have øvet sin Indflydelse. Det 
tør saaledes anses for sikkert, at han havde Interesse 
for sine Arbejdere paa Frederiksværk og vilde deres Vel, 
men dog synes han, som den ældre Tscherning beretter, 
en Tid at have stillet sig i et mindre heldigt Forhold til 
dem. Efter de to Hovedgaardes Oprettelse indrettede han 
Magasiner for næsten alt muligt paa Frederiksværk. Ar- 
bejderne kunde her faa udleveret Mælk, 01, Brændevin, 
Fedevarer, Kornvarer ja en Tid endogsaa Klæder, men hvad 
de ved at kjøbe her kom til at skylde, biev trukket fra 



- 251 — 

i deres Ugeløn, hvilket havde til Følge, ikke alene at saa 
godt som alle kontante Penge forsvandt paa Frederiksværk, 
men ogsaa at omtrent alle Arbejderne bleve gjældbundne 
til Værket, ja det hedder, at Drikfældighed indsneg sig 
imellem dem, da de saa let kunde faa Brændevin; Classen 
brændte og bryggede selv paa Frederiksværk. ^ 

Der er heri ligesom i hans Understøttelse til Slægten i 
Norge, som han hjalp, men dog, som det tydeligt kan ses, 
ikke rundhaandet. en vis Dobbelthed, og det Samme træffe 
vi i en Række af Classens Ansøgninger til Kongen og 
Kollegierne. Frederiksværk er ved hans Anstrengelser bleven 
en »umistelig« Prydelse for Landet; hvad han søger om, 
bør derfor fuldt ud tilstaas ham, idet han ellers ikke vil 
kunne vedblive at drive det. Dette lyder stort og selv- 
bevidst, men hertil slutter sig for det Tilfælde, at Ansøgningen 
ikke skulde blive bevilget, et rent og skjært Kjøbmandstilbud 
om at ville afstaa Frederiksværk paa billigste Betingelser, ja 
for en ringere Sum, end han lovlig kan bevise, at det staar 
ham i!- Til Forstaaelse heraf skulle vi oplyse, at der fore- 
ligger et Dokument af 21. Oktober 1770, hvori Classen lader 
ikke mindre end 8 af Frederiksværks væsentUgste Betjente 
og Mestere (Kasserer S. W. jochel, Forvalter H. E. Lund, 
Materialskriver P. Falster, Støbemester H. Hornhaver, Smede- 
mester I. M. S. Wigandt, Krudtmester B. Olsen, Boremester 
J. S. M. Juncker, Ciselør, Maler og Kobberstikker J. G. 
Winckler) edelig bevidne, hvad Udgifterne til »de Frederiks- 
værkske Bygninger, Indretninger og Inventarier« have været 
i Aarene fra 1764 til 1768, og efter den Tid skaffer Classen 
sig hvert Aar et lignende juridisk Bevis. ^ Hvad Værket 
staar ham i, udfindes, som det synes, ved til den oprinde- 



— 232 — 

lige Kjøbesum at lægge de efterhaanden følgende Aars 
Udgiftsposter, og paa denne Maade voxer Værkets Værdi, 
da der ikke tales om nogen Afskrivning, hurtigt til en 
saadan Sum, at Classen meget naturligt maatte kunne sælge 
det billigere. Den fulde Sum vilde være en Umulighed. 

Man mindes uvilkaarligt Stampes i 1768 under det 
Reventlovske Uvejr udtalte Spot over de her omhandlede 
Taxationer; han lod forstaa, at det var let »især for den, 
som haver at befale paa et Sted«, at faa slige Værdiansæt- 
telser, som han ønskede dem. Classens ofte stort anlagte 
Ansøgninger rumme herefter som inderste Kjærne væsentlig 
Ønsket om en god Forretning, hvad der i og for sig er 
naturligt, men ikke svarer til de ofte pompøse Udtryk, der 
bruges. Denne Modsætning fremkalder da ogsaa, naar man 
nu læser disse Ansøgninger, et underligt blandet Indtiyk, 
og det er aabenbart, at Datiden har følt noget Lignende. 
Classens Stræben efter paa en Gang at være baade grand 
seigneur og Kjøbmand har ikke vakt udelt Bifald. Rygterne 
summede om hans mærkværdig heldige Virksomhed, og de 
fortalte naturligvis snart, at den kongelige Naade var ham 
gunstig uden Hensyn til Kollegiernes Forestillinger, ja selv 
i Tilfælde, hvor han havde vist aabenbar egenmægtig Adfærd 
f Ex. mod Værkets omboende Bønder. Dette satte for- 
mentlig ondt Blod; Bagtalelsen kom i Gang, og Classen 
følte det, hvad man kan se af hans Ansøgninger. 

I en Henvendelse til Kongen i 1760 taler han om Fre- 
deriksværks Avindsmænd; det har, siger han, »snart alle 
Elementer til Fjender«; og i 1780 omtaler han sin haarde 
Kamp mod de »mange Experimenter, der ere gjorte for at 
ruinere min Kredit og Velfærd«. I 1772 foranlediger han, 



- 2S3 - 

at Generalitets-Kollegiet officielt attesterer, at han hidtil >i 
alle Maader« havde opfyldt de Kontrakter, det havde af- 
sluttet med ham; og i 1788 søger han Hjælp endnu 
højere oppe. En af Guldberg paraferet kongelig Kabinets- 
ordre paalægger i det nævnte Aar GeneralitetskoUegiet at 
udtale, »at vi ikke anse Frederiksværk for nogen Byrde 
for Staten, men tværtimod som en vigtig og nyttig Ind- 
retning«. ^ 

Hvad de Beskyldninger, som herved skulde slaas til 
Jorden, g"ik ud paa, udtales ikke klart, men det er ikke 
svært her at gjætte sig frem. Litteraturen har da ogsaa 
opbevaret flere af hin Tids Rygter, som formentlig ikke her 
bør overspringes, da de, skjøndt sikkert i for skarpe Udtryk, 
illustrere i alt Fald visse Sider af Tidens Opfattelse. 

Stiftsprovst Holmboe i Kristiania skriver 1770 i sin Dag- 
bog, at det slette Krudt, som Classen leverede til de 
algierske Presenter, var Grunden til, at Algier brød Freden 
med Danmark. Carsten Anker udgyder i et Brev fra 1802 
som Direktør for asiatisk Kompagni sin Harme over de 
Misligheder, der tidligere vare øvede mod en Nabob, og 
som næsten afskar Kompagniet fra at indkræve en Fordring 
hos ham: »De 7 Stykker ifjo Pds. Metalkanoner, som sal. 
Classen har debiteret os med 45.000 Rd., kan i England 
faas for i6go Lst., som næppe er en Femtepart af, hvad 
der er debiteret Naboben, og som jeg formoder, at Classen 
har faaet af Kompagniet. Dette forbandede Snyderi kaster 
en saadan Skygge paa den hele Fordring, at man smilende 
tør sige mig, at de 50 a 60,000 Stjerne-Pagoder, vi have 
faaet af Naboben til Afdrag, formodenlig er Betaling for 
den hele Leverance«. Fra Hoffets intime Historie fortæller 



— 254 — 

Rever dil, at Generalinde Gåhler ikke alene saa venligt til 
Grev St. Germain, men, »hvis man tør tro Bagtalelsen«, 
fandt sig i at blive overhængt af »en Krigskommissær, hvis 
Pengemidler vare nødvendige for hendes Elsker og hendes 
Ægtefælle, og som selv med Hensyn til sine Leverancer 
trængte til begges Beskyttelse«, og Laurids Engelstof t 
lader endelig i 1782 eller 1783 Kronprins Frederik spørge 
den daværende Minister Greve Rosenkrones Hustru, om 
hendes Mand ikke fik »ganske artige Presenter« af Classen, 
om hvem det yderligere tilføjes, at han »var bekjendt for 
at have alle de Store i sin Lomme«. ^ 

Samtiden er ikke mild mod Classen, men for det Første 
ere disse Udtalelser fra Dagbøger og Breve sikkert over- 
drevne — Grevinde Rosenkrone besvarer den ovenfor nævnte 
Insinuation med den Bemærkning, at Classen en Gang har 
sendt hendes Mand et Par Snepper — og dernæst maa de 
for den Rest. der maatte blive tilbage, ses i Tidens Belys- 
ning. Det maa vel erindres, at hin Tid var gjennemdemora- 
Hseret. Frederik V's og Kristian VII's dybe sædelige For- 
nedrelse fremkaldte Tilstande, der grundigt spottede en ene- 
vældig, hellig Magtudøvelse. Om den i flere Retninger for- 
tjente A. G. Moltke troedes det, at Meget hos ham kunde 
kjøbes, og om KommercekoUegiets Embedsmænd gik Rygtet, 
at de ikke vare uinteresserede i de Understøttelser, som ud- 
deltes gjennem dem. Vil man endelig ikke regne, at en 
Mand som Beringskjold udslynger de stærkeste Beskyld- 
ninger mod Schimmelmann, karakteriserer det dog formentlig 
Tiden, at selv Henrik Stampe faar Ord for at være paa- 
virkelig i sin Mening og pengekjær. - 

Under saadanne Forhold vilde det ikke være unaturhgt, 



— 2,55 — 

om en energisk fremadhigende Mand som Classen, i alt 
Fald delvis, var gaaet Tidens Vej, men det tør dog sikkert 
antages, at en saa klog og overlegen Natur, som han 
utvivlsomt har været, næppe nogensinde har grebet ind 
med plumpe Hænder. Hans Vaaben have snarere, i alt Fald 
til en vis Grad, været forekommende Elskværdighed. Han 
har efter Alt at dømme forstaaet den Kunst at være op- 
mærksom. Nogle faa opbevarede Smaabreve fra ham vise 
exempelvis, at han i 1786 sender Fisk til A. P. Bernstorff 
og Schack-Rathlow, Smør til General HutJi o s. v., ligesom 
at han skaffer (forærer.'') Artilleriofficeren Obert F. Anberf 
en Hest. En Opmærksomhed kan det muligvis ogsaa være, 
naar han i 1760 afkjøber ^4. G. Moltke 12 Aktier i det 
norske Kompagni for fuld Pris, d. v. s. for looo Rd. 
Stykket Kompagniets Aktionærer søgte paa den Tid at 
sælge, hvad de kunde, af deres Aktier, da de intet Udbytte 
gav, men tværtimod fordrede Tilskud, hvilket forøvrigt ved- 
blev. 1775 udløste Kongen Kompagniet med kun 400 Rd. 
pr. Aktie. ^ 

Herover maa det imidlertid ikke glemmes, at Classen 
virkelig udførte et stort og betydningsfuldt Arbejde for 
Staten paa Frederiksværk, ligesom at Moltke, som tidligere 
fremhævet, allerede før Classens Fremkomst havde Interesse 
for Hærens Forsyning med Materiel. Men derfor har Da- 
tiden næppe undladt at være endog særlig opmærksom paa, 
at Moltke efter den Tid var et virkningsfuldt Mellemled 
mellem Classen og Kollegierne (Generalkommissariatet og 
Rentekammeret). Alt jævnedes til Fordel for Classen, og 
■ man har sikkert ogsaa lagt Mærke til, at begge de Mænd, 
der paa den Tid stod i Spidsen for de nævnte Kollegier, 



— 256 — 

vare meget imødekommende imod ham, det var Overkrigs- 
sekretæren Greve C. V. Ahlefeldt (1755 — 1763) og den 
første Deputerede i Rentekammeret Gehejmeraad Hans 
Ahlefeldt (1759 — 1764). Som det ses, forekommer her et 
fælles Navn, men det er en Tilfældighed. De nævnte Mænd 
vare hverken Brødre eller Fættere, kun langt ude beslægtede. 
Overkrigssekretæren skrev sig til Langeland og Rixingen, 
men Gehejmeraaden til Sestermiihe og Kolmar. ^ 

Den Ahlefeldtske Indflydelse var afgjort til Fordel for 
Classen, men af stor Betydning udenfor de Enemærker, den 
særhg raadede over, synes den ikke at have været. Over- 
krigssekretæren var gift med en Søster til de to Brødre 
Gram, Amtmanden og Overjægermesteren, men derfor bleve 
disses skarpe Udtalelser mod Classen ikke mildnede, og 
hvad særlig Gehejmeraaden angaar, da har han vistnok 
været en godmodig og blød Natur. Da et lille Kontrolør- 
embede i 1764 skulde besættes, formaaede han efter Sigende 
ikke at styre anderledes mellem et af ham selv givet Løfte 
og en bestemt Udtalelse af Kongen, end at Situationen 
kostede ham hans Stilling. I November s. A. blev han 
sendt som Landdrost til Pinneberg, hvad der havde til Følge, 
at han solgte sine herværende Ejendomme, og Kjøberne vare 
— Classen og Just Fabritius. Den 13. April 1765 skjødede han 
Etatsraad Just Fabritius sin Ejendom i Amaliegade og Classen 
Stedet udenfor Østerport, »Fi-skerhuset forhen kaldet <, uden 
at der i Skjøderne angives nogen Kjøbesum. 

Hans Ahlefeldts Efterfølger i Rentekammeret blev Ditlev 
Reventlov. Det synes, som Jomfru Biehl siger, at Kongen 
har villet > sætte sig i Sikkerhed for, at Eftermanden ikke 



— 257 — 

skulde blive ført bag Lyset ved et for følende Hjerte«, og 
Classen kom da ogsaa til at mærke, at Rentekammeret nu 
var gaaet over i andre Hænder. Det Reventlov-Schimmel- 
mannske Uvejr trak truende op over ham. og omtrent sam- 
tidig var der sket et Person- og Systemskifte i Landetaten. 
I Oktober 1763 var Krigsdirektoriet med Saint Germain 
som Præses traadt istedenfor Generalkommissariatet, men 
derfor ophørte en Ahlefeldtsk Indflydelse dog ikke her. 
Den Mand, der sammen med St. Germain kom til at regere 
i Landetaten, var General Peter Elias Gdhler, og han var 
gift med den unge og smukke Sofie Ahlefeldt, der var en 
Broderdatter af Gehejmeraad Hans Ahlefeldt og snart skulde 
spille en saa betydelig Rolle ved Hoffet. Reverdil kalder 
hende »denne saa smukke og føjelige Dame«, som Hoffet 
ikke kunde undvære, og antyder, som vi allerede delvis 
ovenfor have set, at bl. A. baade Struensee, St. Germain 
og Classen vare hendes Tilbedere. Hun havde den mærke- 
lige Lidenskab at give de Mænd, som kunde gavne hendes 
Mand, Fortrinet i hendes Gunst, og Classen er den rige 
Mand, der efter Sigende pekuniært støttede saavel hendes 
Mand som St. Germain*. Karakteristisk er det i det Hele, 
at da Kristian VII og Caroline Matilde i Efteraaret 1767 
drog til Frederiksborg, fulgte Fruerne Gåhler, Biilow og 
Malleville m. Fl. med dem, ledsagede ikke af deres Mænd, 
men af Generalkrigskommissær Classen, Oberst Sperling, 

* Ogsaa efter at St. Germain havde forladt Danmark ^1772), stod 
han i Forbindelse med Classen. Den 20. December 1774 udstædte han 
i »Cernay en Alsace« en Fuldmagt til Classen »pour me representer Å: 
agir en mon nom dans l'afTaire de la taillite de Bargum iN: autres afTairesc. 
St. Germain havde betroet Kjøbmanden Henrik Frederik Bargum hele 
sin Formue og tabte den ved hans Fallit. 

17 



- 258 - 

Etatsraad Fabritius og andre galante Herrer, der gik for 
deres Tilbedere. Generalinde Gahler var den Gang 20 Aar 
gammel. ' 

Naar det erindres, hvilken betydelig Rolle General 
Gahler spillede i den Struenseeske Periode ^, vil det under 
de antydede Forhold kunne forstaas, at Classen kunde op- 
naa Meget. Den Føjelighed, der vistes ham ved Støbningen 
af de algierske Morterere, er i saa Henseende talende. Men 
Classen var ogsaa taknemlig. Da Gahler og Frue, der 
arresteredes sammen med Struensee. senere forvistes til 
Vejle, traadte han til. Den i. Juni 1772 udstædte han en 
Forskrivning til dem paa 1200 Rd. aarlig, saa længe de 
levede; efter deres Død skulde Beløbet tilfalde deres De- 
scendenter. ^ Gahler døde i Maj 1783, men Fru Gahler 
overlevede Classen i nogle Maaneder. I Juli 1792 indgik 
hun i Itzehoe Bryllup med en Grev Goltz, men Natten efter 
Brylluppet døde hun. 

Den 17. Januar 1772 var et Vendepunkt for Mange. 
Struensee faldt. Han maatte bestige Skafottet og de nye 
Magthavere vare ikke venlige imod dem, der havde staaet 
ham eller hans Omgivelser nær. Men ligesom Schimmel- 
mann og Hiith uskadte kom over Katastrofen, saaledes 
gjorde Classen det ogsaa, skjøndt han sikkert har været ikke 
lidet allieret med de faldne Storheder. Til hvad der oven- 
for er meddelt herom, kan endnu føjes, at han ved en Kabi- 
netsordre af 16. Oktober 1770 blev opfordret til at udtale 
sig om, hvorledes Landets »Commerz-Wesen« paa bedste 
Maade kunde fremmes, og i December s. A. indsendte han 
formentlig sine Tanker herom.* Alt dette bragte dog ikke 
Classen til at vakle, han vedblev at være i Gunst, ja han 



- 259 — 

synes endogsaa at have faaet endnu dybere Fodfæste i de 
højeste Kredse end nogensinde tidligere. Nu laa Vægten 
imidlertid næppe paa »Presenter c, men paa patriotiske Hand- 




I. Henrik Stampe. 2. Joh. Fr. Classen. 

3. Løjtnant ved Garden til Hest, Greve Fr. Bliicher. 

linger, og den 8de Oktober 1774 tolker Guldberg ham Arve- 
prinsens Tak, muligvis for det udenom Frederik V's Statue paa 
Amalienborg Plads anbragte Gitter, som Classen skjænkede. 



— 26o — 

Prinsen ønsker, at »Dækket« for det maa falde paa hans 
Formælingsdag, og paa denne, den 21. Oktober s. A. faar 
Classen med en af Guldberg paraferet, noget søgt kongelig 
Skrivelse en Ring med Indskriften Fortjent. Skrivelsen ender 
saaledes: »Hvad der kan ventes Dig [d: hvad Du kan vente] 
lige med Andre, ville Vi erindre, naar Tilfældet er lige, men 
denne Gang har Du været Borger, og det bør kjendes.« Til- 
fældet lod ikke længe vente paa sig, ti den 10. Avgust 1775 
blev han Ridder (d. v. s. Storkors) af Danebrog, og samtidig 
fik han Titelen Generalmajor. I Maj 1778 tilsendte Arve- 
prinsen ham en Billet, i hvilken det hedder: »Jeg kjender 
Deres ædle og menneskelige Maade at tænke og handle 
paa, endog selv haver jeg set den« og den 12. Marts 1783, 
blev Classen Excellence. ^ 

Naadens Sol sendte ham varme Straaler. og det paa S. 
259 gjengivne Billede viser ham i sin Glans saaledes. som 
han findes paa Kaptajn Vilh. Haffners Tusktegning Hans 
Kongelige Majestæts Apartement Sal, der fremstiller Soireen 
paa Kristiansborg Slot den 4. September 1781 i Anledning 
af Enkedronning Juliane Maries Fødselsdag. Han staar 
mellem Henrik Stampe (tilvenstre) og den vagthavende 
Løjtnant ved Garden til Hest Greve Fr. Bliicher (tilhøjre).^ 

Det var et særdeles hurtigt Avancement, som der blev 
Classen til Del, og den ham viste allerhøjeste Naade bliver 
saa meget større, naar det erindres, at han samtidig fik sin 
Kontrakt om Leverancen fra Frederiksværk fornyet paa 40 
Aar, opnaaede et særdeles fordelagtigt Arrangement med 
Hensyn til Hovedgaardene Arresødal og Grønnæssegaard og 
endelig fik Kongen til at blive Deltager i det uheldige Fro- 
lands Jærnværk. Vistnok med Hensyn til dette sidste fore- 



— 26l — 

ligger der et karakteristisk Brev af 15. Oktober 1779 fra 
Guldherg til Classen, hvori han ligesom undskylder, at han 
ikke alt har opnaaet, hvad Classen ønskede, men »le terme 
de prendre tous mes arrangemens a été trop court.« Arve- 
prinsen har ikke villet følge ham, han er bleven stanset 
»par la fagon de faire, adoptée une fois par S. Alt. R.«, 
men derfor skulde Sagen ikke blive opgivet. ' 

Efter dette Brev at dømme, i hvilket Guldberg kalder 
Classen sin Ven, have de to Mænd sikkert staaet i et endog 
nært Forhold til hinanden, og det kunde derfor være inter- 
essant at kjende Forbindelsesgrundlaget. Man kunde strax 
tænke paa Classens ovenfor omtalte »Opmærksomheder«, 
saa meget mere som han ved en saadan gjør sig General 
K eller- Ban7ier forbunden*, men en Henvisning hertil er ikke 
fyldestgjørende. Guldberg kunde, navnlig af Frygt for en 
Efterligning af den 17. Januar 1772, benytte de kongelige 
Kabinetsordrer voldsomt og vilkaarligt, men han var en helt 
igjennem patriotisk og strengt redelig Mand. Han kan da 
ogsaa godt have værer fuldt overbevist om Frederiksværks 
store Betydning for Staten, ligesom han kan have beundret 
Classens utvivlsomme Dygtighed og Energi; han stemmede 
formentlig fuldstændig overens med denne i Landboforholde- 
nes Opfattelse, og som en Mand med Kjærlighed til Viden- 
skaben kan han endelig have haft endog flere Berørings- 
punkter med Classen, der til sin oprindelige klassiske Ud- 
dannelse havde føjet et virksomt Livs Erfaringer og en ud- 
bredt Læsnings Udbytte. '^ 

* Han laaner 1776 KoUer-Banner 2500 Rd., i hvilken Anledning 
denne skriver: »Vous pouvéz etrc assuré, qua voLre bonté pour nioi «e 
sera pas enterré pour les personnes rovales«. 



— 262 — 

Classen synes hele sit Liv at have fulgt med i Litte- 
raturen, og det ikke alene i den danske men i Udlandets. 
Han lod komme Bøger og Blade fra Frankrig, Tyskland, 
Sverige o. s. v., lod kjøbe paa Avktioner f. Ex. efter Grev 
Thott og Henrik Stampe, og ved hans Død ansloges hans 
Bibliotek, der var spredt paa hans forskjellige Ejendomme, 
til 20,000 Bind. Han synes da ogsaa at have haft Biblio- 
tekar. C. E. V. Sclmlfze, der 1790 blev Klokker og Skole 
lærer i Kragerø fortæller, at han ved samme Tid kunde være 
bleven Lektør og Bibliotekar hos Classen; »efter lærde 
Venners Raad samt af en endnu vigtigere Aarsag«, som han 
dog ikke meddeler, tog han imidlertid ikke mod det gjorte 
Tilbud. ' Classen savnede i det Hele næppe litterær Til- 
knytning, og hans Stilling som falstersk Godsejer synes at 
have skaffet ham nogle yderligere F"orbindelser i saa Hen- 
seende, som vi kunne paapege. 

En Milsvej nordost for Korselitse sad den myndige og 
vittige Præst Chr. Henr. Biering i Moseby (Aastrup Sogn), 
og en Milsvej sydvest for Korselitse boede den bekjendte, 
frie Historieskriver N. D. Riegels i Højet ved Bøtønor. 
Den Sidste forelagde ham i 1786 Indledningen til sin Fuld- 
stændige Kirkehistorie til Betænkning, og den Første sendte 
ham i 1787 en Samling latinske Oder i Manuskript. Classen 
synes at have opfordret ham til at samle dem og dedicere 
dem til Kronprinsessen, men trykte bleve de formentlig 
aldrig. Endelig skal det her endnu meddeles, at Classen 
understøttede den senere saa bekjendte Retslærde Jakob 
Edvard Colbjørnsen, medens han studerede. Efter at have 
lært hans fortræffelige Hoved at kjende brugte han ham 
til forskjellige Forretninger og lønnede ham liberalt. '^ 



— 263 — 

Der er formentlig ingen Tvivl om, at Classen har haft 
litterær Interesse, og hertil kan endnu føjes, at han ikke 
alene havde en stor Bogsamling, men ogsaa Samlinger af 
Mineralier, mekaniske Modeller og matematiske Instrumenter 
m. m., ja han ejede to »kostbare og tildels unique Globi, 
tegnede med Pen og Blæk, forøgede og forbedrede med 
nye Decouverter«. I Henseende til disse Samlinger var han 
imidlertid ikke enestaaende, Etatsraaderne Feter Hemmert 
og A'^icls Ryberg t. Ex. havde lignende. Tiden fordrede 
saadanne private Samlinger. Der var i saa Henseende sikkert 
en vis Mode tilstede, men ved Siden heraf maa det erindres, 
at man ikke den Gang kjendte til offentlige Samlinger. 
Classen har utvivlsomt haft alsidige Interesser, hvilket end 
yderligere kan ses deraf, at han efterlod sig en ganske an- 
selig Samling Medaljer, og han har sikkert ogsaa haft Inter- 
esse for Musik. Hans Slægt med dens mange Organister 
har været musikalsk, og om ham selv have vi jo hørt, at 
han i sin Skoletid regnedes blandt Skolens bedste Diskanter, 
hvortil endnu kommer, at han utvivlsomt har kunnet spille. 
Et af Datidens smaa Klaverer, et Klavicin royal, fulgte ham 
maaske endog frem og tilbage mellem Frederiksværk og 
Korselitse.^ 

Classen har endelig ogsaa haft et aabent Øje for Na- 
turens Skjønheder. Traditionen beretter, at tæt Nord for 
Skovfogedboligen Hingsterhuset, beliggende ved Kjøben 
havnsvejen V4 Mil sønden for Hillerød, findes en Kilde, der 
skal være bleven sat i Stand og indhegnet af Classen. - Her 
bedede han muligvis paa sine næppe sjældne Rejser mellem 
Kjøbenhavn og Frederiksværk, og dette lille Træk i For- 
bindelse med hans Interesse for Træplantning, hans stolte 



— 264 — 

Alleer paa Korselitse og hans der ved Østersøens Bred yndigt 
beliggende Lysthus er afgjort talende. Efter Alt at dømme 
har han i det Hele været en livlig Natur, og der er formentlig 
ingen Tvivl om, at han paa sit skjønne Landsted udenfor 
Østerport, Frederikslund kaldet, ligesom paa sine Ejendomme 
ved Frederiksværk og paa Falster har ført et endog stort Hus, 
Ved sin Død efterlod han sig talrige Stadskarosser og et 
umaadeligt Forraad af Vin, men forøvrigt synes ingen Enkelt- 
heder til Oplysning om hans selskabelige Færd at være 
opbevarede. Vi have ovenfor set ham i forskjellige Om- 
givelser: ærbødig og opmærksom mod A. G. Moltke i Fre- 
derik V's Tid, Deltager i Hoffets larmende Forlystelser i 
Kristian VII's første Aar og endelig værdig Patriot under 
Guldberg, men om hans nærmere Omgangskreds forlyder 
Intet, Det vides ikke med Bestemthed, af hvem den har 
bestaaet, men efter al Sandsynlighed maa vi søge den i 
den Fabritiusske Slægt, som vi nu skulle gaa til at 
omtale. 

Som det vil erindres, var det i Forbindelse med Etats- 
raad Just Fahrithts, at Classen i 1756 overtog Frederiks- 
værk, og denne indsigtsfulde Handelsmand, der allerede var 
tilaars — han var født 1703 — maa, herefter at dømme, 
have haft stor Tillid til sin 22 Aar yngre Kompagnon. Hvor- 
ledes Bekjendtskabet er blevet indledet, er ikke oplyst, men 
fra hin Tid har Classen sikkert været som hjemme i Familien, 
og det ikke alene han men ogsaa hans Broder, der endog blev 
gift med Just Fabritius' ældste Datter Justine. Brødrene 
Classen fik herved et anseligt Svogerskab og Slægtskab, 
Sønnen Jean Fabritius blev Hof-Bankier og Etatsraad, og 
tre Døttre ægtede henholdsvis Generalmajor Lohen skjold,. 



— 265 - 

Gehejmeraad H. J. Schulfze og Etatsraad Peter Hemmert. 
For Schultzes Vedkommende skal det fremhæves, at han fra 
1757 var Deputeret i Landetatens Generalkommissariat og 
standhaftigt beholdt sin Plads under alle de endog voldsomme 
Omdannelser, som dette Kollegium undergik. Slatskalenderen 
for 1796 nævner ham endnu som saadan. Han døde i 1813. 

Den Fabritiusske Slægt var imidlertid ikke indskrænket 
til Just Fabritius og hans Hus. Broderen Mikael Fabritius 
havde ogsaa Børn, og da Classen 1767 viser sig ved Hoffet, 
nævnes han sammen med Sønnen Conrad Alexander Fabri- 
tius, der allerede den Gang, 36 Aar gammel, var Etatsraad 
— han er født 1731 — og i 1768 blev Konferensraad. Han 
er Hovedaktionæren i det asiatiske Kompagni og altsaa rig, 
men han synes ogsaa at have brugt sin Rigdom. Jomfru 
Biehl beretter, at han optraadte som Baronesse Biilow f. 
Danneskjold-Laurvig's Elsker. Naar hun samtidig fortæller, 
at en Fru Fabritius havde forskjellige fornemme Elskere, er 
det naturligvis uvist, om der herved sigtes til Konferens- 
raadens Hustru, men umuligt er det sikkert ikke ; hun har da 
kun efterlignet sin Mand, der synes at have beskjæftiget sig 
meget med Forlystelser. 1783 søger han om at faa Gethuset 
paa Kongens Nytorv overladt til en offentlig Forlystelses- 
anstalt, hvad han dog ikke opnaaede. ^ 

Slægten var rig, og Conrad Alexanders tre Søstre bleve 
da ogsaa efterhaanden gifte med henholdsvis en Schaffalitsky 
de Muckadell , en Gyldenstjerne v. Sehested og Kjøbmanden, 
Konferensraad Reinhard Iselin. De to førstnævnte vare 
adelige, og Iselin blev 1776 optagen i den friherrelige Stand. 
Svogrene vare altsaa alle adelige, og i 1778 magede da 
Conrad Fabritius det saaledes, at han sammen med 



— 266 — 

sine Søskende ogsaa blev adlet med Tilnavnet de (von) 
Tengnagel. ^ 

Det er Rangs- og Standspersoner, som Classen i mange 
Henseender kom til at staa nær, men uden Hensyn til deres 
ydre Samfundsstilling var og blev flere af dem Forretnings- 
mænd, og naar da Conrad Fabritius og Reinhard Iselin i 
1768 bød paa Hammermøllen, kan det godt have været som 
Kommissionærer for Classen, der, som naturligt er, ikke 
ønskede personlig at byde. Dette er imidlertid kun en Gis- 
ning, men det tør maaske antages for sikkert, at Classens Op- 
træden som grand seigneur, hans Erhvervelse af Gods o. s. 
V., har faaet en ikke ringe Impuls i den her nævnte Kreds. 
Han har maaske bl. A. for dens Skyld ønsket at være 
Andet og Mere end kun Forretningsmand. 

Som ovenfor nævnt fik Just Fabritius og Classen i 1765 
Skjøde paa Gehejmeraad Hans Ahlefeldts Ejendomme hen- 
holdsvis i Amaliegade og udenfor Østerport. Just Fabritius 
døde imidlertid allerede Aaret efter, og hans Enke Mariane 
Bruguier skjødede i 1771 den halve Del af Ejendommen i 
Amaliegade til sin Svigersøn P. H. Classen for 13,000 Rd. 
og • ^m <^6r^ anden Halvdel til Broderen J. F. Classen. 
De to Brødre boede herefter Dør om Dør, ti de to Ejen- 
domme dannede, som endnu den Dag idag (Amaliegade Nr. 
32 og 34) udvortes set kun een Ejendom. Forholdet mellem 
Ejendommene skulde imidlertid, i alt Fald tilsyneladende, 
blive endnu inderligere, ti den 16. Avgust 1783 ægtede 
den snart 6o-aarige Classen den 10 Aar yngre Baronesse 
Anna Elisabet Iselin f. Fabritius ^, og til hende havde P. 
H. Classen solgt sin Del af Ejendommen, saaledes at de to 
Halvdele af denne paany syntes forenede af Ægteparret. 



— 267 — 

Men saaledes var det i Virkeligheden ikke. En Ægtepagt 
af 12. Avgust 1783, der blev kongelig konfirmeret den 29. 
s. M., synes næsten at skille Ægtefolkene ad i samme Øje 
blik, de bleve forenede. ^ 

Der skulde ikke alene intet Formuefællesskab være 
imellem dem, men Fru Gassen skulde uden Hensyn til sin 
Mand, ligesom da hun var Enke, med sin Lavværges Samtykke 
kunne indgaa alle Slags Kontrakter, Kjøb, Mageskifter o. s. v.. 
kort sagt handle aldeles selvstændig, og enhver af Ægte- 
fællerne »agtede at bebo sin særskilte Gaard«. Man fristes 
til at spørge: men hvorfor i al Verden giftede de sig da.^ 
— Inspektøren ved Vajsenhuset Jakob Giide fortæller lidt 
ondskabsfuldt og drøjt, at en tidligere irregulær Kjærlighed 
herved fik sin Afslutning. - Det skal dog ikke lades uomtalt, 
at Pastor Biering skrev en lang Vise til de Nygifte, da de 
vare tilstede ved et Gilde for Korselitses Bønder i Anledning af 
Bryllupet^ samt at der i Korselitses Have findes en Marmor- 
figur, en Sorgens Genius, hvis Taarekrukke hviler paa en Piede- 
stal, der er smykket med en kvindelig Profil, under hvilken 
Navnet Elisabet ses. Det er sikkert et af Classen efter hans 
Hustrus Død bekostet Minde, men det er selvfølgelig vanske- 
ligt fra disse Omstændigheder at drage nogen Slutning med Hen- 
syn til Ægtefællernes indbyrdes Følelser. Generalinde Classen 
døde den 17. Marts 1785. '^ — Ved Giftermaalet var Classen 
bleven Stiffader til en Grevinde Rantzau og en Kammerherre- 
inde de la Caimette. Hans Hustrus to Døtre af første Ægte- 
skab havde i 1776 og 1777 ægtet henholdsvis Kammerherre 
og Hofjægermester, Greve Chr. Fred. Ernst Rantzau og 
Amtmanden paa Møen, Kammerherre Piern- Antoine Bosc 
de la Calmefte. 



— 268 — 

Schweitseren Reinhard Iselin (f. 1715), som vi ovenfor 
have truffet som Leverandør af Salpeter til Staten i Aarene 
1 761 og 1762, forestod i 1754 sammen med Kræmmerne 
Peter Wasserfall og Joh. Conr. Kersting Oprettelsen af en 
Klædefabrik, og i December Aaret efter fik han og Med- 
interessenter Privilegium paa et Kattuntrykkeri paa Kristians- 
holm (ved Dyrehaven). Han var baade Handlende og Industri- 
drivende, og hermed vedblev han-, i 1772 kjøbte han det tid- 
ligere omtalte Outerlooske Garveri, og omtrent samtidig bliver 
han, som vi tidligere have set, Parthaver i Frolands Jernværk. 
Forøvrigt var han Meddirektør i det asiatiske Kompagni, og 
1760 blev han »af Kongen gratuleret til Justitsraad«, men 
fik mærkelig nok aldrig nogen Bestalling. I 1766 blev han 
Etatsraad, i 176:; Konferensraad, og endelig i 1776 optagen 
i den friherrelige Stand. Inspektør Gude fortæller, at Rant- 
zau, der var kommen herind som en fattig brunsvigsk Junker, 
ikke kunde ægte en af Landets smukkeste og rigeste Piger 
uden først at ansøge Kongen om, at hendes Fader maatte 
ophøjes i den friherrelige Stand; han tilføjer, at han selv har 
set Ansøgningen. Ved det Vordingborgske Rytterdistrikts 
Salg i 1773 havde Iselin forøvrigt kjøbt for ikke mindre end 
174,000 Rd. og dannede Godserne Iselingen og Rosenfeldt, 
som hans Enke efter hans Død — han døde i 1781 — ■ fik 
gjort til Stamhuse, saaledes at hver af Døttrene fik sit. ^ 

Det var fin og fornem Slægt, Classen herved fik, og 
skjøndt det saaledes paa en vis Maade stadig gik opad for 
ham, begyndte det dog nu at gaa nedad med ham. Han 
blev ældre, og hans Helbred slog ikke til mere. 1782 var 
han meget syg, og det fortaltes endog to Gange under 
denne hans Sygdom, at han var død. ^ Han kom sig imidler- 



— 26q — 

tid, men de gamle Kræfter vare borte. Efter Falsters Udtalelser 
sagde han ofte: »Jeg lever ikke længe. Gigten i mit Bryst vil 
tage Livet af migs og den ældre Oberst Tschermng oplyser, 
at der fra 1785 ikke foretoges noget Nyt paa Frederiksværk, 
som i Ejerens sidste sygelige Levetid kom i Forfald. ^ 

Sygeligheden forknyttede ham dog ikke, hvilket for- 
mentlig^es af et temmelig makuleret Udkast til et Brev fra 
hans Haand, uden Aarstal og uden Angivelse af. til hvem 
det .skrives, men muligvis er det til General Huth, der i 
1784 var bleven Gehejmestatsminister, eller til Guldberg. 
Han opfordrer nemlig den Ubekjendte til at skrive sine Me- 
moirer og udbryder: »Quelle excellente piece que les me- 
moires de votre terns & de votre ministere, si pleine 
d evenemens & des choses tres interessantes & surtout dune 
tete & dune plume comme la votre«. I dette Brev udtaler 
han paa en vis Maade sit Livs Filosofi væsentUg 1 Overensstem- 
melse med Tidens materialistiske Lære. Det var den franske 
Revolutions Tid, og Classen ejede, som det saas ved Avk- 
tionen efter hans Død, Buster af baade Voltaire og Frederik 
den Store af Preussen. 

Han har mistet sin Sundhed, skriver han, ja skal man 
forstaa Ordene bogstavelig, sidder han (som Podagrist ?) lænket 
til sin Stol uden at kunne bevæge sig, men han kontrabalan- 
cerer det Uundgaaelige ved at søge »la gaieté«. .&par l'acqui- 
sition de la bonne humeur«. Han undgaar alt Ubehageligt: 
»Je puise dans la morale & dans la raison & dans tous les 
ecrivains gais les subsides propres å m'amener ou å me 
fortifier dans mon systeme de gaieté, car je crois, que lau- 
teur de la nature na jamais eu dessein denvellopper le 
coeur de l'homme dans la tristesse, les craintes, les agitations 



— 2/0 — 

& les soucis pleins d'amertumes«. Ja han fortsætter i en 
Sætning, som rigtignok paany er streget over: Ma bonne 
compagne (hvem er det?) est quelquefois surprise de m'entendre 
rire tout seul, lorsqu'elle s'imagine que mon etat devoit 
exciter des idées plus sombres & plus melancoliques« Han 
tyede til sit Bibliotek, som han havde sammensat af »des phy- 
siens & historiens« og »de tous les ecrivains gais«, men han 
søgte ogsaa anden Læsning: »pour livres de religion je ne 
lis aucun que la Bible . . . j'aimais beaucoup Voltaire & Boling- 
broke & d'autres esprits de cette espece, mais j'ai bannis de ma 
biblioteque tout ce qu'ils ont ecrit sur la religion <. ^ 

Han tænkte da ogsaa paa den Tid, da han ikke skulde 
være mere. Efter Ansøgning fik han i Avgust 1783 facultas 
testandi, men allerede i en Ansøgning af 16. Juli s. A. til 
Generalitetet finder man følgende Udtalelse: »Efterat jeg ved 
en patriotisk Deklaration haver efter min Død skjænket 
under visse Betingelser til en nyttig Stiftelse for den kgl. 
militære Etat en højst fornøden Stats-Indretning, der haver 
kostet mig siden 1768 med Indkjøbsprisen over tre Tønder 
Guld, formoder jeg underdanigst, at man beregner mine For- 
slag med den Confiance og Understøttelse, som saa sjældne 
Handlinger i sit Slags virkelig fortjene«. Vi møde her den 
samme Dobbelthed i hans Optræden, som vi ovenfor have 
peget paa. Det er, hvad hans efterladte Testamente viser, 
hans fulde Alvor at ville øve en stor og god Handling, men 
han kan ikke give Afkald paa at faa den bedst muligt dis- 
konteret i levende Live. Han vil in casu opnaa højere Krudt- 
priser ved at stille visse Bestemmelser i sit Testamente i 
Udsigt. I denne Sammenhæng skulle vi dog ikke dvæle her- 
ved. Vægten skal her lægges paa, at han efter det Meddelte 



— 271 — 

allerede i 1783 har truffet testamentariske Bestemmelser, som 
ikke kjendes nu. Efter den ældre Tscherningfs Meddelelser 
havde Gassen først bestemt Frederiksværk for Arveprins Fre- 
derik og senere for Kronprinsen, men Ingen af dem fik det, ti det 
endelige Testamente nævner kun Prins Karl. Tscherning med- 
deler ogsaa, at der bestod en vis Forening mellem Classen og 
hans Broder om Frederiksværk; men hvorledes dette skal 
forstaas. synes det ikke muligt nu at udfinde. Som vi 
nedenfor skulle se, er det dog næppe greben ud af Luften. ^ 

Som ovenfor meddelt kom Broderen Peter Hersleh Classen 
hurtigt ind i Administrationen. 26 Aar gammel blev han efter 
sin Grandonkel, Etatsraad Walter, Sekretær og Kommitteret 
i Kommercekollegiet med Titelen Justitsraad ; 1765 blev han 
Decisor i den almindelige Brandforsikring, der hørte under 
samme Kollegium; 1770 udnævntes han til Etatsraad. 177 1 
opløste Struensee imidlertid Kommercekollegiet og indførte 
efter sin Broders Tilskyndelse en under Finanskollegiet 
staaende Kommercedeputation, men derved kom Etatsraad 
Classen ikke ud af Virksomhed, ti han blev sammen med 
Justitsraad H. P. Sturtz og Etatsraad Niels Ryberg Medlem af 
denne Deputation. I Forbindelse hermed staar det sikkert, at 
han i samme Aar blev Deputeret i Rentekammeret, en 
Stilling, han imidlertid i Januar 1772 efter Ansøgning 
væsentlig kom bort fra, og da den Struenseeske Periode 
var til Ende, vendte han tilbage til Kommercekollegiet. I 
Januar 1773 blev han Deputeret i dette Kollegium, og i 
denne Stilling vedblev han, til han i 1787 tog sin Afsked; 
allerede i 1776 var han bleven Konferensraad. - 

Da han forlod Statstjenesten, var han ikke. 50 Aar 
gammel, Alderen har altsaa ikke tynget, og Grunden til, at 



— 272 — 

han tog sin Afsked, maa derfor søges andensteds. — I 1784 
rejste han til Paris for at underkaste sig en Operation, men 
den Svaghed, han søgte Hjælp for, har næppe tynget meget 
haardt, ti han reiste langtfra direkte til sit Bestemmelsessted, han 
saa sig omkring, og navnlig undersøgte han de større Klæde- 
fabriker og Bomuldsfabriker, der nogenlunde laa paa hans 
Vej. Just paa denne Tid foregik der en stor Revolution 
paa Textilindustriens Omraade som en Følge af Spinde- 
maskinens Opfindelse i England; den danske Regering havde 
anlagt en Manchester- eller Bomuldsfabrik paa Blegdams- 
vejen (I77q) og en Klædefabrik paa Blaagaard (1780), de 
sorterede under KommercekoUegiet, og P. H. Classen be- 
skjæftigede sig ivrigt med dem. De vedblev dog ikke at 
være Statens. I 1782 gik de begge over til private Inter- 
essentskaber, men disse bleve ikke ganske selvstændige, 
hvad der bl. A. kan ses deraf, at Classen den 22. Maj 1782 
af Kongen blev beskikket til paa KommercekoUegiets Vegne 
at tiltræde Manchesterfabrikens Direktion som første Direk- 
tør. Han fik altsaa vedvarende med denne Fabriks Besty- 
relse at gjøre, og i Avgust s. A. fremkom han med et 
mærkeligt Forslag om at forlægge Fabriken til Jægersborg, 
som Staten skulde afstaa mod at faa Sorgenfri, som han 
havde Kjøbekontrakt paa. i Bytte.* Forslaget blev ikke til 
Noget, men derfor vedblev Classen dog at staa i Spidsen 
for Fabriken, som han desuden var Aktionær i ^ 

* Med Hensyn til denne i forskjellig Retning mærkelige Sag kan 
det oplyses, at Classen maa have haft Kjøbekontrakten paa Sorgenfri fra 
Arveprins Frederik, der kjøbte Slottet efter Greve J. H. Desmercieres 
(t 1778) og ejede det til sin Død (1805). Her er altsaa et nyt Forhold 
mellem den nævnte Fyrste og Navnet Classen. Oet synes dernæst, 
som om den kongelige Resolution af 19. September 1782 i Sagen 



Det er herefter meget naturligt, at han paa sin Rejse 
undersøgte lignende F'orhold i Udlandet, og der foreligger 
et Brev fra ham, dateret Paris den ii. Februar 1785, til 
hans Foresatte i KommercekoUegiet Minister E. H. Schimmel- 
mann (den yngre), hvori han udtaler sig særdeles fortrøst- 
ningsfuldt om de danske Anlæg: »Pour la satisfaction de 
Votre Excellence je puis bien assurer, que les deux etab- 
lissements de Blaagaard et Manchester fabrique ne cede 
en rien å tout ce que j'ai vu jusqu' å present«. Classen var 
stolt af sin Virksomhed ved den sidst nævnte Fabrik, og 
andensteds fortæller han, at han i kort Tid havde bragt dens 
Stoles Antal op fra 6 til 83. Det synes derfor forunderligt, 
naar Avgust Hennings i sine utrykte Optegnelser siger, at 
Konferensraad Classen »es angenehmer fand sich in Paris 
zu vergntigen als in Copenhagen eine unnntze Rolle zu spielen"^ . 
Hertil er da ogsaa at bemærke, at Hennings muligvis har 
været Classen noget ugunstig-, som Kolleger i Kommerce- 
koUegiet have de efter Alt at dømme været Konkurrenter i 
Manchestervirksomheden, som Hennings mente at have ind- 
ført her i Landet, men sikkert er det dog, at Classen led 
forskjellige Skuffelser i sin Stilling som Deputeret i Kom- 

gaar ud fra, at der staar Noget eller Nogen bagved, ti efter at den har 
givet Rentekammeret Ret i en meget streng Dom over Forslaget, ender 
den saaledes: »Dog ville Vi i Betragtning af andre Omstændigheder 
give over denne Sag Rentekammeret Vores allernaadigste Villie nær- 
mere tilkjende.« En saadan Tilkjendegivelse synes imidlertid aldrig at 
være kommen. Hvor skarpt Rentekammeret tror det rigtigt at optræde 
imod Konferensraad Classen, kan ses af følgende Sætninger i dets Fore- 
stilling: »Dette, som det synes, meget ensidige og til lige saa stor For- 
del for Bomuldsmanufakturet som Tab for Deres Majestæts Interesse 

sigtende Forslag synes fremsat med saa megen Egennytte, at 

dets Forfatters Dristighed billigen opvækker vores Forundring« ! 

18 



— 274 — 

mercekoUegiet, og her staa vi rimeligvis ved Grunden til, at 
han bosatte sig i Paris. * Han forlod sit utaknemlige Fædre- 
land. 

At han rejste til Paris var, som ovenfor anført, for at 
underkaste sig en Operation (Stenoperation ?), men den over- 
stod han. Den 20. April 1785 skriver han til Grev Schimmel- 
mann: »Deux de plus celebres chirurgiens ici Ms. Louis & 
Sabatier ont entrepris ma guérison le 13 de ce mois & ayant 
subi une operation, qui nest en usage que depuis peu 
d'années«, men derfor vendte han ikke tilbage. Han blev i 
Paris og søgte sin Afsked, og i hans Afskedsbegjæring af 
29. Januar 1787 anføres som Grund hertil den Forbigaaelse, 
han oftere havde været Gjenstand for, og som kulminerede, 
da han i 1784 blev gjort fra 2den til 3dje Deputeret i Kol- 
legiet for at give Plads for den meget yngre Greve "Joh. 
Ludv. Reventlov. Grunden er altsaa krænket Stolthed, men 
hertil kommer, at han var en i pekuniær Henseende vel 
stillet Mand, hvilket sikkert væsentlig skyldtes Giftermaalet 
med Justine Fabritius. Han havde for at tage et Exempel 
ikke mindre end 20,000 Rd. i Manchesterfabriken, men dette 
Beløb fik han, forøvrigt snildt nok. Staten til at overtage, før 
han rejste til Paris; de 10,000 Rd. overlod han Staten mod 
en Livrente paa 8 pCt.^ 

Konferensraad Classen kunde nyde sin Uafhængighed, 
hvor han vilde, men Paris har sikkert specielt interesseret 
ham, og det saa meget mere som han her kunde komme til 
at spille en Rolle. Den ældre Tscherning oplyser nemlig, at 
han bidrog til Frederiksværks Fremvæxt og Tarv ved i 
Paris at underhandle med Franklin. Han har altsaa haft et 
Hverv fra sin Broder, paa hans Vegne forhandlet med de 



- 275 - 

nylig dannede nordamerikanske Fristater om Leverancer. 
Det bliver da næsten fuldt torstaaeligt, at han trak sig 
ud af Statstjenesten, og det saa meget mere som han stadig 
synes at have staaet sin Broder og hans Virksomhed nær, 
hvad der f Ex. oplyses af en Hof- og Stadsretsdom af i8. 
Januar 1773, hvorved Brødrene dømmes til at betale den 
Laurvigske Administration henved 4000 Rd. for et Parti 
Kanonkugler; den daværende Etatsraad P. H. Gassen havde 
kontraheret med Laurvig Værk paa Broderens Vegne. ' 

I omtrent 5 Aar blev Konferensraaden i Paris. I 1789, 
den franske Republiks første Aar, vendte han tilbage til 
Danmark, men Opholdet her blev ikke af Varighed. I Juni 
1 791 drog han igjen til Paris, det gjaldt en ny Operation, 
men forinden synes Brødrene at have haft Samtaler om 
Forskjelligt for Livs og Døds Skyld. Konferensraaden har 
herom imidlertid kun oplyst, at hans Broder i en Samtale, 
som overværedes af Prins Karl, udtalte: »Da min Broder 
ingen Afkom haver og ham forestaar en betydelig Rejse, 
ere vi enige om, at Re\^enuerne af NB. Frederiksværk skal 
anvendes til fattige militære Børns Opdragelse. Hans Til- 
bagekomst skal bestemme Maaden«. Det synes i det Hele, 
som om Brødrene have haft meget med hinanden at gjore. 1 1790 
forpligter Konferensraaden sig og sin Broder overfor Kjøben- 
havns Magistrat til at anlægge en Vej langs Stranden fra 
Kastellet til Schwermans Grund, »hvor Strandridderen bor«.- 

De to Brødre, der en Tid ejede Gaarde ved Siden af 
iiinanden i Amaliegade, og i en Aarrække havde til hinanden 
grænsende Lyststeder »udenfor Østerport«, stod efter Alt 
at dømme i et inderligt og fortroligt Forhold til hinanden, 
og Konferensraaden rejste da i 1791 til Paris i den Tanke, at 

18* 



— 2/6 — 

hvis han oplevede at komme tilbage, vilde han komme til 
at tage virksom Del i Bestemmelsen om, hvorledes der 
skulde forholdes med, hvad hans 13 Aar ældre Broder ved 
sin Død maatte efterlade. Han saa sig muligvis allerede 
som anset og æret Direktør i Spidsen for et stort Frederiks- 
værksk Fideikommis, og er det saa, hvad der er al Grund 
til at formode, maa Begivenhedernes følgende Udvikling 
have været ham et haardt og uventet Slag. 

Efter at være bleven opereret rejste han fra Paris til 
Frankfurt, hvor han besøgte sin Broders Stifdatter Grevinde 
Rantzau, og her fik han Kjøbenhavns Adresseavis for den 
27. Marts 1792 i Haanden, der ikke alene meddelte, at hans 
Broder var død den 24. Marts, men ogsaa gav Uddrag af et 
Testamente, hvis Bestemmelser slet ikke stemmede med den 
af ham tænkte Ordning. Han er sikkert bleven gjennem- 
rystet, men besluttede sig hurtigt til strax at rejse til Kjøben- 
havn. Han rejste saa hurtigt, som hans endnu ikke ganske 
helede Saar tillod, og den 23. April stod han i Kjøben- 
havn. 

Som ovenfor nævnt havde Generalmajor Classen i læn- 
gere Tid været svagelig, og det tør betragtes som sikkert, 
at han i alt Fald nogen Tid før sin Død havde været senge- 
liggende, men derfor kom hans Død dog uventet.' Han 
laa syg paa Arresødal, og her underskrev han den 23. Marts 
1792 en Kodicil til et tidligere Testamente af 28. Januar 
1789. Dagen efter, den 24. Marts, Kl. 7V2 om Aftenen 
udaandede han, og i det Brev, som Konferensraad 'J. E. Col- 
bjørnseii og Agent J. Koustrup den 25. Marts tilskrev den 
Afdødes Broder, som de troede i Paris, hedder det: »Af 
og til var han in agone under heftige ofte konvulsiviske 



— 277 — 
Bevægelser. Et halvt Kvarter før han opgav Aanden, blev 
han roligere og gik ud som et Lys. Han ytrede under sin 
Sygdom en standhaftig Hengivenhed i den Allerhøjestes 
Villie og takkede Gud, som havde forundt ham Tid at for- 
berede sig til at gaa ind i Evigheden. «i 

Det var med Underretningen herom, at Konferensraad 
Classen blev modtagen i Kjøbenhavn, ligesom han naturlig- 
vis her strax fik baade Testamentet og Kodicillen at læse. 
Gjenparter af disse Dokumenter vare sendte til ham i Paris, 
men her havde de selvfølgelig ikke truffet ham. Meget op- 
bygget ved deres Læsning blev han imidlertid næppe, ti 
han spillede langtfra nogen stor Rolle i dem. Der stod 
blot i dem for hans Vedkommende, at der ved tidligere 
Forskrivning var tillagt ham og Hustru 1600 Rd. som Liv- 
rente, og at han desuden skulde have en aarlig Sum, hvis 
Tal ikke var aldeles tydeligt, saalænge han levede, samt at 
han sammen med Konferensraad J. E. Colbjernsen og Agent 
Komtrup skulde være Exekutor, idet det udtrykkeligt hedder : 
»Skulde min Broder formedelst Sygdom eller andre Aar- 
sager sig dermed ej kunne afgive, vilde Hr. Konsul Classen, 
som for Tiden er fraværende, ved hans forventende Tilbage- 
komst i hans Sted indtræde«. I Direktionen for Fideikom- 
misset indsattes han da endelig ogsaa, men sammen med 
Colbjørnsen, Koustrup og den nævnte Konsul i Marokko, 
hans V^t\.^x Mikael Classen, saaledes at han paa intet Punkt 
fik nogen særlig Stilling. Tværtimod kunde han, som det 
ses, tænkes borte, hvorimod Testamentet lægger en vis 
Vægt paa Agent Koustrup, hvem Testator særlig over- 
drager .at bringe mit Bo i Orden med muligste Hastighed«. 
Alt dette harmede, som man kan forstaa, Konferensraad 



— 2/8 — 

Classen. Han var i Besiddelse af en Obligation af i. Ja- 
nuar 1784, hvori hans Broder foruden at tillægge ham 
20,000 Rd. en Gang for alle og 3000 Rd. om Aaret udtaler, 
at hans Testamente vilde udvise langt betydeligere Prøver 
paa broderligt Venskab, og i Boet blev der fundet en Obliga- 
tion af I. Januar 1783 med en lignende Udtalelse, men hvor 
vare disse Prøver nu henne? Konferensraaden fandt et løst 
Blad med Broderens Haand, hvori der ikke alene tillagdes 
ham 6000 Rd. om Aaret men Ret til frit Ophold paa de 
Falsterske eUer Frederiksværkske Godser, idet det yderligere 
hed: »Skulde min Broder efterlade Livsarvinger.. . da skal 
den ældste Søn eller den af hans Sønner, han dertil vil ud- 
vælge, sukcedere hannem udi Administrationen af det Fre- 
deriksværkske Fideikommis paa lige Vilkaar som Faderen, 
og saaledes gaar Sukcessionen fra Fader til ældste Søn«. 
Her var et Stykke af det Testamente, Konferensraaden 
havde haabet paa, men hvad kunde det hjælpe ham? 
Det var ikke optaget i Testamentet af 28. Januar 1789, 
der foruden at gjøre ham til Med-Exekutor og Med-Di- 
rektør ved Siden af Livsgaven kun tillagde ham 3,400 
Rd. om Aaret , saaledes læste hans Medexekutorer 
nemlig de utydelige Tal, som han troede burde læses 4,400 
eller 8,400. 

Efter en Tilføjelse i Marginen udenfor dette Sted i Testa- 
mentet mente han desuden, at der yderligere tilkom ham andre 
3,400 Rd. aarlig, men herpaa vilde hans Medexekutorer 
ikke heller gaa ind, og endelig vilde de ikke anerkjende 
begge de ovenfor nævnte Obligationer, der hver tillagde ham 
20,000 Rd. m. m., de mente, at den ene var en Gjentagelse 
af den anden. Classen stampede af Forbitrelse, men Kodi- 



— 279 — 

cillen udtalte, at hvis der opkom Tvivl om den rette For- 
klaring af Testamentet, skulde Exekutorerne selv paakjende 
det, herved følte han sig bunden, og han udbryder: »Hvil- 
ken smuk Forfatning for en Broder! Eneste Arving efter 
Loven, Medarbejder i henved 40 Aar paa at samle en Massa 
af en til to Millioner og indtil sidste Time i Livet fortroligste 
Ven og Medvirker i vigtige Begivenheder«. 

Hans Harme var stor. I den retsindige, dygtige og an- 
sete Colbjornsen saa han kun den af Broderen fremhjulpne 
juridiske Studerende, og 'Jørgen Koustriip — ja han var 
en falleret Kjøbmand fra Bragnæs (Drammen), som han selv 
havde haft i sin Tjeneste et Par Aar, inden han i 1765 gik 
over til Broderen, hos hvem han efterhaanden havde arbej- 
det sig op til at blive ikke alene Bogholder og Kasserer 
men Faktotum. Generalmajor Classens Hovedkontor var i 
Kjøbenhavn, herfra gik Traadene ud til Frederiksværk, Fal- 
ster og Froland, her handledes med Penge m. m., og her 
residerede Koustrup. I ham saa Konferensraad Classen 
efterhaanden Ophavsmanden til alt Ondt, og Tiden syntes 
at skulle give ham Ret. Den 26. April 1793 døde Koustrup 
efter et 14 Dages Sygeleje, og det kom nu for en Dag, 
ikke alene at han, hvad Ingen vidste, havde Kone og en 
Søn, men at han, der var Mellemmand mellem Frederiks- 
værk og Justitsraad Smith paa Froland, havde ført sine 
Regnskaber saaledes, at denne var bleven bedraget for over 
8000 Rd., og endelig at han sammen med sin Broder, Etats- 
raad Jens Koustrup, der var dansk Konsul i Danzig, havde 
kunnet anbringe Vexler til et Belob af 60,000 Rd. for egen 
Regning. Forøvrigt var der en grænseløs Uorden i hans 
Papirer, og først den 19. Juni 1798 kunde Fideikommisset 




■V'xx 



— 28l — 

kvittere for sit Tilgodehavende i Boet, som udbetalte det 
med 2654 Rd. i Mk. 14 Sk.^ 

Begge Brødrene Koustrup skyldte den Afdøde Taknemlig- 
hed. "Jens KoiLstriip, der 1760 blev Danmarks første Kon- 
sul i Stokholm, fra 1763 med Titelen Kommerceraad, var 
Generalmajorens meget brugte Agent i Sverige, og i et Brev 
af 2. April 1765 skriver han da bl. A. : »Jeg takker yd- 
mygst for Deres Velbaarenheds overflødige Grace imod min 
Broder saavel ved at have stipuleret hans Løn saa raison- 
nable som ved al anden ham baade tilbydende og bevisende 
særdeles store Bevaagenhed«. »Vor Erkjendtlighed«, skriver 
han i et senere Brev, »bliver uophørlig og evindelig.«'" Men 
dette forhindrede dem ikke i at berige sig paa deres Vel- 
gjørers Bekostning, hvad de formentlig have gjort, og hvad 
i alt Fald Konferensraad Classen var overbevist om. Det 
kom yderligere op, at Agent Koustrup havde undladt at give 
den Afdøde Breve, der vare indløbne til ham fra Broderen, 
og at han endogsaa havde tilbageholdt Anvisninger til 
denne fra Generalmajoren. 

Før Koustrups Død havde Konferensraaden samlet alle 
de Fordringer, han som ovenfor antydet, troede at have paa 
Broderens Bo efter Testamentet, indstillet dem til sine Medexe- 
kutorers Afgjørelse, og da denne, som ogsaa ovenfor antydet, 
gik ham imod, i en egenhændig Tilførsel i Dodsboprotokollen 
højtidelig skjænket dem til Fideikommisset. Der er noget 
teatralsk i denne Maade at udøse sin Vrede paa, men 
det maa strax tilføjes, at Konferensraaden i den samme 
Tilførsel udtaler, at han vil boje sig for Broderens sidste 
Villie, saaledes som den nu en Gang er kommen til at fore- 
ligge, at han af al Magt vil støtte Fideikommisset som sin 




^p- 



— 283 — 

Broders Skabning og til Minde om ham paa egen Bekost- 
ning vil lade udføre baade en Medaljon, en Buste og en Medalje 
af den Afdøde, rejse ham et Mindesmærke i den Kirke, 
hvori han havde ønsket at hvile. Vinderød ved Frederiks- 
værk, og endelig opføre en Bygning for hans efterladte 
Bibliotek. 

Al Tanke om, at det var i vindesyg Hensigt, at Konfe- 
rensraaden fremdrog sine ovenfor nævnte Fordringer, falder 
herved til Jorden. Det var en dybt krænket, berettiget og 
naturlig Stolthed, der maatte have lAift, og det skete ved, 
at han vilde vise sig den højtvurderede Broder værdig. I Mi- 
nerva hed det efter et Uddrag af Testamentet ^: »Fædrelandet 
venter med Rette og som en hellig Pligt af sine ædle Kunst- 
nere at de begejstrede ved denne Mands Daad , hans , 

som saa især var alle Kunsters Ven og Befordrer, fremstaa 
nu, da deres Offer til hans Hæder ej længer kan mistænkes 
for Egennyttens Smiger, tolke et erkjendtligt Folks Følelser 
ved en saadan Medborgers Grav og ved hans Erindring og 
ej lade Skygge af Bebrejdelse for Uskjønsomhed ved hans 
Fortjenester fordunkle Fædrelandets Hæder.« 

Kunstnerne mødte imidlertid ikke uopfordrede ; Konferens- 
raad Gassen maatte direkte tage sig af Sagen, og den 
Kunstner, han henvendte sig til, var Wiedewelt. Her møde 
vi forøvrigt det vistnok ikke almindelige Tilfælde, at det ikke 
er Kunstneren, der gjor Udkastet og foreslaar, men Bestille- 
ren, saaledes at Kunstneren kun udfører hans Tanker; men 
saaledes var det her. Den af Wiedewelt i 1793 udførte 
Buste blev stobt i Metal og derpaa opsat i det nye Clas- 
sens Bibliotek som Led i et ?f Konferensraad Classen kom- 
poneret Mindesmærke. Den 3-pundige Metalkanon, som i 



— 284 — 

1/59 prøvedes paa Frederiksværk med 375 Skud, blev med 
Mundingen opad anbragt i en Kuglestabel, og øverst paa 
denne smalle Søjle blev Busten sat. Da det Classenske 
Bibliotek i Henhold til kgl. Resolution af 2. Marts 1 867 blev 
forenet med og flyttet til Universitetsbiblioteket , førtes 
Mindesmærket, som er afbildet paa S. 280, til Kjøbenhavns 
Tøjhus, hvor det nu findes.'* 

Af væsentligere Interesse er det imidlertid at blive be- 
kjendt med Mindesmærket i Vinderød Kirke. I den Wiede- 
weltske Beskrivelse hedder det saaledes om det: »Sarko- 
fagen er af lysegraa norsk Marmor. Tiden, Figur af hvid 
italiensk Marmor, fuldkommen naturlig Størrelse, isolert, sid- 
dende, hviler den venstre Fod paa en Bombe med Aarstal 
1768 og skriver for paa Laaget udi en circlesnoet Slange: 
Suo Marte et Munificentia Patriam Armavif Ornavit. Paa 
en Platte oven over paa Laaget staar : fratri. Der ovenpaa 
er sat en brændende Lampe. Bag nogle Klippestykker frem- 
kommer Argus, ligeledes af hvid Marmor, naturlig Størrelse, 
og overleverer Tiden et Papir med Paaskrift : General Major 
Classens Testament af 28. Januar 1789 og Kodicil af 23. 

* Paa Kanonen læses forst dens Navn Prøven og derunder føl- 
gende Vers: 

Retfærdigheds Love regiærer min Torden 

Een Menniske Ven forstyrrer ey Jorden 

Hånd kriger ey uden ham Uven giør Vred 

Kloghed afcirkler hånds fredsomme Fied 

Frederics Waaben er Visdom og Dyder 

Hånds Fromhed ey Blod men Naade udgyder 

Dog holder hånd Mod og Lynild bereed 

At bane sig vey til Seyer og Fred. 
Derefter kommer Frederik V's Navnetræk omslynget med hans Valg- 
sprog Prudentia åy Constantia og derunder /7J'9. Om Fænghullet staar: 



- 285 - 

Martii 1792. Argus lader et andet Papir falde ned mellem 
Klippestykkerne med Paaskrift d. 22. Avgust 1764. Neden 
omkring Monumentet paa tvende rustike Sokler af norsk 
agerhusisk Marmor ligger en Mørser af Lillienskjoldsk Mar- 
mor med Aarstal 1772. Derover en Rulle af hvid Marmor, 
hvorpaa er anbragt Plan af Frideriksværk; ved Siden af 
Argus ligger en Kanon med Paaskrift: Tandem bona causa 
triumphat d. 29. Maj 1759«^ 

Interessen samler sig her om den Figur, som kaldes 
Argus. Hvad betyder den? I saa Henseende skulle vi 
imidlertid ikke søge Svar hos Wiedewelt, der her kun har 
arbejdet efter Konferensraad Classens Anvisning, ti denne 
hævder udtrykkelig, at Monumentet er gjort efter »af mig 
selv komponerede Tegninger«. Da Chr. Molbech i 181 1 saa 
Mindesmærket, vidste han ikke, om Figuren skulde fore- 
stille enten Argus eller Ædelmodighed eller Klogskab ^, og 
den Omstændighed, at den unge, skjønne Figurs Hovedhaar 
er besaaet med Øjne, er muligvis heller ikke tilstrækkelig til at 
godtgjøre, at her virkelig skal tænkes paa en Argus, i alt 
Fald ikke i denne Figurs almindelige Betydning. Skulde det 
mon ikke kunne tænkes, at Figuren, der lader et Papir med 
Datoen den 22. Avgust 1 764 falde, skal være Konferensraad 
Classen selv, der trods Lofter fra Broderen, der kunne da- 

Prøvet d. 9. April med jjj skarpe gesvindte Skud ijsg, og endelig 
nederst: Tandem bona causa triutnphat. Fridrics Wærck. — Paa en 
Marmorplade paa Væggen læses følgende Vers: 

Haud secus ae purum spectatur in ignibus aurum 
Ignea sic quoque vis haud ante experta probavit 
Quæ nova marte suo finxit Classenius æra 
Ecce stat hic opifcx opere ut firmo pede fultus 
Ære inventoris vultus effineere docto. 



— 286 — 

teres fra 1764, højmodig lader enhver Fordring, som han 
derpaa kunde grunde, falde og overrækker Tiden de senere 
Testamenter. De i Haaret anbragte Øjne antyde, at han 
nøje har set og grant kjender de bag hans Ryg drevne 
uværdige Intriger. Det fortaltes Molbech i 181 1, at Mindes- 
mærket havde »Hensyn til et tidligere Testamente, hvormed 
Classen havde indsat sin Broder til Universalarving«. 

Er den opstillede Formodning rigtig, hædrede Konferens- 
raaden ved Mindesmærket ikke alene sin Broder men ogsaa 
sig selv, og forsaavidt er det næsten naturligt, at Mindes- 
mærket ses igjen paa den Medalje, som han lod A. S. Jacob- 
son skære. Paa Forsiden ses hans Broders Billede med 
Omskriften: Joh. Frid. Classen Ord. Daneb. Eqr. R. M. 
D. Sum. Legat. Ad. Exercit. Nat. MDCCXXV. Mort. 
MDCCXCII Die XXIIII Mart., og paa Bagsiden Mindes- 
mærket fra Vinderød med Underskriften: Suo Marte Et 
Munificentia Fatriam Armavit Ornavit. Uden Hensyn 
hertil skulle vi imidlertid nu gaa over til at se, om han 
virkelig for sit Vedkommende havde saa megen Grund til 
at hædre sin Broders Eftermæle, idet det dog forinden skal 
bemærkes, at Konferensraad Classen maa have besiddet 
kunstneriske Anlæg. Det er ikke alene de to Mindes- 
mærker over Broderen, han vil have komponeret; han hæv- 
der ogsaa at have givet Tegning til baade Manchesterfabriken 
paa Blegdamsvejen, Biblioteksbygningen i Amaliegade og 
den ombyggede Vinderød Kirke. Ved kgl. Resol. af 7. Maj 
1 794 blev Kirken overdragen det Classenske Fideikommis for 
iO(X) Rd. ; det endelige Skjøde er af 7. Februar 1798.^ 

Da Agent Koustricp laa paa det Yderste, rettede han 
en Bøn til Konferensraad Classen om Tilgivelse, uden at det 



— 28; — 

dog kom frem, hvad det var, han skulde have Tilgivelse 
for. Dette styrkede imidlertid Konferensraadens stærke 
Mistanke til Agenten, og det er maaske rigtigt, at denne 
har arbejdet paa at isolere Generalmajoren fra sin Slægt, 
for at han selv helt kunde faa ham i sin Magt. Det er 
sikkert, at han har holdt Dokumenter tilbage, der skulde have 
været sendt fra Generalen til Konferensraaden og omvendt, 
og muligvis er Koustrup ogsaa Skyld i, at Fætrene Carl 
Vilhelm og Mikael Clausen i 1786 begge forlod General- 
majoren, den Første for at blive Generalvejmester i Agers- 
hus Amt, den Anden for at blive Konsul i Marokko. Tra- 
ditionen beretter i alt Fald, at det var paa Grund af, at Mi- 
kael Classen ikke kunde harmonere med Generalmajorens 
Omgivelser, at han søgte ud, men selv om det forholder 
sig saaledes, selv om Koustrup har intrigeret og manøvreret 
Slægten bort fra Generalmajoren, staar denne ikke i noget 
klart Lys for os overfor sin Broder. 

Da Konferensraaden i 1789 var vendt tilbage fra Paris 
og før sin nye Afrejse talte med sin Broder om forskjellige 
Forholds Ordning for Livs og Døds Skyld, maa denne have 
undladt at gjøre ham bekjendt med sit Testamente af 28. 
Januar s. A., ja ikke en Gang have meddelt ham den deri 
trufne Ordning i sine Hovedtræk. Og dog maa enhver Tvivl 
om Testamentets Ægthed, blot man kaster et Blik paa det, 
falde til Jorden. Det er helt igjennem skrevet med den 
Afdødes egen Haand, og det synes at være blevet til i 
Smaapartier, som han hver Gang har skrevet sit Navn under. 
At det er skrevet paa knækket Papir med Rettelser 
og Tilføjelser i Marginen, saaledes at det snarere ligner et 
Udkast end et endeligt Dokument, afficerer nemlig ikke 



— 288 — 

Spørgsmaalet om dets Ægthed. En Tvivl kan der imidler- 
tid endnu opstaa, og det er, om Dateringen paa Testamentets 
forreste Side er korrekt, eller om det med andre Ord virkelig 
skriver sig fra et saa tidligt Tidspunkt som Januar 1789, 
hvad enten dette nu betegner Affattelsens Begyndelse eller 
Slutning. I saa Henseende maa imidlertid enhver Tvivl op- 
hore, ti da Bergraad Johan Gassen, der dør den 3. Maj 
17S9, midt inde i Testamentet oprindelig har været indsat 
som Legatar ved Siden ^f sin Broder Generalvejmesteren, 
men senere er streget ud, maa det betragtes som afgjort, at 
dette Parti og dermed sikkert hele Testamentet er skrevet, 
før Meddelelsen om hans Død er naaet til Danmark. 

Testamentet og dets Datering er fuldkommen ægte, og 
vende vi os nu til Kodicillen, der er underskreven af Gassen, 
Dagen før han døde, da viser den, som naturligt er, ikke 
hans Haand, den er vistnok haandskreven af Koustrup, men dette 
betyder Intet med Hensyn til Spørgsmaalet om dens Over- 
ensstemmelse med Testators Villie. Rygtet siger, at den 
>blev til ikke ganske uden fremmed Indflydelse«^-, ikke en 
Gang dette er imidlertid afgjørende, men værre bliver det, 
naar Konferensraad Classen udtaler, at Testamentsvidnerne 
efter oftere forgjæves at have erindret den Døende om at 
underskrive skulle have benyttet »dertil det sidste Øjeblik 
af hans Svaghed«.^ 

Selvfølgelig er det ikke muligt nu at faa Klarhed heri. 
Testators Underskrift under Kodicillen viser ganske sikkert 
stor Afkræftelse og lidet Herredømme over Haanden, men 
det er hans Haand, og at Kodicillens Indhold ikke skulde 
være i Overensstemmelse med hans Villie, er fuldstændig 
utroligt. Vil man end med Konferensraaden kaste Vrag 



— 289 — 

paa Testamentvidnernes (Provst P. Hoffmanns og Agent 
Koustrtips) Bevidnelse af, at Clausen underskrev »ved sin 
fulde Samling«, maa det dog sikkert kaldes en Garanti, at 
Konferensraad Colbjer^isen, Højesterets dygtige Reformator, 
var tilstede ved Kodicillens Affattelse.* Endelig maa det 
vel erindres, at Kodicillens Indhold udenfor et enkelt Punkt 
er af en fuldstændig underordnet Betydning i Forhold til 
Hovedtestamentet, og hvad det enkelte betydningsfulde Punkt 
i den angaar, da er der ingen Tvivl om, at det er i fuld 
Overensstemmelse med den Afdødes Villie. 

Det var med Classens fulde Minde, at det bestemtes, 
at Frederiksværk skulde tilbydes Prins Karl, hvilket bestemt 
fremgaar af dennes Skrivelse af lO. Februar 1793 til 
Fideikommisset, hvori han erklærer sig villig til at modtage 
det; han gjør det, skriver han, i Overensstemmelse med 
»Testators mig bekjendte og tildels i hans Broders Hr. 
Konferensraad Classens Overværelse ytrede Hensigt med 
Værket, dets Vedligeholdelse og Varighed«. 

De testamentariske Bestemmelsers Ægthed er uangribelig. 
Men foruden at være et Bevis i denne Retning er Prins Karls 
Udtalelse i anden Henseende interessant. Den kan nemlig an- 
tyde, at Konferensraaden kun delvis har været bekjendt med sin 
Broders Hensigter, og har han, som man efter hans Udtalel- 
ser maa formode, forøvrigt haft Grund til at tro paa, at han 
stod i et inderligt Forhold til sin Broder, har denne langtfra 
været aaben overfor ham. Den senere Statsminister F. J. 
Kaas .skriver i 1805 efter at have læst en ham af Konfe- 
rensraad Classen sendt lang Memoire om disse Forhold: 
»On ne sait, si on doit le plus s'indigner de la malveillance 
de certaines personnes ou admirer l'exces de Votre géné- 

19 



— 290 — 

rosité & de ce respect que vous temoignes å la memoire 
dun frere, qiii Vous offensaif trop cruellement par son soi- 
disant testament«.' 

Her er muligvis Sandheden sagt angaaende General- 
majorens Opførsel mod Broderen, og naar denne, skjøndt han 
følte sig dybt krænket, alligevel optræder som den ivrige 
Fuldbyrder af en sidste Villie, som han er i højeste Grad 
misfornøjet med, da kan Grunden hertil være stor Kjærlighed 
til den Afdøde, men den kan ogsaa søges i andre Følelser. 
Det maatte ikke komme offentlig frem, at han indtog en anden 
og ringere Stilling, end han havde ventet, at han i det Hele 
var bleven skuffet og tilsidesat. Det vilde saare ham , 
og hermed staar det da muligvis i Forbindelse, at Testa- 
mentets Ordlyd trods Opfordringer ikke blev trykt. Uddrag 
af det ere meddelte i Adresseavisen og Minerva, men videre 
gik man ikke, og denne Holden tilbage fremkaldte, som det 
synes, en vis Mistanke i Norge, der, rigtig nok meget senere 
træder offentlig frem. 1846 gaar man her ud fra, at Testator, 
»hvor lidet han end havde tilovers for sine Landsmænd i Alminde- 
lighed«, maatte have betænkt sin trængende norske Slægt, 
men, hedder det, »herom lader sig Intet med Vished sige, 
saa længe Vedkommende i Danmark finde sin Regning i at 
bevare en besynderlig Hemmelighedsfuldhed med Hensyn til 
hans Testamente«. Testamentet blev forøvrigt kort efter 
trykt, men ikke ved Fideikommissets Foranstaltning. I en 
Sag mellem Gaardfæsterne paa de falsterske Godser og 
Fideikommisset, der fandt sin Afslutning ved en Hof- og 
Stadsretsdom af 30. November 1846, fremlagde Gaardfæster- 
nes Sagfører en Afskrift af Testamentet efter forgjæves at 
have opfordret Fideikommisset til at fremlægge Originalen, 



— 291 — 

og da hele Proceduren i 1847 offentliggjordes, blev Testa- 
mentet trykt i den. ' 

I Norge saa man altsaa med en vis Uvillie paa Testa- 
mentet. Der var ikke en eneste særlig norsk Institution be- 
tænkt i det, og sine norske Slægtninge var Testator ikke 
rundhaandet imod. Kun Konsul Mikael Classen og den 
fhv. Generalvejmester C. V. Classen fik Legater, den Sidste 
endda kun 100 Rd. om Aaret. Hans gamle Tante paa Rersel 
var hverken nævnt eller betænkt, og saaledes kunde man blive 
ved. Det Eneste , Norge fik , var Andel i Dispositionen 
»til Arbejds- og Undervisningsanstalten for fattige Soldater- 
børn in specie for de af det kongelige Artillerikorps«, men 
denne Andel blev ikke ved Norge. Ved Opgjørelsesakten 
af 1 820 mellem Danmark og Norge frafaldt dette Land mod 
nogen Erstatning enhver Fordring paa at skulle nyde godt 
af det her nævnte Legat.- Og hermed skulle vi gaa over 
til at se, af hvilket Indhold Testamentet og Kodicillen i det 
Hele vare. 

Classen skjænkede i dem en Række Legater til Slægt- 
ninge og Andre; General Huths Børn tillagdes der 300 Rd. 
om Aaret, saaledes at dette Beløb skulde gaa i Arv til deres 
Descendenter, og en Datter af Ove Høegh Guldberg fik 200 
Rd. aarlig. Gehejmeraad Schultze modtog 2000 Rd. en 
Gang for alle. Ved Siden heraf betænktes alle hans Funk- 
tionærer og Betjente paa forskjellig Maade, bl. A. blev Alt, 
hvad de maatte skylde ham, eftergivet, og dernæst tillagdes 
der forskjellige offentlige Institutioner større eller mindre 
aarlige Summer. Nævnes kan saaledes Frederiks Hospital, 
Fødselsstiftelsen, Videnskabernes Selskab o. s. v., men In- 
teressen koncentreres om Oprettelsen af det egentlige Fidei- 

19* 



— 292 — 

kommis, som skulde udrede Beløbene. I Testamentet hen- 
lægges al Testators Ejendom til et saa kaldet Frederiks værksk 
Fideikommis, men da Frederiksværk i Kodicillen tilbydes 
Prins Karl mod en aarlig Afgift af 7000 Rd., og Tilbudet 
modtages, bliver Fideikommisset det Classenske Fideikommis, 
og dettes Forhold forandres helt. Oprindelig skulde to af 
Generalitetets Deputerede have været Medlemmer af dets 
Direktion, men disse bortfaldt med Frederiksværk, og Fidei- 
kommissets Virksomhed blev herved væsentlig begrænset. 

Allerede fra første Færd var det givet, at Fideikom- 
missets Hovedopgave skulde være at gjøre vel. Testamen- 
tets Ord er, at den samlede Fond skal anvendes »til at danne 
nyttige Mennesker til Statens Bedste, til at understøtte og 
befordre Vindskibelighed og Arbejdsomhed i de nødvendigste 
Dele for Landets Vel og til at hjælpe og lindre Fattigdom 
og Elendighed«. Frederiksværks Udskillelse øver altsaa for- 
saavidt ingen Indflydelse, men det tør sikkert antages, at 
skulde Direktionen ved Siden af at gjøre Testamentets an- 
førte Ord Fyldest tillige have administreret et stort indu- 
strielt Etablissement, vilde dette have indvirket paa dens 
Virksomhed, navnlig da to Teknikere i saa Fald skulde 
have haft Sæde i den. Hvad der nu kom til at paahvile 
den udenfor den ovenfor nævnte almindelige Opgave var at 
administrere de to falsterske Godser ligesom Ejendommen 
udenfor Østerport, og denne sidste kom ikke til at volde 
mange Vanskeligheder. Paa en den i. Avgust 1792 af- 
holdt Forpagtnings-A vktion over den blev Konferensraad 
Classen Højstbydende med en aarlig Afgift af 500 Rd., og 
den herved for 90 Aar indgaaede Forpagtning blev i 1809 
afløst af et virkeligt Ejendomsforhold. Ved Skjøde af 11. 



— 293 — 

December 1809 solgte Fideikommisset ham Ejendommen for 
13,333 Rd. 

Som naturligt er, havde Generalmajor Gassen ved Siden 
af i Almindelighed at udtale, at hans Formue skulde an- 
vendes til at gjøre vel, Opmærksomheden henvendt særlig 
paa sine egne Godser. Han bestemmer visse Summer »til 
Skolevæsenets bedste Indretning« paa de Frederiksværkske 
og falsterske Ejendomme ligesom til derværende Fattige og 
Nødlidende, men af størst Betydning er Bestemmelsen om, at 
der skal gives Godsernes samtlige Bønder Arvefæste, og at 
deres Hoveri skal bestemmes »paa den allerømmeste og 
lemfældigste Maade, endog mildere end Love og Forord- 
ninger foreskrive«. Det er, som om han her vil indhente 
noget tidligere forsømt. Karakteristisk er det ogsaa, at Testa- 
mentet udtrykkelig paabyder Oprettelsen af en Agerdyrk- 
ningsskole, til hvilken der endog fandtes en af ham selv 
skreven Plan. Læser man Testamentet igjennem, maa Op- 
mærksomheden uvilkaarligt fæstes ved den Interesse, som 
han nærer for Agerbruget og hvad dermed staar i Forbin- 
delse ; der kan saaledes yderligere peges paa hans Ønske 
om, at hans Bibliotek tilligemed hans kostbare og tildels 
unique Qt\o\i\^^ ligesom hans Samlinger af Mineraller, mekaniske 
Modeller og matem.atiske Instrumenter maatte blive til Nytte 
for det kgl. Landhusholdningsselskab. 

Det er mærkeligt, at han som gammel Handelsmand og 
Industridrivende kaster en særlig Kjærlighed paa Agerbruget, 
men det tør sikkert betragtes for givet, at han med Aarene 
havde faaet en voxende Interesse for Landvæsenet, og der- 
næst har det muligvis ikke været uden Betydning, at Landbo- 
forholdenes Udvikling vare i stærk Bevægelse, da han skrev 



— 294 — 

sit Testamente. Classen er af en norsk Forfatter næppe 
med Urette bleven kaldt «en af de verdensklogeste Normænd 
i Perioden fra 1537 til 1814«,^ og i Overensstemmelse hermed 
kunde man fristes til at antage, at han ved sine stærke Ud- 
tryk om Bøndernes Hoveri i Eftertidens Øjne har ønsket at 
naa op i Bevægelsens første Række. Det er da ogsaa sket, at 
han er bleven stillet ved Siden af »en Bernstorff, en Colbjørnsen 
og den nidkjære Bondeven, Kong Frederik VI«, med Bemærk- 
ning om, at hans Testamente var bleven til »paa en Tid, da 
den franske Revolutions Forgængere, de franske Encyklope- 
disters Ideer og Lære om Lighed og Menneskerettigheder 
havde fundet almindelig Anklang i Evropa, da Alt, hvad der 
var stort eller vilde synes stort, da Fyrster og Folk søgte 
at tilegne sig disse Anskuelser og realisere dem igjennem 
Reformer og Revolutioner.« - Denne Opfattelse turde imidler- 
tid næppe være rigtig. 

Den Mand, om hvem der her er Tale, har afgjort i 
levende Live ved mangesidet Dygtighed og klog Energi 
fremkaldt en stor Virksomhed omkring sig, og derefter ved 
sine testamentariske Bestemmelser lagt Grunden til en stor 
artet Godgjørenhed, der i Tidernes Løb har været til Vel- 
signelse for Mange. I begge Henseender tilkommer der ham 
den mest ubetingede Ros, men det tør sikkert ogsaa paa den 
anden Side betragtes som utvivlsomt, at han ikke bør nævnes 
Side om Side med Bondeemancipationens ledende Mænd. Her- 
ved skulle vi dog ikke dvæle, men til Slutning kaste et Blik paa 
hans Broders Virksomhed i Fideikommissets Tjeneste. 

Da Konferensraad Classen i 1792 kom tilbage fra Paris, 
gjaldt det for ham og de to andre Exekutorer først og 
fremmest om at gjøre Boet op. Den Afdødes »Effekter« 



— 295 — 

skulde efter Testamentet, naar anden Bestemmelse ikke 
udtykkelig var tai^en, sælges, og der blev da holdt Avk- 
tioner baade i Kjøbenhavn og paa Korselitse. Den betyde- 
lige Række Gjældsbreve og Obligationer, som fandtes, ofte 
med store Navne under, ble ve søgte indkasserede*, og 
Frederiksværk blev tilbudt Prins Karl, som i Skrivelse af 
lO. Februar 1793 erklærede at ville modtage det. Alt teg- 
nede til, at naar de to i Kodicillen nævnte Aar vare gaaede, 
vilde Exekutorerne virkelig kunne overlevere Alt i god 
Orden til en Direktion. Koustrups Død den 26. April 1793 
omstyrtede imidlertid i saa Henseende Alt, det Classenske 
Bo blev indviklet i det i høje.ste Grad uordentlige Kou- 
strupske Bo, og Justitsraad Hans Smith paa Froland truede 
med Proces. Alt saa mindre lyst ud, men derfor har Situa- 
tionen muligvis ikke været Konferensraad Classen imod, ti 
hans Betydning voxede. ja han blev omtrent Eneraadende. 
I December 1793 tilskriver Colbjørnsen ham et kort Brev, 
der ender saaledes: »Med største Taknemlighed erkjenderjeg 
og paaskjønner al den Møje, som Deres Højvelbaarenhed 
ene bærer i vor fælles Sag, og beklager, at jeg endskjøndt 
med den bedste Villie maa af Mangel paa Kundskab i de 
Ting, som omhandles, være en lige saa unyttig som under- 
danig og hengiven Tjener.« 

I Testamentet var det paabudt, at Fideikommissets Direk- 
tion hvert Aar den 29. Januar skulde forelægge Kongen en 
Beretning, og i Henhold hertil gjorde Exekutorerne den 29. 

* I en efter Classens Død forfattet Liste over de forefundiie 
Gjældsbreve findes intet med A. P. Bernstorffs Navn under, men i en 
Optegnelse fra vistnok 1784 eller 1785 nævner Classen »trrev Bernstorffs 
staaende Obligationer 30,000 Rd.« 



— 296 — 

Januar 1 795 udførligt Rede for Alt, hvad der hidtil var sket, 
samt hvorfor Boet endnu ikke var afsluttet og overleveret 
Direktionen, hvilket Alt blev allernaadigst billiget. Ja Kon- 
gen lod endog Konferensraad Classen tilkjendegive sin »sær- 
deles Tilfredshed med den uegennyttige Maade, hvormed 
han iværksætter hans salig Broders patriotiske Hensigter, 
saavelsom den Fortjeneste, han har gjort sig af det Alminde- 
lige ved paa egen Bekostning at forøge Biblioteket og op- 
føre dets sirlige Bygning. « ' 

Hertil kommer yderligere, som ovenfor nævnt, Kjøbet 
af Vinderød Kirke, dens Ombygning efter Konferensraad 
Classens egen Tegning, Anbringelsen af VViedewelts Monu- 
ment i den, Prægningen af en Medalje o. s. v. Men trods 
alle disse Arbejder rykkede Boets Afslutning dog efter- 
haanden nær. I Beretningen af 1795 findes en Opgjørelse 
af Boets Masse, hvorefter Generalmajor Classen havde efter- 
ladt sig en saa stor Formue, at Fideikommisset aarlig kunde 
raade over mellem 40 og 50,000 Rd.,- og Aaret efter var 
man kommen saa vidt, at Exekutorerne kunde træde tilbage. 
Fra den 24. Marts 1796, 4 Aarsdagen efter Testators Død, 
begynder Direktionen for det Classenske Fideikommis at virke, 
bestaaende af Statsminister A. P. Bernstorff, Konferensraad 
P. H. Classen og Konferensraad J. E. Colbjørnsen, ^ den fjerde 
Direktør Konsul Mik. Classen var fraværende i Udlandet. * 

Efter Bernstorffs Død i Juni 1797 traadte E. H. Schimmel- 

* Mikael Classen fungerede ikke som Direktør, saa længe P. H. 
Classen levede. Denne følte sikkert det Classenske Fideikommis ligesom 
personificeret i sig og har næppe ønsket Andre af Navnet Classen ved sin 
Side. — Mikael Classen var født i 1758 (døbt den 14. Marts s. A.), 
var fra 1786 — 1792 Konsul i Marokko, blev i Maj 1797 Kommitteret 



— 297 — 

mann (f 1831) ind i Direktionen, og efter Colbjørnsens Død 
i Februar 1 802 indtraadte daværende Justitiarius i Højesteret, 
den senere Statsminister F. J. Kaas (f 1827]*. Sammen 
med disse virkede Konferensraad Classen til sin Død; de 
overlevede ham begge. 

Fideikommissets almindelige Velgjørenhed gjorde nu 
Aar efter Aar god og priselig Gavn, medens Bøndergodset 
paa Falster blev udskiftet og dets Hoveriforhold ordnede.^ 
Der er Intet herved, som særlig skal omtales, men ander- 
ledes forholder det sig med den Agerdyrkningsskole »for 
gode Subjekter af Bondestanden«, som Generalmajor Classen 
i sit Testamente havde paabudt oprettet. Allerede Exeku- 
torerne udsatte en Præmie af 100 Rd. for den bedste Plan 
til en saadan, og Pri.9en blev vunden af daværende Lærer 
C. G. Rafn. Ogsaa iV. D. Riegels synes at have konkur- 
reret, og der er det Interessante ved hans Plan, at han deri 
udtaler, at de i den indeholdte -Sandheder« af ham »med 
den salig afdøde Stifter ofte ere gjennemgaaede«. Imidler- 
tid fandt man en af Testator selv udkastet Plan, hvorefter 
Læreren skulde vælges af det kgl. Landhusholdningsselskab 
og derefter paa Fideikommissets Bekostning rejse to a tre 
Aar inden- og udenlands. Valget faldt paa Chr. Olufsen, 
der derefter fik Titel af Professor og nu i Aarene 1793 — 96 
rejste i Tyskland, Schweiz, England og Skotland.-' 

I Testamentet var det udtalt, at Skolen skulde være 
paa Frederiksværk, men da dette efter Kodicillen gik over 

i Komniercekollegiet, Jiik i Juni s. A. Titelen Legationsraad , blev 
i September s. A. Generalkonsul i Fraukrig og beholdt denne Stilling 
til 181 7; i 1 8 10 blev han Gehejmelegationsraad. Han døde den 21. 
Februar 1835.'* 



— 298 — 

til Prins Karl, blev nogen Jord paa Bjerregaardene under 
Korselitse udset til Skolen, der tilsidst dog heller ikke blev 
indrettet der, men paa Gaarden Næs under Karlsfeldt. Den 
var udelukkende for Elever af Bondestanden , og i Aaret 
1 800 blev en Indbydelse bekjendtgjort gjennem Amtmændene. 
Der gjordes heri Rede for, hvori Undervisningen bestod, men 
der meldte sig kun en eneste Elev. Planen blev da forandret, 
saaledes at Skolen blev aabnet for Enhver, der vilde oplæres 
i Jorddyrkningens Videnskab, men heller ikke dette førte til 
noget Resviltat. Direktionen besluttede da at lade Læreren 
flytte til Kjøbenhavn for der at holde offentlige Forelæs- 
ninger over Landøkonomi, og i den Anledning overlod Konfe- 
rensraad Classen Fideikommisset en Del Jord af og ved de 
Classenske Haver til Forsøgsmarker m. m. ; en af ham selv 
tegnet Bygning Myseion rejste sig, og i 1806 begyndte det 
saaledes grundlagte Institut at virke men kun for kort Tid. 
I 1807 blev Kjøbenhavn bombarderet af Englænderne, og 
ved det 5te Udfald fra den belejrede By den 31. Avgust 
blev baade Træer og Bygninger ødelagte i hele Classens 
Have efter Generalkommandoens Befaling. Museion faldt 
for aldrig at rejse sig mere, og den der begyndte Virksomhed 
erstattedes ved forøvrigt godt besøgte Forelæsninger i det 
Classenske Bibliotek, medens alle praktiske Forsøg i Hen- 
seende til at ophjælpe Agerdyrkningen nu udelukkende hen- 
vistes til de falsterske Godser og da navnlig til Næsgaard.' 
Konferensraad Classen havde levende interesseret sig 
for Agerdyrkningsinstitutet i og ved sin Have; hvad han 
gjorde for det, kaldes da ogsaa > patriotiske Opofrelser«. 
Efter at han havde forenet sine egne og sin Broders Be- 
siddelser og i 1799 kjøbt Traktørstedet »det gamle Fisker- 



— 299 — 

hus« helt nede ved Stranden, havde han da ogsaa en stolt 
Ejendom her , hvor Hovedbygningen efter hans Hustru 
kaldtes ^tistinenborg, og hvor der desuden var en Antonie- 
borg, et norsk Hus m. m. Det synes imidlertid, som om 
han og Kjøbenhavnerne ikke vare enige om, hvad der var 
privat og hvad ofifenligt. Den af hans Broder i 1775 paa- 
begyndte og af ham fortsatte AUee fra Østerbrogade til 
deres respektive Ejendommes Indkjørseler vilde Kjøbenhav- 
nerne gjærne benytte og derefter lægge Vejen over Konfe- 
rensraadens Grund til Stranden, men dette tillod han ikke, 
og saa klagede man i Politivennen. * Haven blev imidlertid ikke 
altid holdt fuldstændig i Orden, saaledes skriver i 2\\.Y?iXåAvgusf 
Hennings i 1802, da han havde forladt sin Amtmandspost i 
Holsten for at besøge Kjøbenhavn. Da hans Breve i det 
Hele kaste Lys over Livet i Classens Have og mellem dens 
Beboere, skulle nogle Brudstykker aftrykkes her.^ Den 18. 
Juli 1802 fortæller han sin Hustru om et mislykket Besøg 
hos Konferensraaden: 

»Classen ist nach Eduard Colbjornsens Tode von Paris zu Hause 
gekommen, da er jetzt einziger Administrator des Fideicommisses seines 
Bruders ist. Er war nach Falster gereiset und seine steife Gemahlinn 
niciit zu Hause. Das Gartenhaus hat er neu aufgebauet. Es ist gross 
und weit scheinend in die See hinaus, hat vier vcrschiedene gleich ge- 
schmacklose Fa9aden ohne Dach, auf der einen Seite mit Abstufungen 
nach maurischer Bauart. Die Lage ist herrlich und das Local reich an 
Schonheit, in dem Garten herrscht aber eine Aergerniss gebeudc Yer- 
nachljissigung und noch missfiilligere CuUur. Es ist hier nicht eine 
Spur der Zierlichkeit, die wir in Witmold gewohnt worden sind, in 
Breteuils Garten gesehen, und die in Neumiihlen einheimis h ist. Und 
doch ist der Stoff so schon. Ein fiiessendes Wasser hildet einen Teich 
und in demselben eine Insel. In den Garten-Anhigen stehen wir den 
Franzosen nach, bei dcnen sclbst der Kiichengarten lachend ist wie eine 
Lustparthie. Auf dem Kiickwcge ging ich in der Amalienstrasse bei 



— 300 — 

der classischen Bibliothek vor, die ich verschlossen fand, und die nur 
zu gewissen Stunden geoffnet wird. Das Gebaude ist neu aufgefiihrt 
mit voistehenden Saulen, die wie fast alle Saulen in Kopenhagen getra- 
gen werden anstatt zu tragen, und die wir daher ertragen miissen 

Den 29. Juli 1802 skriver han i et nyt Brev til sin Hu- 
stru, at han havde faaet en Indbydelse fra Schimnmelmann, 
og at han gjærne vilde have fulgt den: 

»Dass wiirde sehr nach meinem Sinne gewesen sein, aber ich war 
schon bei dem Confr. Classen gebunden. So ging der schonste Tag 
dieses Sommers, vielleicht der einzige schone, den ich hier erlebe, ver- 
loren. Das Wetter war so lieblich als moglich, die Aussicht nach allen 
Seiten herrlich, das Meer mit Schiffeu und weissen Segeln im Sonnen- 
schein bedeckt, das Essen und die Weine waren ausgesucht, die Friichte 
als waren sie in Eden von Schopfers Hånd gezogen, bei Tische die 
Frau von Senfft und die Gråfinn Schulin meine Nachbarinnen: alles das 
sah, schmeckte, fiihlteich: aber es war nicht 5ø/j/j^, nicht der freimiithige 
Ton eines Biedermannes , mit dem ich recht nach Herzenslust mich 
hatte ergiessen konnen. Fabritius fiihrte mich in den Gartenanlagen 
herum; ich muss den Kraften dieses jugendlichen Greises Gerechtigkeit 
wiederfahren lassen, er ging wie ein rascher Mann und reitet noch von 
und an Enriifn. Aiitni kam zu uns, sie woUte Tutein besuchen dessen 
Garten mit den Classischen zusammenstosst. So viel auch noch die Ver- 
schonerung thun kann, so ist doch das Lokale so reichhaltig, der Anblick 
eines Meers, das jåhrlich 10,000 Schiffe voriibertragt, so ])rachtig, die 
Menge der theils auf der Landstrasse, theils auf dem Wege am Strande 
nach der Kalkbrennerei Wandernden so durch einander wimmelnd, der 
Contrast eines unter dem Glacis der Stadt liegenden ziemlich grossen 
Landsitzes mit der nahen Stadt so gemiithlich, dass man nicht ohne 
Entziicken, stillen Genuss und Unterhaltung umhersehen und umher 
wandern kunn. Und diesen Aufenthalt fliehet der Besitzer um in 
Paris Zeitungs-Neuigkeiten iiber Buonoparte zu sammeln, die wir weit 
besser wissen, als er sie uns erzåhlen kann. Der Mann hat einen sonder- 
baren Geschmack. Sein nicht gar langes und schmales Haus hat eine vor- 
dere romische Facade nach romischer Saulen-Ordnung ; die hintere stellt 
ein Kloster, die eine Seite ein maurisches Gebaude und die zweite ein 
gothisches oder englisches Kastell vor. Classen versicherte mich, dass 



— 30I — 

er in Paris Millionen von Melonen gesehen und nicht eine einzige gute 
gegessen håbe, und dass die Chartreux daselbst nicht bessere Pfirschen 
ziehen als die Kopenhagener Gartner. Dagegen gedeihen gewisse Friichte, 
die nicht getrieben werden konnen, besser in Frankreich wie die Birnen 
um Paris, die Aepfel in Normandie, die Pflaumen in Picardie und Tou- 
raine. Mimi sagte mir, dass man bei Classen soupire, da indessen 
Senfft wegfuhr und Fabritius wegritt, nahm ich von der B[aroninn] 
Iselin bei dem Eingange im Hause Abschied und ging am schonen 
Abeud durch die CitadcUe zu Sause, vvo ich mich, da meine Haus- 
gesellschafft noch aus war, hinsetzte um mich mit Dir zu unterhalten 



Som det ses , var den smagfulde og kundskabsrige 
Kammerherre Hennings ikke begejstret, og dog var han her 
i standsmæssigt, for ikke at sige fornemt Selskab. Han næv- 
ner selv den preussiske G&szxxdtBo.ron Sen ^/ v. Pils ach med 
Hustru, Grevinde Schttltn, den tidligere Baronesse Marie 
Margrethe Iselin (»Mimi«), der havde været gift med Greve 
Rantzau (de vare blevne skilte), Grosserer Tuteiri og ende- 
lig den gamle Konferensraad Co7trnd Alexander Fabritius 
(han var 71 Aar). Tonen synes heller ikke at have været 
som i gamle Dage, da det om Konferensraaderne Classens 
og Fabritius' Huse hed, at de ikke alene udmærkede sig 
»durch munterkeit, bonne chere und kultivirung der musik«, 
men at man her traf »den ton, der ehemals bei den reichen 
finanziers in Frankreich herrschte«.^ Men satte Hennings 
ikke Pris paa Konferensraad Classen, var der Andre, der 
gjorde det, og navnlig, som det synes, i højtstaaende Kredse. 
Efter Frederiksværks Overlevering sendte Prins Karl ham 
en med Brillanter besat Gulddaase som Souvenir de 
sensibilité et de reconnaissance\ i 1793 blev han Ridder 
(d. v. s. Storkors) af Dannebrog i 1810 Gehejmekonferensraad 
og i 1 81 2 Dannebrogsmand, i 1821 fik han Rang som Nr. 6 



— 302 — 

i Rangforordningens første Klasse, og endelig blev han i 
1823 Elefantridder. Nu var Maalet fuldt, og den 19. Maj 
1825 døde han i sit 88de Aar. ^ 

Som sin Broder blev han Excellence, men han naaede 
desuden, hvad der ikke faldt i hins Lod , at faa Elefant- 
ordenen. Han stod som Personifikationen af det Classenske 
Fideikommis, og den Glans, der faldt over et den Gang saa 
sjældent Foretagende som at skjænke en Formue til almen- 
nyttige Øjemed — Stifteren af den Reiersenske Fond døde 
først i 1795 — hvilede og vedblev at hvile over ham, der 
stadig blev bragt i Erindring paa de højeste Steder ved de 
i Testamentet foreskrevne aarlige Indberetninger, der skulde 
forelægges Kongen. Det var ogsaa denne, der skulde sank- 
tionere Valget af de ved indtrædende Vakancer af Direk- 
tionens andre Medlemmer udsete nye Direktører. 

Den barnløse Gehejmekonferensraad Classen levede i og 
for Fideikommisset, og det er derfor naturligt, at han i sit 
Testamente ydede sit Bidrag til det. I den første Del af det, 
der formentlig er skrevet i 18 14, bestemmer han da ogsaa bl. A., 
at Gaarden Nr. 34 i Amaliegade, som han i 1809 havde kjøbt 
tilbage fra Slægten Caimette, skulde ligesom den samlede 
Ejendom udenfor Østerport legeres hans Fætter, Gehejme- 
legationsraad , Generalkonsul Mikael Classen , saaledes at 
dog kun Brugen af disse Ejendomme tilfaldt ham og efter 
ham den »ældste Søn i nedstigende Linie af ægte Afkom«. 
I Baggrunden stod Fideikommisset som den egentlige Ejer, 
der skulde træde til , naar Fætterens Slægt uddøde , og 
»saaledes inkorporeres bemeldte Gaard, Jord og Ejendomme 
i og med Fideikommissets, der ere og blive usælgelige efter 
forbemeldte min Broders og denne min Disposition, saa 



— 303 — 

længe Lov og Ret er til, at død Mands sidste Villie til 
Samfundets Bedste helligholdes ».^ 

Da Gehejmekonferensraad Classen var død, udtaltes det, 
at hans Handlinger kraftigt vidnede om, hvad han havde 
virket for Fideikommisset, for sin Slægt, sine Venner og 
mange Trængende, og en enkelt Mand udtalte, at han var 
en Mand med et ædelt Hjærte og en veldædig Haand, ja 
at han var »en sand Mæcenas for flittige og trængende 
Lærde, som han imødekom, uden at deres Selvfølelse og 
Tilbageholdenhed i at søge ham hindrede ham fra at yde 
dem Opmærksomhed og hjærtelig Bistand. «- 

Det Classenske Fideikommis blev grundlagt af General- 
major Classen, men det blev ordnet og sat i System af hans 
Broder. Dem begge skylder Eftertiden derfor Tak, og det 
fortjener at bemærkes, at medens Fideikommissets Formue 
i 1795 kun syntes at ville give en aarlig Indtægt af mellem 
40 og 50,000 Rd., var Indtægten 1 1825, det Aar, da Ge- 
hejmekonferensraad Classen afgik ved Døden, trods den i 
økonomisk Henseende forfærdelige Tid , Landet havde 
gjennemgaaet, noget over 26,000 Rd. Sølv og 59,000 Rd. 
Sedler, og i Aaret fra i. April 1881 til 31. Marts 1882 
kunde Fideikommissets Direktion Alt i Alt raade over ikke 
mindre end 499,308 Kr. 62 Øre, af hvilket Beløb 389,200 
Kr. 2 Øre skyldtes Aarets løbende Indtægt. En saadan 
Fremgang maa tilskrives gode og solide Dispositioner, og 
de meddelte Tal belyse klart, hvilken betydningsfuld Virk- 
somhed der altid vil være knyttet til det Classenske Fidei- 
kommis. Det Classenske Navn vil blive \-elsignet i for- 
haabenthg bestandig voxende Kredse, og de to Mænd, 
Brødrene Classen, hvem dette skyldes, have herved erhvervet 



— 304 — 

sig et ubetinget Krav paa en varig og dyb Taknemlighed, 
ti de have gavnet Samfundet som kun Faa. Man kan kun ønske, 
at Testators Haab fuldt maa gaa i Opfyldelse, naar han i sit 
Testamente udtaler, at han ønsker en aarlig Offenliggjørelse 
af, »hvad Nytte og Gavn« hans Fideikommis gjør, »paa det 
at en saadan Kundgjørelse kunde maaske bidrage noget til at 
opmuntre flere patriotisk sindede til nogen Slags Efter- 
følgelse, ti Erfarenhed lærer, at mange nyttige Ting blive 
ofte uden Iværksættelse af Mangel paa de Slags Exempler, 
der kan opvække Attraa og give Emulation til at stifte 
noget nyttigt og gavnligt for det almindelige Bedste«. 

Det er med berettiget Selvfølelse , at Generalmajor 
Classen peger paa det af ham grundlagte stolte Fidei- 
kommis. 



X. 

INDUSTRIHISTORISK BAGGRUND. 



ioom vi ovenfor have set, var Frederiksværk særlig 
knyttet til Landetaten, der navnlig forsynede sig med Krudt 
og Kanoner hos det. Indtil 1772 havde Værket leveret 
ikke mindre end 900 Metalkanoner, Mørsere og Havbitser, 
-3,300,000 Pd. Krudt og 200,000 Jernbomber, Granater m. m. 
Fra 1757 til 1793 præsterede det i det Hele 191 2 Metal- 
kanoner, Mørsere og Havbitser S og Frederiksværk bliver 
herved et væsentligt Led i den lange Kjæde af Bestræbelser, 
der — ikke altid med Held — søgte at lade den danske 
Hær blive forsynet med i Danmark gjorte Gjenstande. 

Disse Bestræbelser, der kunne forfølges langt tilbage, 
ere sikkert oprindeligt dikterede udelukkende af militære 
Hensyn, men det er formentlig utvivlsomt, at de i alt Fald 
senere væsentlig falde sammen med Bestræbelserne for at 
ophjælpe den indenlandske Industri. Vi se saaledes, at det 
i 1 705 paalægges Obersterne at kjøbe dansk Klæde til Soldater- 
nes Munderinger, endskjøndt det fremmede kunde erholdes bil- 
ligere, og en lignende Befaling maa være udgaaet angaaende 
Lædertøjet, ti i 1727 anbefaledes det Regimentscheferne at gjøre 



— 3o6 — 

deres Bestillinger herpaa i Kjøbenhavn og ikke som hidtil 
overalt i Danmark og Norge. Der synes imidlertid at have 
været den Ejendommelighed ved de BestiUinger, der gjordes, 
at de ikke rettedes til en eller flere enkelte Haandværkere, 
men til vedkommende Lav som Helhed. Det kjøbenhavnske 
Sværdfegerlav leverer saaledes i 1753 2000 Palla.sker, men i 
1760 synes denne Skik at være bleven brudt. Den kjøben- 
havnske Sværdfeger Joh. Chr. Herrig, der i flere Aar havde 
leveret Sabler og Pallasker til Hæren, foredrager nemlig i 
det nævnte Aar, at han ikke kan svare for Klingerne, naar 
han skal lade alle Lavets Mestere deltage i Leverancerne, 
og han faar da Lov til enten selv at forfærdige dem eller 
at lade dem udføre hos enkelte af ham valgte Sværdfegere. 
Uden Modstand trængte dette nye Princip dog ikke igjennem. 
Gørtler- og Possementmagerlavene androg i 1776 om, at 
det til Militæretaten nødvendige Arbejde maatte blive taget 
hos de samlede Lav og ikke hos enkelte Me.stere, men 
deres Andragende blev ikke bevilget.' 

Paa samme Maade som Herrig blev Eneleverandør paa 
sit Omraade, blev Hof-Blikkenslager Urban Berg det for- 
menthg paa et andet Omraade; han fik i Maj 1760 Bestal- 
ling som Leverandør og Entreprenør af det ved Land-Militær- 
etaten forefaldende Blikkenslagerarbejde. Forøvrigt synes 
Kommissariatet ikke at have været blind for, at nogen Kon- 
kurrence maatte der dog til, og det søger saaledes, skjøndt 
forgjæves, at isidi Lars Shih, »Ejer af Ørholms Le- og Skære- 
kniv- samt Sten- og Marmor-Savblade-Fabrik«, til at deltage 
i Leveringen af Sabler. Ofte, ja saa ofte, at Regelen næsten 
forsvinder, maatte man desuden ty til Udlandet, da den 
indenlandske Industri i mange Tilfælde slet ikke kunde magte 



— 307 — 

Opgaven. Exempelvis kan det mærkes, at det i 17 17 blev 
tilladt de Regimenter, »so vor der Hånd mundiren sollen«, 
at kjøbe fremmed Klæde, da de indenlandske Manufakturister 
ikke kunde levere det Nødvendige; ovenfor have vi ogsaa 
set, at Kjøbmand Jakob Filif SfengliJi i Altona i 1762 
leverede ikke mindre end 6000 Musketter.^ 

Under saadanne Forhold var Frederiksværks Fremkomst 
en Begivenhed, og det saa meget mere som Anlæggerne 
ikke alene strax stilede højt, de vilde oprette et alminde- 
ligt Ammunitions-Manufaktur«, men samtidig vidste at anslaa 
Strenge, der gav Gjenklang; de omboende Bønder skulde 
oplæres i >^ adskillige Slags Metalarbejder«, saaledes at Frede- 
riksværk efterhaanden kunde blive et dansk Birmingham. Det 
var stolte Planer, som dog ikke alle gik i Opfyldelse. Bøn- 
derne vare ikke ganske villige til at blive Fabrikarbejdere '-, 
men desuagtet maa det siges, at Frederiksværk ble\- et 
usædvanligt og her i Landet enestaaende Etablissement, der 
imidlertid fuldt ud bar hele Tidens i industriel Henseende 
famlende Præg. Man forsøgte sig frem, hvilket bl. A. frem- 
gaar af den ovenfor omtalte Række mislykkede Forsøg, som 
Classen gjorde paa at fremkalde forskjellige Industrier paa 
Frederiksværk ved Siden af dets Hovedvirksomhed, de be- 
vægede sig gjennem Industriens samtlige Afdelinger ligefra 
den keramiske til den textile. 

Som det senere nøjere skal blive vist, delte P'rederiks- 
værk i denne Henseende Skjæbne med hele den samtidige 
Industri i Danmark, og der som her gjordes Forsøgene fuldt 
saa meg'et af Udlændinge som af Danske. Paa Frederiks- 
værk var det f. Ex. de fire t)^sktalende Brødre Sorffe, der 
forestod det uheldige Forsøg paa at lade Værket støbe 

20* 



— 3o8 — 

Jernkanoner; det var Klingesmeden Æ'«^^/ fra Solingen, som 
viste sig ude af Stand til her at etablere en Sabelsmedie; 
det var Franskmanden de Wiiliers og Schweitseren Kypfer, 
der forgjæves søgte at lade Frederiksværk optræde som 
Fajancefabrik, og det var en forhenværende Løjtnant i kejser- 
lig Tjeneste Weber de Tillingen, der uden Resultat be- 
gyndte Anlæget af en Voxdugsfabrik der.^ Datidens Indu- 
stri var ikke national, og de ovenfor gjorte Bemærkninger 
om Hærens Forsyning maa ikke forstaas, som om de forud- 
satte et Princip, hvorefter de paagjældende Gjenstande søgtes 
gjorte af danske Hænder. Hvad der som Regel stræbtes 
efter, var, at Gjenstandene bleve gjorte indenfor Rigets 
Grænser, for at Landets Handelsballance, som Datiden ud- 
trykte sig, kunde blive saa gunstig som mulig. Industrien, 
kunde man næsten sige, var i og for sig Intet, men den fik 
endog stor Betydning som Middel, derved at den frembragte 
Gjenstande, som kunde spare Landet for at kjøbe i Udlandet, 
ja som maaske kunde lade Udlandet betale Penge til os.^ 

Danmarks Industri bliver væsentlig til i det i6de Aar- 
hundrede. Frederik II indkalder fremmede Industridrivende 
og giver en Række Industrier en betydelig Impuls, mærkes 
kan saaledes Fabrikationen af Glas, Papir, Klæde og Vogne 
ikke at tale om Tilvirkningen af Kanoner. Renæssancens 
livlige Indflydelse gjør sig desuden gjældende, og Frederik 
II er ivrig for Opførelsen af Slotte og deres pragtfulde Ud- 
styrelse. '^ Han gjør imidlertid sine Bestillinger nok saa meget 
i Tyskland som i Danmark, og paa lignende Maade for- 
holder det sig med Kristian IV, hvis kraftige Personlighed 
træder saa stærkt frem, Maaske just derfor bliver der under 
ham endnu ikke Tale om noget økonomisk System. 



— 309 — 

Men Kristian IV er en teknisk kyndig Mand, der bl. A. 
forstaar sig paa Metallernes Blanding-, han interesserer sig 
levende for Støbningen af baade Kanoner og Kirkeklokker ', 
og han er i det Hele energisk med overalt, selv i rene 
Bagateller. »Saafremt den Kandestøber, som har forhutlet 
mig det Tinkar, ikke vil med [det] Gode skaffe det tilstede 
igjen, da skal Byfogden skaffe mig det ud af ham med 
Retten«, skriver han 1633, og en anden Gang hedder det: 
»Den Meister, som gjorde den Hest og Løve af Metal, skal til- 
holdes at fuldfærdige samme, eller ogsaa [skal man] true ham 
med Fængsel, saafremt han ikke kan sætte Borgen«.^ Ja Kon- 
gen truer ofte direkte med Blaataarn, naar de Paagjældende 
ikke gjøre, som han vil ^, og man faar ikke sjældent et næsten 
absolutistisk Indtryk af ham, saaledes som naar han i 1638 
befaler en Masseudskrivning af Børn paa 13 Aar eller lidt 
derover fra en Del jyske Byer til Børnehuset i Kjøbenhavn ; 
»saafremt de ikke godvillig ville did«, hedder det i Kongens 
Brev til Lensmændene, »ville vi naadigst, at du dem skal 
alligevel lade tage og og fremsende.«'' Man spørger uvil- 
kaarligt, med hvilket Retsgrundlag Kongen, under hvem Ade- 
lens Magt naaede en saa betydelig Højde, kunde befale 
saaledes. 

Mærkeligt ser det ogsaa ud, at Kristian IV i 1621 paa- 
lægger Indbyggerne i Aarhus at kjøbe deres Sæbe hos en 
bestemt Mand i Kjøbenhavn, Hans Røper, hvem han havde 
givet Eneret til at forsyne nogle af Landets Kjøbstæder med 
den nævnte Artikel '', men herigjennem glimter maaske lige- 
som Begyndelsen til et System for Handelens Regulering, 
der selvfølgelig maatte gaa ud paa at bevare Pengene i 
Landet. 1623 henstiller Kristian IV til Rigsraadet, om ikke 



- 3IO — 

Indførelsen af Silkevarer fra Udlandet bør forbydes, eftersom 
»den [her i Landet] begyndte Silkevævning temmeligen tager 
til, saa at man dette Kongerige med adskillige Silke varer nok- 
som forsyne kan'.^ Det er Merkantilismens Principer, som 
dæmre, for ikke længe efter at trænge helt igjennem. 

Den for Kristian IV's Tid ejendommelige livlige Ind- 
griben fra Kongens Side i næsten enhver Sag ligesom den 
ham egne korte og fyndige Maade at udtrykke sig paa for- 
svinder med Enevoldsmagtens Indførelse. Kongen hæves 
som en hellig Person op over alle Undersaatterne, og som 
Mellemled stilles en Skare systematisk ordnede Embedsmænd, 
der indbyrdes og opad afgive en Række af Betænkninger, 
over hvilke Kongen tilsidst resolverer. De tidligere Kongers 
simple Regeringsmaskineri, væsentlig repræsenteret ved kun 
et Kancelli og et Rentekammer, afløstes af Kollegier, og ved 
Siden af dem nedsattes endda ofte Kommissioner. 1683 
nedsattes saaledes en af sex høje Embedsmænd bestaaende 
Kommission til at antage sig« Hammermøllen og den »saa- 
ledes lade indrette, at derfra alle Slags Gevær, som Vi eder 
Tid efter anden allernaadigst anbefalende vorder, kan vorde 
forfærdiget, til hvilken Ende I dertil behørige Arbejdere 
have at forskrive« o. s. v. Selvfølgelig laa et saadant 
Arbejde ikke for en Kommission, og i 1686 blev Hammer- 
møllen forpagtet bort til en enkelt Mand.- 

Iblandt de Kollegier, som oprettedes, var et saa kaldet 
KommercekoUegium, og af dets Instrux, der er dateret den 
22. September 1670, ses det, at det skulde bestaa af en 
Præsident, en Vicepræsident og en Sekretær samt sex eller 
flere Assessorer, at det skulde samles hver Mandag, og at 
det skulde »lægge Vind paa Alt, hvis (o: som) kan tjene 



— 311 — 

til Vore Intraders saavelsom det ganske Lands Forbedring«. 
Hovedsagen var dog »Kommercien ogTrafiken«, og »efterdi 
Penge er Sjælen udaf Kommercien og Myntens Godhed 
Tegn til et florerende og velbeskikket Regimente«, skulde 
det holde Øje med Myntens »Valør og Godhed« ligesom 
ogsaa med Told- og Traktatforholdene overfor Udlandet. 
Det skulde endelig ogsaa have »Idræt og Tanker derhen 
vendt og dirigeret, hvorledes Manufakturer her udi Landene 
vel kan indrettes«. Industrien kommer altsaa med, men 
det sker, for at »Landets Frugter og den af Gud heri Lan- 
dene givne Velsignelse Indbyggerne til Gavn og Bedste kan 
vorde negotieret og forhandlet, saa at ikke Fremmede sig 
med vores Skade skulle berige, men vores Landes Ind- 
byggere efterhaanden komme ind igjen med Trafiken, som 
omkringliggende endog ingenlunde saa bekvemt situerede 
Naboer os ganske haver sat udaf Possession med«.' Blikket 
er, som man ser, stadig rettet paa Handelen med Udlandet •, 
det er dettes Guld og Sølv, som skal bringes til at flyde 
ind i Danmark, og Instruxen viser sig saaledes i et fuldstæn- 
dig merkantilistisk Lys. Systemet var forøvrigt allerede 
traadt frem i Toldrullen af i3.Avgust 165 1, om hvilken det 
særlig er bemærket, at den er 10 Aar ældre end Colberts 
Ministerium i Frankrig. Den modererede Indførselstolden 
paa saadanne Materialer, som brugtes i den indenlandske 
Industri, ligesom Udførselstolden paa de Varer, som gjordes 
her, hvorimod den forhøjede Tolden paa saadanne fremmede 
Industriprodukter, der konkurrerede med tilsvarende her i 
Landet tilvirkede Gjenstande.- 

Det saaledes dannede Kollegium blev raadspurgt '^ men 
noget betydningsfuldt Liv levede det næppe. Det syg- 



— 312 — 

nede formentlig lidt efter lidt hen, og i 1693 blev det paa- 
lagt en ny Kreds af Mænd en Gang ugentlig at træde sammen 
for at overveje, »hvorledes Kommercien og Negotien udi 
vore Riger og Lande paa bedste Maader til Vore kjære og 
tro Undersaatters Gavn og Fremtarv fremdeles kan fort- 
sættes og ved Magt blive«. Den 26. Januar 1704 oprettedes 
et nyt KommercekoUegium, og dette skete nu som før »for- 
nemmelig til Handelens Opkomst«, idet det dog ogsaa fik 
Paalæg om »sine Tanker derhen at rette, hvorledes Manufak- 
turer kunne her i Landet vel blive indrettede«. Kollegiet 
fik imidlertid endnu mere at bestille end dets Forgænger, ti 
fra 1708 var det ikke alene et KommercekoUegium men et 
Politi- og KommercekoUegium, idet Politiet i Kjøbenhavn 
lagdes ind under det. Først i 1735 dannedes det Økonomi- 
og KommercekoUegium, der væsentlig bestod til 1849. Det 
skulde forestaaAlt, hedder det, som vedrørte »Landvæsenet, 
Manufakturer eller Kommercien«.^ 

Det var den danske Søetats dygtige Reformator Fr. 
Danneskjold-Samsø, som skabte dette nye Kollegium^; han 
forestod det til 1739, og han delte selvfølgelig Tidens 
almindelige økonomiske Anskuelser. Naar man betænker, 
skriver Holberg, »at Danmark ingen- Exporter har eller 
Varer at udføre«, at Landet indfører fremmede Varer, og at 
det kun fabrikerer faa Ting, »da kan man fast ikke begribe, 
hvorledes der endnu kan være rede Penge tilbage«. Der 
maatte gjøres noget Alvorligt, og Holberg anbefaler i saa 
Henseende, at Danmark skal drive tlandel udelukkende ved 
■egne Skibe, og at der skal lægges Vægt paa Oprettelsen 
af Fabriker. Manufakturer, skriver han, »ere de rette Kilder 
til Velstand besynderlig udi et Land som dette, hvor ingen 



— 313 — 

Exporter ere, hvorv^ed man kan bytte Vare for Vare men 
maa tilkjøbe sig Alting for rede Penge«. ^ 

Man faar herved et bestemt Indtryk af, at de tidligere 
Bestræbelser for at fremme Landets Industri ikke have baaret 
store Frugter, og dette er forsaavidt forstaaeligt nok. Baade 
i 1672 og 1 68 1 stilledes der omfattende Privilegier i Udsigt 
for de Udlændinge, der vilde indrette Fabriker her, men 
samtidig viste man religiøs Ufordragelighed overfor ander- 
ledes Troende, navnlig de Reformerte.^ Den Gang blev 
Resultatet kun ringe, men nu tog Danneskjold-Samsø fat, 
og han udviklede en ikke ringe Kraft. Mærkes kan det 
saaledes, at der i Aarene 1736 og 1737 udstædtes Privilegier 
til bl. A. Klædefabrikanterne Gilles Vilhelm Daemen fra 
Eupen i Nederlandene, Pierre Gandil fra Magdeburg, Elias 
Courtonne og Ambrosius Beqiiin fra Leyden, til Silkefabri- 
kanterne Anloine Rouviere fra Amsterdam og John Beckeff 
fra England, Strømpefabrikanterne Jean Simeori Juvalta 
fra Amsterdam og David Jr'errin fra Magdeburg, Kunst- 
drejeren /?zi?/z«r/ ^^r^«^ fra Berlin o. s. v., at der forskreves 
1 1 Manufakturist-Familier fra Sachsen, og at der oprettedes 
et almindeligt Magasin for indenlands fabrikerede uldne- samt 
Silke- og deslige Varer, til hvilket Fabrikanterne strax kunde 
sælge deres Produkter, og hvor Kræmmerne efterhaanden 
bleve tvungne til at forsyne sig.'* Det gjaldt om at bevare 
Pengene i Landet, og den begyndte Plan blev troligt fulgt. 
Frederik V's Toldforordning af 17. Maj 1762 samlede alle 
tidligere herhen hørende Bestemmelser i et Lovbud, den 
bragte den hele merkantile Politik i System^, og de fore- 
tagne Skridt vare efterhaanden blevne af en saadan Betyd- 
ning, at den svenske Minister i Kjøbenhavn paa denne Tid 



— 314 — 

kunde skrive, at Hensynet til de med saa store Bekostninger 
anlagte Fabriker var en af Grundene til DanmaiT<s daværende 
Nevtralitet. ' 

Som det heraf vil ses, gik Danneskjold-Samsøs Efter- 
følgere i KommercekoUegiet fuldstændigt i det af ham traadte 
Spor. Det gjorde Gehejmeraad Chr. Avg. Berkentin, der 
var første Deputeret i Kollegiet fra 1740 til 1758, og det 
gjorde Baron Fr. Ludv. Dehn (1758 — 1762), den ældre 
Bernstor If {iy62 — 1766), Gehejmeraad Jok. Henr. Desmcr- 
cieres (1766 — 1767), Overkammerherre Ditlev Reventlov {\'j6'j 
— 1768) og Greve C. H. ScJmnm elmann (1768 — 1770). Vægten 
maa imidlertid fornemmelig lægges paa de to Bernstorff'er, 
af hvilke den ældre fik Sæde i Kollegiet i 1752, den yngre 
i 1 760, ti det er sagt, at Kollegiet først ved den ældre Bern- 
storffs Bestræbelser kom i fuld Virksomhed, og at den yngre 
Bernstorffs Indtræden betegner Fabrikflidens Begyndelse i 
Danmark.^ Dette kan være Overdrivelser, men sikkert er 
det, at den ældre Bernstorff i Statsraadet forsvarer Kom- 
mercekoUegiet mod lidenskabelige Angreb af dets Grund- 
lægger Danneskjold-Samsø, da denne ivrige Mand i Kristian 
VII's første Tid paany var kommen i Statens Tjeneste. Han 
vilde ikke kjendes ved Kollegiet som sit Barn og skal have kaldt 
det »en privilegeret Røverhule, som bestjal Kongen og plyn- 
drede Undersaatterne«. Hvad der her sigtedes til, var dog næppe 
Systemet men dets praktiske Gjennemførelse, saaledes som 
det ses af Bernstorffs bekjendte Forsvarsskrivelse af Sep- 
tember 1766.^ Allerede ovenfor (S. 254) er der hentydet 
til Rygter om Misligheder i KommercekoUegiet ved Tilstaael- 
sen og Uddelingen af industrielle Understøttelser. 

Under det her udviklede System maatte Fremkomsten 



— 315 — 

af et saa storartet Etablissement som Frederiksværk blive 
hilst med Glæde, imødekommende Understøttelse fra Statens 
Side maatte være det vis, men just derfor er det interessant 
at se, at da Classen og Fabritius i 1758 begjære >Alt og 
Eet« i Henseende til de af dem i et Kontraktudkast ved- 
rørende deres Leverancer til Staten opstillede Betingelser, 
sige de endnu, at de have bragt Værket til Fuldkommen- 
hed »uden at falde Hs. Majestæts Kasse besværlig«. Men 
medens f Ex. Johan Drewsen i 1763 bruger et lignende 
Udtryk om sin Papirfabrik Strandmøllen, uden at dette For- 
hold, mærkeligt nok, for denne.s Vedkommende senere for- 
andredes ^ blev Frederiksværk paa en, man kan fristes til 
at sige, genial Maade bragt i et endog meget inderligt For- 
hold til Statskassen. Classen vilde ikke stilles sammen med 
»simple Fabrikanter«, han søgte ikke om »partikulære Be- 
naadninger«, men plæderede for Haandhævelsen af vigtige 
og højstfornødne Indretninger; »til Suverænens og Nationens 
Fordel og Hæder«. Frederiksværk frembragte Statsfornøden- 
heder, der navnlig i Krigstid burde kunne faas indenfor Sta- 
tens Grænser, og det har utvivlsomt f Ex. i Krigsaaret 1 762 
gjort Staten store Tjenester, men den Stilling, som det her- 
ved vandt, blev ogsaa gjort gjældende med Mesterskab. 
Frederiksværk opnaaede gode Priser, Tilskud i Penge, Tillæg 
af Jord m. m., og her skal endnu kun gjores opmærksom 
paa, at den i 1760 opnaaede Forhøjelse af Indførselstolden 
paa Krudt den 4. Juni 1764 blev afløst af et fuldstændigt 
Indførselsforbud, der vedblev til 1797." 

Classen staar som den overlegne Mand, som en Kæmpe 
mellem Datidens Industridrivende, men derfor maa det, hvor 
meget Personligt der end muligvis hefter ved de af ham opnaaede 



— 3i6 -- 

Fordele, ikke glemmes, at de fuldstændigt passe ind i Sy- 
stemet, at det er den samme Anskuelse, der ligger til Grund 
for dem som for den uopsigelige og rentefri Prioritet paa 
50,000 Rd., der tilstaas Kanonstøberiet i Moss, og for de 
Understøttelser, der ydes de mekaniske Fabriker paa Raavad. 

Ved Skjøde af 5. Maj 1759 skjænkede Frederik V sin 
meget betroede Kammertjener Nikolaj Jakob Jessen den 
forhenværende Krudtmølle ved Raavad »for der et Filehuggeri 
med videre eller andre deslige for Landet nyttige Værker 
og Fabriker at anlægge og indrette« , idet der allerede 
under 16. Januar s. A. var udstædt omfattende Privilegier 
for det nye Etablissement. Jessen, der forøvrigt synes at 
have været associeret med Kabinetssnedker Chr. Fr. Leh- 
mann , erholdt desuden som Gave først 4,500 Rd. og 
derpaa 5000 Rd. ligesom et Par Aar efter paany 5000 
Rd. og endelig i 1764 2,500 Rd., ikke at tale om, at 
Staten garanterede for Renten af forskjellige i det nye 
Værk anbragte Penge, hvad den fik at føle, da Jessen i 
1765 gik fallit. Der begravedes over 38,000 Rd. af Sta- 
tens Midler i Raavad, og den for 70,130 Rd. assurerede 
Ejendom blev ved Avktion i Juli 1767 solgt til Kjøbenhavns 
Isenkræmmere for kun 27,490 Rd., men alt dette havde dog 
ingen skadelig Indflydelse paa Jessen som Person. I 1766 
blev han Justitsraad ikke at tale om, at han i 1778 blev 
Toldkæmmerer ved Øresunds Told og Etatsraad, men han 
havde ogsaa ved Katastrofen den 17. Januar 1772 spillet en 
Rolle, han fungerede som Vejviser for de Sammensvorne i 
Kristiansborgs labyrintiske Gange. ^ 

Naar Jessen gik fallit, er det formentlig, fordi han ikke 
havde Kjendskab til, hvad han gav sig af med. I saa Hen- 



— 317 — 

seende stod han imidlertid næppe værre end saa mange 
Andre, der paa den Tid drev Industri her i Landet, ti her 
var den Gang en kun saare ringe Fond af teknisk Kund- 
skab i Danmark, og hermed skulle vi gaa over til særligt 
at undersøge Forholdene paa Frederiksværk. 

Da Classen og Fabritius i 1756 overtog Frederiksværk, 
var det væsentlig for der at anlægge et Krudtværk, og det 
er da naturligt, at Opmærksomheden bl. A. var fæstet paa 
om muligt der at frembringe en af Krudtets vigtigste Be- 
standdele, Salpeteret, der fra gammel Tid var bleven til- 
virket her i Landet. 1561 forhandler Frederik II vaeå Gødert 
Basclmand og Hans von Kølln om at tjene ham som Sal- 
petersydere, og 1563 træffe vi et Salpeterværk i Nysted. 
Under Kristian IV findes der Salpeterlader over hele Riget, 
og de staa alle under en fælles Inspektør (Claus Hansen; 
Michel Gertsen c. 1642), hvilket vedbliver under Frederik III 
(Johan Georg Metzner 1654)*. Derefter synes Salpeter- 
tilvirkningen at være aftaget en Del, men da der midt i 
forrige Aarhundrede blev beskikket en Mineralinspektør for 
Riget (Andreas Birch), anlægges der 1753 efter hans Anvis- 
ning et Salpeterværk ved Frederiksborg Slot, og det blev i 
1756 overladt til Dr. med. 'Joh. Gotfr. Erichsen, der sam- 
tidig havde faaet Privilegium paa et Salpetersyderi langs 
Strandkanten i Bergens og Trondhjems Stifter. Dér skulde 
Salpeteret fremstilles af Fiskeaffald og Tang og ved Frede- 

* 1653 skriver Erik Juel fra Viborg til Oversekretær Erik Krag, at 
han ønsker at anlægge et Salpeterværk i Aalborghus Len »och siden 
lade giøre Krud, saa mand selff der aff wdj Landet kunde haffue For- 
raad, desligeste at pengene kunde bliffue wdi Landet, ocli iche schame- 
ligenn dagligen aff Fremede med des Kiob och sall bedragis, som hid- 
indtil scheed ehr«. 



- 3i8 - 

riksborg af en gjennemgjodet Jord, og saa store vare For- 
ventningerne, der knyttedes til Foretagendet, at en samtidig 
Forfatter kunde skrive: »Ved disse Værkers fornuftige An- 
læggelse og lykkelige Fremgang kan man vente at vinde 40, 
50, ja vel med Tiden 60 til 80 Rigsdaler Rente paa hvert 
Hundrede, som anvendes paa dem«. Erichsen og hans Sel- 
skab forsvandt dog hurtigt fra Skuepladsen, og det Frede- 
riksborgske Værk blev senere styret af Kabinetsskildrer Joh. 
Jak. Brun.^ 

Det er herefter naturligt, at Frederiksværk ogsaa fik sit 
Salpeterværk. Salpetersydere bleve forskrevne, Tønder og 
Kar bleve anskaffede, brugbar Jord opsøgtes, den deraf ud- 
dragne Lud blev kogt og raffineret, men det viste sig, at 
Bekostningen herved oversteg det udvundne Salpeters Værdi, 
og Salpetertilvirkningen paa Frederiksværk ophørte nu, som 
FalsÉgr (siger, »for det Meste«, hvilket vil sige, at der dog nu 
og da blev gjort nogle Forsøg. Der fandtes stadig »Sal- 
peterjordspyramider eller Senge« paa Værket, og endnu i 
den Kontrakt, som i Oktober 1764 afsluttedes mellem Gas- 
sen og Krigsdirektoriet, hedder det: »Die Salpeter Hiitten 
muss er vermehren und in Flor bringen«.- Dette skete 
imidlertid ikke, og Salpetertilvirkningen vaagnede først paany 
her i Landet, da Danmark under Krigen med England i 
Begyndelsen af dette Aarhundrede var afskaaren fra Tilførsel 
fra Udlandet.'^ 

Lykkedes det saaledes ikke at fremkalde en blomstrende 
Salpeterindustri paa Frederiksværk, gik det derimod for- 
træffeligt med Krudttilvirkningen, og Classen synes efter 
fransk Mønster at have bragt en tidligere her i Landet be- 
nyttet men senere forladt F"abrikationsmaade i Brug paany. 



— 319 — 

Medens Krudtmøllen paa Raavad til at arbejde Krudtets Be- 
standdele sammen formentlig brugte et MøUeværk med Liggere 
og Løbere (d. v. s. en liggende og to paa Højkant paa den 
omløbende Møllestene), bestod Classens Krudtmøller paa 
Frederiksværk af en Række Stamper, og i Begyndelsen 
stampede han Krudtet i Trækummer eller Huller men senere 
i støbte Metalmortere. I Rapporten over den tidligere omtalte 
Krudtprøve paa Frederiksværk i Sommeren 1762 hedder det 
herom: »Her paa Værket findes denne Tid 4 Møller, som 
driver 205 Stamper; naar det nu beregnes, at under hver 
Stampe arbejdes 12 Pd. Krudt i 24 Timer, saa bliver Sum- 
men 2460 Pd., som hver Dag og Nat paa disse Møller kan 
fabrikeres, til hvilket Kvantum Krudt at faa færdigt i lige 
lang Tid efter denne Beregning udfordredes 24 Stenmøller, 
til hvis Drift behøvedes en stor Mængde Vand .... Af den 
Erfaring, vi have, baade om det Krudt, der her forarbejdes 
med Stamper, som og det, der under Stene forfærdiges, da 
kan vi bevidne ingen Tid at have faaet nyt Krudt fra Sten- 
møller af større forer end 90 og 100 Fod indtil iio Fod i 
det Allerhøjeste, derimod har det nye Krudt her paa Værket 
haft force af 130 a 140 Fod og vel derover. ... Vi forvente 
altsaa, at de Ligninger, herom ere gjorte efter de Lidretninger 
og det Arbejde, som vi her paa Værket har observeret, kan 
anses for gyldige til at betage de Tanker, som man ellers 
har haft derom, at det ikke var muligt med Stamper at 
gjøre godt Krudt«. ^ 

Classens System vandt altsaa fuldstændig Sejr, og han 
blev da ogsaa ved det. Han anskaffede nok i 1765 nogle 
rhinske Sten, men han benyttede dem ingensinde lige saa 
lidt som den Ligger og de Løbere af Metal, han arvede 



— 320 — 

efter Raavad.^ Stampekrudtet blev et fortræffeligt Krudt, 
Classen udtalte, at det overgik alle andre Nationers i Styrke, 
o^ Falster beretter om nogle i 1785 foretagne Prøver mellem 
fransk og frederiksværksk Krudt, ved hvilke det sidste gik 
af med Sejren.^ Men er Forholdet saaledes, kan man for- 
staa, at Krudtprøverne laa ham paa Sinde. Som vi have 
set, var han imod Stangprøven og foretrak den i Frankrig 
brugelige Mortérprøve. Istedenfor en lille Træmortér, der 
med en ringe Krudtladning kastede en Trædop langs op ad 
en Stang, ønskede han en særlig dertil støbt Metalmortér, 
der med en Ladning af 6 Lod Krudt kastede en henved 60 
Punds Kugle i Længden, og dette opnaaede han, men ingen 
af disse Prøver er forøvrigt en fuldstændig paalidelig Prøve. 
Derfor er man dog vedbleven med at bruge dem indtil den 
seneste Tid, ti en virkelig Prøve er en meget vanskelig Ting. 
Det gjælder ikke alene om at prøve Krudtets Kraft men 
ogsaa dets ensartede Beskaffenhed, og i sidste Instans gjælder 
det derfor om at have Tillid til den Fabrik, som leverer 
det.'^ I Maj 1762 foreslaar forøvrigt Classen, at der stadig 
skulde være en Artilleriofficer paa Frederiksværk, saaledes 
at Krudtet kunde blive prøvet, efterhaanden som det blev 
færdigt, og dette Forslag blev formentlig af Betydning, ti 
der optræder senere en stadig Artillerikommission paa Frede- 
riksværk, der ikke alene prøver Krudtet, men ogsaa følger 
Kanonstøbningen paa alle dens Stadier.^ 

Vende vi os nu til denne anden Side af Frederiksværks 
Virksomhed, da staa vi formenthg ved Classens Specialitet. 
Da han omtrent 1754 syslede med Anlæggelsen af et Glas- 
værk og en Fajancefabrik, skal han tilHge have haft et »Staal- 
brænderi« i Tankerne, og det fortælles, at »de kemiske For- 



— 321 — 

søg, som han ved denne Lejlighed maatte anstille, for- 
skaffede ham Kundskab om adskillige Metalkompositioner«. ^ 
Da han i 1757 fik den ledige Stykgetmestergage, paalagdes 
det ham at være ansvarlig for, at Metallet, der brugtes, var 
af god Egenskab og vel formænget, og JFalster beretter, at 
naar Metallet til en Støbning var »vel hedet og omrørt«, blev 
der udtaget i a 2 Prøver, der, efter at være udhamrede og 
i den ene Ende overbrækkede, bleve foreviste Classen, som 
derpaa, hvis fornødent gjordes, beordrede mere Kobber eller 
Tin tilsat. Han fortæller ogsaa, at Classen opfandt at til- 
dække de fyldte Forme med glødende Kul, for at Metallet 
ikke for hurtigt skulde afkjøles og stivnes, det skulde holdes 
»udi Fluss« nogle Timer, efter at Smeltningen var sket, for 
at det ved sin Tyngde kunde tilstoppe de Vindblærer, dets 
Fald i Formen havde kunnet afsætte. ^ Classen har personlig 
været med ved Støbningerne, og ligesom han lod gjøre 
Forsøg med en Mængde forskjellige Sorter Kobber og Tin, 
saaledes maa muligvis den »Toutenage-Tilsætning«, som alle 
de Frederiksværkske Kanoner modtog (100 Pd. Kobber, 
9 — 11V2 P^- Tin og 2 — 2^2 Pd- Toutenage), tilskrives ham.^ 
Toutenagen var sikkert en Zink - Komposition , der , 
efter Falsfer, havde følgende Egenskaber: »først forhøjer 
den Metallets Kulør, som da falder i det Gule, den giver 
en smuk Glans, der modtager en fin Politur, og dernæst 
gjøre dens indeholdende merkurialske Partikler næsten samme 
Operation og Brusen i Metallet, som det foranførte Renselses- 
Præparat«, d. V. s. det fremkaldte en Gjæring i Metallet, hvis 
Maal var at bringe Slagger og fremmede Stoffer til at stige 
op paa Metallets Overflade, hvor de kunde afrages, og som 
»Renselses-Præparater«, der brugtes paa Frederiksværk, om- 



— 322 — 

taler Falster Blandinger af Salpeter og Kviksølv eller af 
Salpeter, Svovl og Kjøkkensalt ikke at tale om islandske 
Vanter, som vare dyppede i Talg.^ 

Med alt Dette beskjæftigede Gassen sig efter Falsters 
Udsagn personligt, og det maa have været ham en vigtig 
Sag, at hans Kanoner stod sig selv ved meget skarpe Prøver. 
Kanonen, der i April 1759 blev prøvet med 375 Skud, kom 
da oesaa til at bære Indskriften : Tandem dona causa frium- 
phaf, og i 1762 lod han Kanoner prøve paa en saadan 
Maade, at de »foruden deres ordinære Prøvekrudt ere fore- 
lagt 2de Kugler , som igjen ere indproppede med fugtigt 
Ler ud til Mundingen«. Det var en skarp Ladning, men 
Kanonerne .stod sig, og den tilstedeværende Kommission 
erklærede ogsaa ubetinget Metallet for en god og forsvarlig 
Komposition, saaledes meleret som den til gode Kanoner 
bør være«. Naar det gjælder om at vise Frederiksværks 
Specialiteter, hører det endelig endnu herhen at berette, at 
da den svensk fødte P. Floherg, der en Tid drev et norsk 
Bjergværk og senere optraadte som teknisk Forfatter, i 
1785 besøgte Frederiksværk, attesterede han, der »havde 
været paa 27 Jernbrug«, at han ingensteds havde set bedre 
eller akuratere Formningsmaade end der. - 

En Ting, som Classen ved en Kanons Støbning endnu 
lagde særlig Vægt paa, var de saa kaldte Dødhoveders 
Tyngde. Ovenpaa Formen, hvori Kanonen støbtes, anbragtes 
en anden Form, hvori et vist Kvantum Metal kunde samles. 
Det skulde ved sin Tyngde hjælpe til at sammentrykke 
Kanonens Masse og gjøre den kompakt, ligesom alle Massens 
Urenligheder skulde stige op i den og derved tages bort 
fra Kanonen. Saaledes lyder Teorien, og den lyder godt, 



— 323 -- 

saa Sagen vilde sikkert ikke have stødt paa megen Mod- 
stand, hvis den ikke havde fordyret Støbningen, men Død- 
hovederne vare saa store, at Classen af Hensyn til dem brugte 
^/^ til Vo mere Metal til hver Støbning, end der i og for sig 
behøvedes til den paagjældende Kanon. Generalkommissa- 
riatet saa derfor med ugunstige Øjne paa de store Dødhoveder, 
men Classen satte, som vi tidligere have set, sin Krig igjennem.^ 

Hermed var imidlertid ikke alle Vanskeligheder over- 
vundne, ti de til Kanonerne støbte Dødhoveder skulde igjen 
skilles fra dem, og det var en ikke ganske let Sag. I Be- 
gyndelsen skete det simpelhen ved Haandsavning, 4 Mand 
brugte 4 å 5 Dage til at save Dødhovedet af en 3pundig 
Kanon, men man tog snart Vandkraften til Hjælp, og paa 
et ved den drevet Drejelad kunde en Mand og en Haand- 
langer udføre Arbejdet i mindre end en Dag; og man 
naaede endnu videre. Ved Hjælp af en horisontal Sav- 
maskine bragte man tilsidst Tiden ned til 4 å 5 Timer. '-^ 

Dette er en smuk Fremgang, og der er formentlig ingen 
Tvivl om, at Classen gjorde Meget, for at Tekniken paa Frede- 
riksværk kunde udvikles. I saa Henseende er det af In- 
teresse, at Falster, naar han fortæller om de mange mislyk- 
kede Forsøg paa at faa forskjellige Industrier i Gang paa 
Frederiksværk, stadig opstiller som et af Classens Motiver 
Tanken om, at Værkets Arbejdere derved kunde »profitere 
i Lærdom«, »øves i ad.skillige dem hidtil ubekjendte Ting« 
o. s. V. Heri ligger da formentlig ogsaa Classens Beretti- 
gelse til at kalde Frederiksværk »en lærerig mekanisk Kunst- 
skole for at opklække nyttige Kunstnere og Professionister«, -^ 
og Skolen var ikke lille, ti i den bevægede Krigstid i Marts 
1762 beskjæftigede Frederiksværk over 300 Arbejdere foruden 



— 324 — 

de hoveripligtige Bønder, og i December 1782 sysselsatte 
det efter et da optaget »Sjæle-Register« i Alt 235 ^ nemlig: 

I Metalstøberiet lO (heraf i Lærling) 

I Jernstøberiet lO 

I Boreværket 5 

I Drejeværket 15 (heraf i Lærling) 

I Hammer- og Smedeværkstederne. . 34 (heraf 3 Lærlinge) 

I Krudtværket 37 

Tømmerfolk 42 (heraf 13 Lærlinge) 

Murere 26 (heraf 3 Lærlinge) 

Stenhuggere, Stenborere og Voldsæt- 
tere 12 

Plantører 6 (heraf i Lærling) 

Hjulmænd 4 (heraf 2 Lærlinge) 

Bødkere 1 1 (heraf 6 Lærlinge) 

Rebslagere i 

Materialkudske 3 

Møllere 2 (heraf I Lærling) 

Bryggere 4 (heraf I Lærling) 

Skovbetjente 2 (heraf i Lærling) 

Kirurg og kemisk Laborant i 

Skoleholder i 

Adskillige (Værtshusholder, Bager, Sko- 
m.ager, Skræder, Tobakshandler) . . 5 

Kontorbetjente 4 

235 (heraf 33 Lærlinge) 

Tiden medførte imidlertid, at en stor Del af, hvad der 
forsøgtes paa Frederiksværk, kun blev Projekter, der kostede 
mange Penge uden at bringe noget Resultat, og Falster kan 
da ogsaa berette, at Classen »havde haft saa mange Prøver 
paa falske og egennyttige Projektmagere, at han kjededes 
ved de Fleste«. Han blev altsaa træt, men at han begyndte 
paa saa Meget, viser formentlig, at han, som rimeligt er, ikke 
selv har haft den fornødne tekniske Kritik. Hans tekniske 
Kundskaber have formentlig været begrænsede. Med Hensyn 



— 325 — 

til Indretningen af Krudt-Stampemøllen henviser Falster til 
Belidors Architedure hydrauUque, og det er kun med Hen- 
syn til Metalblandingen, at Falster atter og atter omtaler 
Gassens store Viden. Naar han her meddeler, at Classen 
satte det norske Kobber øverst, kan der imidlertid gjøres 
opmærksom paa, at denne Dom allerede findes i Saint Re- 
mys Memotres cCartillerie.'^ Classen har utvivlsomt gjort en 
stor Mængde praktiske Forsøg, men han har næppe haft 
noget virkelig videnskabeligt Grundlag at bygge paa, og hvad 
endelig hans rent mekaniske Kundskaber angaar, har For- 
holdet næppe været anderledes. Men Classen skal jo heller 
ikke ses i Belysning af de strenge Videnskaber; han er den 
utrættelig Foretagsomme, den store Arbejdsgiver. 

Hvorledes det i det Hele stod til med de mekaniske 
Kundskaber paa Frederiksværk, kan formentlig ses af Føl- 
gende: Da der i 1769 var anlagt et Jernstøberi paa Frede- 
riksværk, vilde Classen, der tidligere kun havde støbt Metal- 
kanoner, ogsaa støbe Jernkanoner. Fem saadanne kom til 
at foreligge, og til Udboringen af deres Lerkjærne blev der 
konstrueret et perpendikulært hængende Boreværk , som 
sattes i Bevægelse af 12 til 16 Mand, og af Kraft var der 
nok i det. Borestangen, der var en 4 Tommer tyk Jern- 
stang, drejede sig, naar der boredes, som om den var udglødet, 
men Lerkjærnen kunde den ikke faa Bugt med. Apparatet 
var med andre Ord ubrugeligt, og Resultatet blev, at For- 
søget opgaves. Kanonerne ble ve omsmeltede, og Classen 
forsøgte aldrig oftere at frembringe Jernkanoner. Lignende 
Vanskeligheder viste sig to Aar senere , da de til den 
algierske Expedition bestemte Metalmorterere vare under Ar- 
bejde. Det gjaldt om at faa Dødhovederne, der vare en 



— 326 — 

massiv Masse fra i6 til 24 Tommer i Gjennemsnit, afskaarne, 
og hertil konstrueredes da en Maskine, men den brugte 
50 å 60 Timer, ja undertiden længere Tid til at afskære et 
Dødhoved. Den maatte derfor kasseres, og en anden blev 
konstrueret, ved hvilken man naaede til at faa et Dødhoved 
afskaaret i 20 a 24 Timer, hvad der jo var et ikke ringe 
Fremskridt, men desuagtet fremgaar det formentlig heraf, at 
man kun bevægede sig langsomt fremad gjennem forholdsvis 
primitive og absolut kostbare Forsøg.^ 

Det var Mester Andreas Sorge, der indrettede det per- 
pendikulært hængende Boreværk, og med Hensyn til Byg- 
ningen af Dødhoved- Afskæremaskinen hedder det, atClassen 
overlagde med »Getmester Henrik Hornhaver, Bygmester 
Niels Haureherg og Smedemester Johan Mathias Wigandt^ . ^ 
Det er altsaa disse, der væsentlig maa betragtes som Frede- 
riksværks Teknikere, og Hornhaver (f 1774) har muligvis 
været særlig fremtrædende, ti hans Slægt slog Rod paa 
Frederiksværk, i tre Generationer var der Støbemestere ved 
det af dette Navn.'^ En væsentlig Hjælp har Værket for- 
mentlig ogsaa haft i Familien Juncker. Peyremberts Bore- 
mester fra Strasbourg Johan Lorentz Juncker blev hos 
Classen, og saa højt sattes han, at han af Staten aarlig 
oppebar en Gage paa 300 Rd., som hans 3 Sønner efter 
hans Død (1768) søgte at faa overført til sig, hvilket dog 
ikke lykkedes. Med Ansøgningen fremsendtes en Række 
Kanontegninger af Sønnen Johan Samuel Mikael Juncker 
(f 1812), og en Række lignende haves i Artilleriets Bibliotek. 
Han blev Mester i Boreværket efter sin Fader, og her ar- 
bejdede i 1782 ogsaa hans to Brødre Isak og Hans Peter 
Juncker. Den Sidste (f 18 19) blev senere Mester i Værk- 



— 327 — 

stedet. Isak Juncker døde i 1786. Fra Samuel Junckers 
Haand haves foruden de tidligere nævnte Tegninger, i Ar- 
tilleriets Arkiv en haandskreven Bog, der indeholder for- 
skjellige tekniske Opskrifter.' 

Det er, som man ser, kun lutter praktisk uddannede Folk, 
der var Classens Raadgivere, Videnskaben spillede endnu ingen 
Rolle. Alt indhylledes i en faglig Hemmelighedsfuldhed, og 
det er saare betegnende for Tiden, at da Gassen i 1765 
ansøgte om at maatte blive løst fra sin Ed om at hemmelig- 
holde den Peyrembertske Boremaskines Konstruktion, der 
faktisk ikke længer var nogen Hemmelighed, faar han intet 
klart Svar-, Afgjørelsen blev udsat.- Kun en Gang synes 
Videnskaben at træde frem paa Frederiksværk, og det er, 
da de ulykkelige algierske Morterere skulde støbes for anden 
Gang. Ved denne Lejlighed beordredes Yxoi^ssoxCJT.Kratzen- 
stein og Justitsraad F. H. Muller, Porcellænsfabrikationens 
Grundlægger her i Landet, til Værket for at paase Metallets 
Blanding og Mørsernes Støbning, men Falster har ikke meget 
tilovers for »disse lærde Mænd«. Mærkeligt er det ogsaa, 
at først 30 Aar efter forelægger Muller Videnskabernes Sel- 
skab en Afhandling om Broncens Anvendelse til Kanonstøbning. -^ 

Under saadanne Forhold maa det siges, at Frederiks- 
værk i teknisk Henseende ikke har staaet tilbage. Det har 
paa bedste Maade søgt at gjøre Fyldest, og dette Indtryk 
styrkes ved at se hen til Forholdene ved Moss Kanonstøberi. 
At de ikke vare gode, lededes man alt til at antage ved at 
høre om de som Regel slette Kanoner, som Værket leverede, 
og at denne Antagelse er rigtig, ses af en lang Skrivelse af 23. 
Februar 1 789 fra Etatsraad Bernt Anker til GeneralitetskoUegiet. 
Anker og Wærn, skriver han, anlagde og drev Værket i Moss,. 



— 32« — 

»uden at de nogensinde havde set hine oplyste Nationers [d. v. s. 
Englands, Frankrigs og Sveriges] Kanonstøberier, uden at 
de havde læst de fortræffelige og lærde Afliandlinger, som 
man finder i mangfoldige Skrifter, om Kanonstøberiers Ind- 
retning og muligste Forbedringsmaader, og uden at de for- 
stod at anstille Forsøg, om deres Kanon-Massa kunde under 
Behandlingen udholde Prøve eller ikke«. Men derfor blev 
Kanonerne ogsaa slette, hvoraf igjen fulgte, at Værket i 1 776 
maatte opgives med en Gjæld paa ikke mindre end 300,000 
Rd. Etatsraad Anker maatte overtage det for, som han 
siger, »at redde en vigtig Del af min Families Formue«, og 
hans lange Skrivelse gaar ud paa at vise, at Værket under 
ham er blevet sat i Stand efter de bedste udenlandske 
Mønstre, saaledes at det nu leverer »usprængelige Kanoner« ^ 
Godt og vel en Menneskealder var der altsaa hengaaet, 
inden de i Udlandet vundne Resultater med Hensyn til 
Støbningen af Jernkanoner banede sig Vej her til, og det 
tør vistnok antages, at vi i de fleste andre Fag stod lige 
saa langt tilbage. 1771 hedder det om Kjøbenhavns Guld- 
smede: »de have ikke og ville ikke være sig om bedre 
Indretninger og Værktøj til at kunne i kortere Tid og med 
mindre Besværlighed gjøre smukt Arbejde«; i 1772 udtales 
det om de Mænd, der forestod Landets forskjellige Fajance- 
fabriker: »Blot Lykke og blind Erfarenhed er deres eneste 
Vejledere; de ere uden al teoretisk Indsigt og vide maaske 
næppe, at saadan Indsigt er til«, og i 1784 fremkommer en 
lignende Dom med Hensyn til den norske Jernværksindustri : 
»Erfarenhed har længe nok vist, at Norge har for det Meste 
haft Mangel paa gode Mestere saavel Masovn-Mestere som 
især paa duelige Hammersmed-Mestere, da de sidste have 



— 329 — 

ved deres Ukyndighed til Værksejernes store Tab forødet 
Kul og Jern for mange Tusinde ,Rdlr.«^ 

Under saadanne Forhold er det naturligt, at de ledende 
Mænd, der ønskede Industrien i Danmark fremmet, ogsaa 
maatte ønske en Strøm af dygtige udenlandske Industri- 
drivende ført ind over Landet, og naar Jfr. Biehl næppe 
med Urette skriver, at den ældre Bernstorff »vilde være 
Danmarks Colbert« '^ har naturligvis han specielt maattet 
søge at formaa fremmede Industridrivende til at komme 
hertil. Intet var i hans Øje godt, siger Jfru Biehl, som ikke 
var forarbejdet af franske Hænder. Hun ved da ogsaa 
exempelvis at berette, hvorledes han forskrev en fransk 
Hattemager, »som fik 30,000 Rd. s Forskud og efter tre Aars 
Forløb gik bort med, hvad han havde «, -^ og denne Historie er 
væsentlig sand. Hattemagerens Navn var Douillac.'' Men 
derfor tør det ikke slaas fast, at den ældre Bernstorff hen- 
synsløst begunstigede Udlændinge paa de Danskes Bekost- 
ning. * I sin allerede tidligere berørte store Forsvarsskri- 

* I Kommercekollegiets tyske Privilegieprotokol for Tiden fra 
1752 til 1 771 findes Privilegier for følgende franske Industridrivende 
m. m.: 1754. Jean Louis Fontænes, Bager; — 17S5- Jean Simon Na- 
gant^ Tobaksfabrikant ; Antoine Nar dot ^ Handel med udenlandsk Porce- 
læn m. m. ; — I75t>. Douillac^ Hattemager; 'S>o^2Xiå\t.x Claude Philibert, 
Udsalg af Papir; d'Argau, Bager; Jean Pierre Cathala, Kammager; 
Jean des Cottes^ Knivsmed; — 1757- Jean Etienne Bourguet, Handske- 
mager; Pierre Frontin, Klædefabrikant ; Jean Falentin Poirié, Silke- 
farver; — 1758. Jean Pierre Gandil, Tobaksfabrikant; Desamaison, 
Uldvarefabrikant ; Theodor e Landré, Uldvarefabrikaut ; — 1759. Jean 
Pierre Periard, Garver; — 1 760. Jacques Debanc, Bager; Verri 6^ 
Gallice, Tilvirkere af lakeret Papir; — 1763. Jacob Bonté^ Tøjmager; 
— 1767. Daniel Renaud, Handskemager. — Herved er endnu at mærke, 
at Theodore Landré og Jacob Bonté siges at være fra Berlin. I det 
Hele er den tyske Indvandring stadig langt større end den franske, men 



— 330 — 

velse af 22. September 1766 hævder han, at hans Princip er 
»que circonstances égales les Naturels du pais méritent 
d'avoir la préference sur les étrangers , og der er Grund 
til at tro, at dette er alvorligt ment.^ 

Det er vel sikkert, at Bernstorff aldrig lærte Dansk, men 
heraf kan navnlig paa den Tid Intet sluttes, medens det paa den 
anden Side kan bevises, at han ikke blindt indlod sig paa enhver 
Tanke om at overføre en udenlandsk Fabrikation til Danmark ; 
han udtaler sig saaledes imod Porcellænsfabriker, der formentlig 
»koste et Land mere, end de gavne «.^ Men forøvrigt maa 
det med hans ovenfor anførte Citat for Øje vel erindres, at 
paa Industriens Omraade have Betingelserne sikkert sjæld- 
nere været saa lige overfor Spørgsmålet: Dansk eller Frem- 
med, som maaske paa andre Omraader, og i høj Grad op- 
lysende er det at se, at den yngre Bernstorff her væsentlig 
optræder som sin Farbroder. Han er saaledes imod Tanken 
om Indfødsretsloven. Den vilde formentlig fordrive de tyske 
Industridrivende fra Landet* og herved gjøre de danske 

til rettelig at bedømme den ældre Berustorfts Stilling i saa Henseende 
maa der tages Hensyn til meget mere end de Industridrivende. Det er paa 
denne Tid, at ikke alene Metalstøberne Peyrembert og Pierre Gor, Por- 
cellænsfabrikanten Louis Fournier o. s. v. holde deres Indtog her i Landet, 
men ogsaa Billedhugger Saly, Arkitekt Jardin o. s. v. Ogsaa før det 
Bernstorffske Tidsrum var der imidlertid Franskmænd i Danmark, i 
industriel Henseende kan saaledes nævnes Handskemagerne Daniel 
Der Ion (1742) og Jean Pierre Voyer (1749), Tobaksfabrikant Jacques 
Menadier (1748), Bager André Fesquet (1749), Kalkfabrikanterne An- 
toine Bon fils og Felix du Sart {ijzcj) o. s. v., ikke at tale om de endnu 
tidligere indkomne franske Reformerte.^ 

* I sin endelige Skikkelse indeholder Indfødsretsloven af 15. Ja- 
nuar 1776 en Bestemmelse om, at lige med Indfødte skal agtes: »De 
fremmede Fabrikører, Kunstnere og ^lestere, som til et og andet nyt 
Anlæg kunde i Vore Stater behøves«. 



- 33^ — 

Fabriker, der betragtedes som kun daarlige, endnu daarligere \ 
og han giver da ogsaa, for at tage et konkret Exempel, 
den første Anledning til , at de to Maskinkonstruktører 
Bonafort og le Brun indkaldes hertil. Forøvrigt maa det 
bemærkes, at A. P. Bernstorff kun meget kort er Første- 
Deputeret i KommercekoUegiet, kun i nogle Maaneder (1772 
— 1773). Efter ham kom Kammerherre Gregers "Juel (1773 
— 1776), og heller ikke han blev længe i StiUingen, men saa 
kom E. H. Schtmmelma?tn, der var Første-Deputeret i ikke 
mindre end 28Aar(i776 — 1804) og Kommerceminister til sin 
Død (1831). Personerne skiftede, men Principernc bleve i 
den her omhandlede Periode væsentlig de samme, dog med 
Afskygninger, som vi ikke her skulle komme ind paa.- 

Fra Udenrigsminister A. F. Bernstorff modtog Kom- 
mercekoUegiet en den 3. Marts 1776 dateret Memoire fra 
de franskfødte Mekanikere Camille Bonafort og Jean Bap- 
tiste le Brun, der havde Bolig i Rastatt, hvor de vare i 
Markgreven af Baden - Durlachs Tjeneste. Memoiren var 
skreven paa Fransk, og i den tilbyde de Kongen af Dan- 
mark at ville oprette im cahinet mecanique med 100 Mo- 
deller navnlig af Manufakturvare-Maskiner; ønskedes det, 
vilde de ogsaa levere Maskinerne i virkelig Størrelse. Dette 
førte til videre Forhandlinger, og den 19. Januar 1777 kom 
de efter Indbydelse hertil. Man indlod sig med dem, og 
ved kongelige Resolutioner af 10. og 19. Marts s. A. blev 
der tilsagt dem, at naar de havde leveret den første hos 
dem bestilte Maskine og denne befandtes forsvarlig, skulde 
de foruden Betalingen for den erholde Titel af kgl. danske 
Maskinister samt en aarlig samlet Pension for Livstid paa 
1000 Rd. T Rastatt gjorde de da en Kalander, som kom 



— 332 — 

hertil i Begyndelsen af 1778, og nu fik de foruden Betalingen 
(4,500 Rd.) deres Pension og Titel, der imidlertid, da det 
kom til Stykket, ikke tilfredsstillede dem; de søgte, men 
forgjæves, om Kaptajnstitel og Ret til at bære Uniform. 
Derefter bestiltes en Presse hos dem, den skulde fuldende 
den Appretur, som Silketøjet fik i Kalanderen, men den 
blev ikke funden fyldestgjørende, i hvilken Anledning Dhrr. 
Mekanikere vrededes saare, men faa Aar efter (d. v. s. 1785) 
havde de helt udspillet deres Rolle, deres Kompagniskab 
hævedes, og fremmede Fordringshavere gjorde Arrest i deres 
Pension.^ 

Det Hele var et for Landet kostbart Styverfængeri, der 
imidlertid klart oplyser, hvor langt vi herhjemme maa have 
været tilbage navnlig i mekanisk Henseende, og Classens For- 
tjenester ved at grunde og opretholde Frederiksværk voxe 
ikke saa lidet ved den Belysning, som dette lykkelig gjennem- 
førte, virkelig store danske, mekaniske Etablissement her- 
ved kommer til at staa i. Og hvor taknemlig Datiden i 
Virkeligheden var, kan bl. A. ses deraf, at man ytrede 
en endog levende Tilfredshed med de gode Smaapro- 
dukter, som forfærdigedes af to Klejnsmede, Peter Vilhelm 
og Nids Sørensen Boriini. Foruden forskjellige kirurgiske 
Instrumenter forfærdigede Vilhelm, som KommercekoUegiet 
skriver, »efter troværdige Attester« en Del Redskaber til 
Silke- og Uldenfabrikerne ligesom endelig en Magnet, som 
Landhusholdningsselskabet belønnede med en af sine højeste 
Præmier, ja som endog kom paa Kunstkammeret. Han 
døde før 1790.- — Borum (f 1792) gjorde bl. A. Søbaro- 
metre af Jern, og ogsaa han hædredes af Landhusholdnings- 



— 333 — 

selskabet; han fik dets Guldmedalje for en af ham udført 
Maskine til Portrætters Udarbejdelse i Elfenben.* 

Det har været dygtige og stræbsomme Mænd, men 
nogen større Betydning kan der næppe tillægges dem , 
og det er derfor næppe ganske berettiget , naar Fr. 
Thaarup bebrejder endog Videnskabernes Selskab, at, »da 
den udmærkede Mand i sit Fag, Smeden Borum, døde, 
blev hans Minde ej paa nogen Maade erindret«. ^ Den 
danske Metalindustri stod ikke paa noget højt Stand- 
punkt, men dette vilde Alle ikke se, skjøndt det oftere blev 
sagt dem, saaledes som 1786 i et lille Skrift af Normanden 
Andreas Bull, der 1796 døde som Politimester i Kristiania. 
»Vore Metal- og Jemfabriker«, skriver han, »ere i en meget 
slet "Forfatning« ; det meste Gørtler-, Kobbersmed-, Blikken- 
slagerarbejde, som behøvedes her i Landet, indførtes, siger 
han, og hvad der gjordes her, var ikke godt.^ 

Som ovenfor nævnt maa en af Grundene hertil søges i 
den mangelfulde Kjendskab, man her i Landet havde til al 
mekanisk og teknisk Teori*, men selvfølgelig var der ogsaa 

* I Fortalen til H. y. Krebs: Begyndelsesgrunde i Mekaniken 
(Kbhvn. 1802) siger Oversætteren : »Min Faders Anmodning om at skulle 
oversætte hans Mekanik var mig saa meget kjærere, da vi i denne Viden- 
skab endnu ikke have nogen Lærebog for Begyndere. Krafts klassiske 
Værk undtagen ejer Danmark saa godt som intet egentligt mekanisk 
Skrift«. — jfens Krafts »klassiske Værk« var ikke mindre end 40 Aar 
gammelt (I. Forelæsninger over Mekanik. Sorø, 1763; II. Forelæsninger 
over Statik og Hydrodynamik, Sorø, 1764^. Ved Siden af dette havdes 
kun Overlærer ved Metropolitanskolen H. Chr. Lindrups Over- 
sættelse af Joh. Georg Buschs »Mathematik zum Nutzen und Ver- 
gniigen des biirgerlichen Lebens«. Oversættelsens første Del kom i 
1798, den anden i 1802. — Allerede 1757 klagedes der stærkt over, 
at kun »Faa hidindtil havde vidst noget Ret i« de matematiske Viden- 



— 334 — 

andre Hindringer, og i saa Henseende kan det da nævnes, 
at de forskjellige Lavs Eneret til hver sin Del af den her 
omhandlede Metalindustri gjorde det meget vanskeligt at 
trænge igjennem med Forbedringer. Nye Anlæg bleve ofte 
stansede herved, og karakteristisk er det saaledes, at F. 
Falsfer kan fortælle, at to af Classen paa Frederiksværk 
begyndte Forsøg bleve opgivne af saadanne Hensyn, nemlig 
et Nagelsmederi og et Tøjsmederi. Med Hensyn til det 
sidste siger han: »men hvortil vilde det nytte, saa længe 
Isenkræmmernes Fabrik i Jægersborg Dyrehave er til samt 
Tøjsmedemesterne i Kjøbenhavn, der ved alle Slags Bryde- 
rier og Klagemaal stedse vilde besvære sig over Fornær- 
melser i deres Næringsvej og borgerlige Friheder«.^ Naar 
Raavad her er stillet ved Siden af Kjøbenhavns Tøjsmede, 
er Grunden hertil utvivlsomt den, at Raavad efter et Privi- 
legium af 21. Marts 1769 fuldstændig maatte betragtes som 
en Koloni af kjøbenhavnske Lavshaandværkere. De »Amts- 
mestere«, som lod sig engagere til Raavad, skulde, hedder 
det, »nyde samme Ret som deres Amtsbrødre udi det Lav, 
hvor de ere indskrevne, saa længe de svare dertil, hvis 
Lav^sartiklerne tilholde « . ^ 

Hvor utroligt det end Jyder, kommer endehg den Om- 
stændighed til, at der ofte manglede Jern i Kjøbenhavn. 
Den 8. September 1730, altsaa endnu under Frederik IV, 
udstedtes der et Forbud mod fremmed Jerns Indførsel i 
Danmark og Norge, paa det Jernværks - Participanterne i 

skaber (Ringe Tanker om Landvæsenet, Tarvelighed og nyttige Fabri- 
quer, 1757, S. 35), men Martin Hiibners og Ulrik Greens Forsøg paa 
at skaffe de Industridrivende nogen Kundskab (1765) førte ikke til 
Noget (se C. Nyrop: Meddelelser fra Industriens Omraade, S. 68 — 70). 



— 335 — 

Norge desto bedre kunde debitere deres Jern, men dette 
havde ofte mislige Følger. I Oktober 1753 klager saaledes 
Oldermanden for Kjøbenhavns Hørkræmmere over, at der 
er Mangel paa Jern i Byen, og at der for Vinteren »ikkun 
fra Hr. Gehejmeraad Greve Laurvigs Jernværker hidforventes 
400 Skpd., der ikke nær strækker til, hvis Publikum kunde 
behøve«, og Oldermanden for Kjøbenhavns Smedelav klager i 
1754 over, at »Jernværksejerne nu paa 3dje Aar ikke have holdt 
sig de kgl. allernaadigste Befalinger efterrettelige med at have 
et tilstrækkeligt Oplag her i Staden . Og lignende Klager kom 
hyppigt igjen, ja de existere endnu i 1 790, men Følgen heraf var 
naturligvis, at der oftere gaves Indførselstilladelser mod en 
for hvert enkelt Tilfælde bestemt Toldafgift. ' Datiden havde 
paa Grund af de mange existerende Indførselsforbud en \-irtuos- 
mæssig Færdighed i at smugle -, men denne Færdighed har 
dog næppe strakt sig til en saa massiv Vare som Jern. Fabri- 
kanterne maatte ansøge om at faa Tilladelse til at indføre 
bestemte Mængder fremmed Jern og derpaa, hvis de fik 
Tilladelsen, afgive en skriftlig, edelig Revers (det maatte i 
alt Fald Lars Stub paa Ørholm i 1755) for, »at samme Jern til 
bemeldte Fabrik og ikke til noget andet bruges«. Stub fik 
Lov til toldfrit at indføre 300 Skpd. Jern. ^ 

Af Knive, Saxe, Save, Laase m. m., siger Erik Pon- 
toppidan i 1759, er der hidtil blevet indført betydelige 
Mængder »Nationen til største Skade og liden Ære hos 
Fremmede«, men han haaber, at der ved »den nylig anlagte 
Smede- og Poleremølle« i Dyrehaven (d. v. s. Raavad) »aar- 
ligen skal holdes store Summer i Landet«, og han ser med 
Glæde, at Smedelavet i Kjøbenhavn »efter offentlig Sammen- 
kaldelse og næsten alle Slags Jernarbejders Forevisning i 



udenlandske Prøver har forpligtet sig til at levere deres 
indenlandske Arbejde lige saa forsvarligt og til samme Pris 
samt i tilstrækkelig Mængde, naar intet Fremmed indføres«.^ 
Hans Haab blev imidlertid ikke belønnet. Det merkantilistiske 
System viste sig ude af Stand til at skjænke Danmark en 
virkelig levedygtig Industri, og Aar efter Aar mistede det 
derfor Terræn. Dets kunstige Opelskning af Handel og 
Industri, der medførte en Mængde trykkende Indskrænk- 
ninger og Baand, lod Tanken vende sig andensteds hen, og 
man kom efterhaanden til den Erkjendelse, at »den første 
og naturligste Næringsvej bliver uden al Modsigelse Jord- 
dyrkningen og de deraf kommende Produkters Erhvervelse« ^ 
hvad der i sine Konsekvenser blev af frigjørende Betydning 
overfor Industrien. 

Den fysiokratiske Teori, der ikke ansaa de ædle Me- 
taller men Jorden for den evigt vældende Rigdomskilde, 
banede sig Vej, og af Interesse i saa Henseende er det at 
se, at da det kgl. danske Landhusholdnings-Selskab stiftedes 
i 1 769, var det Maal, som sattes det, fuldt saa meget Hande- 
lens og Industriens Fremme som Agerbrugets, men der gik 
ikke mange Aar, før det udelukkende viede dette sidste sine 
Kræfter. ^ Mærkeligt er det forøvrigt, at Præsten Otto Lutken 
allerede i 1758 udtaler, »at en Stat kan drive den Sats for 
vidt, at Pengene bør blive i Landet, Staten til Fordel og 
Andre til Svækkelse«. Ja, han var endog af den Tanke, at 
Forbud og al Forhaabning om Forbud paa fremmede Varers 
Indførsel maa betages de indenlandske Fabriker, om de 
nogensinde skal komme til den forønskede og Staten fordel- 
agtige Drift«. ^ Et friere Syn paa alle industrielle Forhold 



— 337 — 

kæmpede sig efterhaanden frem, og en i 1787 nedsat Kom- 
mission, der skulde overveje Alt, hvad der i Henseende til 
Handelssystemet kunde være gavnligt at anordne, førte til 
den vigtige Toldforordning af i. Februar i797. der væsent- 
lig stillede sig paa et Frihandels-Standpunkt. Den gav For- 
tidens talrige Indførselsforbud deres Banesaar. ' Herved 
maa det dog ikke overses, at Adam Smiths epokegjørende 
Værk The wealih of nations var udkommet i 1776, og at 
dette Skrift, der ser bort fra baade de ædle Metaller og 
Agerbruget og udelukkende opstiller Arbejdet som al Rig- 
doms Udspring, hurtigt var udkommen i dansk Oversættelse. - 
Det var fra England, at den danske Industri modtog et for- 
nyende og foryngende Pust. 

Allerede meget tidligt kan det paavises, at engelsk Ind- 
flydelse har gjort sig gjældende i dansk Industri, den ældste 
danske Møntprægning viser tilbage til England '^, men derefter 
kommer engelsk Paavirkning i teknisk Henseende kun sporadisk 
for. Mærkes kan det saaledes, at Væverne i Kjøbenhavn 
midt i det i6de Aarhundrede rekruteredes stærkt fra Skot- 
land, og at engelske Støbere under Frederik II vare travlt 
beskjæftigede med at fremstille Støbejernskanoner i Norge ^, 
men en vedblivende Indvandring af engelske Industridrivende 
kjendes først i det 1 8de Aarhundrede. Det er samtidig med, 
at Kommercekollegiet faar sin endehge Organisation under 
Grev Danneskjold, at Strømmen begynder, men det er først 
henimod Aarhundredets Slutning, at den bliver tæt, og da 
har den, hvad der er ganske naturhgt, navnlig grupperet sig 
om Textilindustrien og den vaagnende Maskinindustri, uden 
at den dog derfor holdt sig borte fra nogetsomhelt andet 



- 338 - 

Fag. * Snedkeriet var saaledes fuldstændig behersket af 
engelske Moder \ og det danske Samfund paa den Tid kan 
i det Hele ikke frikjendes for at være grebet af Anglomani, 
hvad der ogsaa skarpt bebrejdes det i 1793. da Regeringen 
tillader de engelske Læderfabrikanter Nellthrop & Harris 
at anlægge en Papirfabrik paa Ørholm. Englænderne, hedder 
det i en Artikel, der er overskreven: »Advarsel mod Pro- 
jektmagere og Vindhandlere«, ere nu blevne »Modefolket«, 
de ere traadte i Tyskernes Sted, »den herskende Tone 
skaffer dem Opmærksomhed og Adgang; Understøttelser 
og Forskud strømme dem imøde«.^ 

En saadan enkelt Stemme, hvor skarpt den end skreg, 
kunde dog ikke faa nogen Indflydelse, dertil var de i Eng- 
land paa Mekanikens Omraade gjorte Opfindelser for store, 
og dertil droges de Fremadstræbende herhjemme med altfor 
stor Kraft til England. Normanden Ulrik Green, der er 
den Første, der har villet bibringe de danske Industri- 
drivende teoretiske Kundskaber, besøgte London i 1760, og 
Professor Martin Hiibner blev i 1762 Medlem af det stor- 
slaaede Society for the encouragement of arts, manufactures 
and commerce i London.^ Han arbejdede for et lignende 
Selskabs Oprettelse i Danmark. I 1763 bevilgedes der 

* Følgende næppe fuldstændige Fortegnelse over engelske Industridri- 
vende fra 1737 til 1792 kan hidsættes: 1737. I^QbsXdigQr Peter Appleby^ 
Silkefabrikant John Beckett; — 1739- Klædefabrikant William Dyck, 
Farver John Smith-, — 1 74 1- Klædefabrikant Essington\ — 1742. 
Kaardegehængfabrikant John Perrott; — 1743- Garver Thomas Outer- 
loo\ — 1745- Farver Eduard Bonshaw; — 1746. Handskemager Lovis 
jfoineau; — 1747- Tobakspibefabrikant Salomon Burton ; — 1757. Sukker- 
raffinadør John Brown; — 1760. Silkefarver John Burley; — ■ 1765. 
Manchesterfabrikant John Gordon; — 1769. Jernstøber Thotnas Potter; 



— 339 — 

Landetatens > Modelmager« Henrik Schultz Penge til at 
gjøre en eller anden nyttig Rejse« i England, og denne Mand 
fik Aaret efter en aarlig Gage for efter Kommercekollegiets 
Befaling at bistaa Fabrikanter med Raad og Daad, men 
heraf kom der intet Resultat; Schultz ernærede sig væsent- 
lig som fysisk og optisk Instrumentmager.^ Det er først en 
Del Aar senere, at Englandsrejserne for Alvor begynde, men 
saa ere de ogsaa desto intensivere. Svenskeren 'Jons Ma- 
thias Ljungberg, der 1780 blev Kommitteret i Kommerce- 
kollegiet, opholdt sig for Statens Regning i 2% Aar i Eng- 
land (1787 — 1790)-, og Mekanikeren Jesper Bidstrup var 
der paa 7de Aar (1787 — 1793).^ Bevægelsen kulminerede 
endelig i et fra den danskfødte Fabrikant Albert Angel i 
London indkommet Forslag om systematisk at sende Drenge 
over til England til Oplærelse, et Forslag, der dog ikke 
synes at være blevet udført.* 

Det Kjendskab, der herefter lidt efter lidt udbredtes i 
Danmark til engelske Forhold og engelske Opfindelser , 
kunde selvfølgelig ikke holde sig skjult, det maatte paa en eller 
anden Maade sætte Frugt, og i saa Henseende skal det her 
særlig nævnes, at Holmens bekjendte Fabrikmester Henrik 
Gerner og den mærkelig dygtige Smed Hans Christensen 

— 1779. Silkefarvernc Hacher é-' Bentley^ Farver John Dalton; Blege- 
mester John Hamilt07i Moore \ Traadfabrikant Nisbeth-^ — 1781. Hegle- 
mester Arthur Howden-^ — 1784. '$>X.r(dxa^&\i&\&x Alexander Mitchell^ — 
1785. Snedker Alexander Bayne\ Garverne Nelthropp é^ Harris; — 
1787. Farver og Trykker Joseph Daltoti; — 1788. Karetmager Thomas 
Swinton; — 1788. Mekanikus Andrew Mitchell; Farvefabrikant J^F/Z/ia/« 
Moir; do. James Davenport; — 1789. Knapfabrikant Williayn Jones; 
Maskinist John Smith; — • 1790. Mekanikus Thomas Lucas; Mekanikus 
Samuel Allwood; — 1792. Mekanikus Alexander Young. 

22* 



— 340 — 

Gamst i 1786 vare blevne enige om at forfærdige en »Ild- 
machines d. v. s. en Dampmaskine, der hvis den var bleven 
udført, vilde være bleven den første i Danmark. Gerner 
døde imidlertid Aaret efter, og det blev ikke Gamst, der 
gjorde den første Dampmaskine her i Landet, men Skotten 
Andrew Mitchell, der, indkaldt hertil, i Aarene fra 1788 til 
1790 byggede en Dampmaskine til Søetatens Ankersmedie 
paa Holmen.' Den blev rigtignok alt Andet end billig og 
god, men det skulle vi ikke dvæle ved, det Væsentlige er, 
at her var en livlig Bevægelse for at tilegne sig de engelske 
Opfindelser, og i saa Henseende er Mitchells Maskine af 
endog stor Betydning uden Hensyn til dens forøvrigt gode 
eller slette Egenskaber. Danmark var villigt til at betale 
endog .store Summer for at følge med i Udviklingen; der 
var Liv og Interesse herfor i en ikke lille Kreds. 

Hvorledes stillede nu Gassen sig til den her skildrede 
Bevægelse? Allerede i og for sig skulde man tro, at den 
maatte være af endog stor Interesse for ham, og desuden 
have vi ovenfor set, hvilke Vanskeligheder han navnlig paa 
Mekanikens Omraade havde at kæmpe med, hvortil yder- 
ligere kom , at Arresøens Vand langtfra altid var over- 
flødigt, alle hans Værker kunde ikke altid gaa samtidig.^ 
Man skulde da ubetinget tro, at han med Begjærlighed vilde 
have grebet efter enhver ny engelsk Opfindelse, som han 
kunde bruge, og ikke mindst efter Dampmaskinen, men der 
forehgger ikke det mindste Spor til, at han i saa Henseende 
endog blot har sat sig i Bevægelse. Paa Frederiksværk 
træffe vi, som det synes, i det Hele kun to Englændere, 
den allerede tidligere nævnte Former og Støber Lawsoii og 
en ældre M.?ix\å Leichtfuilleer, der i et Par Aar (1787 — 1789) 



— 341 — 

arbejdede paa en Skrueskæremaskine, som han dog ikke 
fik færdig. ^ Ellers synes Alt stille overfor England, og der er 
heri noget overraskende, noget uforstaaeligt, selv om man vil 
lægge Vægt paa, at Classen paa den Tid, da den engelske Bevæ- 
gelse ret faar Kraft, er en ældre og vistnok noget svagelig Mand. 
Henvisningen hertil kan nemlig ikke staa Prøve, ti han er paa 
ingen Maade saa gammel eller saa svag, at Interessern-? blegne 
for ham, tværtimod ^, men Sagen er vistnok den, at han, da 
Tiden svingede fra den merkantilistiske til den fysiokratiske 
Lære, svingede med. Fra Industrien vendte han sig, som 
tidligere antydet, til Agerdyrkningen, og ved den blev han. 
Ljungberg skriver 1787 fra London i en Indberetning 
til Greve E. H. Schimmelmann : »Alle hiesige Nachrichten 
bezeugen, dass im Fabrikvvesen in den Provinzen unglaubliche 
Schritte und die wichtigsten Erfindungen gemacht werden«. 
Han er Fyr og Flamme, og han vil bl. A. besøge James 
Watt og hans Kompagnon Matthew Boiilion i Soho »wegen 
ihrer Feuermaschine und andere Einrichtungen«.'^ De ny- 
opfundne Maskiner begejstre, og samtidig slaas der oftere 
paa, hvad vi savne for ret at kunne benytte dem. Tyge 
Rothe ser i Aanden et virkeligt Statsmuseum, hvori »Sam- 
linger af Modeller som den Gernerske og andre ville faa 
Plads« *, og samme Aar som Classen dør, skriver Fr. Thaarup 
med særlig Henvendelse til Videnskabernes Selskab: »Det 
vilde have megen Indflydelse paa vore Manufakturer og 
Fabriker, om det betydelige Værk Description des arts et 
metiers med den tyske Oversættelses Tillæg blev oversat 
paa Dansk«, og han tilføjer: »Endnu et stoltere Mindes- 
mærke vilde Selskabet rejse sig, naar det fik stiftet et Model- 
kammer, mekaniske offentlige Forelæsninger og en Indret- 



— 342 — 

ning afProvinsialmekanici«. Thaarup tænker sig saadanne an- 
satte rundt omkring i Landet, de skulde skaffe »Tegning 
og Model og Overslag« paa alle Slags mekaniske Redskaber 
og Anlæg. ^ 

Der er, som man ser. Opgaver nok, hvis Løsning kunde 
ægge selv de største Kræfter, og naar derfor Classen for- 
holder sig passiv, maa dette formentlig have en bestemt 
Grund, og i saa Henseende give hans testamentariske Be- 
stemmelser vistnok en Oplysning, ti undersøger man dem, 
vil man se, at de lade Industrien træde i Skyggen for Ager- 
bruget. Vi se her helt bort fra Testamentets almindelige 
filantropiske Tendens. Frederiksværk overlades Prins Karl 
af Hessen mod en aarlig Afgift, og forøvrigt nævnes Indu- 
strien kun, hvor der tillægges Videnskabernes Selskab 200 
Rd. aarlig »til to Præmiers Udsættelse for nyttige praktiske 
Afhandlinger, Hensigt havende til Agerdyrkningens Fremme 
i de kongelige Stater og til nyttige mekaniske Maskiners 
Opfinding og Forbedring, der have Hensigt til Agerdyrk- 
ning, Fabriker eller Bjergbygning , men allerede her har 
Agerbruget Overvægten, og Forholdet afgjøres endelig fuld- 
stændig derved, at Testamentet paabyder Oprettelsen af »et 
Seminarium eller Agerdyrkniugsskole«. Der er altsaa uimod- 
sigelig hos Classen en lignende Svingning som i Landhus- 
holdningsselskabet. Hans Interesser koncentrere sig lidt 
efter lidt om Agerbruget, men til Oplysning om hele Tidens 
Historie er det interessant at lægge Mærke til, at derfor 
blev Industrien dog ikke Stifbarn. Ligesom Classen betænkte 
Agerbruget, saaledes betænkte nemlig Niels Lunde Reiersen 
kun i endnu rigere Maal Industrien , og hans Død og 
Testamente er omtrent samtidig med Classens. Han dør 



— 343 — 

den 20. Juli 1795, og hans Testamente er af 30. Marts 1793' 
I denne Sammenhæng skulle vi imidlertid ikke undlade 
særlig at henlede Opmærksomheden paa, at disse Datoer 
ere noget senere end de samme for Classens Vedkommende, 
saa at der er en Mulighed for, at nogle allerede tidligere 
citerede Ord i dennes sidste Villie her kunne have øvet 
Indflydelse. Efter et Ønske om, at den af Testator skabte 
Stiftelse maa blive gjort saa almindeligt bekjendt som muligt, 
hedder det nemlig, som allerede tidligere anført, at »saadan 
Kundgjørelse kunde maaske bidrage noget til at opmuntre 
flere patriotisksindede til nogen Slags Efterfølgelse, ti Er- 
farenhed lærer, at mange nyttige Ting blive ofte uden Iværk- 
sættelse af Mangel paa de Slags Exempler, der kan opvække 
Attraa og give Emulation til at stifte noget nyttigt og gavn- 
ligt for det almindelige Bedste«. 

Det er selvfølgelig ingenlunde vist, at Classens testa- 
mentariske Bestemmelser til Fordel for Agerbruget har frem- 
kaldt Reiersens Testamente til Fordel for »Manufaktuivæsenets 
og Industriens Udvidelse og Forøgelse«, men en Mulighed i 
saa Henseende synes at kunne være tilstede, og skulde den 
end briste, staar det fast, at de to hér nævnte, store og 
betydningsfulde Testamenter danne en glimrende Overgang 
fra en Tid, i hvilken Staten med tvingende Haand, ved For- 
bud, Privilegier og Monopoler, troede at kunne skaffe Landet 
den Dynge dødt Metal, som den Gang betragtedes som al 
Rigdoms Kilde, til en Tid, i hvilken Arbejdet med Rette 
opstilles som alle Værdiers væsentlige Faktor. Statens Alt 
opslugende Princip forsvinder, Individet træder frem, ti Ar- 
bejdet er uimodsigelig Individernes Gjerning, og den her\-ed 
begyndte , i sine Konsekvenser fuldstændig revolutionære 



— 344 — 

Fremmarsch støttedes i ikke ringe Grad af de nævnte Te- 
stamenter. 

To betydelige Formuer stilledes ved dem til Disposition 
for Løsningen af økonomiske Formaal, overfor hvilke Staten 
hidtil havde været enebestemmende ; de brød derved dennes 
monopoliserede Stilling, ja skabte ligesom en Stat i Staten. 
Der var nu Hjælp at faa andensteds end hos denne og 
Støtte at opnaa for a^idre Teorier end dennes. Ja Reiersen 
stiller sig paa en Maade direkte i Opposition mod det her- 
skende Regimente, idet han bestemmer, at hans Fond til 
»ingen Tid maa være undergiven eller henhøre under noget 
Kollegium, Departement eller kongelig Indretning enten med 
Foranstaltninger, Ordres, Revision eller Andet«, medens 
Classen kun udtaler, at de paa hans Godser værende Bøn- 
ders Hoveri skal bestemmes »endog mildere end Love og 
Forordninger foreskrive « . 

Der er Forskjel i Udtrykkene, som der er Forskjel i 
Formaalene, men i Et mødes de: i Bestræbelsen for at 
fremme Arbejdsomhed og Vindskibelighed, og i saa Hen- 
seende have de to Testamenters Bestemmelser været af den 
allerstørste Betydning for hele vort økonomiske Livs Udvik- 
ling. De to Testatorer skulle nu og i Fremtiden erindres 
med Taknemlighed som Samfundets Velgjørere; men her 
maa vi have Lov til særlig at mindes Classen, ti hans Te- 
stamente er ikke blot det ældste og derved banebrydende, 
men ogsaa det, der har de videste Grænser for en i dybeste 
Betydning samfundsvigtig Virksomhed. Danmarks industrielle 
Udvikling er ikke særlig draget frem i det, men desuagtet 
er den baade direkte og indirekte bleven støttet ved det, 



— 345 — 

og det skal her til Slutning tilføjes, at naar Frederiksværk 
efter Classens Død glider tilbage fra sin tidligere store 
Betydning ^ kan dette ikke tilregnes ham. Det staar i 
væsentlig Forbindelse med Danmarks da indtrædende skjæbne- 
svangre økonomiske Tilbagegang, men en nærmere Paa- 
visning heraf hører ikke til nærværende Skildring. 



BILAG. 



I. 

1750, 3 April. Skrivelse fra J. F. Classen til Landetatens 
Generalkommissariat om Udlaan af 8000 Kanonkugler. 

Hoy- og Velbaarne , Ho} ædle og Velbaarne , Naadige 
og Hoybydende Herrer ! 

Siden det allernaadigst har behaget Hånds Mayst. at tillade 
det Hoylovl. Gen. Commissariat at laane Dhrr. Ancker & Wærn 
afTøyhuset 4000 24 pundige og 4000 12 pundige Canonkugler, 
imod at de tilforpligtede sig samme sidst udi forestaaende Au- 
gusti Maaned lige saa forsvarlige at igienlevere, tager ieg mig 
den Friehed som Dhrr. Ancker & Wærns Medinteressent Under- 
danigst at forlang'5 at mig fornævnte 8000 stk. Canonkugler maatte 
imod mit Beviis saa længe blive udleverede, indtil Dhrr. Ancker 
& Wærn Deres derfore kunde indsænde. Jeg har den Ære 
at være 

Naadige og Høybydende Herrers 
Kiobenhafn d. 3 Apr. Underdanige tiener 

1750. Johan Frideric Classen. 

Geh. Ark. Landetatens Generalkommissariat, indkomne Sager 1750, 
April Nr. 4. 



17 55' 3 Oktober. Skrivelse fra f. F. Classeu, hvormed han 
sender Gejieralkommissariatet en Ansøgning. 

Hoy Velbaarne, Naadige, og Hoybydende Herrer! 

Ved at insinuere Deres Excellence og Hoybydende Herrer 
hoslagde allerunderdanigste Memorial udbeder ieg mig tillige et 



— 350 — 

nyt Kiændetegn paa deres sædvanlige Protection ved at fore- 
stille Hans Mayst. Indholden af min allerunderdanigste Ansøgning, 
hvilket skal paa nye forpligte mig til at igientage mine gamle 
Forbindtligheder og at forøge dem med underdanigst Forsikring 
om, at ingen kand være med større og respectueusere Tak- 
nemlighed end Jeg Deres Excellences og Hoybydende Herrers 

underdanigste tiener 
Kiobenhafn d. 3. Octbr. 1755. J. F. Classen. 

Geh. Ark. Ldetatens Generalkom. indk. Sager 1755 Oktbr. Nr. 4. — 
Paa Skrivelsen staar »befahlet at bortlægges«, s. herom ovfr. S. 47. 



3- 

lyS^i ^7 Avgiist. Kontrakt mellem Landetatens Gener al- 
kovwiissariat paa den ene Side og J. Fabritius samt J. F. Classen 
paa den anden Side om Levering af Krudt. 

Efter Kongl. Allernaadigst Resolution af 25de Aug. h. a. 
have Vi med Interessenterne paa Friderichs-Værck her i Sæd- 
land, ved den hidindtil saa kaldte Agath Mølle DHrer Etats- 
Raad Fabritius og Cancellie-Raad Classen sluttet følgende Con- 
tract angaaende een paa bemeldte Værck anlæggende Nye 
Krud Fabrique og Krudet, som derfra til AUerhøystbemelte Deres 
Kongl. Majts. Tieneste, skal leveres, neml. : 

I . Da det Allernaadigst haver behaget Deres Kongl. Majtt. til 
Etats Raad Just Fabritius og Cancellie-Raad Classen, at skiencke 
og overlade den saakaldte Agath Mølle, for der en Krud Fabri- 
que at anlægge, saa forbinde bemelte Etats-Raad Just Fabritius 
og Cancellie-Raad Classen sig med Allerførste og saasnart den 
Kongl. Concession Dem vorder udfærdiget, med denne Krud 
Fabriques indretning at begynde, og den uden ophold at bringe 
i den stand, at derpaa Aarligen, saavel til Deres Kongl. Majts. 
Land Etats tieneste som til particulier inden- og Udenlands for- 
handling, kand forsvarligen forarbeydes og forfærdiges 4 å 5000 
Centner Krud og bestandig at holde den i fuldkommen stand 



— 351 — 

og Gang, saafremt De den Dem derpaa AUernaadigst meddeelte 
Concession vilde nyde godt ad, med mindre de icke et saa stort 
qvantum skulde kunde afsette eller og een eller Anden ulycke- 
lig hændelse derudi skulde giøre Hinder, som De dog, saa snart 
mueligt kand være, skal lade reparere og istandsætte. 

2. Til Deres Kongl. Majts. Land Etats fornødenhed skal De 
Aarlig paa bem.te Fabrique lade forarbeyde Et Tuusinde Cent- 
ner Krud, hvoraf de 800 Centner skal være Canon Krud og de 
200 Centner Mousquet og Pistohl Kruud, hvilcke 1000 Centner 
Krud De forsvarligen efter den Satz som hidtil haver været 
ordonneret, neml. til hver Centner Krud 80 "^ vel luttred Sal- 
peter, 10 ^ Svovel og 16 9r Kuli skal forarbeyde og Korne 
hver 'efter sit Slags. 

3. Salpetren til disse 1000 Centner Krud, og hvormeget ellers 
til den Kongl. Land Etats tieniste behøves, leveres Interessen- 
terne saaleedes, som den i det Kongl. Magazin findes: 

Hvilken Interessenterne for egen Regning saa forsvarligen 
lade luttre, at den Krudet saa skadelig Salt og Anden UreenUg- 
hed aldeeles derfra Separeres: Og at det skeer, skal Interes- 
senterne være forbundne den af Dem luttrede Salpeter CheiTen 
af Artilleriet, eller hvem hånd dertil maatte committere, paa 
forlangende at foreviise. 

Men silden der paa Salpettren, naar den vorder luttred, altiid 
er nogen afgang, saa skal af den i Magazinet værende og til 
Interessenterne leverende Salpeter giøres een Prøve af en Kyn- 
dig beediget Mand, som General Commissariatet dertil udnævner, 
i Interessenternes overværelse og 2de af Cheffen for Artilleriet 
dertil commanderende Officeerers paasyn, som over udfaldet 
een eedelig attest skulde meddeele, hvor efter afgangen paa 
hver Centner uluttred Salpeter skal fastsættes, og med Interes- 
senterne ved hver 1000 Centner Kruds aflevering liquidation 
over det imodtagne Salpeter skee. Den Rue Salpeter imod- 
tage Interessenterne her paa Tøjghuuset, og den paa Egen 
Regning og Risico til Krud Fabriqven lade transportere. 

4. Den til Krudet behøvende Svovel å 10 'S' til et Centner 
Krud, bliver Interessenterne ligeleedes af Deres Kongl. Majts. 



— 352 — 

forraad leveret vel og forsvarlig luttred, men De lade den her 
paa Egen Regning og Risico afhente. 

5. Kullene å 16 ??" til et Centner Krud levere og forskaffe 
Interessenterne selv uden nogen Betalning, og skal De dertil 
indtil vildere bruge gode og afpillede Hasseler, dem forsvarlig 
brænde og hantere, men skulde et Andet slags end Hassels 
Kuli agtes bedre og deres brug indføres, skulle Interessenterne 
være forpligtede dem allene at bruge til det til Kongl. tieneste 
for Land Etaten leverende Krud, saafremt de ey derved settes 
udi nogen merkelig større bekostning, end ved at anskaffe de 
forhen brugelige Hassel Kuli. 

6. Tønderne til Krudet, levere Interessenterne ligeleedes, af 
got og tørt Eege træe forsvarligen giorte og med Baand vel 
forsynede, imod at nyde for stycket, fyrgetiuge og fiire skilling 
danske, uden afkortning. Og forbinde De sig. Tønderne saa- 
leedes at lade indrette, at hver juste og accurat et Centner 
eller et Hundrede pund Krud indeholder. 

7. Det paa Krud Fabriqven forarbeydende Krud til Land 
Etatens Tieniste skal De forsvarligen lade Arbelde, Korne og 
håndtere efter den i 2den § fastsatte Satz, at Krudet kand An- 
tages og erkiendes for forsvarligen forArbeidet, Kornet og hånd- 
teret Krud, og saaleedes at det ved Prøvningen i det mindste 
kand slaae over gove Foed. Prøvningen skeer ved Vercket, 
førend det derfra enten til Lands eller Vands transporteres, dog 
icke paa mindre end 1 50 til 200 Centner hver Gang, med min- 
dre det skeer paa Deres Omkostning, ved 2de af ChefFen for 
Artilleriet dertil paa Interessenternes forlangende commanderende 
Officerer, som derover meddeele deres Eedelige Attest. Skulde 
da Krudet enten til deels eller noget der af icke findes enten 
vel Arbeidet, Kornet eller håndteret, eller icke holde oven- 
skrefne Prøve, vorder det casseret for Interessenternes Regning, 
som maae være betænkte paa Andet paa Værcket forarbeidet 
forsvarlig Krud efter denne § at forskaffe, saafremt De icke 
vilde være Ansvarlige til ald den skade og Omkostning, som 
den Kongl. tieneste der ved kunde liide. Skulde een Anden 
Prøve maade vorde indført, som dog i alt svarer til den oven- 



— 353 — 

anførte Krudets styrcke , skal Interessenterne uvegerlig den 
Antage. 

8. Krudet, naar det er prøvet efter forestaaende § og dygtig 
befunden, skal efter General Commissariatets disposition og 
ordre leveres enten i Kiøbenhafn eller Cronborg, da Interessen- 
terne i dette fald forbinde sig til det anbefalede quantum paa 
Egen Risico og Omkostning til een af disse Fæstninger over 
Land at lade transportere; Men skulde det Andenstæds i Deres 
Majts, Riger og Lande henbringes, da ere Interessenterne for- 
bunden det anbefalede Quantum paa Egen Risico og Omkost- 
ning at levere inden Skibs Borde paa et 24 Læsters drægtig 
fahrtøj, som til den ende til Værcket skal sendes: Saasnart 
Krudet er inden Skibs Borde leveret, er det, saa vel som 
transporten for Deres Majts. Risico og regning. 

Q. Skulde meere end looode Centner Krud til Deres Kongl. 
Majts. Land Etats Tieneste behøves, forbinde Interessenterne 
sig til, i hvad accorter og Liverancer De end kand have sluttet 
og paataget sig, saa meget Krud, som forlanges og paa Værket 
efter den 1 § kand forarbeydes, at forfærdige og levere paa 
samme maade og conditioner, som i de forrige § § for de 1000 
Centner er foreskrevet og indgaaet. 

10. Derimod love og tilsige Vi paa Deres Kongl. Majts. Vegne, 
til Interessenterne for hver Centner Krud saa vel af de 1000 
Centner, som Aarlig skal leveres, som hvad ellers extra ordinaire 
til Land Etatens fornødenhed skulle behøves, paa de i de fore- 
staaende § § anførte Vilkaar Sex Rixdaler og 16 Z' at betale, 
og foruden Krud Tøndernes betaling, efter den 6te §. 

1 1 . Det af dem leverte Krud skal Interessenterne, naar det 
efter Omstændighederne og General Conimissariatets ordre enten 
inden Skibs Borde eller i Kiøbenhafn eller Cronborg er leveret 
og Qvitteringerne fra vedkommende betiente eller Skippere samt 
de til Prøven commandeerte Officerers attester ere indleverte 
udi General Commissariatet, uden afkortning vorde Anviist og 
betalt. 

12. Alle ved Værcket sig tildragende ulyckelige hændelser, saa 
og om een eller fleere Satzer skulde gaae i Luften, ere for In- 



— 354 — 

teressenternes egen Regning, uden at De derfore enten kand 
eller maae forlange nogen Hielp eller erstatning. 

Til Bekræftelse at denne Contract paa begge Slider i alle 
maade skal vorde holdt og efterkommet, er heraf 2 de eens- 
lydende Gienparter forfattet, hvoraf Interessenterne beholder 
denne Vores Original og der imod under Haand og Seigl for- 
pligter sig paa Copien , som her i General Commissariatet 
forbliver. 

Khafn , Land Etatens General Commissariat den 27de 
Aug. 1756. 

Deres Kongl. Majts. til Danmark og Norge p. Deputerede 
udi Land Etatens General Commissariat. 

Stiirup, Ahlefeldt, Junge, Linck, Braem. 



Holm. 
Geh. Ark. Generalkommissariatets Kopibog 1756 Xr. 905. 



1757^ ^7- April. J. F. Classen udnævnes til Krigs- og 
Aiiwi tinitions- Komm is s ær . 

Wir F. 5te pp, thun kund hiermit, dass Wir den Wohledlen, 
Unsern lieben getreuen Johann Friderich Classen zu Unserm 
General Kriegs- und Ammunitions Commissaire allergnådigst 
bestellet und angenommen haben, jedoch solcher gestalt, dasz 
er in der Qualité mit Unsern wircklichen Justitzråthen rangiren 
solle. Thun auch solches pp. 

Nach dem Formular fiir wirkliche Kriegsråthe. 

Friedensburg d. syten Aprilis 1757. 

Geh. Ark. Krigskancelliets Expeditioner 1757 April Nr. 503. 



— 355 — 



5- 



IJSJy I^ Maj. J. F. Classe7i faar deJi ledighlevne Stvkget- 
mes ter-Gage og faar' med den forskjellige Forpligtelser som Krigs- 
og Ammunitions- Kommissær. 

F. 5tus etc. Vor Bevaagenhed tilforn! Som det aller- 
naadigst haver behaget Os under 27de April at beskikke dig 
til Vores General Krigs- og Ammunitions Commissaire, saa have 
Vi nu allernaadigst tillagt dig den ved Vores Stockgietmester 
Capitaine Holtzmans dødelige Afgang ledig blevne Besoldning 
800 Rdr. aarlig, da Vi allernaadigst befinde, at dette Stockgiet- 
mester-Embede ey meer giøres fornøden, siden Vi fra Vores 
Undersaatteres private Værker med det til Vores Tieneste for- 
nødne af Metal-Canoner og Mørsere kand vorde forsynet. 

Thi paaligger dig som Vores General Krigs- og Ammuni- 
tions Commissaire at have nøye Indseende med, at hvis til 
Vores Tieneste leveres af alle slags Munitions-Sorter, værende 
sig Metal eller Jern-Canoner, Mørsere, Bomber, Granater, Kug- 
ler og Pulver, som fra de af dig og Interessentere allereede 
indrettede eller indrettende Værker vorder leveret, til bestemte 
Tiid og af erforderlig Godhed noyagtig og uden forhaling bliver 
leveret. Du og Interessentere skal tillige være forbunden og 
pligtig at holde bestandig saadanne Folk, der ere kyndige til 
at forrette vedbørlig og upaaklagelig alt, hvis til Støberie og 
Gietvæsenet henhører, desligeste skal du efter din Eed og aller- 
underdanigste Pligt see derhen og blive ansvarlig for, at hvis 
Metall til saadant Arbeide forbruges, samme altiid bliver af saa 
god Egenskab og saa vel formænget, som du jlig tilforpligtet 
haver. 

End ydermeere bliver du dertil forpligtet, naar du ved de 
af dig anstillende nye Forsøg opdager eller opfinder een . og 
anden nyttig Forbedring udi Vores Ammunitions- Væsen til Vores 
Kongl. Tienestes Fordeel, da at henvende dig med de af dig 
derover forfattende Forsiage til een af Vores Ober-Krigs Secre- 
taires af Vores Land eller Søe-Etat, for .saavidt enhvers aller- 

23* 



- 356 - 

naadigst anfor troede Departeaient vedkommer, hvilken da sligt 
nærmere kand overlægge med vedkommende CoUegio og Ar- 
tillerie Cheffen, hvorefter Vores allernaadigste Villie efter Sagens 
Beskaffenhed ved en af bemeldte Vores Ober Krigs-Secretaires 
skal voide dig bekiendtgiort, til hvilke du ligeleedes udi andre 
Begivenheder, der hensigter til dette dig allernaadigst anfor- 
troede Embede, indsender dine til Os allerunderdanigste gio- 
rende Relationer og af bemeldte Vores Ober-Krigs-Secretairer 
eller vedkommende Collegier imodtager de fornødne Resolu- 
tioner og Ordres. Og ville Vi allernaadigst, at hvis Stocker 
og Mørsere samt Bomber og Kugler saavelsom Krud af dig og 
Interessenterne til Vores Tieneste skal leveres under din Foran- 
staltning og Opsigt, for saa vidt du selv kand være tilstæde, 
respective skal støbes og forarbeides enten ved Mosse Jern 
Værk eller ved det af os til Etats-Raad Fabritius og dig til et 
Canon Støberie saavelsom til en Krud Fabriques Jndretning 
allernaadigst skiænkede Friderichs Værk, eftersom Vi ere sin- 
dede det nu værende Giethuus udi Vores Kongelige Residentz 
Stad med Tiiden at anvende til andet Brug. 

Ellers skal de ved Giethuset værende Lærlinge Henrich 
Suhm og Johann Christopher Schrøder end videre under din 
Opsyn forblive og underrettes i alt, hvis til Støbning henhører 
og dermed kand have nogen Forbindelse. Dermed skeer Vor 
Villie, Befalendes Dig Gud. Skrevet paa Vort Slott Fredens- 
borg den 1 8. IMaii 1757. 

Friderich R. 



C. W. Ahlefeldt. 



Til 
General Krigs- og Ammunitions Commissaire Classen. 

ad Gen.-Kommissariatets kgl. Ordrer 1757 Nr. 207 (160). Originalen findes 
i det Class. Fideik.'s Arkiv. — I Krigs-Kancelliets Expeditioner (1757, Maj 
Nr. 611) findes forskjellige Udkast til ovenstaaende Skrivelse, og i et af 
disse udnævnes Classen »til at være Vores Stockgietmester« ; det er altsaa 



— 357 — 

ikke en oprindelig Tanke at ophæve denne Post. Et kgl. Reskript af i8. 
Maj 1757 om Sagen findes imellem Gen. Kommissariatets kgl. Ordrer 
1757 (Nr. 207). 



1758, 20 November. Skrivelse fi'a J. Fabritius og J. F. 
Classe?i til Generalkommissariatet, hvormed de fremseiide og anbe- 
fale et af dem forfattet Ko7iir aktudkast. 

Underdanigst Pro Memoria 

Som Vi give Os den ære at fremligge indsluttede defini- 
tive Conditioner til een allernaadigst bevilgende Contract an- 
gaaende Krud og Canoners Liverance fra Fridrics Wærk skeer 
Vores allerunderdanigste endelige Udladelse, 

At i fald os ey allernaadigst forundes Alt og et, hvad 
vi paa de billigste og antageligste Vilkaar have fore- 
slaget til Hånds Maysts. Fordeel og denne vigtige Jnd- 
rættnings Haandthævelse, er det Os blott [sic] umueligt at 
fortsætte een saa vovelig Foretagelse, der udfordrer 
Fonds, som Particuliers ey kand taaele at tilveyebringe. 
Jnteressenterne frasige sig da allerunderdanigst at 
drive Værket længere end til den Tid, de af Dem 
sluttede Contracter uden for hånds Maysts. Tieneste 
ere fuldbyrdede, hvilket er den i. Novbr. 1759. Fra 
den tid af ansøge Vi allerunderdanigst, at hånds Mayst. 
vil tiltræde besiddelsen af Fridrics Wærk og allernaadigst 
udbetale Os de indtil Sluttningen af dette indeværende 
Aar derpaa anvændte Bekostninger, der i alt opløber 
til 80,000 rdr.; og beregne Vi Os paa denne Maade 
ey til Fordeel Værdien, af hvad hånds Mayst. aller- 
naadigst haver skiænket Os udi de gamle forfaldne 
Peyrembertske Bygninger. Men alleene den summa 
Jndrettningerne udi reede Pænge haver kostet i fra Au- 
gusti Maaned 1756 indtil Decbr. Maaneds Udgang 1758. 



— 358 — 

Naar dette allernaadigst antages, kunde til lettelse for hånds 
Maysts. Casse bemeldte 80,000 rdr. udtælles udi 2de Terminer 
nemlig til 11 Decbr. 1759 og til 11 Juni 1760 tilligemed 5 pCto 
Jnteresse. Pængene kunde enten tilvejebringes af den militaire 
Hospitals Casse, der imidlertid kunde opsige sine paa andre 
Stæder placerede Capitalier, eller udlaanes af den Kongelige 
Banque imod een Kongelig Pandte Obligation paa Fridrics 
Wærk ined Jndrettninger og Producter. 

Naar saaleedes hånds Mayst. blev Besiddere af Værket, 
kunde det maaskee drives med ringere Udgifter, end det kand 
lade sig giøre for nærværende, da vi maae arbeyde længe og 
med stor hazard, inden at alleene Jnteressen af den indskudte 
Capital samt reparations Omkostninger kand indhændtes. Det 
er bekiændt, at Jndrættninger. der af Particuliers giøres af nye, 
udi Dannemark, føder fleere Vandskeligheder og Jmodstræbel- 
ser, end naar det er een Kongelig Foretagelse. Alleene hver 
Uges Forhalning i de fornødne Operationer udsætter Os for 
store Tab, og Vi kunde deraf opregne mange. Naar Vaanings 
Huuse til Arbeyderne og Værkets Mestere og Betientere bereg- 
nes, vil den heele Foretagelse opstige til een Fond af 120,000 
rdr., inden at Værket kommer i den Forfattning, som det bør 
at være, uden at det kand befindes, at Jnteressenterne af denne 
summa haver udgivet mindste Skilling enten til Deres Commo- 
dite eller Fornøyelse. Udgifterne ere vel endog giorte med 
den Huusholdning, at de havde kundet stige til dobbelte summer, 
naar et af mange Actionaires bestaaende Compagnie havde 
skullet udføre Jndrettningerne. 

Vi have da begyndt og fuldført Dem paa hånds Maysts. 
allernaadigste Løfte og Tilsagn om at blive haandthævede og 
understøttede. Det er til landets Fordeel og Sikerhed, at Jnd- 
rettningerne vedligeholdes. Men det er hånds Maysts. Gloire 
ey at slaae haanden af Jndretterne, ti Souverainens løfter maae 
være hellige. 

Naar alle Foretagelser, der giøres udi landet, og hvortil den 
Kongelige Gavmildhed har udtælt og endnu daglig udtæller 
saa mange og vigtige summer, alleene skeer i den bensigt at 



— 359 — 

populere hånds Maysts. Staater og at ernære og beriige 
Undersaatterne med de vigtige Capitalier, forhen udbetaltes til 
Fremmede Magters Underdanere, er det da ligegyldigt at ved- 
ligeholde een nye Jndrettning, der haver creeret Nærings Midler 
for 500 å 600 Mennesker og besparer Nationen aarlig mange 
tusende rdr. for de allerførste Nødvændigheder. Skulde det vel 
med Billighed kunde forlanges, at De, der have bragt een saa 
vigtig Foretagelse til Fuldkommenhed, uden at falde Hånds 
Maysts.s Casse besværlig, endnu uden tilstrækkelig Understøtt- 
ning skal bære heéle Byrden af dends Vedligeholdelse. 

Er det ligesaa høyt at ansee efter Vores lands Omstændig- 
heder og Formue, naar Particuliers giøre Staats Foretagelser af 
denne Natur, Vover derudi Tønderguld, Udfinder de dertil 
fornødne subsidia i de vanskeligste og mangelhafteste Tider, 
braverer det hele Publici Omdømme, der deels holdt Foretagel- 
sen for chimerique deels temeraire, deels mineux, er det ligesaa 
høyt at ansee, siger Vi, .som naar derudi England og Holland 
udi de riigere Lande, hvor Penge udsættes for 2 å 3 pCto Jn- 
teresse, af Particuliers giøres Foretagelser, der koster Millioner? 
Naar dette er overveyet, Døm da Høybydende Herrer, om Jnd- 
retterne af saadanne Foretagelser bør sættes udi Rang med 
Sollicitantere, der tilbettle sig Naadesbeviisninger uden Fortieneste, 
eller om de bør behandles som nyttige Borgere, der plaiderer 
for Haandthævelsen af de vigtige og høystfornødne Jndrettninger, 
Deres Jndustrie haver bragt paa Skuepladsen til Souverainens 
og Nationens Fordeel og Hæder. 

Kiøbenhafn d. 20. Novbr. 1758. 

Just Fabritius. Classen. 



Geh, Ark. Indkomne Sager til Landetatens Generalkommissariat 1758, 
Novbr. Nr. 214. 



— 36o 



1760, 28 April. Kongelig Befaling, hvorved Kr eg orne. Vinde- 
rød, Brederød og Kassemoses Hoveri henlægges til Frederiksværk. 

Stempel 
50 Rdlr. 

Concession for Interessenterne i Friderichs Værk paa Fride- 
richsborg Amt paa Hoverie af 4 Byer under Friderichsborg og 
Cronborg Districter samt Friehed for visse Afgifter. 

Vi Friderich den Femte af Guds Naade Konge til Dan- 
mark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, 
Holsteen, Stormarn og Ditmersken, Greve udi Oldenborg og 
Delmenhorst 

Giore alle vitterligt, at Vi til det paa Friderichsborg Amt 
beliggende Friderichs -Værks Beste og Opkomst ved Vores Re- 
solution af 2 1 de indeværende Maaned allernaadigst have bevilget 
og concederet: ligesom Vi og allernaadigst hermed concedere 
og bevilge i) at Vore Bønder og Huusmænd i Kregome, Winde- 
rød, Brederød og Cassemosse Byer maae herefter være frie for 
at giøre Hoverie med andre Vore Bønder paa Friderichsborg og 
Cronborg Districter, imod at de forrette ligesaameget Arbeide 
og Kiørsel for bemelte Værk uden Udgift for dets Interessenter, 
som de ellers vare pligtige ved fornævnte Districter at forrette, 
dog at disse Byer i øvrigt blive Os forbeholdne: da og den af 
Os allernaadigst forhen tilladte Kiorsel og Arbeide af Friderichs- 
borg og Cronborg Districters Bønder i Almindelighed til dette 
Værk fremfor udi Vores Tieneste bortfalder; og 2) at de 146 rdr. 
'64 ?, som Interessenterne efter Vore allernaadigste Resolutioner 
af 16 Augusti 1756 og I g Augusti 1758 aarligen skulde betale 
vedkommende Bønder til Erstatning for de til Værket overladte 
Jorder , maae herefter af Vores Cassa gotgiores og Værket 
saaleedes for denne Udgift befries. Hvorefter de Vedkommende 
sig allerunderdanigst have at rette, ei giorendes herudi Hinder 



- 36i - 

eller Forfang i nogen Maade, under Vor Hyldest og Naade. 
Givet paa Vort Slot Fredensborg den 28de Aprilis Ao. 1760. 

Under Vores Kongel. Haand og Seigl. 

Friederich R. 
(L. S.) 



Alefeldt. M. Rosencrandtz. M. v. Basballe. 



N. Langsted. 



Efter Originalen. Kongerigets Arkiv. Pakke ang. Frederiksværks Ejen- 
domme. 



1760, 2 g April. Kongelig Befaling til Generalkonwiissarialet 
angaaende forskjellige Forhold vedrørende Frederiksværk. 

Friderich den Femte af Guds Naade , Konge til Dan- 
mark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udj Slesvig, 
Holsteen, Stormarn og Dytmærsken, Greve udj Oldenborg og 
Delmenhorst pp. 

Vor synderlig Gunst tilforn ! Os er allerunderdanigst bleven 
refereret, hvad Jnteressenterne af Friderichswærk, Etats Raad 
Fabritius samt General Krigs- og Ammunitions - Commissaire 
Classen under 12te og 14de Dec. a. pr. angaaende deres 
sammestæds giorte Indretninger have andraget, og hvad I derpaa 
have ladet gelange til Vort Krigs-Cancellie den i8de og 24de 
Martii sidstleeden. 

Ligesom Vj nu allereede tilforn have ladet Eder bekiendt- 
giøre, og fremdeeles allernaadigst ville, at bemelte Jnteressen- 
tere skal forundes al muelig Soulagement og Hielp , siden 



— 362 — 

sligt et Værk, der er af saa stor Entendue som dette, ellers 
falder Particuliers alt for besværligt og farligt at vedligeholde, 
saa og lettelig kand forvolde Jnteressenternes totale Ruin : saa 
finde Vj og i Betragtning deraf allernaadigst for godt herved 
at anordne, at dette Værk skal paa alle muelige Maader søges 
understøttet og i fornøden Tilfælde haandhæves som Vores eget 
Værk og en Jndretning, der er for Vores Tieneste ligesaa 
nyttig som umistelig. Og Vj ville altsaa i Henseende til Jnter- 
essenternes foromtalte Ansøgninger hermed allernaadigst have 
bevilget : 

1 . at dennem efter begiæring maa gotgiøres de 171 Sk^T. 
Kaaber, som de selv have anskaffet og samme dennem betales 
med 13,745 Rdlr. 56 Pd. at de ved Værket færdig liggende og 
prøvede Canoner ved Vore Baade eller Fartøyer skal hidføres, 
og at de ellers der færdig havende Canoner, som formedelst 
Mangel paa Vand i disse tørre Aaringer ey har kundet afdreyes, 
dog detsuagtet for levendes og dødes skyld maa antages og 
henlægges for Vores Regning, dog saaleedes at dersom en 
eller anden findes uduelig eller maatte komme til Skade, det 
da gaaer for Jnteressenternes Regning. 

2. ville Vj, at da Vj engang har ladet giøre Prøve, paa 
hvad Canoner der ere de beste, at det skal have sit For- 
blivende ved den Composition, som den sidstproberede Canon 
indeholder, og hvad Afgangen paa de saa kaldede dødhoveder 
anlanger, da have Jnteressenterne beviiset, at de nødvendig 
maa være af den Tyngde, saasom den heele Støbning, der var 
skeet i den Kongelige Franske Ambassadeurs Overværelse, har 
maattet omgiøres og foretages paa nye, fordj forbemelte Hove- 
der har været lettere og ikkun af 2 Sk'^s. vægt. Som Os nu 
end ydermeere er bleven refereret, at den afdøde Gietmester 
Capitain Holzmans Composition ikke har været den beste , 
siden af de Canoner, som han efterlod og som bleve bohrede 
paa Friderichswærk, ingen er duelig til Vores Tieneste, saa ville 
Vj allernaadigst ey alleeneste, at Metal Compositionen af den 
Canon, som sidst har soutineret Prøven, skal tiene til Rettesnor, 
men at endog afgangen paa Dødhoveder maae blive saa tung, 



- 363 — 

som fastsatt er. Vj finde det saa meget meere billigt, at Jnter- 
essenterne vorder herudjnden føyede, siden det dog er vist, at af 
den afdøde Holzmans fleeste Støbninger ikkuns faae Canoner 
lykkedes , og at hannem alligevel paa de mislingede Ca- 
noner blev gotgiordt Afgangen den meste Tid med 10 pro Cento. 
Da nu Udgivterne til Vores Tienestes Befordring gaaer af 
en Casse og det altsaa kommer paa et ud, af hvilken Fonds 
de tages, saa ville Vj ogsaa, at omendskiøndt Vores Land-Etat 
udj et Aar ej just behøver saa mange Canoner p., som kand 
støbes for 8000 Rdlrs Arbeids Løn, dog denne Sum af Land- 
Etaten alleene skal udbetales, hvorimod Friderichswærks Fabrique 
udj Freds Tider, eller naar Land-Etaten ikke saa høit trænger 
dertil, skal støbe for Søe-Etaten, naar den dertil leverer Me- 
tallen, alt hvad der forlanges, det være sig, hvad det ville, 
enten Canoner, Mørsere, Hautbizer, Blokke, Skiver eUer hvad 
som helst behøves, alt uden at nyde derfor nogen videre Betaling 
end de aarlig af Land-Etaten erholdende 8000 Rdlr. 

3. hvad den i 1758 forulykkede Krud-Mølle anlanger, da 
ville Vj for denne Gang, siden Værket er en heel nye Jnd- 
rætning, selv taale Skaden deraf og lade gotgiøre de ombedne 
5000 Rdl., men Vj finde ikke for godt at accordere Jnteres- 
senterne noget for det, som ellers ved denne Mølle imidlertiid 
havde kundet fortienes. 

4. ville Vj ogsaa for denne Gang hermed extra ordinarie 
have tilstaaet Jnteressenterne de udj deres Pro Memoria af 14. 
Dec. ombedne 575 Centner Salpeter til Afgang deels paa det 
omarbeidede Norske Krud og deels for Tab paa den fra Tøig- 
huuset annammede og ellers til nyt og gammelt Kruuds Til- 
virkning forbrugte Salpeter, men herefterdags bør alting for 
Annammelsen eftersees, og siden efter intet videre derpaa got- 
gipres. Ligesom Vj og 

5. da de 160 Centner Svovel ej heller har været af ved- 
børende bonité, allernaadigst ville, at dennem herefterdags skal 
leveres god Svovl og gotgiøres nu de paa ovenmelte Quantum 
samt det omarbeidede Norske Kruud tilsammen beregnede 88 
Centner Svovl til Afgang i Beholdningen. 



— 364 - 

6. Da nu Jnteressenterne med mange store og anseelige 
Bekostninger af egne Midler have anlagt og i Standbragt denne 
heel nye og nyttige Indretning, og de umuelig have kundet 
see forud de Vandheld og Fatalités, som dennem ere tilstødte; 
saa finde Vj allernaadigst for got, at Vort General-Commissariat 
i Medfør af Vores Ober Krigs-Secretairs, General-Lieutenant 
Greve von Ahlefeldts paa Vores mundtlige allernaadigste Befa- 
ling derhen afladte Pro Memoria, skal straxen uden videre For- 
haling foretage denne Sag og i Overeensstemmelse med Vores 
forestaaende allernaadigste Resolution samme afgiøre saa og 
over de Ting, som uomgiængelig behøver Vores nærmere Appro- 
bation, strax at giøre allerunderdanigst Forestilling, paa det 
Jnteressenterne kand sættes i Stand til at fuldføre og reent at 
achevere Værket og, som før er melt, være soulageret og hiulpen, 
samt følgelig høste en billig Nytte og Fordeel af deres farlige 
Entreprise, saasom dennem, naar det da engang tiltulde er 
indrettet, da intet videre skal gotgiøres end det, som er fastsatt. 

Hvilken Vores allernaadigste Villies Meening Vj hermed 

have villet Eder beldendtgiøre til allerpligtskyldigst Efterlevelse; 

befalendes Eder Gud. Skrevet paa Vort Slott Christiansborg 

udj Vores Kongelige Residence-Stad Kiøbenhavn den 29. April 

Ao. 1760. 

Friderich R. 



C. W. Ahlefeldt. 
Til Land-Etatens General-Commissariat. 
Geh. Ark. Kgl. Resolutioner til Generalkommissariatet 1760 Nr. 244. 



1760, 16. Avgust. Brev, hvorved A. G. Moltke overdrager 
J. F. Classeii tolv Aktier i det norske Kompagni. 

Høyædle og Velbaarne 

Høystærede Herr General Kriigs og Ammunitions 

Commissaire. 

Deres Velbaarenhed erindrer sig Deres mig sub dato Fride- 
richswærck den 21 Maji a. c. for Tree fjerde Deele af Min 



- 365 - 

gamle Actie udj det Norske octroyerede Compagnie giorte Til- 
bud af Tolv Tusinde Rixdaler Cour. og min derpaa den 23 
May e. a. givne Svar, at Jeg dermed for saa viit var fornøyet, 
alleene at Jeg reservéerte mig samtlige Med Interessenters for- 
meerte Plan og nye Indrætning. 

Da mand Mig nu afvigte Post foreløbig har forsikkret, at 
een gammel Actie, hvoraf alle 32 Jndskudder var skeed, mellem 
dem var andsatt til 16000 rdr, og hver gammel Actie skulde 
inddeeles i 16 nye Actier, hver å 1000 rdr,, Saa accepterer Jeg 
hermed fuldkommen Deres Velbaarenheds Tilbud for ^/^ Deele 
af Min gamle Actie eller for 12 nye Actier, Tolv Tusind rdr. 
d. Courant under de tilbudne Conditioner af 21. May a. c, og 
vil Deres Velbaarenhed forfærdige et Udkast til formelig Appunc- 
tuation eller Kiøbe-Contract, saa kand denne efter foregaaende 
Eftersyhn in duplo expederes og af Os underskrives og een 
hver til sin Sikkerhed et Exemplar til sig tage. Jeg forbliver 
med megen Consideration og Estime 

Deres Velbaarenheds 
Fredensborg Tjenstvilligste tiener 

den 16 Aug. 1760. A. G. Moltke. 

Til Hr. General Kriigs og Ammunitions Commissaire Claesen 
å Frederichwærck. 

Efter Originalen i det Class. Fideik.'s Arkiv. — Et Salgsdokument op- 
rettedes og underskreves d. 3 Septbr. 1760; af en Paaskrift paa det ses det, 
at Anker & Wærn deltog i Kjøbet med Halvdelen. 



10. 

1760, J December. J. F. Classen udtunrnts Hl Gener al- 
Krig skommissær. 

Vi Friderich den Femte af Guds Naade Konge til Dan- 
mark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, 



- 366 - 

Holsten, Stormarn, Dytmærsken, Greve udj Oldenborg og Delmen- 
horst pp. giore vitterligt, at Vj allernaadigst have antaget og 
bestilt, saa og hermed antage og bestille Os Elskelig, Velædle 
og Velbyrdig Johan Friderich Classen til at være Vores General 
Krigs-Commissaire, dog ikkuns med Rang med Vore Oberster 
til Hest og til Fods. Thj skal han være Os, som sin absolut 
og souverain Arve-Konge og Herre lydig, huld og troe. Vores 
og Vores Kongelige Arve Huuses Gavn og Beste søge, vide og 
ramme, Skade og Fordærv derimod af yderste Magt, Evne og 
Formue hindre, forekomme og afværge. J Særdeleshed skal 
han udi alt, hvis Vi hannem Tid efter anden allernaadigst 
maatte anbefale, sig flittig og vindskibelig lade finde og bruge, 
og hvis hannem anfortroet vorder, troeligen forrette, samt sig 
derudj saave^som udj alle andre Maader saaleedes skikke og 
forholde som det en ærekiær General Krigs-Commissaire og 
Kongelig troe Tiener egner, bor og vel anstaaer, og han agter 
at svare og være bekiendt efter den Eed, han Os derpaa giordt 
og aflagt haver. Skrevet paa Vort Slott Jægersborg den 
3 December Ao. 1760. 

Under Vor Kongelige Haand og Signet. 

Friderich R. 
(L. S.) 



C. W. Ahlefeldt. 
Bestalling 

for General Krigs-Commissaire Classen. 
Efter Orisjinalen i det Class. Fideik.'s Arkiv. 



II. 

I/60, J December. J. F. Classen udnævnes til Deputeret i 
Landetatens Generalkommissariat. 

Friderich den Femte af Guds Naade Konge til Danmark 
og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Hol- 



— 36; — 

Steen , Stormarn og Dytmersken , Greve udj Oldenborg og 
Delmenhorst pp. 

Vor Gunst tilforn ! Som Os af særdeeles Naade haver be- 
haget at beskikke dig til yngste Med Deputered udj Vores 
Land-Etats General-Commissariat dog uden derfor aparte at 
nyde noget i Gage indtil videre: saa er herved til dig Vores 
allernaadigste Villie og Befaling, at du dig den dig i saa Maade 
anbetroede Charge som Med Deputered udj bemeldte Land- 
Etats General - Commissariat vedborende paatager og samme 
efter den forefindende Instruction til Vores Tienestes sande be- 
fodring saaleedes forestaaer, som du agter at være ansvarlig til 
og Vj den allernaadigste Tillid til dig have ; befalendes dig 
Gud. Skrevet paa Vort Slott Jægersborg den 3 December 1760. 

Friderich R. 



C. W. Ahlefeldt. 
Til General Krigs-Commissaire Classen. 

Efter Originalen i det Classenske Fideik.'s Arkiv. — Under samme 
Dato udgik en kongelig Skrivelse til Generalkommissariatet, hvori Udnævnel- 
sen meddeltes det, og som derefter fortsætter: »saa er hermed til Edei Vores 
allernaadigste Villie og Befaling, at I bemelte General Krigs-Commissaire 
Classen som Med-Deputeret udj Eders Collegio antage og efterdags de fore- 
kommende Sager conjunctim med hannem overlægge og reglere« (Geh. Ark, 
Kgl. Resoll. til Generalkom. 1760 Nr. 600). 



1761, IJ Januar. Kongeligt Skjøde paa Frederiksvierk i il J. 
Fabritius og J. F. Classen. 

Vi F. 5tus. pp. Giøre Vitterligt: at Vi saa vel ved aller- 
naadigste Befaling af 2^ Aug. 1756, som allernaadigste resolu- 
tioner af i6de i bemelte August Maaned, 4de Janr. 1757 og 
19 Aug. 1758 allernaadigst have skienket og overdraget ligesom 



- 368 - 

Vi og Allernaadigst herved skienker til Arv og Eiendom, skiøder 
samt aldeeles afstaar fra os og Vore Kongl. Arve Successores 
udi Regieringen til Os Elskelig Just Fabritius, Vores Etatz Raad, 
og Os Elskelige Johan Friderich Classen, vores General-Krigs- 
og Ammunitions-Commissaire, og Deres Arvinger den os til- 
hørende paa Friderichsborg ved Arresøe beliggende forhen kal- 
dede Agat Mølle, nu Friderichsvi^ærk kaldet, tilligemed det der 
indrettede Canon-Støberie, fornemlig for der at anlegge en Krud 
Fabrique, hvor paa 4 å 5000 Centner Krud aarlig kand for- 
arbeides, saavelsom et Består dig Canon Støberie, imod at den 
Belovede Krud Fabrique med forderligst der indrettes og holdes 
stedse udi Behørig Stand vedlige, og at hverken de nu værende 
Interessenter efter Deres Eedelige Revers eller Efterkommende 
Eiere bekiendtgiøer Jndretningen eller Omgangen med Bore- 
Machinen; Saa at De og Deres Arvinger samt Efterkom- 
mende Eiere til anførte Brug skal og maae have, nyde og 
beholde, som de best veed, vil og kand efter Loven, bruge og 
benytte sig af bemelte Friderichswærcks Bygninger og Bore 
Machine med Tilhørende der Befintlige Jndretninger og Red- 
skaber , item af de dertil Værket allernaadigst overdragne 
Jorder, stræckende sig 1600 Alen paa hver Side af Aaen der, 
udgiør i Breden 3200 Alen og i Længden 2goo Alen fra Arre- 
søes Jndløb og til Jsefiorden. 

Saa maae de og bruge det nu ved Friderichswærk værende 
Vand og samme paa egen, men icke paa andres Grund, leede 
saaleedes, som de finder det convenable: dog at samme op- 
stemmes icke høyere, end Brugeligt været haver og Lovligt er, 
Bønderne paa deres omliggende Jorder til skade, imod at de 
give Forpagteren af Vores fiskerie billig Erstatning for det der 
faldende Aalefiskerie, saafremt de agte sig deraf at Benytte, eller 
for saavidt de Befindes at være ham derudi til hinder. 

Iligemaade have Vi Interessenterne allernaadigst indtil videre 
bevilget, hvad Fiskerie som maatte falde udi de nye Canaler eller 
Vandledninger, De har ladet grave paa egen Grund, det tillades 
Dem og allernaadigst, ved fornævnte Værk, at indrette en Korn- 
Mølle, dog ickun til Brug for de af Værkets Betiente, Arbei- 



— 3^9 - 

dere og Folk, som boe paa Stædet og for saavidt der virkligen 
fortæres, uden derpaa at Male videre eller for nogen anden 
under denne Frieheds fortabelse og Møllens Nedleggelse samt 
billig Erstatning for den eller de Landgilde Møller, som maatte 
beviise sig herimod at være fornærmet. 

End videre have Vi ved berørte Vores allernaadigste Reso- 
lution af 2 1 April 1760 bevilget og tilladt, at vore Bønder og 
Huusmænd i Cregome, Winderød, Brederød og Cassemoese Byer 
skal herefter være frie for at giøre hoverie med andre vore 
Bønder til Friderichsborg og Cronborg Districter, imod at de 
forrette lige saa meget Arbeide og Kiørsel for Friderichswærk 
uden Udgift for dets Interessentere, som de ellers vare pligtige 
ved fornævnte Districter at forrætte; dog at disse Byer i øvrigt 
bliver Os forbeholden. Jtem at den imellem Cregome og Sand- 
huuset i Nord og Syd samt imellem Arresøe og Stranden fra 
Vesten til Østen beliggende lidet stycke Skov maae Friderichs- 
wærks Interessentere til Eyendom med de i Vores under dato 
14de Julii nest efter allernaadigst bevilgede Vilkaar overlades, 
imod betaling efter uvillige Mænds Taxt. 

Og endelig have vi ved Vores allernaadigste Befaling af 6 
Maj 1760 bevilget, at saa snart Contracten med nu værende 
Forpagtere af vore fiskerier er Til Ende, maae med fornævnte 
Interessentere af Friderichswærk oprettes en staaende Accordt, 
hvor efter dem kand forundes Fiskeriet uden Arresøe, med hvis 
deraf dependerer, paa self samme Maade som forbemelte for- 
pagter eller fiskmester det haver haft. 

Thi kiendes Vi for Os og Vore Kongl. Arve Successores 
udi Regieringen aldeeles ingen ydermeere Lod, Deel, Ret eller 
Kettighed at have til eller udi forommelte Friderichswærk og 
dets Tilhørende, men samme skal paa anførte Maade til urygge- 
lig og uigienkaldelig Arv og Eyendom følge meerbemelte Inter- 
essentere, Os Elskelige Etats Raad Just Fabritius og General 
Krigs- og Ammunitions-Commissair Johan Friderich Classen og 
Deres Arvinger samt Efterkommere med foranførte Friheder og 
Tillæg samt lige Ræt og Rættigheder. som Vi det self hidind- 
til Eyet og haft haver. 

24 



— 370 — 

Og ville Vi allernaadigst frie frelse hiemle og fuldkomme- 
ligen tilstaae oft bemelte Os Elskelige Etats-Raad Just Fabri- 
tius samt General Krigs og Ammunitions Commissaire Johan 
Friderich Classen Deres Arvinger og Efterkommere denne Eyen- 
dom paa foranførte Maade fri for hver Mands Tiltale, som 
derpaa med rette kunde have noget at sige, dog Os og Vores 
Kongl. Arve Successores i Regiæringen alle Kongl. Regalia og 
Høyheder, item Jagten udi Vores Vildtbahne aldeeles uforkrænket 
Og forbeholden at forblive. Forbydendes Alle og en hver heri- 
mod, eftersom forskrevet staaer, at hindre eller udi nogen Maade 
Forfang at giøre under Vores Hyldest og Naade. Givet paa 
Vort Slot Jægersborg den 13de Janv. 1761. 

Under Vores Kongl. Haand og Seigl. 
Friderich R. 



Alef(eldt), Rosenc(rone), v. Basb(alle). 



P. Copman. 

Kongerigets Arkiv. Skjødeprotokol Nr. 14 fra 1758 til 1774, S. 54— 59. 



176 J, 2J Avgust. Rapport fra Generalmajorerne A. Hauch 
og P. E. Gåhler om Frederiksværk, navnlig om en Krudtprøve. 

Allerunterthånigster Rapport. 

In allerunterthånigster Folge, der uns unterschriebenen aus 
der Kriegs Cancelley unter den I3ten Augustj hujus anni ge- 
wordenen allerhochsten Ordre, dass wir auf einen oder zween 
Tagen nach Friederichswårk reisen solten, um bey der Probi- 
rung des Pulvers alda, wozu 4 Artillerie Officiers vom See- und 
4 vom Land Etat commandiret worden, gegenwårtig zu seyn, 
und dariiber unser allerunterthånigstes Bedenken an Ewr Konigl. 



~ 371 — 

Mayt. abstatten zu konnen, haben Wir uns den 17 hujus clahin 
begeben und obgedachte 8 Officiers alda vorgefunden. Und 
da die Instruction sothaner Officiers dahin gienge : dass sie nicht 
allein das Pulver vom vorigen Jahre, sondern auch das neiilich 
verfertigte, und zwar nach der francosischen Methode mit einen 
Mørser probiren, urd dass sie, um die Zeit zu gewinnen, und 
diese Verrichtung desto ehender zu Ende zu bringen, nicht alle 
Tonnen, sondern nach Gutbefinden der Commission hier und 
da eine zu probiren ausnehmen sollten. So wurden die mit 
ihre Siegels versehenen Pulver Tonnen nach visitiret, und da 
sie solche unerbrochen und in gehorigem Stande vorgefunden, 
10 Proben Pulv>ir (nemlich 5 von Musqvetten- und 5 von Ca- 
non Pulver) aus I o an diversen Ørtern in den Pulver Magazin 
stehende Tonnen herausgenommen und den 18 hujus mit sothanes 
bereits im vorigen Jahre probirtes Pulver nachstehende Proben 
gethan, nemlich: Es wurde jedesraahl 6 Loth Pulver, so ganz 
genau abgewogen war. in den Morser, welche auf 45 Graden 
eleviret war, eingeschiittet, und die Kugel (deren zvi'ey alda vor- 
handen waren, eine von 57 V2 ^ ^^^ <^i^ andere von 59 Pfund 
dånischem Gewichte) loss darauf gesetzet, und damit alternative- 
ment geworffen. Mit dem Musqveten-Pulver war der geringste 
Wurf mit die Kugel von 57V2 ^ ^^^ d>^o: und der weiteste 
auf 345 Ellen distance. Und mit die Kugel von 59 97" wurde 
von 241 biss auf 300 Ellen geworfen. Das Canon-Pulver schlug 
dahingegen die Kugel von 57 V2 ^ 237 biss auf 290 Ellen. 
Und die Kugel von 59 "?? 200 biss 280 Ellen. Mit dem neu 
verfertigten Pulver geschahen den I9ten hujus gleichfalls 10 
Proben vorbeschriebenermassen, es wurde aber mit die Kugel von 
59 9r allein geworffen. Das Musqvetten Pulver warf von 267 
biss auf 296 Ellen, und das Canon Pulver von 211 biss auf 
237 Ellen. Es geschahe ein Wurf mit der Kugel von 57 V2 '^^ 
und wurde selbiger mit dem Pulver, welches die Kugel von 
59 ?r 221 Ellen geworffen, auf 272 Ellen distance hingebracht, 
Wann nun das Musqvetten Pulver vom vorigen Jahre bey 
der damahls geschehenen Probe eine Sechs und Funftzig Pfun- 
dige Kugel 240 biss 300 Ellen, und das Canonen-Pulver selbige 

24* 



— 372 — 

Kugel 200 biss 270 Ellen geworffen, sothanes Musqvetten- und 
Canon-Pulver aber zwey schwehrere Kugeln bey dieser den 18 
Aug. h. a. geschehenen Probe annoch auf eine weitere distance 
(wie oben deutlich angefiihret worden) geworifen, so ist solches 
ein untrieglicher Beweiss, dass diesses Pulver von seiner Kraft 
nichts verlohren, sondern vielmehr zugenommen hat, womit die 
zu Probirung des Pulvers, sowohl im vorigen als diesem Jahre 
commandirte Officiers vollig einig waren. Und da nach der 
frangosischen Methode dasjenige Pulver, so eine Kugel von 60 
Fran^osische Pfund mit 6 loth Pulver aus einen auf 45 Grad 
gerichteten Morser 150 Ellen wirft, vor gut erkannt wird, und 
die bey der den i8ten und igten hujus geschehenen Probe 
gebrauchte Kugeln sothanes Gewicht (nach des General Kriegs 
Commissaire Classen ausgerechnete Verhåltnisse) libergehen, und 
dass Pulver dennoch um ein anselmliches w^eiter geschlagen 
hat, So gehet unser allerunterthånigstes Bedencken dahin, dass 
oberwehntes Pulver fur gut und acceptable zu erkennen stehe: 
welches denn auch die zu dieser Commission beorderte 8 Offi- 
ciers gleichfalls declariret und uns dabey zugestanden haben, 
dass der Wurff einer 57 "^digen Kugel aus dem obmentionirten 
und auf 45 Grad elevirten Morser mit 6 Loth Pulver, so bald 
solcher die distance von 220 Ellen erreichet, der gewohnlichen 
Stangen Probe zu 100 biss 1 10 Fuss zu vergleichen stehe, und 
dass alles Pulver, welches diesse distance an der Stange geschlagen, 
jederzeit angenommen worden. Obgleich wir zwar dem uns 
allergnådigst gewordenen Auftrag zu Folge. unsere Aufmerck- 
samkeit bey der Friderichswerker Pulver Probe vornemlich auf 
das daselbst befindUche alte und neue Pulver, wie oben aller- 
unterthånigst beriihrt ist, eingeschrånckt, so haben wir dennoch 
aber beylåufig, und so viel es ein Aufenthalt von zweymahl 
vier und zwantzig Stunden hat zulassen wollen, auf das ganze 
Etablissement einigermassen unser Augenmerck zu richten fiir 
pfiichtmåssig erachtet, und konnen wir uns nicht entbrechen 
unsere allerunterthånigste Meynung dariiber zu erofnen: 

I. Es scheint nothig zu seyn, dass, um alle discusiones 
und discrepances ins kiinftige vorzukommen. Morser und Kugeln 



— 373 — 

conform nach der Frat^osischen dimension und Gewicht, geraacht 
und gestempelt werden, um darait das Pulver zu probiren. 
Uns deiicht, dass man sich hiebey ohne Gefahr nach den Grund- 
såtzen der Fran^osischen Nation, die Gelegenheit gehabt hat 
diese Wissenschaft durch so viele Erfahrungen auf einen hohen 
Gipfel der VoUkommenheit zu bringen, richten konne. 

2. Wiirde das Pulver fiir gut und annehmlich auf der 
Fabrique erkannt, sa kame es nur darauf an, dass es ferner gut 
auf behalten uno conserviret wiirde, doch wiirde es ausser der 
dabey erforderlichen Nachsicht und trockener Behåltniss nicht 
undienlich seyn, nach der Methode der Franzosen das Pulver 
fiirs Land Etat in doppelten Tonnen zu 200 '^ abliefern zu 
lassen, welches jedoch in Absicht auf Norwegen eine Ausnahme 
leiden konte, wo die Tonnen zu 100 '^ wiewohl allemahl dop- 
pelte fustagirt, eingerichtet bleiben konnten. 

3. Ob es niitzlich sey den Unterschied von Musqvett und 
Canon Pulver bey zu behalten, lassen wir dahinn gesteilt seyn: 
es giebt Nationen, die, so oft sie auch Krieg fiihren, nur eine 
Gattung Pulver statuiren. 

4. Friderichswerk ist ein so wichtiges Etablissement, dass 
es Schade wåre, wenn es nicht auf alle Weise unterhalten wiirde. 
Soli es nur ein paar Tausent Centner Pulver und einige wenige 
Canonen jåhrlich verfertigen, wird es der Konigl. Casse zu låstig 
fallen; dann so gar das Gold kann man zu theiier bearbeiten. 

5. So lange der einheimische Debet nicht zu einer sichern 
proportion gebracht ist, steht auf den Auswårtigen nicht zu 
rechnen. Alles was behuef der Land-Trouppen, des See Etats, 
der Bergwercke, der verschiedenen Handlungs Compagnien und 
der Particuliers, welche die Jagd exerciren, oder sich sonst im 
Schiessen iiben, an Pulver erfordert wird, raiisse zu Friderichs- 
werk gemacht werden. In den Stådten wiirde nur Pulver von 
denjenigen verkauft werden, die von der Direction dieser Fabriqve 
authorisirt wåren. Konten man derselben iiur erst einen Absatz 
von 8 biss gooo Centner verschaffen, so w-iirde sie nicht nur 
mit der Zeit das Pulver wohlfeiler geben, sondern auch die 
Preise in der Ost See zwingen, ja gar mit einer grossen Ver- 



— 374 — 

minderung der Kosten fur des Konigs Casse in Flor bleiben 
konnen. Je mehr Pulver sie absetzt, desto niitzlicher, desto 
wohlfeiler, wird sie in allen ihren Theilen bleiben, und sollen 
die dort angelegten Salpeter-Siedereyen fortgang behalten, muss 
es durch die Menge des fabricirten Pulvers geschehen. 

6. Als dann wird die Canon Fabriqve, wenn erst ein Ab- 
satz von so groszen Summen in der Fabriqve rouUirt, ein 2 tes 
niitzliches Augenmerck seyn, wofern nur vorerst die Caliber und 
Verhåltnisse der Morser und Canonen, wie auch die dazu er- 
forderliche Materie festgesetzt worden, worauf der Fabriqve die 
approbirten Plans mitgetheilet, und die Proben, nach welchen 
solche empfangen werden sollen, festgesetzt, demnåchst auch 
ein Anschlag gemacht werden konnte, wie viel Stiike jåhrl. neu 
oder umgegossen werden sollen. Worbey die Proportion der 
Ausgaben, welche die Kriegs Casse fiir diesen Articul jåhrlich 
abzuwerffen vermag, in Erwegung zu ziehen seyn wiirde. 

7. Ein gleiches konnte in Ansehung der Affuits und der 
iibrigen Erfordernisse fiir die Artillerie geschehen: Denn jemehr 
Arbeit diese Fabriqve erhållt, desto weniger wird sie kosten. 

8. Wir vermeynen, dass es dienlich seyn konnte, wann 
in der Nåhe dieser Fabriqve eine Auxiliaire Artillerie Compagnie 
mit Ober- und Unter Officiers errichtet wiirde, um daraus theils 
Handwercker, theils Håndlanger zu formiren. Ausser dem konnte 
auch eine stehende Handwercker Compagnie etabliret werden, 
nach Anleitung desjenigen, so bey dem so genandten festen 
Stock des See Etats iiblich ist. Da denn die Fabriqve nicht 
nur in Friedens Zeiten behuef der Zeiighåuser, sondern auch 
zu Kriegs Zeiten behuef der Armeen die erforderliche detache- 
ments abzugeben im Stande seyn wiirde. 

g. Bey der Fabriqve wåren einige Pulver-Thiirme nach 
Fran^osischer Art, imgleichen ein Magazin anzulegen . wozu 
das Artillerie Corps die Schliissel haben konnte, um darinnen 
dasjenige, was alss approbirt empfangen worden, biss zur Ab- 
sendung hinlegen zu konnen. 

10. Wir lassen dahin gesteilt seyn, ob es nicht niitzlich 
seyn konnte, von dem Artillerie Corps. falls die Direction der 



- 375 — 

Friderichswerker Fabriqve solches verlangen diirfte, einige Com- 
mandirte zur Arbeit und zur Erlernung der dabey vorfallenden 
Dinge dahin zu geben. 

11. Und falls die Direction Handwercker von den geworbe- 
nen Regimentern zu recjuiriren fiir nothig erachtete, so wåre 
ihr solches unter der Bedingung zuzustehen, dass der Regiments 
Casse die Lohnung fiir diese requirirte verbliebe. 

12. Schliesslich scheinet uns der Herr General Kriegs 
Commissaire Classen so sehr, wie sonst einer fåhig zu seyn, 
dieses Werck zu dirigiren, und so viel unsere Kenntniss es zu 
beurtheilen zulåsst, verdienen die dort gemachten Einrichtungen 
allen Beyfall und alle Unlerstiitzung. 

Copenhagen den 23ten Aug. Ao. 1763. 

Hauch. Gåhler. 

Geh. Ark. Kgl. Resoll. til Generalkom. 1763 Xr. 356. 



14. 

1764, 20 Oktober. Kontrakt mellem Generalkommissariatet 
og J. F. Classefi angaaende dennes Præstationer til det fra Frede- 
riksværk. 

Zu Sr Konigl. Mayst. Diensten haben Wir, Præses und 
Deputirte des Konigl. General Kriegs Directorii mit dem Herrn 
General-Kriegs Commissaire Classen folgenden Contract, be- 
treffend die Verfertigung der metallenen Canonen, Morser. Pulver 
und Artillerie Arbeit auf Fridericswerk errichtet und geschlossen. 

Dem Herrn General Kriegs Commissaire Classen wird zur 
Beforderung der Friderichswerker Fabrique auf folgenden Bedin- 
gungen erlaubt sich solchen Etablissements zu bedienen : 

I. Es wird ihm der Ususfructus von Friderichswerk ohne 
Nachtheil des Konigl. und militaire Interesse auf die Zeit ver- 
stattet, da gegenwårtige Contract bestehet. 



- 376 - 

2. wSr Konigl. Mayst. allergnådigsten Resolution iinterm 
4. Junii a. c. zufolge, werden besagtem Werk ausser Cregome, 
Winderod, Brederod und Cassemoese auch die iibrigen Bauer- 
Giiter im Kirchspiel Cregome und Thorup nebst den H5lt- 
ziingen zu Halsnæs, Borup und Hageise dergestalt beygelegt, 
dass der Herr General Kriegs Commissaire Classen von der 
Zeit an, da er besagte Dorfer, Giiter und Holtzungen in Gegen- 
wart einiger vom General Kriegs Directorio iibernimmt, fiir alle 
davon abzutragenden Schatzungen, Landgilden, Haus-taxe, und 
was die Bauren sonst abzutragen haben wie auch Pupillen und 
Erbschafts-Gelder, so bey einem oder andern stehen mogten, 
responsable seyn. auch wenn gegenwartiger Contract cessiret, 
diese Giiter nebst deren dependancen in eben dem Stande, wie 
er solche angenommen, wieder abliefern solle. 

Um das Wild wegzuschiessen, das sich in der Gegend des 
Friderichswerks zeigen diirfte, haben Se Konigl. Maytt zu resol- 
viren geruhet, dass ein Jager angenommen werden moge, der 
in der Gegend des Wercks seinen beståndigen Aufenthalt håbe, 
und welchen Jager der General Kriegs Commissaire Classen 
selbst zu unterhalten hat. 

Die Holzungen sollen unter Aufsicht des Entrepreneurs 
durch Holz-Bediente administrirt werden, die er selbst besoldet 
und besetzt. 

Die dem Friderichswerk allergnådigst beygelegte Holzungen 
mussen auf alle weise conservirt, und nur als ein Ressource 
in Ungliicksfållen angesehen werden. 

Der General Kriegs-Coramissaire darf nichts in den Hol- 
zungen hauen lassen, als was zum nothwendigsten Gebrauch 
der Wercke ohne Nachtheil der Holzungen nothig ist, und jedes- 
mahl wann gehauen wird, hat er dariiber eine acte von 5 oder 
6 Personen verfassen zu lassen, die unter Eid zu bezeugen 
haben, dass das anhauen dieses Holzes nothig gewesen. 

Keine Casus fortuiti , welche die Unterthanen betreffen, 
fallen demselben zur Last. 

Alle Jahre wenigstens einmahl, und nach Gutbefinden des 
General Kriegs-Directorii mehrmahlen, werden 2 Deputirte aus 



— 377 — 

dem Directorio nach dem Werke kommen und selbiger samt 
allen was zum Werke gelegt und gehort, nachsehen, ob es in 
verbessertem oder verringertem Stande sich befinde. 

Besagte Kirchspiele Cregome, Meelbye und Thorup nebst 
ihren dependancen werden als zu Friderichswerk und lediglich 
unter dessen Jurisdiction gehorig angesehen und exploitirt. Die 
hier erwehnte Jurisdiction ist Jus Bircæ, welches Jus Bircæ dahin 
restringiret wird, dass solches von denen Bedienten, so selbiges 
bis hero administriret, so lange sie leben und in den Bedie- 
nungen bleiben, verwaltet werde, jedoch dass sie, wann selbiges 
obgedachter Kirchspiele Eingesessenen betrift, sich nach dem 
Werke begeben und das Gericht daselbst halten. 

Man zustehet dem General Kriegs Commissaire Classen, da 
man versichert, dass er alles zur Conservation und Verbesserung 
des Holzes anwenden wird, freye kand iiber der Holzung zur An- 
pflanzung, und das die Holzung nicht deteriorirt werden. 

3. Zoll und Abgaben Freiheit fiir alle rohe Materialien, 
deren die Fabrique benothigt seyn wird, hat er zu gewartigen, 
jedoch laut einer Konigl. allerhochsten Resolution vom 4. Junii 
a. c. mit der Einschrånkung, dass a.lle Fahrzeuge, worauf gedachte 
rohe ^Materialien eingefiihrt werden, an den Zollståtten richtig 
angegeben und visitirt werden ; gleicher gestalt muss der Herr 
General Kriegs Commissaire Classen fiir jede Eintransportirung 
Seinen specificirten Attest ertheilen, dass die angezeigten Mate- 
rialien auf Friderichswerk bleiben und verbraucht werden. Es 
sey dann, dass solches Privilegium durch andere Konigl. aller- 
hochste Resolutions extendirt werden mogte. 

4. Das General Kriegs Directoriura verspricht, dass es das 
Ziinftrecht fiir alle dort arbeitende Meistergesellen und Lehr 
Jungen, so viel thunlich, bewirken will. 

5. Das Holz schaffet der Entrepreneur sich selbst an, wie 
er es am besten kann. 

6. Er erhålt ein Commando von 40 å 50 Ober und 
Unter Constabels, welche zur Wache und Arbeit auf der Fa- 
brique gebraucht werden, und die da itzo zur Wache seyende 



- 37« - 

30 Mann behålt derselbe, so lange sie im Diensten bey den 
Regiraentern stehen bleiben. 

7. Wie auch ein Commando von 16 å 20 Handwerkern 
aus der Handwerker Compagnie, die ebenfals zura Nutzen der 
Fabriquen zu branchen sind ; und wird zugleich accordirt, dass 
diese handwerker und Commandirte so viel thunlich verheiratet 
seyn mogen. 

Diese 3 Commandos bekommen vom Militaire Etat ihre 
Mundirung, Besoldung und Brodt nach detn Militair Reglement. 

8. Der Militair Etat engagirt sich der Fabrique jåhrlich 
800 Centner Metal in Canonen, Morsern oder Haubitzen ver- 
arbeitet, å Centner zu 38 Rthlr. Prob- und ordonnantsmåszig 
abzunehmen, und wenn mehr als diese 800 Centner erfordert 
werden, muss der Entrepren^ur solche zu den angesetzten Frel- 
sen liefern, das metal muss so sein, wie es in der Canone war, 
mit welcher die Probe geschehen, und der Entrepreneur muss 
diese Composition angeben. 

g. Ferner, der Fabrique 1000 Centner frisches Pulver, å 
Centner zu 2^ Rthr. Probe- und ordonnanzmåssig abzunehmen. 
Diese Preise miissen, so lange der Contract dauert, bestandig 
beobachtet und alles verantwortlich geliefert werden. Sind die 
roullirende Preise hoher. wird es seine Schade seyn, sind sie 
niedriger, so ist es sein eigner Vortheil. Von nachherigen 
Rechnungen und Ueberslågen zur Vergiitung wird nachher nichts 
raehr angenommen werden. 

10. Noch ferner sollen ihm unter den nåhmlichen Bedin- 
gungen looo Centner umgearbeitetes und umgefrischtes Pulver 
å Centner zur 6 Rthr. 32 P Probe und ordonnanzmåssig abge- 
nommen werden. Wenn aber soviel altes Pulver nicht geliefert 
werden konnen, so will man dagegen so viel neues Pulver 
ausser vorerwehnten 1000 Centner fiir 2;^ Rthr jedes Centner 
abzunehmen, dass der Entrepreneur gleich wohl, die hiezu jåhr- 
lich bestimmten 6666 Rthr 32 ;" ausgezahlt erhalten kann. 

11. Es wird kein frerades Pulver eingefiihrt doch muss 
es in Ansehung der Asiatischen und andern octroyirten Compag- 
nien, hierinn, nach den denselben allergnådigst ertheilten Oc- 



- 379 — 

troyen und Begniidigungen verhalten werden. Mann wird auch 
zu bewirken suchen, dass die Bergwerke in Norwegen ihr be- 
nothigtes Pulver vorziiglich von Friderichswerk nehmen, da der 
Entrepreneur sich anheissig inacht , das Pulver wohlfeiler zu 
liefern, als selbige es izo verarbeiten lassen konnen. 

12. Alle fur den militair Etat erforderliche affuite und 
Artillerie Arbeit wird zu Friderichswerk verarbeitet, so lange 
mann es nirgends in Kdnigl. Lander wohlfeiler haben kann. 

13. Aller dem militair Etat ziistandiger Eisen Vorrath, den 
man zu iiberlassen fiir gut befindet, wird der Fabrique fur den 
Preiss, so das Eisen, sowohl neu als alt Eisen, von dergleichen 
Gattungen itzo in Schweden gilt, verkauft, dieser Preis soli 
innerhalb 6 Wochen verificirt und ein fiir allemahl vestgesetzt 
werden. 

14. Unter eben den nåhmlichen Bedingungen, alle dito 
abgångige Eisen Sorten, als Bolzen, Pfan-deckel, Schienen etc. 
die der Fabrique dienlich und dem militair-Etat entbehrlich 
seyn konnen. 

15. Jmgleichen das entbehrliche und Abgehende , als 
Kugeln von nicht calibremåssigen Gattungen und alles andere 
gegossene Eisen. Hiebey aber muss der militair Etat iiber 
seine eigne Eisen Sorten Meister bleiben, welches nicht Statt 
finden wiirde, so bald es dem Entrepreneur erlaubt wåre, den 
Abgang und die Giite desselben nach eignem Befinden zu schåtzen 
und abzufordern. 

16. Von den Ungliicks-Fållen, die der Fabrique in den 
Gebåuden und Miihlen zustossen konnen, und die iiber 500 
Rthr. betragen, ausger.ommen wenn fiir particuliere Rechnung 
gearbeitet wird, will man die Q Theilen tragen. 

17. Da die drey Gegenstilnde, welche der Militair-Etat 
bey diesem Contract hat, darinn bestehen, das des Konigs 
Dienst befordert werde, dass Friderichswerk fiorire, und dass 
die Kriegs Cassa iiber Empfang und Ausgabe gesichert sey: so 
wird sie dem Entrepreneur iiber das, was er mit auswartigen 
oder Einheimischen gewinnen kann, gar keine Ansprache thun, 



— 38o - 

so bald obgedachte drey Endzwecke dabey nicht aus den Augen* 
gesetzt werden. 

1 8. Zu UnterhaltLing der Gebåuden, deren Miihlen und deren 
Grundwerke, Machinen und Kiinste, der Schleussen, Briicken und 
Damme, Wasser-Leitungen und Wege, zu Reinigung der Canåle, zu 
Abhaltung und Verwehrung des ausreissenden fliegenden Sandes, 
und der grossen bey den Wasserleitungen und Fliissen liegenden 
Sandberge und Hiigel; zu Anbauung derer nothwendigen baraquen 
fiir die bey dem Werke arbeitende Handwerker und ihre Familien ; 
zu Reparations Kosten bey denenOiess- und Schmelz-Ofens, Feuer- 
Essen , Bohrmachinen und Werkzeuge ; zur Erweiterung der 
Plantagen, und zum Anbau der Haiiser und Hiitten; zum Sal- 
peter Pflanzen; zu Anschaflfung der zu dieser Arbeit gehorigen 
Kupfer Kessel und Geschierr, und deren Slitage so wohl als zu 
der metal Slitage bey denen Miihlen und Machinen; zur Fort- 
setzung der Arbeit; Beygleichhaltung der arbeits Leute, und 
zur Beyhiilfe der fiir diese erforderlichen Besoldung; zur For- 
mirung eines handwerker-Stocks ; zu Einrichtung einer mechani- 
schen Schule ; zur Unterweisung der Jugend des Werkes; zu 
Einrichtung und Erbauung eines Kranken hauses, und Salari- 
rung der medicorum und Kranken Wårter, zu Erbauung einer 
Capelle bey dem Werke, welche doch nur fiir die Leute, so zu 
Friderichswerk als Arbeiter und handwerker gehoren, dienen 
sol!, und zur Salarirung der Kirchenbediente; zu Einrichtung der 
Machinen und Gebåude zu einer vollkommenen Gewehr Fabrique, 
worauf jåhrlich 5 å 6000 Pistolen und Flinten, Bajonetten und 
Sabel verfertiget werden konnen, fals die Cronburger Gewehr 
Fabrique entweder clurch Mangel an Wasser, Feuers Brunst, 
Feindliche Einfålle oder andern Ungliicksfålle betrefFen werden 
soUte; zur Erbauung Sechs Pulver Magazine jedes zu 12 å 1500 
Centner Pulver, die innerhalb drey Jahren fertig abgeliefert wer- 
den, der Artillerie gehoren, und darin derselben Pulver Behalt 
seyn soli, mithin die Artillerie dazu die Schliissel haben sollen. 
Zu Bestreitung alier dieser Gegenstånde wird dem Entrepreneur 
einen jåhrlichen Fond von 48,933 Rthlr. zugestanden. 

I g. Der Entrepreneur erhiilt in den ersten 5 Jahren keine 



- 38i - 

Ausbeute von den Salpeter Hiitten ; nachher aber theilet er mit 
dem militair Etat in perpetuum den daraus entstehenden Gewinn 
und Verlust, jedoch dependirt es vom General Kriegs Directorio, 
ob selbiges nach Verlauf der 5 Jahren darinn entriren woUe 
oder nicht. 

20. Es soli iiber dies jåhrlich ein Umsåtz vom militaire 
Etat bey der Fabriqve von wenigstens 71,000 Rthlr. geschehen, 
nemlich: fiir 800 Centner Metal 30,400 Rthr., fiir 1000 Centner 
neues Pulver 23,000 Rthr., fiir umgearbeitetes Pulver 6666 Rthr. 
32 1/^ und fiir affuiten Arbeiten 10,933 Rthr. 16 \8. 

21. Von den såmtlichen 119,933 Rthr. soli den i April 
ein Viertheil, den i Junii wieder, den i. Octbr gleichfals und 
den 31 Decbr. das letzte Viertheil angewiesen und ausgezahlt 
werden. Solte die Bezahlung ausbleiben, so wird das Interesse 
fiir die ausgebliebene Zeit mit ,5 pro Ct vergiitet. 

22. die Quittungen sollen ihm vom Artillerie Corps, wenn 
dasselbe die verarbeitenden Sachen zu Friderichswerk in Emp- 
fang nimmt, abgeliefert werden. 

23. Man wird diesen accord mit ihm auf 5 Jahren ein- 
gehen ; 

dagegen fordert der militair Etat 

I. das der Entrepreneur das Centner verarbeitetes Metall, 
wie oben schon angefiihret worden, zu 38 Rthlr.; das Centner 
frisch Pulver zu 23 Rthr. und das Centner aufgefrischtes Pulver 
zu 6 Rthr. 32 li^ alles Probe und ordonnans måssig liefern solle. 

Jmfall der Militair Etat mehr als 1000 Centner frisch Pulver 
fordern wiirde, welches im solchen Falle dem Entrepreneur 8 
Monathe im voraus bekannt gemacht werden miisse, so werden 
ihm å Centner 80 9^ Salpeter und 10 'fF Schwefel, beydes ge- 
lautert gutgethan. An Arbeits Lohn wird hierauf nichts bezahlt, 
indem die 48,933 Rthr., welche jåhrlich aus der Kriegs Cassa 
an die Fabrique bezahlt werden, nebst andern avantagen, die 
dem Entrepreneur zugestanden sind, den militair Etat von der 
gleichen Arbeits Kosten frey halten miissen, Sollte aber das 
extraordinair verlangt werdende quantum iiber 2000 Centner 
in einem jahre gehen, wiirde iiber den Arbeits Lohn fiir das 



— 382 - 

mehr verlangende Quantum mit dem Entrepreneur nåher zu con- 
veniren seyn. 

Das umzuarbeitende Pulver wird im Preise nicht variiren. 

2. Alle affuit und artillerie arbeit mus zu Friderichswerk 
verarbeitet werden, so lange man es nirgends in Konigl. Landen 
wohlfeiler haben konne. 

3. Die Arbeits Geråthschaft, welche zu den Bediirfnissen 
des militaires Etat gehoren, liefert er nach dem Jnventario ab. 
was nicht auf dem Jnventario steht, wird in hinsicht der 48,933 
Rthlr. abgeliefert, die ihm zur Beforderung und Erweiterung 
des Werks, so wohl als zur Jmstandehaltung desselben zugestan- 
den worden. Alle iibrige materialien etc, die nicht zu den Be- 
diirfnissen des militair Etats gehoren, gehen den militair Etat 
nicht an. sondern werden der Konigl. huld und Vorsorge iiber- 
lassen, in wie fern sie dem Entrepreneur ersetzt und schadlos 
gehalten werden sollen. Nach diesen Grundsatzen mus auch 
das Werck selbst im Stand gehalten end dereinst abgeliefert werden. 

4. Jede Ablieferung mus Probe und ordonnanzmåssig ge- 
schehen und S. Konigl. Maytt. werden allergnådigst geruhen, 
diese Probe und ordonnance zu bestiramen. 

5. Die Salpeter Hiitten muss er vermehren und in Flor 
bringen. 

6. Er mus schlechterdings auf keine andre Kosten, so 
klein oder gros sie auch seyn mogen, rechnen, als zu Anfang 
des Jahres versprochen worden, indem die Kriegs Casse als 
ein bestimmter Fond keine unbestimte Ausgaben leiden kann. 

7. So wie er nach einem Jnventario empfångt, muss er 
auch darnach abliefern und zugleich beweisen, dass er 10,000 
Rthr. jåhrlich zur Verbesserung des Werks. seiner håuser und 
Anlagen verwandt håbe. 

8. Der Contract soli vom i Januarii h. a. seinen Anfang 
nehmen und bis Ausgang 1768, 5 Jahre dauern, dergestalt 
das der Entrepreneur pro h. a. seine voUige Lieferung nach 
dem 8, 9, und 10 Punkt præstire, und dagegen auch die voUige 
Zahlung erhålt, ausgenommen die 10,933 Rthlr. 16 \3 fiir die 
aflfuiten Arbeit, welche nicht in diesem Jahre verfertiget, auch 



- 383 - 

nicht geliefert werden soli, und folglich wird dem Entrepreneur 
pro. h. a. nur ioS.qqq Rthlr. 32 \ri ausbezahlt werden. 

Da der Entrepreneur weiter darauf besteht, dass seine alte 
Rechnungen nach dem eingesandten Plan abgethan werde; So 
wird ihm versprochen, um die alte Sache zu endigen und diesen 
neuen Contract zu Stande zu bringen, auch dein Entrepreneur 
zugleich eine Ermunterung zu bewirken, das man Jhro Konigl. 
Maytt. diese Sache so bald moglichst unterthanigst vorstellen, 
und dariiber die allerhochste Approbation zu erbitten suchen 
werde, damit diese Sache vor Ablauf des Jahrs geendigt seyn 
konne. 

Zu Festhaltung aller dessen, sollen von diesem Contract 
zwey gleichlautende Exemplaria ausgefertigt, davon das eine 
dem Herrn General Kriegs Commissaire Classen zu handen ge- 
stellt, das andere aber dergestalt von ihra unterzeichnet werden, 
dass er dem jnnhalt desselben in alle Wege gebiihrend nachleben 
wolle. 

General Kriegs Directorium den 20te Octbr. 1 764. 

St. Germain. 
Hauch, Gåhler, Moltke. 



Wodroff. 

Balsgaard. 

Das vorstehendes eine gleichlautende Abschrift von dem 
mir zugestellten original sey, und das ich solchem in allen Stii- 
cken pflichtschuldigst und getreulich nach kommen wolle, be- 
scheinige hiemittelst. 

Copenhagen den 20 Oct. 1764. 

J. F. Classen 

infidem 

* 

C. Dalsgaard. 

Geh. Ark. ad Generalitets- og Kommissariats Kollegiets kgl. Resolu- 
tioner 1772 Xr. 18. — Tidligere trykt ho< P. Rosenstand Goi.ske: Militære 
Reskripter III, i. 1804. S. 149 — 158. 



- 384 - 

15- 

1763, 17 September. Brev fra A. G. Moltke til J. Wiede- 
ivelt om, at Porcellænsmageren Louis Fournier skal meddele sine arcana 
til J. F. Classe?t. 

Pro Memoria ! 

J anledn. Sr. Fournis skrifftlige Tilbud under lode hujus at 
ville til dend Persohn, som dertil blev udseet og beskikket, fra 
sig lære de arcana og Videnskaber, som bemeldte Fourni selv 
besidder til at forfærdige Porcellain, har ieg noyere taget be- 
meldte Forslag i Overveyelse, og da af adskillige Aarsager findes, 
at det, om Fabriquen ellers skal have nogen Fremgang, vil være 
nødig, at en saadan Persohn samme forestaaer, som tillige Lan- 
dets Sprog er mægtigt og om andre til Fabriquer henhørende 
Ting og deres Deele har nogen Kundskab, saa er som dertil 
beqvemmest udseet General Kriegs Commissaire Clasen paa 
Fridrichsværck, som og har tilsagt samme at paatage sig, til dend 
Ende Professor Wiedewelt ville bekiendtgiore Sr. Fourni, at be- 
meldte General Kriegs Commissaire Clasen er dend Mand, som 
herefter med Fabriquen faaer at bestille og som, eller dend 
Persohn som af Hr. General Kriegs Commissaire Clasen beskikkes, 
Mr. Fourni om alle Ting maatte underrette og alle til Porcellain- 
Fabriquering behøvende Videnskaber aabenbare. da bemeldte 
Fourni imidlertid til sin og sines Underholdning skal nyde dend 
ham hidindtil forundte appointement og derefter, naar dend nye 
antagne saavit er kommen, at hånd besidder dend heele Viden- 
skab og beviiser at kand tilveyebringe saa godt Porcellaifi som 
Sr. Fourni selv, tillægges en saadan Douceur, som hånds Viden- 
skab og udviiste Nidkiærhed og Opførsel kand være Cotivenabel. 

Fredensborg d. 17de Septbr. 1765. 

A. G. Moltke. 

til Hr. Professor Wiedewelt. 

Univ. FJibl. Wiedewelts Papirer VI. 



i 



- 385 - 
1 6. 

17^7 1 ^ Juni. Præliminærpunkter til en Kontrakt, hvorved 
Frederiksværk og Kronborg Geværfabrik paa visse Betingelser 
skjænkes J. F. Classen. 

Préliminær-Puncte 

zum Contract mit dem General-Krigs-Commissaire 

Classen. 

Das General-Kriegs-Directorium verspricht : 

17)10 Se. konigl. Maytt alleruDterthånigst vorzustellen: dasz 
Ihm dem General-Kriegs-Commissaire Classen Friderichswerk 
cum pertinentiis samt allen desselben Privilegiis in ihrem v5l- 
ligen Extenso ins besondere auch die unter dem Friderichswerk 
schon hingelegte Dorfschaften erb- und eigenthiimlich conce- 
dirt werden. 

2do dass ein gleichea mit der Cronburger Gewehr-Fabrique 
geschehe. 

Jtio mit ihm einen stehenden Contract auf 30 Jahr unter 
nachberegten Bedingungen zu schliessen. 

4io dass solange er der General-Kriegs-Commissaire Classen 
beyde diese Etablissemens nicht nur in dem jetzigen Stande 
unterhålt sondern auch erweitert, vermehrt und davon jåhrlich 
præstanda præstirt in dem Erb- und eigenthiimlichen Besitze 
nicht nur maintenirt sondern auch fiir alle Chicanen, Vexa- 
tiones und bosen Leumuth geschiitzet und vertheidigt werden 
soUe. 

jto will das General-Kriegs-Directorium sich bemiihen, dass 
Ihm, dem General-Kriegs-Commissaire Classen zugestanden 
werde : 

a) dass er bey Friederikswerk und be}- der Cronburger-Ge- 
wehr-Fabrique alle Vorrechte eines priviligirten Proprietairs zu 
priviligirten Lehns-Giitern nach den Landes Gesetzen und konig- 
lichen allerhochsten schon emanirten oder kiinftiar emanirenden 



- 386 - 

Verordnungen, in Absicht auf die diesen Etablissements unter- 
gelegte und noch allergnådigst zu concedirende Dorfschaften, 
Kirchen und Holzungen, nur das Recht der Verabalienirung aus- 
genommen, erhalte; so auch dass er sonsten alle Privilegia und 
Immunitåten, die denen meist begunstigsten Unternehmungen 
und Einrichtungen verliehen worden, in åhnlichem Fall zu ge- 
niessen haben solle. 

b) dass ihm bey der Gewehr-Fabrique die Holzungen in 
einer Circumference von '^/ra Schritten von dem Wohnhause ab 
auf gleiche Weise zugestanden werden. 

c) dass ihm erlaubt werde von den Koniglichen angren- 
zenden Seen der Cronburger-Gewehr-Fabrique zu dessen Werken 
das Wasser zu leiten zu diirfen. 

d) dass es allergnådigst untersagt werde in den Konig- 
reichen mehrern Pulver-Miihlen anzulegen , als sich darinnen 
Ausgangs 1767 schon befinden, und 

e) dass ihm von dem Friderichswerk angrenzenden Flie- 
genden-Sande so viel einzunehmen zugestanden werde, als er 
zur Cultur und Anlegung von Baum-Pflanz-Ståten notig erachtet 
unter dem Bedinge, dass er an diesen Ortern die Conservation 
des Landes vor den fliegenden Sand auf eigene Kosten und 
ohne Last der Koniglichen Casse bestreite. 

6to engagiret sich das General-Kriegs-Directorium ihm, 
dem General-Kriegs-Commissaire Classen, jårhlich auszuzahlen 
die Summa von 120,000 Rth., wofiir er alljåhrlich respective 
zu Hefern — zu fourniren — herzugeben und zu iibernehmen 
hat, als: 

800 Centner Metal å 46 Rth 36,800 Rth. 

1000 Centner frisches Pulver å 2672 Rth. . . 26,500 — 

1000 Centner umgearbeitetes Pulver å 7 Rth. 7,000 — 

3000 Flinten mit Bajonets å 7^2 Rth 22,500 — 

1000 Centner Canonen-Kugeln å 3^2 Rth. . . 3, 500 — 

1000 Centner Bomben å 5^2 Rth 5. 500 — 

fvir Hazard und Assurance fiir beyde 5, 600 — 



- 38; - 

fiir einen Pulver-Thurm 3,ooo Rth. 

fiir den Etablissement der Affut. Arbeit, worunter 

das Arbeitshaus und Magazin zu verstehen i,ooo — 

fiir Manufactur-Eisen 5,ooo — 

600 mundirte reparirte Gewehre å 6 Rth. . . 3,600 — 



120,000 Rth. 



Dass dem General-Kriegs-Coramissaire Classen fiir die hier 
angesetzte Sachen eine hohere Bezahlung zugestanden wird als 
in dem folgenden 7 ten Punct unter den von ihm eingegangenen 
Bedingungen stipulirt ist; solches ist in Riicksicht auf die Kosten, 
womit alle erstere Lieferungen von dieser Art verkniipft sind, 
geschehen, dann dergleichen Fabriquen, wie diese sind, konnen, 
wenn grosse Quantiteten ihnen abgenommen werden , solche 
allemal wohlfeiler wie kleinere liefern ; und zu gewissen Quan- 
titeten hat sich das General-Kriegs-Directorium verbinden miissen, 
damit diese Etablissements etwas sicheres auf zu rechnen haben, 

Jmo sollen ihm, dem General-Kriegs-Commissaire Classen, 
diese stipulirte 120,000 Rth. quartaliteter und zwar Ausgangs 
eines jeden Quartals mit 30,000 Rth. ausgezahlt werden. 

8vo wird ihm der Vorzug zugestanden, wann abgångige 
Eflfecten , es sey an Metall oder Eisen, von welcher Gattung es 
seyn, raoge aus den Zeughåusern oder Arsenålern verkauft 
werden solten. 

gno ihm wird gleichfalls aller Vorzug zugestanden, wann 
fiir den Militair-Etat dergleichen Dinge anzuschaffen sind, welche 
die jetzige oder kiinftig noch zu machende Einrichtungen auf 
Friderikswerk und der Cronburger Gewehr-Fabrique verschafFen 
und pråstiren konnen. 

lOmo alle Besichtigungen und Entgegennehmungen sollen 
ohne Zeit-Verlust, ohne Chicanen und Vetillen geschehen, und 
wird bey selbigen vorziiglich der Artillerie Commissaire, welcher 
den wahren Sinn des Contracts kenneu rauss, adhibiret. 

77;;/(9 aller auswårtiger Handel wird demGeneral-Kriegscommis- 
saire Classen nicht nur gegonnet, sondern er auch darinnen 

25* 



- 388 - 

favorisirt, so bald solches ohne Nachtheil des Konigl. Dienstes 
geschehen kann, 

l2mo dieser Contract soli fiir Friderichswerk sowol als fiir 
die Cronburger Gewehr-Fabrique zwar erst mit imo Jar.uarii 
1769 seinen Anfang nehmen; ihm wird aber letztere bereits den 
I Januar 1768 iibertragen und ihm fiir solches Jahr die Summa 
von ^^/m Rth. ausgezahlt werden, wowieder er, der General- 
Commissaire Classen, fiir solches Jahr 3000 Probemåssige neue 
Flinten mit Bajonets und Kratzers zu liefern sich anheischig 
machet. 

ijtio Ein Commando von 120 Artilleristen soli ihm auf 
Friderikswerk zugestanden werden, und sobald das General- 
Kriegs-Directorium dazu Gelegenheit tindet, wird es bemiihet 
seyn 54 Håndlangers zu verschaffen. 

l4to die in dem Friderichs-Pflege-Hauss erzogen werdende 
Knaben, so zu Handwerkern tiichtig sind, werden vorziiglich 
zu oftbemeldten beyden Etablissemens iiberlassen. 

l^^to die Cronburger Gewehr-Fabrique soli Anfangs 1768 
und dass Friderichswerk Anfangs 1769 mittelst dariiber auf- 
zunehmender Inventarien iibertragen werden. 

Gegen diese solchergestalt arretirte Articul findet der 
General-Kriegs-Commissaire Classen nichts zu erinnern und ver- 
spricht seiner Seits nachstehendes. 

imo Thut er Verzicht auf die 48,933 Rth., welche in dem 
mit ihm in Ao. 1764 errichteten Contract jåhrlich zur Unterhalt, 
Betrieb und Erweiterung des Friderichswerks ausgesetzt worden; 
und verspricht solche von 1769 an auf eigene Kosten zu be- 
schaffen. 

2do Begiebt er sich gleichfalls alier in eben solcher Absicht 
auf die Cronburger-Gewehr-Fabrique zu machenden Forderungen 
und engagirt sich dies Etablissement nicht nur selbst zu unter- 
halten sondern auch dergestalt einzurichten , dass darauf mit 
Zuziehung Friderichswerk jåhrlich 6000 Feuer Rohre wie auch 
die erforderhche Pallasche und Sabels konnen verfertigt werden. 

jtio dass 3 Monate nach Verlauf eines jeden Jahrs alles, 
was in dem Jahre hatte geliefert werden sollen, wiirklich abge- 



- 389 - 

liefert sey, nur excipirt er solche Unglucksfålle, welche erweiss- 
lich konnen fåhig erkannt werden, ihn an Erfiillung dieser Ver- 
bindlichkeit gehindert zu haben. 

4to låsset er sich gefallen, dass wann der Militair Etat von 
denen in dem 6ten derer Punkte, welche das General-Kriegs- 
Directorium zustehet enumerirten Munitions- und Armatur- Soi- 
ten weniger als angesetzt bediirfe und ihm dem General-Kriegs- 
Commissaire Classen solches ein Jahr zuvor zu erkennen gegeben 
worden, solche durch andere ihm nahmhaft gemachte und in 
gedachtem 6ten Punkt angegebene Sorten zu ersetzen; doch ist 
dies auf den Articul des umzuarbeitenden Pulvers nicht mit zu 
erstrecken nach demmahlen, wann der Militair-Etat in einem 
Jahre entweder gar kein Pulver oder das vestgesetzte Quantum 
nicht vollig zum Umarbeiten liefern wiirde, Er, der General- 
Kriegs-Commissaire Classen, das daher in einem Jahre man- 
gelnde in dem folgenden Jahre iiber die stipulirte 1000 Centner 
umzumachen schuldig ist, wie er denn auch gehalten se3'n will, 
wann man mit jåhrlicher Erbauung eines Pulver -Thurms ein- 
zuhalten fiir gut findet. dafiir einen solchen Thurm zu 3000 Rth. 
gerechnet, andere Bediirfnisse anzuliefern. 

j/o verspricht er, wann es gefordert wird, zu erweisen, dass 
er in denen ihm allergnådigst verliehen werdenden Districten 
jåhrlich 10,000 Stiick Almen- und welsche Nuss-Båume wie 
auch 20,000 Stiick von andern Nutzbringenden Båumen håbe 
anpflanzen lassen, und 

6to bestandig in den Friderichswerkschen Magazinen einen 
guten Vorrath zu halten von Salpeter, Schwefel, Kupfer, Zinn, 
Tutenage, Eisen, Stahl, Steinkohlen, Holz und Bau-Materialien, 
auf dass der Konigl. Dienst bey vorfallenden Gelegenheiten be- 
fordert werden konne. 

Jino dass, falls der Militair-Etat in einem ]ahr mehr wie 
800 Centner Metall in Canonen und Morsern, wie gesagt, ver- 
arbeitet, mehr als looo Centner frisches Pulver, mehr als 1000 
Centner umgearbeitetes Pulver, mehr als 3000 neue Flinten, 
und mehr als 600 neu montirte alt.^ Gewehre verlangen wiirde, 
Er, der General-Kriegs-Commissaire Classen , in Riicksicht auf 



-- 390 — 

den mit ihm errichtet werdenden stehenden Contract und die 
ihm dadurch versicherte bestandige Lieferung, sothanes Surplus 
zu nachgesetzten Preisen, und zwar den Centner Metall zu 38 
Rth., den Centner frisch Pulver zu 23 Rth., den Centner um- 
gearbeitetes dito zu 6 Rth. 32 (9, jede neue Flinte mit Bajonet 
zu 7 Rth. und jades neu montirte Gewehr zu 5 Rth. præstiren 
auch in Ansehung der in dem nåchstvorhergehenden 4ten § ver- 
abredeten Convertirung einer Sorte in die andere, keine hohere 
Preise verlangen wolle; doch dass er nur verpflichtet seyn soUe 
jedesmal von den neu zu montirenden alten Gewehren ^3 von 
der Zahl tiichtig zuriick zu liefern. 

8vo verspricht General-Kriegs-Commissaire Classen , dass 
wann erst die Modelle der Dragon Flinten mit Bajonets, der 
Cavallerie-Carabiners, der Pistohlen wie auch der Pallasche und 
Sabel allergnådigst werden festgesetzt seyn, er sich sodann iiber 
deren Preisse billig finden lassen wolle. 

grto legt der General-Kriegs-Commissaire sich auf zu be- 
weisen, dass er seit den 20ten Octobr. 1764 auf Friderichs- 
werk fiir 100,000 Rth. mehr verbauet und erweitert håbe, als 
wozu er durch seinen Contract verbunden gewesen, wowider er 

107)10 sich das Recht reserviert, dass wann Chicanen und 
Verdrieslichkeiten ihn nothigen mogten den Contract aufzugeben 
und die ihm allergnådigste concedirte erb- und eigenthiimliche 
Possession Sr Konigl. Maytt. allerunterthånigst zu Fiissen zu 
legen, ihm oberwåhnte 100,000 Rth. folgendermassen vergiitet 
werden : 

a) solte er solches zu thun vor Ausgang 1773 genothiget 
seyn, werden ihm ausbezahlt 50,000 Rth. 

b) solte er es von diesem letzterwehnten Termino an bis 
Ausgangs 1778 zu thun genothiget seyn, erhålt er 60,000 Rth. 

c) hat er die Etablissemens 10 Jahr im Besitz gehabt und 
Chicanen und Verdriesslichkeiten notigten ihn aus solchen Be- 
weg-Ursachen den Contract aufzuheben, so erhålt er bis zum 
15 Jahr 70,000 Rth. 

d) vom I5ten bis 20ten Jahr 80,000 Rth. 

e) vom 20ten bis 2 5ten Jahr 90,000 Rth. 



— 391 — 

f) vom 25ten bis zum 30ten Jahr 100,000 Rth. 

als das non plus ultra allerzumachenden Forderungen. Wo- 
bey jedoch der General - Kriegs - Commissaire Classen sich die 
Freyheit vorbehålt auf die hier stipulirte 100,000 Rth. nach dem 
Verhåltnis der Termine und so wie diese fållig, Gelder anzu- 
leihen ; sonst aber sich ausdriicklich verbindet auf diese Etab- 
lissemens und die davon dependirende Possessions keine Schul- 
den contrahiren zu wollen. 

iimo bedingt er sich zugleich aus, dass in vorersvehntem 
Fall der Militair-Etat gehalten seyn soUe ihm allen Vorrath, 
welcher sich alsdann in den Friderichswerkschen Magazins an 
Salpeter, Schweffel, Kupfer, Zinn, Tutenage, Eisen , Stahl und 
Steinkohlen p. findem solte, fiir solche Preyse, welche als dann 
currente anzunehmen und promte zubezahlen. Wohergegen er 

i2mo sich submittirt, dass fals es die Etablissemens Fride- 
richswerk und Cronburger Gewehr-Fabrique negligiren und nicht 
versprochenermassen erweitern, vermehren und unterhalten wiirde, 
Ihro Konigl. Maytt. berechtiget seyn sollen ihm diese Etablisse- 
mens jedoch gegen Erstattung der im vorstehenden gten Articul 
erwehnten 100,000 Rth. und gegen Abnehm- und Bezahlung 
der im 1 1 ten Articul beruhrten Vorråthe wieder zu entziehen 
und den Contract zu annulliren. 

ijtio was hier von ihm gesagt ist, soli auch fiir seine Erben 
und Nachkommen gelten. Und damit 

i4to das General - Kriegs-Directorium versichert sey , dass 
die Etablissemens in gutem Stande unterhalten, erweitert und 
vermehrt werden, so wird selbiges alle Jahr oder wenigstens 
alle 2 Jahr durch 2 Deputirte aus dem Collegio Friderichswerk 
sowol als die Cronburger-Gewehr-Fabrique und was jedem dieser 
Etablissemens angehorig in Augenschein nehmen lassen. 

Diese Preliminair-Puncte, welche zwischen dem General- 
Kriegs-Directorio und dem Herrn General-Kriegs-Commissaire 
Classen bis auf nåhere Konigl. allerhochste Approbation verab- 
redet, vestgesezt und unterschrieben worden sind, sollen nach 
erfolgter dieser allergnådigsten Approbation und Ratification als 
der Grund und das Fundament zu dem zu errichtenden Con- 



— 392 — 

tract dienen, dessen Extension reguliren und davon nicht abge- 
wichen werden; gestalt auch nach erfolgter Konigl, allerhochster 
Ratihabition dieser Preliminair-Puncte der Contract ohne Zeit- 
Verlust expedirt und zur allerhochsten Genehmigung vorgelegt 
werden soli. 

General-Kriegs-Directorium den i Junii 1767. 

Saint-Germain. 
P. Gåhler. M. Moltke. F. L. v. Arenstorff. I. I. Schultze. 



O. Dalsgaard. 

Diese Præliminaire Punkte eines mit mir zu errichtenden 
Contract håbe ich in allen seinen Theilen und Clausuln ange- 
nommen. 

J, F. Classen. 

AUergnådigste Ratification. 

Wir haben diese Præliminair Puncte zu einem mit dem 
General Kriegs Commissaire Classen zu errichtenden Contract 
in alle wege ratihabiret und also hiedurch vollig approbiret. 
Gegeben auf Unserm Schlosse Friderichsberg den 6te Junii ijb"], 

Christian R. 



Saint Germain. 
P. Gåhler. 



Geh. Ark. Kgl. Resolutioner paa Krigsdirektoriets Forestillinger, 1767 
Nr. 240. Jfr. P. Rosenstand Goiske: Milit. Reskripter III, I, 1804, S. 
273 — 4. — I Kongerigets Arkiv Pakke med Frederiksværk- og Kronborg- 
Kommissionens Papirer (Des. VI G, i, Nr. 153) Nr. 23 findes en Skrivelse 
af 30 April 1768 fra Generalitets- og Kommissariats-Kollegiet og som Bilag 
til denne en under 24 Oktober 1767 paa forventet kongelig Approbation 
indgaaet Kontrakt med Classen væsentlig i Overensstemmelse med de ovenfor 
aftrykte Præliminær-Punkter. 



— 393 



17- 



lyCy, 2 Avgiist. Skrivelse fra J. F. Classen til det asiatiske 
Kompagni angaaende Gitteret omkriftg Frederik V^ s Statue. 

P. M. 

Ved een den 28 Novbr. a. p. holden Licitation over det 
til Fvti Statue equestre forfærdigende Gitterverck, haver INIr. 
Koustrup paa mine Vegne antaget sig at lade det samme for- 
færdige. 

For nogen Tiid siden er deraf en Prøve fremlagt. Den 
har ey havt den Lycke at finde Hr. Salys Biefald, men er for- 
medelst lidet betydende Mangler forkastet. 

Jeg haver derover sadt mine Arbeidere til Ords. Deres 
Giensvar er, at de saa meget mindre have forestillet sig, at et 
saadant Arbeide skulle udføres med Fliid og Accuratesse, som 
den dertil givne Tegning havde saa væsentlige Feyl, at mand 
deraf maatte giette sig til, at det kunde være lige gyldigt, hvor- 
ledes den blev bragt til Fuldførelse. 

Der gives kuns lidt Guld for en Styver, og naar et Jern 
Gitterverck betales som Heste Skoe, kand det umuelig opmuntre 
Arbeiderne til at giøre Mester Stycker. 

For det Høylovlige Asiatiske Compagnies Fyldestgiørelse 
saavelsom for min Egen, haver jeg ladet Smeddelauget i Kiøben- 
havn sammenkalde for at give deres Eragtning over den mig 
under 28 Novbr. a. p. tilstillede Tegning. 

Den findes hoslagt under Litr. B. 

Jeg haver icke desto mindre efter bemelte Tegning ladet 
forfærdige et nyt Prove Stycke til oftbemelte Jern Gitterverck, 
hvilket ved Mester Smeden Bagsværd bliver den Høypriiselige 
Direction af det Asiatiske Compagnie forelagt. 

For at blive forvisset om dette Arbeides Godhed haver ieg 
ladet det besigtige ved det Kiøbenhavnske Smedde Amt; thi 
uden at formindske det høye Begreeb, ieg haver om Hr. Salys 
ypperlige Talent, troer ieg dog, at naar der er Spørsmaal om 



— 394 — 

at undersøge Jern \rbeide, kand ingen dømme bedre derom 
end Smedde. 

Var det ey plaisant, om mand vilde tage en Uhrmager til 
at dømme om Tømmermands Arbeide eller en Guldsmed til at 
besigtige en Rytter Saddel? 

Hvorledes Smedde Amtet haver befundet oven meldte 
Prøve Stycke. viiser Litr. C. 

Af samme Sagens Forretning sees tillige, at den forbedrede 
Tegning til et Gitterverck, som Mester Bagsværd haver den 
Ære at fremlægge for den Høypriiselige Direction, er af Smedde 
Amtet erkiendt smuckere og standhaftigere end den første Ori- 
ginal Tegning, hvorudi dog intet synderlig andet er forglemt 
end Port og Stræbere. 

Naar nu bemelte Jern Gitterverck bør være saaledes ind- 
rettet, som et Arbeide udfordrer, der er destineret til at om- 
giærde det fortreffelige Monument, som det Asiatiske Compag- 
nies Zele opretter til Fridrich den Eyegodes Erindring, og tillige 
til en Prydelse for vores Kongers Residentz; var det at ønske, 
at dets Indretning blev paa den Maade fuldført, som de udi 
deres Kunst mest skiønsomme eragte tienligst. 

Den Fridricswerckske Foretagelse er een af de Plandter, 
som ved Fridrich den Eyegodes Omhue ey haver havt mindre 
Fremvext end andre af de nyttige Indretninger, denne fromme 
Konges berømmelige Patriotisme haver plandtet til Sine Staaters 
og Efterkommeres Nytte. 

Jeg finder det derfore tilbørligt, at de Fridricswerckske 
Indretninger erindrer deres Tacknemmelighed ved at biedrage 
deres Andeel til at forævige Fridrich den Eyegodes, den for- 
treffelige Forfremmeres af Handelens og Kunsternes Æreminde, 

Den høypriiselige Direction for det Asiatiske Compagnie vil 
derfore tillade, at det i Quæstion værende Jern Gitterverck maae 
forfærdiges paa de Fridricswerckske Indretningers Bekostning 
uden Udgift for Compagniets Cassa ; dog paa Vilkaar : 

i^. at det bliver udført efter den af Mester Bagsværd fore- 
viisende og af det Kiøbenhavnske Smedde Amt approberede 
Teafninff. 



— 395 — 

2^. At Hr. Saly intet med bemelte Jern Gitterverck haver 
at bestille, men at Arbeidet alleene besigtiges og undersøges af 
det Kiøbenhavnske Smedde Amt. 

Paa andre Vilkaar agter ieg mig ey dermed at afgive, men 
finder det tildrageligst, for at undgaae alle slags vetilleuse Under- 
søgninger og deraf flydende Disputer, ifald den mig under 28de 
November tilstillede Tegning skal følges og Arbeidet Hr. Salys 
Examen underlegge, at ieg foranstalter bemelte Jern Gitterverck 
til nye Licitation opsadt, og dets Forfærdigelse det Kiøben- 
havnske Smedde Amt eller nogen anden overdraget. 

Fridricswerck den 2den Augustij 1767. 

Classen. 

Afskrift i det Class. Fideik.'s Arkiv. — Bilagene mangle. 



18. 

1768, 18 Marts. Kongelig Befaling, hvorved der nedsættes 
en Kommission, som skal undersøge Forholdet mellem Classen, Frede- 
riksværk og Kronborg Geværfabrik. 

Christian den Syvende af Guds Naade Konge til Dan- 
mark og Norge, De Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, 
Holsten, Stormarn og Dytmersken, Greve udi Oldenborg og 
Delmenhorst; 

Vor Synderlig Gunst Tilforn ! Da den høyeste Nødvendig- 
hed udfordrer, at Vi til at besørge Landets Velfærd lade an- 
ordne og nedsette en Commission for i Henseende til det be- 
kiendte Friderichs Værk og de derhen hørende Fabriquer paa 
Friderichsborg Amt i Vort Land Sielland at indhente alle for- 
nødne Efterretninger, nøye erkyndige sig om alt det, som hører 
dertil og i Besynderlighed ifølge den med Os Elskelig General 
Krigs Commissair Friderich Classen den 20de Octobris 1764 op- 



— 30 — 

rettede Contract at sørge for, at, naar samme ved indeværende 
Aars Udgang er udløben, alt det, som Hånd har været skyldig 
at præstere, bliver opfyldt og virkelig afleveret; Og Vi dertil 
af besynderlig Tilliid ville have Eder udnævnt som Commissa- 
rier, Saa er hermed Vores AUernaadigste Villie og Befaling, at 
I rette Eders Leylighed efter i en Commission at sammentræde 
for at undersøge, overveye og besørge alt foranførte, udi hvil- 
ken Commission Vi Allernaadigst ville, at Os Elskelig Etatz 
Raad og Camnier Secreterer Friderich Carstens skal føre Proto- 
collen, hvilket I Hannem haver at tilkiendegive, ligeleedes ville 
Vi Allernaadigst 

I. At I skal være Authoriserede til efter forbemelte med 
General Krigs Commissaire Classen den 20de Octobris 1764 
oprettede Contracts Bogstavelige Indhold at lade Eder aflevere 
forberørte saa kaldede Friderichs Værk og med ham giøre 
fuldkommen Afregning; hvorefter I for det 

2 det haver til Os at indsende Eders udførlige Allerunder- 
danigste Forestilling og Betænkning, hvorleedes der med samme 
Friderichs Værk til Landets og Vores beste nytte fremdeeles 
kunde være at forholde, hvorved I for det 

3die have vel at betænke, om det icke maatte være Raade- 
ligst, at den egentlige Gevehr-Fabrique blev solgt til den Høyst- 
bydende og derefter slutted en Contract med Kiøberen om at 
levere de af alle sorter udfordrende Gevehrer. 

4de haver i at bringe i Forslag, paa hvad Art og Maade 
de paa Friderichs Værk hidjndtil værende Arbeydere til Landets 
Nytte for den største Deel kunde beholdes derved, og 

5te. Ligeleedes rette Eders Øyemeed derhen , at gamle 
Canoner kunde paa det her udi Vores Kongelig Residentz 
Stad Kiøbenhafn værende Giethuus omstøbes. Men imidlertiid 

6te Antage som en Grundsætning, at i de første 4re Aar 
efter det nærværende Forraad af Canoner, Mortiers, Haubitzer 
ingen Nye deraf vildere skal anskaff'es. 

yde haver I ihenseende til det Anseelige Forraad af Krud 
og sammes Anskaffelse efterhaanden at giøre saadanne Forslag, 
at der deels icke skal fattes af denne nødvendige Ammunition, 



— 397 — 

deels og at den fornødne Provision, for at spare de store Trans- 
port Omkostninger, i enhver Fæstning icke skal mangle; Og 
endelig for det 

8de indsende Os Eders Betænkende, om icke alle slags 
Canon Kugler saavelsom Bomber for Vores Land Etat lige saa- 
vel fra Vort Rige Norge af de derværende Jern Værker kand 
tages og anskaffes som det virkelig fra Vores Søe Etat i slig 
fald pleyer at skee ; 

Derefter I Eder Allerunderdanigst haver at rette ; Befalendes 
Eder Gud. Skrevet paa Vort Slot Christiansborg udi Vores 
Kongelig Residentz Stad Kiøbenhafn den i8 INIartii 1768. 

Under Vor Kongelige Haand og Signet 
Christianus. 



O. Thott. 

Til 
Geheime Raad udi Conseilet Hr. Ditlev Greve af Reventlow, 
Geheime Raaderne Schiiiimelman og Schach, Etatsraad Chri- 
stian Fleischer og Oberst Lieutenanterne Schøller og Bielefeldt 
anl. som Commissarier at undersøge og erkyndige sig om alt 
det, som angaaer det saa kaldede Friderichs Værk og de der- 
hen hørende Fabriquer, samt lade sig samme af General Krigs 
Commissair Classen efter den derom den 20de Octobris 1 704 
oprettede Contract aflevere med viidere. 

Kongerigets Arkiv. Frederiksværk og Kronborg Kommissionens Papirer (Des. 
VI, G, I, Nr. 153) Nr. I. — Af de Ovennævnte afgik Deputeret i Seetatens Gene- 
ralkommissariat Chr. Fleischer ved Døden og blev erstattet af Justits- og Krigs- 
raad Hans Top, Deputeret i og Bogholder ved Seetatens Geueralkommis- 
sariat, der udnævntes den 28 Marts 1768. Samme Dag udnævntes Etats-, 
Justits- og Kammerraad Friderich Carstens, Kommitteret i Kommercekol- 
legio og tysk Kammersekretær til at være Medlem af Kommissionen »for- 
uden at føre Protokollen«. Endelig udnævntes under 18 April 1768 Konfe- 
rensraad, Generalprokurør Henrik Stampe til at være Medlem af Kommis- 
sionen (jvfr. ovfr. S. 167 — 8). 



- 398 - 

IQ- 
1768, 21 April. Forskjellige af den Hedsatte Kommission op- 
stillede Punkter, som J. F. Classen maaite underskrive for at faa sit 
Forhold til Frederiksværk ordfiet. 

Ehe und bevor auf die von dHn. General Kriegs-Commis- 
saire Classen am 17. April 1768 gethane Proposition, Friede- 
richswerck cum perlinentiis erb- und eigenthiimlich zu erstehen, 
einige Reflexion zu machen stehet, wird derselbe zuforderst nach- 
folgende Punckte einzugehen und pure anzunehmen haben , 
nemlich 

1. Der General- Kriegs-Commissaire thut Verzicht auf alle 
seine vermeintliche Rechte, Lieferungen und Bezahlungen aus 
den mit dem vorigen General-Kriegs-Directorio vom isten Jun. 
1767 errichteten und am nechstfolgende 6sten ejusdem vom 
Konige ratificirten sogenannten Præliminair-Artikeln und werden 
diese angesehen, als wenn sie nicht existirten. 

2. Er bekomt Friederichswerck mit Anfang kunftigen Jahres 
zum volligen unwiederruflichen Eigenthum, mit allen Gebåuden 
und was sonst dazu gehoret, nebst den darunter gelegten Unter- 
thanen und Dorfern, welche zusammen 796 Tonnen Hartkorn 
7 Sch. 3 Viert. ausmachen, wie auch der Land-Gilde, die jåhr- 
lich 1 100 r. sich betragt, auch Festen und Sagefald, mus aber 
diejenige 146 r. 32 1|^, welche die vormalige Interessenten von 
Friederichswerck denen Bauern als eine Erstattung fiir ihre zum 
Werck abgegebene Låndereyen ehedem jåhrlich bezahlet und 
hiernechst die Konigl. Gasse nach allerhochster Resolution vom 
2isten April 1760 iibernommen, kiinftig vom isten Januar 1769 
an selbst und ohne Zuthun der Gasse wieder abhalten. Die vor- 
behaltene Konigl. Kirchen und Konigs Zehenden verbleiben nach 
wie vor den Bauern in den zu Friederichswerck gelegten Dorfern 
und zwar erlegen sie fiir jeden Zehenden å Tonne Hartkorn 
20 1(^ jåhrlich. 

3. Der General-Kriegs-Commissaire hat alles dasjenige was 
ihm nach dem Contract vom 20sten Oct. 1764 zu leisten noch 
oblieget, contractmåssig und auf das genauesto zu erfiillen, ge- 



— 399 — 

horige Richtigkeit zu beschaffen und ordentliche Liquidation zu- 
zulegen , doch wird ihm bis August und September Monat kiinf- 
tigen Jahres Frist verstattet, den aus erwehnten Contract noch 
riickståndige Lieferungen vollig zu beschaffen. 

4. Das Bohr- und Dreh-Werck hat er wol zu conserviren 
und nicht in Verfal gerathen zu lassen. 

5. Er bezahlet an Kauf-Geld den ilten Dec. dieses Jahres 
^ Rt. und den 11 ten Dec. 1769 ^ Rt., die iibrige — Rt. 
bleiben, wie in anderen verkaiiften Konigl. Landgiihtern, als 
ein unabloslicher Capital stehen und werden jåhrlich vOn 
isten Januar 1769 an mit 4 pro Centum verzinset, so dass 
auf solche Weise der gantze Kaufschilling der ^ Rt. berichtiget 
wird. 

6. Der General-Kriegs-Commissaire mus die dem Werck 
etwa ertheilte specielle Privilegia nahmentlich angeben und kan 
gewårtigen, dasselbige, wann sie nicht mit wesentlichen Ver- 
fassungen im Lande streiten, ihm werden zugestanden werden. 

Ex Commissione Regia, den 21 sten April 1768. 
Reventlou. 

Ovenstaaende Punkter blive af mig med den reservation 
antagne, at den angaaende Overdragelsen af de Fridricswerkske 
Indrettninger saavelsom det derunder henlagde Bøndergods og 
Skove oprettende Contract forinden hånds Mayts. Afreyse naa- 
digst maatte blive udfærdiget. 

Kiøbenhafn d. 23 Apr. 1768. 

J. F. Classen. 

Kongerigets Arkiv. Pakke med Frederiksværk og Kronborg Kom- 
missionens Papirer (Des. VI, G, i, Nr. 153) Nr. 16. 



400 



20. 



1768, JO April. Kommissions-Betænkning over den virkelige 
Værdi af de Præstationer, /, F. Classen efter »de præliminære 
Punkter « skulde yde. 

Efter hoslagte Specielle Forklaring over Differencen paa 
Udgifterne ved Friderichs-Wærk og Cronborg Gevæhr Fabrique 
udi 30 Aar fra 1769 Aars Begyndelse erfares: 

At efter de d. 6te Junii Ao. 1767 af Hans Maytt. Aller- 
naadigst approberede Præliminaire Puncter til Contract med 
General-Krigs-Commissaire Classen om Canoners, Krudts, Kug- 
lers, Bombers og Gevæhrers-Leverance til Land-Etaten beløber 
Udgifterne sig udi alt til 4,357,180 Rdr. 

Derimod efter den nu med bem.te General 
Krigs-Commissaire Classen nu trufne Convention, 
samt efter Søe-Etatens og de af Justitz Raad 
Hansen proponerede Priiser formeener man at 
erholde liige Qvantum Canoner og Ammunitions- 
Sorter for Summa 2,523,000 — 

Indvindes altsaa i bemældte 30 Aar for Hånds 

Maytts Cassa 1,834,180 Rdr. 

Dog bliver endnu at observere, at denne Bereigning er for- 
fattet over det i bem.te Præliminaire Puncter omrørte Heale 
Qvantum af Canoner og Ammunitions-Sorter, men da det al- 
deeles ikke er at formoede, at Hans Maytt enten skulle behøve 
eller kunde bruge saa stoer et Qvantum. som for disse 30 Aar 
er anført, vil altsaa endnu indvindes een betydelig Summa saa- 
vel af Capital som Renter, hvilken Vi i bem.te 30 Aar for- 
driste Os at angive for 200,000 Rdr., saaat den gandske Me- 
nage vist vil overstige Tvende Millioner. 

Kiøbenhaun d. 30te April Ao. 1768. 

Reventlou. Schack. H. Stampe. F. Carstens. 

F. Schiøller. I. Bielefeldt. H. Top. 



— 40I — 

Kongerigets Arkiv. Pakke med Frederiksværk og Kronborg Kommis- 
sionens Papirer (Design. VI. G, i, Nr. 153) Nr. 25 Litra C. 



1768, 2 Maj. Kontrakt inellem Komviissioneji og J. F. Clas- 
sen angaaende dennes Overtagelse af Frederiksværk. 

Tilstaaes hermed, at der imellem Os underskrevne som be- 
falede Commissarier i den angaaende Friderichsværk allernaadigst 
anordnede Commission paa den eene Siide og mig General 
Krigs Commissaire Classen paa den anden Siide er paa Hans 
Kongl. Majts. forventende allernaadigste Approbation sluttet og 
indgaaet følgende Foreening og Kiøbe Contract, som, naar den 
først af Hans Majtt. allernaadigst er approberet, paa alle Siider 
ubrødelig skal holdes og forbinde. 

1. Jeg General Krigs Commissaire Classen renuncerer 
hermed paa alle de formeentlige Prætensioner og Rettigheder, 
som jeg kunde synes at have ifølge de med det forrige General 
Krigs Directorio den iste Junii 1767 sluttede og den 6te Junii 
næstefter af Hans Majtt. allernaadigst approberede saa kaldte 
Præliminair Article, hvilke saaleedes aldeeles frafaldes og bør 
ansees, som de icke existerede. 

2. Det Hans Majtt. tilhørende og paa Friderichsborg Amt 
i Cregome Sogn beliggende Friderichsværk med de derpaa væ- 
rende Huuse, Bygninger og Indretninger og alt dertil hørende 
saavelsom det dertil henlagde Bønder Gods i Cregome, Winde- 
rød, Thorup og Meelbye Sogner, som efter den til Commis- 
sionen derover indleverede Fortegnelse skal beløbe sig til 795 
Tdr. 7 skp. 3 fdk. 2 alb. Hartkorn Ager og Eng og 7 skp. 
3 fdk. I alb. Skovskyld, i Alt 796 Td. 7 skp. 3 fdk. Hart- 
korn (hvorover skal forfattes og det siden udgivende Sldøde 
vedhæftes en accurat og fuldstændig Jorde-Bog) og hvoraf Land- 
gilden med Huus-Penge og andre Extra-Afgivter beløber sigaarlig til 

26 



— 402 — 

I loo rdr. 90 3, bliver med fuld Eiendoms Ret overdraget og 
afhændet tQ General Krigs Commissaire Classen og hans Ar- 
vinger, imod at Han derfor betaler den Summa 100,000 Rdr., 
skriver Et Hmidrede Tuusinde Rigsdaler Dansk Courant, med 
hvis BetaUng og Erleggelse forholdes paa følgende !Maade: 

a) De 25,000 Rdr., hvilke ansees som halvdeelen a Kiøbe 
Summen for Bønder Godset, bliver bestandig og uden nogen- 
sinde at kunde opsiges staaende i og hæfter paa dette 
Bønder Gods paa samme Ma^e som med de øvrige i disse 
Aaringer bortsolgte Kongel. Godser er forholdet, saaleedes at 
General-Kxigs-Commissaire Classen og dette Bonder Godses til- 
kommende Eiere aarlig til hvert Aars i ite December erlegger 
Renten af denne Capital 25,000 Rdl. med 4 proC. til den 
Kongelige Cassa, da denne Rente beregnes og svares fra 1769 
Aars Begyndelse. 

b) Af de øvrige 75,000 Rd. betales de 20,000 Rd. nu 
strax eller til forestaaende 1 1 te JtxniL 

c) De resterende 55,000 Rd. betaler General Krigs Com- 
missaire Classen tQ iite December 1769 eller ved Aarets Ud- 
gang med Rente fra samme Aars Begyndelse. 

d) Som General Krigs Commissaire Classen ønsker jo før 
jo hellere at blive meddeelt Skiøde paa Verket og Godset, saa 
kan Han derudi føves saaleedes, at imod at Han betaler de 20,000 
Rd. og for de 55,000 Rd. giver sin Pante Obligation med 
første Prioritet i Verket og Bønder Godset med alt dertil hø- 
rende, hvilken Pante ObHgation clausuleres, at Capitalen skal 
betales til 1769 Aars Udgang med et Aars Rente, kan saa- 
dant Skiøde til Ham strås bUve extraderet. 

3. Som General Krigs Commissaire Classen saaleedes 
bliver virkeUg og retmæssig Eier af Friderichsværk med dertil 
Uggende Bønder Gods, saa paatager Han sig og alle dermed 
følgende og derpaa hæftende Byrder og Besværinger, og i sær- 
deeleshed bUver Han forbunden til aarlig fra 1769 Aars Begyn- 
delse af at regne at betale til Bønderne de 146 rd. 4 ^ , dem 
er tillagt i Erstatning for de til Friderichsværk indtagne Jorder, 



— 403 - 

og som hidindtil ifølge alleruaadigst Resolution af z i April 1 760 
ere udbetalte af den Kongelige Cassa. 

4. Konge- og Kirke-Tienderne af disse Sogner, som icke 
vedkommer denne Contract, men ere Hans Mayestæt reserverede 
(undtagen Cregome Sog^s Konge - Tiende, som er henlagt til 
Helsingeurs Hospital og fæstes derfra) beholde Bønderne her- 
efter som hidindtil imod derfor at svare 2 ^ 8 i aarlig pr. 
Tønde Hartkorn. 

5. Da General Krigs Commissaire Classen icke svarer 
Rente af Kiøbe Summen førend fra 1769 Aars Begyndelse af 
at regne, saa bør Landgilden og Huus- Pengene af Bønderne 
og Huus-]Mændene med der henhørende Afgivter for dette Aar 
ligesom hidindtil tilfalde Hans Mayestæts Cassa; Men fra tilkom- 
mende Aars Begyndelse af tilfalder saadant Classen, som dette 
Bønder Godses virkelige Eiere og Hosbonde. 

6. Da dette Bønder Gods, som saaleedes afhændes til 
Classen, ligger i Hans Mayestæts Vildbane, saa reserveres Hans 
Mayestæt Ober - Jagten derpaa, men Under - Jagten beholder 
Classen. 

7. Classen bør nøyagtig og Contractmæssig at opfylde og 
efterkomme alt, hvad Han ved Contracten af 20de October 1764 
har forbundet sig til og endnu icke er præsteret, saa at Han 
derfor giør behørig Rigtighed og afiegger ordentlig Liquidation, 
dog tilstaaes Ham Frist indtil August eller September Maaned i 
tilkommende Aar i Henseende til de ifølge bemelte Contract 
endnu tilbagestaaende Leverancer. 

8. Det ved Friederichsværk værende Boere- og Dreye- 
Verk forbinder Classen sig til at conservere og holde i god og 
brugbar Stand, saa at det ikke forfalder. 

9. Da Commissionen ikke er tilfulde underrettet om de 
specielle Privilegier, som Tiid efter anden maatte være Fride- 
richsværk forundt, saa lover Classen til Commissionen at ind- 
berette, hvilke disse Privilegier ere, og hvorudi de egentlig be- 
staae, samt at indsænde vidimerede Copier af de i den Hen- 
seende udstædde Bevillinger, da Commissionen vil giøre sit 
til, at samme maae blive Ham og Verket conserverede, forsaa- 

26* 



— 404 — 

vidt de ikke maatte befindes at være enten af skadelige Følger 
eller at stride imod de paa Landets Lov grundede almindelige 
og væsentlige Forfatninger og Indretninger. 

Da Classen i det øvrige i Hendseende til disse Privilegier 
har at holde sig til vedkommende Departemens og CoUegier 
og der see Sagen bragt i Rigtighed. 

Af denne Contract skrives 2de Originale Gienparter, af 
hvilke Commissionen beholder den eene for at remittere samme 
til vedkommende Departement, som det tilfalder at expedere 
Skiødet, og Classen den anden. 

Kiøbenhavn den 28de April 1768. 

Reventlou. Schack. Stampe. 

Carstens. Scholler. Bielefeldt. Top. 

Jeg forpligter mig herved at opfylde ovenstaaende Contract 
i alle sine Clausuler og Puncter. 

Classen. 

Forestaaende Contract bliver hermed confirmeret udi alle 
sine Ord, Puncter og Clausuler. 

Christiansborg Slot den 2den Maji 1 768. 

Christianus 
(L. S.) 

Pro vera copia 

F. Carstens. 



Kongerigets Arkiv. Pakke med Frederiksværk- og Kronborg Kommissionens 
Papirer (Des. VI, G. i, Nr. 153) Nr. 26. Under Nr. 20 iindes to med ovenstaaende 
Kontrakt enslydende Udkast, daterede den 26 April 1768, paa hvilke Classen 
egenhændigt har skrevet paa den ene: »Denne Contract er af mig antagen. 
Kiebenhafn d. 27 April 1768. J. F. Classen«, og paa den anden de ovfr. 
S. 170 trykte Linier. — - Under Xr. 35 findes Ko, emissionens Forestilling 



— 405 — 

af 30 April 1768 til Kongen angaaende Overenskomsten med Classen med 
Kongens paategnede Resolution af 2 Maj 1768 om, at han har approberet 
Kontrakten og vil underskrive det nødvendige Skjøde. 



22. 

1768, 11 Maj. J. F. Classen tillægges Rang med General- 
majorer. 

Allerunterthånigste Vorstellung 

betreffend den Rang mit General-Majors fiir General Kriegs 

Commissaire Classen. 

Nachdem der Hof-Marechal Graf von Holck mir dem Ge- 
neral-Lieutenant von Gåhler die miindliche allerhochste Ordre 
am 5ten hujus bekandtgemacht hat, dasz Ew. Konigl. Maytt. 
allergnadigst geruhet hatten dem General Kriegs Commissaire 
Classen den Rang mit General Majors und zwar von 3ten Mar- 
tii h. a. an, als dem Tage, da Allerhochstdieselbe auf Friderichs- 
wærk gegenwårtig waren, zu verliehen; so haben wir dariiber 
hiedurch schriftliche allergnådigste Resolution allerunterthånigst 
erbitten und das desfallige Rang Patente zur allergnadigst ge- 
fålligen Unterzeichnung hiebey allerpflichtschuldigst einreichen 
sollen. 

A. Hauch. P. Gåhler. M. Moltke. I. A. Braém. 1. 1. Schultze. 

Kopenhagen im Generalitets und Commissariats 
Collegio den 7 May 1768. 



I. C. Willebrand. 



Es haben Se Maytt., der Konig, diese allerunterthånigste 
Vorstellung unterm iitenMay 1768 allergnadigst approbirt und 
zugleich das hierbey gefiigt gewesene Rang Patent allerhochst 
unterzeichnet. 

A. Hauch. P. Gåhler. 

Auffustin. 



— 4o6 — 

Geh. Ark. Generalitetets kgl. Ordrer og Resol. 1768 Nr. 265. — 
Den originale Udnævnelse dateret Gottorp den 11 Maj 1768 findes i det 
Class. Fideik.'s Arkiv. 



23- 

1768, 2"/ Maj. Ko7igeligt Sk jøde paa Frederiksværk til J. F. 
Class en. 

V; Cymus pp. Gjøre Vitterligt : At vi under dato 2den hujus 
allernaadigst have Confirmeret en Foreening og Kiøbe-Contract 
om Friderichswærk paa Friderichsborg Amt, der Ord til andet lyder 
saaledes: [her følger den ovfr. S. 401 — 404 trykte Kontrakt]. Og da 
Os Elskelig Johan Friderich Classen , Vores General Krigs 
Coramissaire, i følge forestaaende Contract, de 20,000 rdr. udi 
Vores Zahl Cassa, efter Os Elskelig Vores Kammer Raad og 
Zahl Casserer Erich Birks den 20de i denne Maaned udgivne 
Quittering har betalt, samt for de 55,000 rdr. sin Pante obliga- 
tion med forsikring og første Prioritet i Verket og godset med 
et Aars Rente til Aarets udgang 1769 at betale, dags dato til 
Vores Rente Cammer har leveret; Saa have Vi ved dette Vort 
aabne Brev allernaadigst villet Skiøde og afstaae, ligesom Vi 
og hermed fra Os og Vore Arve Successorer udi Regieringen 
til forbemelte General Krigs Comraissaire lohan Friderich Clas- 
sen Hans Arvinger og efterkommere Skjøder og aldeeles afhæn- 
der følgende Os forbeholdne Verk og Gods, nemlig udi Fride- 
richsborg Amt, Kregome Birk, 

i) det saa kaldede Friderichswærk, saaleedes som samme 
nu afgangne Etats Raad lust Fabritius samt fornævnte Gene- 
ral Krigs Commissaire Classen den 13de lanuarii 1761 aller- 
naadigst er tilskiødet, og De det igien den 20 September 
1764 til Os har Skiødet og afhændet, alt efter bemelte 
Skiøder, som hermed følger, dessen nærmere formeld, dog 
maae det udi berørte allernaadigste Skiøde af 13de lanuar 
1761 anførte alnemaal paa de til Verket overdragne Jorder ikke 
extenderes vidre end til det Gods, som efter dette Skiøde er 
solgt og afhændet, henhører, Men om samme alnemaal skulle 



— 407 — 

strække sig deruden for, bliver den Grund, som ikke til berørte 
Gods henhører. Os reserveret og frerodeeles forbeholden, saa og 
ellers med de derpaa værende Huuse, Bygninger og Indretnin- 
ger, og alt dertilhørende i den stand samme nu er og forefindes. 
2) Efterskrevne ved allernaadigst Resolution af 4de lunii 1764 
dertil henlagde Bøndergods, saasom: udi Kregonie Sogn, Kre- 
gome Bye Nr. 2 til 15 incl. : dessen Hartkorn nye Matricul Ager 
og Eng Halv fiersindstyve og trei Tønder en Skieppe trei fier- 
dingkar toe Album, bruges saaleedes: Laurs Nielsen, Niels Pe- 
dersen, Anders Olsen, yngre Laurs Nielsen, Niels Jensen, Mor- 
ten Pedersen, hver fiire Tønder toe Fierdingkar en Album, og 
skylder aarlig Landgilde deraf, hver for sig fiire Rigsdaler 7 (3. 
Jens Pedersen, Ole Olesen, yngre Laurs Jørgensen og yngre 
Jens Nielsen skylder hver, af otte Tønder en Skieppe en Album, 
Otte Rigsdaler 13 j9; Jørgen Laursen og ældre Jens Nielsen, 
hver, af fiire Tønder toe Fierdingkar en halv Album, fiire Rigs- 
daler 6V2 i^; Anders Jørgensen og Hans Laursen, hver af fiire 
Tønder toe fierdingkar, fiire Rigsdaler 6 (9. Skov til denne Bye 
er toe Fierdingkar toe Album. Huusmænd: Jens Andersen svarer 
aarlig Huuspenge toe Rigsdaler, Niels Andersen toe Rigsdaler, 
Knud Hansen toe Rigsdaler 48 ^\ Ole Sørensen toe Rigsdaler 
48 p'; Peder Nielsen en Rigsdaler 24 (3; Niels Jørgensen en 
Rigsdaler 24 ^\ Hans Hansen, Jørgen Olsen, Peder Jensen og 
Jens Larsen hver toe Rigsdaler 48 ^), Hans INIortensen en Rigs- 
daler 40 jS, Jens Jørgensen en Rigsdaler 24 i*^; Laurs Hansen 
og ældre Hans Lauesen hver en Rigsdaler 16 (V, Jens Christen- 
sen og Laurs Andersen hver toe Rigsdaler 48 f^; Anders Han- 
sen toe Rigsdaler, Friederich Hansen en Rigsdaler 32 ^; Jacob 
Nielsen en Rigsdaler, Schmit i Friderichsund Grundskat 64 .-?, samt 
for Kroehold fiire Rigsdaler, Peder Hansen af et Fiske Stade toe 
Rigsdaler. Sonnerup Bye, Nr. i , 2 og 3 er Hartkorn Tyve og syv 
Tønder en Skieppe, bruges af Peder Jensen, Engel Hansen, Ole 
Hansen og Peder Ibsen, som skylder hver, af sex Tønder sex 
Skiepper et Fierdingkar, aarlig sex Rigsdaler 75.-/; hvilken Land- 
gilde ved Kongl. resolution af 8de Junii 1761 til det halve er 
modereret saalænge de da af Flvesand beskadigede i fæste 



— 4o8 — 

havende Jorder, der ikke kand bruges eller dyrkes, Engel Han- 
sen svarer derforuden Huusafgift en Rigsdaler. Skov til 
denne Bye toe fierdingkar. Brederød Bye Nr. l til 8 samt en 
Eng Hauge, som ligger ved Oure Mølle, tilsammen Hartkorn 
Ager og Eng Tredive og otte Tønder fem skiepper toe fierding- 
kar, bruges af Jens Jensen, Hans Jensen, Jeppe Sørensen, Hans 
Pedersen, Ole Jensen, Jens Laursen, Peder Heiesen og Peder 
Nielsen, som skylder hver, af fiire Tønder sex Skiepper toe 
fierdingkar toe og en fierdedeel Album, aarlig fiire Rigsdaler 
80V2 (?• Skov til Byen toe fierdingkar toe Album. Huusmænd : 
Engel Hansen svarer Aarlig Huuspenge en Rigsdaler 24 (?, 
Hans Rasmusen tre Rigsdaler 72 [i; Christen Friderichsen en 
Rigsdaler 24 j9; Hans Christophersen en Rigsdaler 24 ^, Chri- 
sten Laursen toe Rigsdaler 48 (9, Jens Hansen toe Rigsdaler, 
Mads Hansen en Rigsdaler 32 \}\ Jens Laursen en Rigsdaler, 
Jørgen Nielsen en Rigsdaler og al Byen af et Stykke Jord en 
Rigsdaler 48 (9. 

Auderød Bye. Nr. i til 13 incl.: Hartkorn Ager og Eng 
Halvtreesindstyve og tree tønder en Skieppe toe fierdingkar, 
bruges af Ole Svendsen, Ole Olsen. Rasmus Sørensen, Jeppe 
Nielsen, Ole Olsen, Niels Sørensen, Peder Jørgensen og Ole 
Hansen, skylder hver, af fiire Tønder tree fierdingkar, Aarlig 
fiire Rigsdaler g ^; Peder Olsen, af otte Tønder en skieppe 
toe fierdingkar, otte Rigsdaler 18 (i, Anders Jørgensen, Morten 
Jensen og Anders Nielsen hver, af fiire Tønder toe fierdingkar 
toe Album fiire Rigsdaler 8 (9; hvilken Landgilde for benævnte 
Beboere ved Kongl. resolution af 8de lunii 1761 til det halve 
er modereret, saalænge de da af Flyesand beskadigede i fæste 
havende Jorder ikke kand bruges eller dyrkes. Skov til denne 
Bye to Skiepper et fierdingkar en Album. Huusmænd: Jeppe 
Hansen, Laurs Laursen og Niels Madsen, svarer aarlig Huus- 
penge hver toe Rigsdaler, Hans Gurresen og Hans Olsen hver 
en Rigsdaler 24 [^; Jens Hansen, Jørgen Rasmusen og Anders 
Svendsen hver toe Rdr. 48 p', Jens Svendsen, Hans Jensen, 
Friderich Riissel og Niels Nielsen hver en Rigsdaler, al Byen 
for en Ohl Eg 2)^ ^. Winderød Sogn, Wmderød Bye Nr. l til 8 



— 409 — 

incl. samt Nr. lo, ii og 12, tilsammen Hartkorn Ager og Eng 
Halvtreesindstyve og sex Tønder en Skieppe et Fierdingkar, bru- 
ges af Jens Jørgensen, Laurs Poulsen, Niels Andersen, ældre 
Peder Pedersen, Hans Laursen, Jens Pedersen, Laurs Hansen, 
Christen Olsen og Ole Hansen, som skylder hver, af sex Tønder 
en Skieppe tree fierdingkar toe Album, aarlig sex Rigsdaler 
23 |9. Skov til denne Bye et fierdingkar en Album. Huus- 
mænd: Svend Jensen svarer Aarlig Huuspenge toe Rigsdaler, 
Peder Albretsen toe Rigsdaler, Peder Christophersen toe Rdr. 
48 |5, Svend Laursen en Rigsdaler, Knud Jørgensen en Rigs- 
daler 48 (?; Jens Pedersen en Rdr. 48 (?, Peder Knudsen en 
Rigsdaler 48 (^, Laurs Hansen en Rigsdaler 24 ^, Jørgen Jensen 
en Rigsdaler 24 fi, Ole Pedersen toe Rigsdaler 48 8; Mogens 
Knudsen toe Rigsdaler 48 (9, Laurs Ebbesen en Rigsdaler og 
Søren Olsen en Rigsdaler 48 (?, al Byen for et Stykke Jord af 
Overdrevet en Rigsdaler. Cassemoese Bye, Nr. i til 8 incl. Hart- 
korn Ager og Eng Tredive og en Tønde fiire Skiepper toe Al- 
bum, bruges af Rasmus Olsen, Peder Persen, Jens Larsen, 
Mikkel Olsen, Bonde Larsen, Jens Mortensen og Ole Hansen, 
som skylder hver, af fiire Tønder fiire Skiepper toe syvende 
deel Album, Aarlig fiire Rigsd. Huusmænd: Lars Olsen, Fride- 
rich Albretsen og Niels Jensen svarer aarlig Huuspenge hver 
toe Rigsdaler, Christen Jensen, Jens Larsen, Anders Jensen, Jens 
Jørgensen og Rasmus Pedersen hver een Rigsdaler 32 .?; Otire 
Mølle Ager og Eng en Tønde toe fierdingkar toe Album hvoraf 
Lyders skylder aarlig 3 Rdr. 84 (9; Meelbye Sogn, Haagendriip 
Bye Nr. i til 6 incl. Hartkorn Ager og Eng Tredive og toe 
Tønder toe skiepper, bruges af Ole Rasmussen, Lars Pedersen, 
gamle Peder Larsen, unge Peder Larsen, Peder Larsen og 
Mads Mortensen, som skylder hver af fem Tønder tre Skiepper 
aarlig fem Rigsdaler. Skov til denne Bye en Album. Huus- 
mænd: Peder Larsen svarer aarlig Huuspenge 64 ^, Jens Han- 
sen en Rigsdaler 32 ^\ Evetofte Bye Nr. l til 11 inclusive samt 
Nr. 13 og 14 er Hartkorn Ager og Eng Halvtredsindstyve og 
sex Tønder og fem skiepper, men deri er ved Kongelig Reso- 
lution af i8de Martii 1720 bevilget moderation 6 td. i skp. 



— 410 — 

2 fdkr. for Flyesandet, bliver saa igien som Contribuerer, Halv- 
tredsindstyve Tønder syv skiepper toe Fierdingkar, bruges af 
Lars Ingemandsen, som Skylder, af sex Tønder sex skiepper 
et fierdingkar toe og en fierdedeel Album, Aarlig sex Rigs- 
daler, Lars Larsen , Jens Mortensen , Ole Christensen , Hans 
Pedersen , Lars Jørgensen , Rasmus Pedersen , Knud Han- 
sen, Johan Nielsen og Lars Jensen, som skylder hver af fiire 
Tønder fiire Skiepper etf fierdingkar en halv Album aarlig fiire 
Rigsdaler, Niels Hansen, af toe Tønder toe Skiepper en og tree 
fierdedeel Album toe Rigsdaler, Lars Nielsen af en Tønde et 
fierdingkar en halv Album 86 j^; Nok en Eng, som ved Nr. i 
er ]\Iatriculeret for fiire Skiepper, der aarlig bortforpagtes. Huus- 
mænd: Lars Persen, Jens Jensen, Jens Knudsen, Niels Johan- 
sen Liik, Ole Nielsen, Johan Andersen og Rasmus Olsen, svarer 
aarlig Huuspenge hver en Rigsdaler 48 jS, Jens Jensen, Ole Jo- 
hansen og Jens Nielsen hver en Rigsdaler. Peder Nielsen en 
Rigsdaler 32 ^; Tollerup Bye Nr. i til g incl. (undtagen 2 td. 
5 skpr. 2 fdkr. '2 Album af Nr. 5 Meelbye Kirke tilhørende) er 
Hartkorn Ager og Eng Tredive og syv Tønder toe fierdingkar 
en Album , hvorudj formedelst høy skyldenhed ved Kongel. 
Resolution af 18 Marts 1720 er bevilget moderation for otte 
Tønder, saa at der ikkun Contribueres af Tyve og Nie Tønder toe 
fierdingkar en Album, bruges af Peder Nielsen, Hans Andersen, 
Rasmus Nielsen. Jens Larsen, Niels Hansen, Peder Sørensen og 
Ole Pedersen, som skylder hver af tre Tønder syv Skiepper tre 
Fierdingkar tre Aattende deel Album, aarlig tre Rigsdaler, item 
Hans Olsen, som skylder af en Tønde toe Skiepper een og tree 
ottendedeel Album 94 f?. Skov til Byen toe fierdingkar. Meel- 
bye^ Nr. I til 17, ig til 23 alt incl. samt 25, 26 og 27 Hart- 
korn Ager og Eng et Hundrede og Nie Tønder en skieppe, 
hvorudi er bevilget afslag for Flyesandet g td. i skp. 3 fdkr. 
2 Album, saa at der ikkun Contribueres af Halvfemtesindstyve 
og Nie Tønder syv skiepper en Album bruges af Peder Peder- 
sen, Hans Nielsen, Jens Nielsen, Bendt Nielsen, Christen Jensen, 
Hans Larsen, Ole Hansen, Lars Jensen, Mathias Nielsen, Peder 
Mortensen, Rasmus Mortensen Lars jMortensen, Jens Pedersen, 



— 4" — 

Søren Jensen, Jørgen Jensen, Peder Nielsen, Peder Larsen og 
Jens Olsen, som skylder hver af fem Tønder fiire Skiepper . et 
fierdingkar en og tretten attende deel Album, aarlig Fiire Rigs- 
daler 48 (^. Skov til denne Bye en skieppe toe Album. Huus- 
mænd: Anders Hansen bruger et fierdingkar af Huus Nr. 1, 
svarer aarlig Landgilde 4 |9 og Huuspenge en Rigsdaler ^2 r>, 
Niels Jørgensen bruger en og en halv Album af Huus Nr. i 
svarer aarlig Landgilde 2 (i, og Huuspenge en Rigsdr., Jens 
Jenseii bruger en og halv Album af Huus Nr. i, svarer aarlig 
Landgilde 2 ^, og Huuspenge en Rigsdr., Degnen Langemach 
bruger Huus Hartkorn Nr. 5 en skieppe toe Album svarer Land- 
gilde 16 f5, Jørgen Larsen, Anders Andersen, Rasmus Larsen 
og Søren Nielsen svarer aarlig Huuspenge 64 (^, Ole Nielsen en 
Rigsdaler 32 ^; Kroemanden Søren Hansen svarer aarlig Huus- 
penge toe Rigsdaler af nedre Mølles bygge Plads en Rigsdaler 
48 ^ og for Kroehold sex Rigsdr. Magister Dorn af EUinge 
Baandgarns Stade tree Rigsdaler, Søren Andersen, Povl Olsen, 
Jørgen Hansen, Rasmus Nielsen, unge Jens Poulsen og Niels 
, Jbsen svarer aarlig Huuspenge hver en Rigsdr. 48 (?, Søren Persen 
toe Rigsdr., Ole Povlsen og Ole Andersen hver en Rigsdaler samt 
Niels Hansen en Rdr. 32 (i, gamle Jens Poulsen og Jens Nielsen en 
Rdr. 24(9. Thorup Sogn, Ullertip Bye^x. i, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, g, 1 1, 13 
og 14 Hartkorn Ager og Eng tredive og fiire Tønder, som bruges 
af efterskrevne 12 Beboere, nemlig: Ole Jensen, Peder Ebbesen, 
Niels Ebbesen, Jørgen Nielsen, Niels Rasmussen, Lars Christen- 
sen , Helle Pedersen , Morten Jørgensen , Lars Larsen , Hans 
Hansen, Peder Rasmusen og Niels Sørensen, og skylder hver for 
sig, af bemeldte toe Tønder en Skieppe aarlig toe Rigsdaler, 
Lars Persen og Lars Jørgensen, af Nr. 12 og 14, hver fiire 
Tønder toe Skiepper, aarlig fiire Rigsdaler. Skov til denne Bye 
toe Album. Huusmænd : Boe Ibsen bruger Huus Hartkorn 
Nr. I toe Skiepper et fierdingkar en Album, svarer aarlig Land- 
gilde 36 |-ii, og Huuspenge fiire Rdr., Anders Jensen bruger toe 
Album af Nr. 3, svarer aarlig Landgilde 6 (9 og Huuspenge toe 
Rigsdr., Jens Christensen ligesaa toe Album af Nr. 3 svarer 
Landgilde 6 p' og Huuspenge toe Rigsdr., Anders Larsen og 



— 412 — 

Niels Nielsen svarer aarlig Huuspenge hver toe Rigsdaler, Hans Ol- 
sen og Peder Nielsen hver en Rigsdr., Jørgen Melkiorsen en 
Rigsdaler 32 (?. Thorup Bye Nr. i, 2 og 4 til 10 inclusive er 
Hartkorn Ager og Eng Halvtresindstyve og fiire Tønder toe 
skiepper toe fierdingker, hvorudi formedelst Flyesandet ved for- 
ommeldte Kongl. Resolution af 18de Martii 1720 er bevilget 
moderation i td. 6 skp. i fdk. 2 Album, saa at der ikkun Con- 
tribueres af Halvtreesindstyve og toe Tønder fiire Skiepper en 
Album bruges af Jørgen Persen, Morten Jensen, Christian Sper- 
ling, Provst Coldewin, Niels Nielsen, Niels Jensen, Peder Nielsen, 
Lars Jensen. Hans Pedersen og Ole Nielsen, som skylder hver, 
af fiire Tønder tree Skiepper en tolvte deel Album, aarlig fiire 
Rigsdaler, Morten Jbsen, af otte Tønder sex Skiepper en siette- 
deel Album, Otte Rigsdaler. Skov til Byen en Album. Huus- 
mænd: Jens Eilersen, Morten Larsen, Ole Nielsen, Jørgen Knud- 
sen, Hans Persen, Ole Jørgensen, Niels Olsen, Lars Olsen svarer 
aarlig Huuspenge hver toe Rigsdaler, Skovrider Petersen grund- 
skat toe Rigsdaler, thi Bygningen er Eiendom, nok bemelte Skov 
Rider Petersen af et Huus i Borup en Rigsdaler, Markus Mad- 
sen, Jonas Eriksen og Hans Jørgen Meier hver en Rigsdaler 
64 (^, Proust Coldevin af et fiske Stade tree Rigsdaler. Hald 
Bye Nr. 1 til 10 incl. samt Nr. 12 og 13 Hartkorn Ager og 
Eng, Halvtresindstyve og fem Tønder toe skiepper trei fierding- 
kar, hvorudi ved oftmelte Kongel. resolution af 1 8de Martii 1720 
er bevilget moderation for Flyesandet 10 tdr, saa der ikkun 
Contribueres af Fyrgetyve og fem Tønder toe Skiepper trei 
fierdingkar bruges af Jørgen Persen, som skylder, af sex Tønder 
sex Skiepper et fierdingkar en og Nitten tyvende deel Album, 
aarlig sex Rigsdaler samt af Boe Hellesen, Lars Olsen, unge 
Niels Laursen, Jørgen Nielsen, Jeppe Sørensen, Hans Persen, 
Peder Jensen og gamle Niels Larsen, som skylder hver af fiire 
Tønder fiire Skiepper et fierdingkar tree tiende deel Album aar- 
lig fiire Rigsdaler, item af Peder Persen, som skylder af toe 
Tønder toe Skiepper en og tretten tyvende deel Album, toe Rdr. 
Skov til denne Bye en Album. Huusmænd: Ole Jensen svarer 
aarlig Huuspenge toe Rigsdr., Johan Madsen og Lars Jensen 



— 413 — 

hver en Rigsdaler 32 (i. Thorup Magle Bye Nr. i til 6 inclusive 
Ager og Eng tyve og fiire Tønder sex Skiepper bruges af Ras- 
mus Larsen, gaiaile Hans Jensen, Jens Nielsen, Ole Ebbesen, 
unge Hans Jensen og Ole Olsen, skylder hver af fiire Tønder 
en skieppe, aarlig fiire Rigsdaler. Huusmænd: John Christensen, 
Lars Jensen, Lars Sonnesen og Jørgen Olsen svarer hver aar- 
lig Huuspenge en Rigsdr. 24 ("/, af et Huus paa Nr. l Gaards 
Grund svarer aarlig 64 ^. Tømmertip Bve Nr. i til 6 incl. 
Tredive og fiire Tønder en Skieppe tre fierdingkar bruges af 
Jørgen Larsen, Hans Ebbesen, Niels Pedersen og Peder Hansen, 
som skylder hver, af fiire Tønder to fem Ottendedeel Album, 
aarlig fiire Rigsdaler, Hans Jensen af otte Tønder et fierdingkar 
toe og en fierde deel Album Otte Rigsdaler, Peder Jørgensen 
og Peder Persen hver, af fem Tønder toe fem Ottende deel 
Album, aarlig fem Rigsdaler. Skov til denne Bye en Album. 
Huusmænd: Hans Olsen og Lars Madsen svarer aarlig Huus- 
penge hver en Rigsdaler 32 (^, af et Huus paa Nr. 4 Gaards 
Grund svarer aarlig Huuspenge en Rigsdaler. Thorup Lille Nr. i 
til 5 incl. samt af Kongs Gaarden Nr. 6, fem Tønder syv 
skiepper toe fierdingkar toe Album, Beløber tilsammen tyve 
Tønder toe Fierdingkar tre Album, bruges af Ole Jbsen, Jørgen 
Jensen og Ole Larsen, som skylder hver, af fem Tønder toe 
Album, aarlig fem Rigsdaler, item af Anders Eriksen og Peder 
Hendrichsen, som skylder hver, af toe Tønder fiire Skiepper en 
Album, aarlig toe Rigsdaler 48 f/. Skov til denne Bye en Al- 
bum. Huusmand : Lars Ambiørnsen svarer aarlig Huuspenge en 
Rigsdaler 32 ^; af Kongsgaarden, som er Nr. 6 i bemelte Torup 
Lille, bruger Jacob Jørgensen tie Tønder et fierdingkar en Album 
og skylder deraf aarlig tie Rigsdaler. Swerkelstrup Bye Nr. i 
til 5 incl. er sytten Tønder syv Skiepper toe fierdingkar, bruges 
af Hans Jørgensei:i, imge Niels Larsen, Niels Rasmusen, Peder 
Larsen og Anders Nielsen som skylder hver, af Hartkorn Ager 
og Eng, tree Tønder fiire Skiepper toe fierdingkar toe og toe 
femtedeel Album aarlig tree Rdr. Skov til denne Bye toe Al- 
bum. Rortip Bye Nr. i til 5 incl. er atten Tønder fem Skiepper 
bruges af Skov Ridder Petersen og Hans Jørgensen, som skylder 



— 414 — 

hver af fem Tønder 2 Skpr. 2 fierdir.gkar sex syvende deel 
album aarlig fem Rigsdaler, item af Lars Olsen, Peder Larsen 
og Christian Olsen, som skylder hver af toe Tønder fem skiepper 
et fierdingkar trei syvende deel Album, aarlig toe Rigsdaler 
48 8. Skov til denne Bye toe Album. Huusmænd: Ole Olsen, 
Anders Jørgensen. Lars Johansen og Peder Jngemandsen svarer 
aarlig Huuspenge hver toe Rigsdaler, af et Huus paa Nr. i 
Gaards Grund svares aarlig 64 8, saa svarer og Skovrider Peter- 
sen for Kroholdet Aarlig tree Rigsdaler. Kichhavn dens Hart- 
korn er efter Matriculen Tie Tønder fem Skiepper tre fierding- 
kar toe Album, hvortil er henlagt Brunebiergs og andre Jorder, 
af Overdrevet sex skiepper tilsammen Elleve Tønder trei skiepper 
trei fierdingkar toe Album, bruges af Peder Jensen, Hans Lar- 
sen, Peder Mogensen, Jens Rasmusen, Jacob Andersen, Rasmus 
Pedersen, Peder Jbsen, Jens Jensen, Anders Larsen, Jens Jen- 
sen, Jacob Hellesen. Lars Rasmusen, Rasmus Jensen, Peder 
Hansen, Niels Larsen, Niels Hansen, Anders Jørgensen, Peder 
Larsen, Niels Kappel og Gamle Lars Hansen, som skylder aar- 
lig hver af tree Skiepper toe fierdingkar elleve sex og tyvende 
deel Album, aarlig Landgilde 32 8 og Huuspenge trei Rigsdr. 
item af Hans Pedersen, Ole Olsen, Hans Andersen, Niels Lar- 
sen, Jens Nielsen, Søren Eriksen, Hans Arvedsen, Lars Nielsen, 
Lars Løy, Peder Jensen, Christen Larsen og Lars Væver, som 
hver skylder af en Skieppe tree fierdingkar elleve toe og halv- 
treesindstyvendedeel Album, aarlig Landgilde 16 8 og Huus- 
penge en Rigsdaler 48 (?. Forneriip Gaarde Nr. i og 2 Ager 
og Eng otte Tønder og tree Skiepper, bruges af Lars Olsen og 
Lars Jørgensen, som skylder hver, af Hartkorn Ager og Eng, 
fiire Tønder en skieppe toe fierdingkar, aarlig fiire Rigsdaler. 
Skov til disse 2de Gaarde toe Album. Huusmænd: fornevnte 
Lars Olsen svarer aarlig af et Huus en Rdr. og Johan Friderich 
Meier en Rdr. 32 6. Ellinge Gaarde Nr. 1 og 2 Ager og Eng 
tie Tønder syv Skiepper, bruges af Søren Larsen og Jens Lar- 
sen, som skylder hver, af toe Tønder fem Skiepper tree fierding- 
kar, aarlig toe Rigsdaler 48 (9, item af Hein Jbsen, som skylder, 
af Fem Tønder tree Skiepper toe Fierdingkar, aarlig fem Rigs- 



— 415 — 

daler. Skov til disse Gaarde et Fierdingkar en Album, Huuse, 
af et Huus paa Jens Larsens Grund svares aarlig Huuspenge 
48 /?, af et dito paa sammes grund ligesaa 48 (^, af tvende dito 
paa Nr. 2 Gaards Grund en Rdr., Jens Nielsen svarer aarlig 
Huuspenge en Rigsdaler, Jens Olsen og Peder Hansen hver 64 j?. 
Tøpholm Gaard, Ager og Eng, otte Tønder tree skiepper Tre 
Fierdingkar, deraf skylder Jørgen Pedersen aarlig otte Rigsdr. 
48 (?. Grrndese Gaarde Nr. 1 Hartkorn Ager og Eng en Tønde 
sex Skiepper et Fierdingkar, hvoraf Jørgen Jørgensen skylder 
aarlig en Rigsdaler 64 S. Nr. 2, toe Tønder sex Skiepper tre 
Fierdingkar, hvoraf Jens Larsen skylder aarlig toe Rigsdaler. 
Skov til disse Gaarde et Fierdingkar. Lyens Huuse deraf svarer 
Jens Eriksen og Klaus Nielsen hver fem Rigsdaler aarlig, Lars 
Rasmussen fiire Rigsdaler, og Hans Jacobsen samt Lars Nielsen 
hver toe Rigsdaler. Vidre er ved for citerede allernaadigste 
Resolution af 4de Junii 1764 henlagt 1) Rorup Skoi.'e, 2) Hals- 
nesse Skove, hvilke tvende Skove er indbegreben den til Verket 
ved foranførte allernaad. Skiøde af 13de Januar 176 1, som Eien- 
dom allernaadigst overladte Skov, saavelsom det for specifice- 
rede ved Bøndergodset anførte Skovskylds Hartkorn, 3) Hageise 
Skov, hvis Hartkorn Skovskyld er tree Skiepper, og hvori Bøn- 
derne fremdeeles reserveres Græsningen, dens strækning, efter en 
fra Os Elskelig Vores Geheime Conference Raad og Ober Jæger- 
mester Graram ved skrivelse dat. 18 Junii 1765 til Vort Rente 
•Kammer indsendte opmaalings Forretning, er, indenfor Hageise 
Skovs Grøvt, udi Sønder og Nør 542 Roder, udi Øster og Vester 
130 Roder udi mitten smal og i Nordre Ende 50 Roder breed, 
hver Rode til 8 Alen og en Alen til toe danske Foed beregnet, 
Hvilket Hartkorn tilsammen Ager og Eng Syv Hundrede Halv- 
femtesindstyve og fem Tønder fiire Skiepper et Fierdingkar 
Skov en Tønde toe skiepper tree fierdingkar en Album, saavel- 
som Friderichswærk med dertil efter dette Skiøde henhørende 
Grund, Huuse, Bygninger og Indretninger, Landgilde, Stæds- 
maal. Sigt og Sagefald, Ægt og Arbeide, visse og uvisse Jnd- 
komster, Rente og rette tilliggelse, være sig af Ager og Eng, 
Skov, Mark, Krat, Heede. Kjær og Moeser, Fiske Vand og Fæe- 



— 4i6 — 

gang, tørve Grøvt og Lyngslet, vaat og tørt inden Markeskiel 
og uden fore, aldeeles intet undtagen i nogen Maade, som nu 
dertil ligger samt bør dertil med rette at ligge, tilligemed dertil- 
hørende Mandskab efter Loven og Forordningerne, saa og under 
Jagten, Ligeleedes efter Loven og derom udgangne Forordninger 
skal følge og tilhøre formelte General Krigs Commissaire Classen, 
Hans Arvinger, imod at de af for berørte tyve og fem tusinde 
Rigsdaler, som paa Bøndergodset bliver heftende, erlegger udi 
Vores Cassa forbem.te 4 proCtum Aarlig Afgivt, som beløber 
Et Tusinde Rdr. 

Thi kiendes Vi for Os og Vore Arve Successorer udi Re- 
gieringen ingen ydermeere Lod, Deel, Ret eller Rettighed efterdags 
at have til eller udi forberørte Verk og Gods, dessen Eiendom 
og Herlighed med vidre som forskrevet staar, Men allernaadigst 
ville hiemle og fuldkommeligen tilstaae tit bemelte General 
Krigs Commissaire Classen, Hånds Ai vinger og Efterkommere, 
som samme med rette eiende bliver, foranførte Verk og Gods 
for hver Mands Tiltale, som derpaa med rette kand have noget 
at sige, dog Os og Vore Arvesuccessorer udi Regieringen alle 
Kongelige Regalia og Høyheder samt Contributioner pro quota 
ordinaire eller Extraordinaire, som enten allereede ere eller 
herefter vorder paabudet, item Over Jagten i Vores Vildbane, 
saavelsom den aarlige Afgift af de forhen ommeldte 25,000 Rdr. 
som i godset bestandig bliver staaende forbeholden. Forbydendes 
alle og enhver herimod eftersom foreskrevet staaer at hindre 
eller udi nogen Maade Forfang at giøre under Vor Hyldest og 
Naade. Givet paa Vort Slot Gottorf den 27de May 1768. 

Under Vor Kongelige Haand og Seigl. 

Christianus. 



Schack. 



Copmann. 

Kongerigets Arkiv. Skjødeprotokol Nr. 14 fra 1758 til 1774 S. 205 — 283. 



— 417 — 



24. 



lyég, 18 Februar. Erklæring fra Oberstløjtnant Bielefehlt 
til Kommissionen angaacnde Frederiksværks Arbejdere. 

Pro Memoria. 

In Anleitung des mir durch dH. Etats-Rath Carstens schrift- 
lich bekannt gewordenen Schluzses der Allerhochstverordneten 
Commission iiber Friderichswærck und dessen Fabriquen, dass 
ich nemlich mein Gutachten geben moge, ob einige und welche 
von den auf Friderichswærck noch gegenwårtig befindlichen 
Arbeiter nothwendig beyzubehalten, imgleichen in wie ferne solche 
alsdann entweder bey dem Gieshause oder bey dem Artillerie 
Corps zu placiren wåren? håbe die Ehre nachstehendes gehor- 
samst anzufiihren. 

1. Bey dem Giesswesen. 
Es ist der Giessmeister Heinrich Hornhaver, der von Geburth 
ein Schwede, vormals allhier auf dem Giesshause bey dem ver- 
storbenen Capitaine v. Holtzmann gearbeitet hat, und welchem der 
hiesige Trochel, ein Camerad von ihm, jederzeit das Zeugniss 
eines geschickten und tiichtigen Giesers beylegen wird, ein 
habiler und sehr erfahrner Mann. Auch ist ein Geseli Namens 
Jens Klem, von Profession eigentlich ein Goldschmidt, ehedem 
bey dem verstorbenen Capitaine v. Holtzmann gewesen, hat von 
allen connoissance, und ist in Verschneidung der Canonen, so 
gegossen werden, ein tiichtiger und zugleich sauberer Arbeiter. 

2. Bey dem Bohrv.erck. 
Die beiden Briidere Lorant haben von ihrem Vater, der 
aus der Schweitz gebiirtig eigentlich derjenige ist, der zu des be- 
kannten Pyrnbergs Zeiten das Schmiede- mit dem Bohrwerck, nebst 
andern Inventions deselbst angeleget hat, und welchen Sr. in 
Gott ruhenden Mayestiit F 5tis glorwiirdigsten Gediichtnisses, 
mit einer jilhrlichen Pension von 300 rd. begnadiget, das Bohr- 
werck, unter der Verpflichtiing, solches keiuem Menschen wiederum 

27 



— 4IO — 

zu entdecken, erlernet; mithin besitzet, ausser ihnen, keiner 
diese Wissenschaft ; der jiingste von diesen beeden soli zu 
denen Artillerie-Zeichnungen und was dahin einschlåget, sehr 
geschickt seyn ; der ålteste hingegen nur allein zu den praktischen 
und dahin gehorigen Arbeiten. 

3. Bey dem Cicelliren. 

Es hat einer, namentlich Vinckler, ein leutscher von Geburth, 
die Ober-Aufsicht uber das Cicelliren und v^^as dahin gerechnet 
werden kann, auch, da er Kupferstecher von Profession ist, vieles 
vor andern voraus. Ausser ihm sind auch ein auf dem Guthe 
Friderichswærck befindliche alter Mann, dessen Namen zur Zeit 
unbekannt, nebst zweenen seiner Sohnen, die dem Vater an 
Geschicklichkeit nichts nachgeben im Abdrechseln der Canonen 
viele Erfahrung haben, und hierinnen einem jeden den Vorzug 
streitig machen, bey dem Cicelliren angestellet. 

Nichtweniger ist auch noch ein sehr habiler Grob- und Klein- 
schmidt-Meister mit Vornamen Mathias vorhanden, der beson- 
ders dem Bohrwercke unentbehrlich zu seyn scheinet, indem er 
alles dazu benothigte Werckzeug und Geråthschaft selbst ver- 
fertiget, und ihm niemand, in Absicht dessen, gleichgestzet 
werden kann. 

4. Bey dem Pulverwerck. 

Die beeden Briidere, Ohlsen genannt, sind es, welche sowol 
der Arbeit vorgestanden als auch die Rechnungen dariiber 
gefuhret haben. Die iibrigen, so hiilfreiche Hånd geleistet, sind 
nur Bauers Leute gewesen, 

Ubrigens sollen der Giesmeister Heinrich Hornhaver mit 
300 rd., der Gesell Jens Klem mit 200 rd., die beede Briidere 
Lorant zusammen mit 300 rd., der Oberaufseher iiber das Cicel- 
liren, Namens Winckler mit 300 rd., der Grob- und Kleinschmidt- 
Meister mit Vornamen Mathias mit 300 rd., die Briidere Ohlsen 
zusammen mit 400 rd., jåhrlichen Gehalts, der Sage nach, 
abgeleget, der obgedachte alte Mann nebst zweenen Sohnen 
hingegen Stiickeweise veraccordiret seyn. 



— 419 — 

Diese waren demnach die jenigen, welche ich, raeiner unvor- 
greifllichen Meinung nach, zum Dienste Sr. Majeståt des Konigs, 
und zwar bey dem Gieszhause, conserviret zu sehen, wiinsche, 
um so mehr, als es sehr schwer oder wenigstens doch nicht ohne 
Anwendung der ansehnlichsten Kosten moglich seyn wiirde , 
dergleichen geschickte und tiichtige Arbeiter, erforderlichen Falles 
wiederum herbey zuschaffen. Dagegen aber ist es so wenig moglich, 
als thunlich, einige von denen Arbeiter bey dem Konigl. Ar- 
tillerie-Corps anzusetzen, da sowol das denselben bis hie zu 
gereicht gewordene Gehalt gar zu hoch, als auch insbesondere 
das Corps, dem Reglement gemåsz, mit Handwerckern bereits 
versehen ist. Die von dem Herm General-Kriegs Commissair 
Classen eingegebene, mir communicirte, nun hiemeben mit desselben 
Schreiben zuriickfolgende vidimirte Qvitungen, wegen contract- 
måssig fiir die Jahre 1764 bis incl. 1768 gelieferten Metails, in 
Canonen und Haubitzen, wie auch Pulver, verhalten sich Inhalts 
der mir von der auf Friederichswærck befindlich gewesenen Ar- 
tillerie-Commission gewordenen Rapports, in alle Wege richtig. 

Copenhagen den i8ten Februarij 1769. 

Eielefeldt. 

Kongerigets Arkiv. Pakke med Frederiksværk og Kronborg Kommis- 
sionens Papirer (Des. VI, G, I, Nr. 153) Nr. 63. — Brødrene ZoraMi" skulde 
snarere kaldes Brødrene Juncker, det var Sønner af Peyremberts Boremester 
Johan Lorentz Juncker; der var 3 (s. ovfr. S. 326), men her nævnes kun 2. 
Smeden med Fornavnet Mathias er Smedemester Johan Mathias Wigandt. 



20- 

lyyo, 16 Oktober. Kongelig Befaling til J. F. Classen om 
at trklære sig over Landets Handelsforhold. 

Da Jch gesonnen bin das Commerz-Wesen in meinen Rei- 
chen und Låndern auf alle ersinnliche Weise zu befordern und 
in Aufnahme zu bringen und in solcher Absicht den Entschlusz 

27* 



— 420 — 

gefasst håbe ihm Meinen besondern Schutz angedeihen zu laszen 
und demselben alle mogliche mit dem Wohl des Staats zu ver- 
einigende Freyheit zu verleyhen; anbey aber wiinsche die 
Mittel und Wege zu vernehmen, wie dieser Endzweck auf die 
vortheilhafteste und sicherste Art und zugleich in Riicksicht auf 
den Betrieb der Landes-Produkten und in erforderlichen Ver- 
bindung mit dem Interesse Meiner Finanzen, erreicht werden 
moge: Als haben Sie mein lieber General-Kriegs-Commissaire 
Classen, dessen Einsichten und Erfahrungen in Commerz-Wesen 
mir vorziiglich angeriihmt worden, diesen Meinen Entschlusz 
durch gemeinniitzige mit dem allgemeinen Besten und dem 
Wohl meiner Staaten iibereinstimmende Vorschlåge zu unter- 
stiitzen und solche immediate an Mich selbsten des fordersamsten 
einzusenden. Gegeben Hirschholm d. i6 October 1770. 

Ch. R. 



A. Schumacher. 



An den General-Kriegs 
Commissaire Classen. 

Efter Originalen i det Classenske Fideikommis Arkiv. — Sammesteds ligger 
en af Classen underskreven Skrivelse (Renskrift) af 20 December 1770, der 
udtaler, at han med den fremsender sin Betænkning. En saadan ligger ved i 
Koncept. Jfr. ovfr. S. 241 og ndfr. S. XLVII. 



26. 

1770, 21 Oktober. Erklæring angaaende J. F. Classens 
paa Frederiksværk anvendte Bekostninger i Aarene 1764 — 1768. 

Summarisch Extract 

Over anvendte Bekostninger paa de Frederikswærkske Byg- 
ninger, Jndrettninger og Inventarier i Aaringeme 1764, 1765, 
1766, 1767 et 1768 neml. 



- 421 — 

J Aaret 1764 er bleven udbetalt in Summa 33863 Rd. 4 ^ '^ 

1765 52862 — » - 5 

1766 50315 — 4 - 9 

1767 40527 — 4-3 

1768 19928 — 5 - 5V2 



197,498 Rd. . y. 6'/2 



Ovenstaaende Summa 197,498 Rd. » % 672 ^^ siiger Eet 
Hundrede Halvfemtesindstiuge og Syv Tusinde, Fiire Hundrede 
Halvfemtesindstiuge og Otte Rigsdaler, Sex og V2 Skilling, til- 
staar Vi underskrevne i Fridrichswærks Tienniste staaende Be- 
tientere hermed (Salvo Errore Calculi) ved æedelig Vidnesbyrds 
afleggelse at være til de Fridrichswærkske Bygninger, Jndrettnin- 
ger og Inventarier af S. T. Hr. General Krigs Commissaire Clas- 
sen udbetalte, hvorover nøyagtig Forklaring ihenseende hver slags 
Udgifft i de over Værkets Bygninger og Jnventarier førte Jour- 
naler og de derefter forfattede aarlige Regnskabs Bøger in Specie 
findes anførte. Vi forklare tillige, at udi bemeldte Summer hver- 
ken er indberegnet Hr. General Krigs Commissairens Huus- 
holdnings Bekostning, Beboeres Huusleje og Jldebrand eller 
Contoir Betienteres Løn. 

Desuden ere de til bemeldte Bygninger og Inventarier 
brugde Arbeydere saa nøye i Arbeyds Løn betingede, imod at 
Amts Mestere giver en Svend paa Landet 3 til 4 <^ daglig, ere 
de her ved Fridrichswærk lønnede med 20 P a. 24, 28 og 32 P 
daglig. Og hvad INIaterialier angaaer, ere de anførte efter de 
sædvanlige og i de Tiider fastsatte og gangbahre Kiøbmands Priiser, 
saa og i fald noget skulle være at erindre, blev det, at mueligt 
paa endeel Stæder noget kunde være udeladt, som virkelig burde 
at være anført, og at Regningerne ere for billige opførde, efter- 
som Interessen af een Aaarlig henliggende Capital i et stort og 
anseeligt Forraad af mange og adskillige kostbahre Materialier 
i Samme er ikke indbegreben. 

Endelig er ikke heller indberegnet Bekostninger anvendte 
paa Krud Virkninger, Salpeter, vSvovl, Canoner, Kaaber, Metaller 
og desliige Materialier, som udgiør en a parte Regning for Sig, 
men over meldte Summa angaaer alleene Bygningers, Jnrettnin- 



— 422 — 

gers og Inventariers Bekostninger uden at have incorporeret be- 
meldte Værkets egentlige Producters Udgiffter, hvilket Vi med 
god Samvittighed ved Eed kand bekræfte og bevidne. 

Fridrichswærk den 21de Octobr. 1770. 

S. W. Jochel. H. E. Lund. P. Falster. 

Casserer. Forvalter. Material Skriver. 

H. Hornhaver. I. M. S. Wigandt. B. Olsen. 

Canon: Giesmeister. Smede Mester. Krud Mæster. 

I. S. M. Juncker. I. G. Winckler. 

Bohrmeister. Canon verschneider, Mahler 

u. Kupferstecher. 

At ovenmelte Personer, som haver underskrevet dette, ere 
Betientere ved Friderichs-Værck, kand jeg med en god Samvit- 
tighed verificere. 

C. Coldevin 
Herredets Provst. 

Geli. Ark. Kgl. Resolutioner til Generalitets- og Kommissariats Kolle- 
giet 1772 Nr. 18. 



27. 

177^1 1^ Marts. Kontrakt jriellein Adjniralitets-Kollegiet og 
J. F. Classen om Støbnitigen af 18 Metalmortere. 

Til Hans Kongelige Mayestæts Tieneste og under aller- 
naadigst Ratification have Vi Underskrevne Hans Mayts Depu- 
terede i Admiralitets og General Commissariats Collegio med 
Hr. General Krigs Commissaire Classen følgende Contract ind- 
gaaet og oprettet. 



— 423 — 

1. Bemeldte Hr. General Krigs Commissaire paatager og 
forpligter sig herved, til hans Mayts Tieneste og Armatur paa 
de under Bygning værende Bombarderer at lade støbe og inden 
September Maaneds Udgang, eller om det er paa nogen Maade 
mueligt, da i Augusti, færdig at levere i8 Stk. 150 TTdige Metal 
Morterere. Men som Vi ikke endnu kan fastætte, efter hvilken 
Teigning de alle 18 skal støbes, saa determineres i det Stæd 
Vægten af Metallen, som skal støbes, til 396 Sk'S', som er til 18 
Morterere, naar hver beregnes til 22 Sk^T. 

2. Saasnart General Krigs Commissairen lader Os viide, at 
de allernaadigst anbefalede 6 Prøve Morterere, hvortil de fornødne 
Ritzer er ham leveret, ere færdige, skal vi strax foranstalte, at 
dermed skeer Prøve og Besigtelse ved Friderichsværk eller og 
ved Kjøbenhavn, i fald derved ej tabes Tiid, Men inden 8 
Dage, efter at Prøve er skeet, skal Vi, saavidt det staaer til Os, 
tilstille ham de Teigninger, hvorefter de øvrige Morterere skal 
forfærdiges. 

3. Denne med bemeldte 6 Prøve Morterere foretagende 
Prøve skeer for hans Mayts Risico, men naar der af et Slags 
Mørsere er bleven udvalgt og bestemt til Regel for de øvrige 
Mørseres Støbning, da bliver de efter samme Model støbende 
prøvet paa General Krigs Commissair Classens Risico, og betales 
dise 6 Prøve Mortiers efter den udi denne Contract for de tienst- 
dygtige Morterere stipulerede Priis. 

4. Saasnart Søen bliver aaben, skal fra Holmen for det 
første blive nedbragt til Friderichsværk de fra hans Mayts Søe 
Arsenal i General Krigs Commissairens Fuldmægtiges Overværelse 
udvejede 301 Sk*^ ubrugelige Metal Canoner. Men om General 
Krigs Commissairen ikke finder den Metal tienlig, anskaffer han 
selv nyt Kobber og Tin efter hans egen Composition, og skal 
da til dets Indkiøb bhve anviist, naar han forlanger, den Summa, 
som dertil maatte udfordres, da de fra Arsenalet udleverede 
gamle Canoner leveres tilbage igien, saavidt deraf ikke er brugt 
til den med Metallen giørende fornødne Prøve. Hvorved Ge- 
neral Krigs Commissair Classen dog nu finder fornøden at gjøre 
den Erindring, at om Kobberet fra de nordenfieldske Berg\-ærker 



— 424 — 

og Tinnet fra Engeland ej saa betids, som det til Støbningerne 
fornødiges, kunde erholdes, da maae de fra det Kongelige Søe 
Arsenal leverte gamle Metal Canoner bruges til forbemeldte i8 
Mørseres Støbning og ved nye Metals Tilsætning giøres saa got 
som muelig. Dog tilbyder han sig, uden at det har været ham 
proponeret, til desto større Sikkerhed ved den intenderende Ex- 
pedition, i fald nogen af bemeldte Mortiers (som ofte kan skee 
ved stærk Skyden, i hvor gode de end ere af Metal og Pro- 
portioner) under Bombardementet skulde beskadiges, at lade 
støbe paa sin egen Bekostning og levere 5 Stk. prøvemæssige 
reserva Mortiers, forfærdigede efter den første af den Kongl. 
Søe Artillerie Commission ham tilstillede eller efter den engelske 
Teigning uden derfor at forlange nogen Arbeidsløn, naar ham 
den dertil brugende Metal med sædvanlig Metal Afgang ved 
Støbningen godtgiøres. 

5. Efterhaanden som de 18 Stk. Morterere bliver færdige, 
gives det Os tilkiende for at ordinere en Besigtelse Commission 
til at prøve og besigtige samme ved Fridericksværk efter Søe 
Etatens sædvanlige Prøve Methode, Skulde da nogen ikke ud- 
holde Prøven, men blive casseret, er General Krigs Commissairen 
pligtig igien at supplere Leverancen, saa snart mueligt, med tienst- 
dygtige Morterere. Dog skal der, for at vinde Tiiden, ikke sees 
paa, om nogen af Mortererne haver smaae ubetydelige Feyl eller 
ikke er ciselered, men han bliver forbunden at fuldføre Ciselure 
og Forziiringen uden nogen Slags Bekostning for hans Mayts 
Cassa, naar de komme tilbage fra den Expedition, hvortil de ere 
bestemte. 

6. For de saaledes efter Søe Etatens sædvanlige prøve- 
dygtig befundne og leverede 1 8 Stk. Metal Morterere skal General 
Krigs Commissair Classen blive betalt for Metal og Arbeidsløn 
af deres befundne netto Vægt å Skaalpund udi alt 64 P siger 
fiire og Tredsindstive Skilling med den ved Kongelig allernaa- 
digste Forordninger paabudne Afkortning i ^3 pCt. for stemplet 
Papiir og til Cassen. Desuden afgaaer for den fra Arsenalet 



— 425 — 

udleverede Canon Metal, som General Krigs Commissairen finder 
tienlig og til Mortererne forbruges, å Sk'S' 24 p. Naar bemeldte 
Mørsere, uindberegnet de 6 Stk. som støbes til Prøve, forfærdiges 
efter andre af de General Krigs Commissairen tilstillede Teig- 
ninger, end den engelske, til i50^dig Mørsere, og de da skulde 
løbe høyere i Vægt for at gjøre dem saa meget stærkere, end 
foranførte 396 Sk'BT, da betales ikkun for den overskydende 
Metal å ?? 24 /J, men ingen Arbejdsløn. 

7. Af bemeldte Betaling skal ham ved Contractens Opret- 
telse blive betalt til Forskud 24,000 rd. siger Fiire og Tive Tusinde 
Rigsdaler, og ligesom samme udi den efterhaanden giørende Le- 
verance er liquideret, skal videre for hver 2 å 4 Morterere, som 
ved Prøve ere befundne dygtige, blive betalt den derfor reste- 
rende Arbejdsløn, beregnet til 40 p for hver Skaalpund. 

8. Transporten til og fra Friderichsværk saavel af den 
gamle Metal, som de leverende Morterere skeer for hans Mayts 
Regning og Risico. 

At saaledes skal vorde holdet og efter kommet, beholder 
Hr. General Krigs Commissair Classen denne originale Con- 
tract, som af Hans Mayt er allernaadigst ratificeret, og derimod 
paa en ligelydende Gienpart reverserer sig til dens Fuldbyrdelse 
paa sin Side. 

Admiralitets og General Comissariats CoUegio den 18de 
Martii 1771. 

Rømeling. Haxthausen. Moltke. Fisker. Top. 

Denne med General Krigs Commissaire Classen indgaaede 

Contract have Vi hermed allernaadigst ratificeret. Skrevet paa 

Vort Slot Christiansborg udi Vores Kongelige Residence Stad 

Kiøbenhavn d. 20 Martii 1771. 

Christian. 



Rømeling. Haxthausen. 



Klingberg. 
Marineministeriets Arkiv. Seetatens kgl. Resol. 1771, S. 106 — 1 10. 



— 426 — 

28. 
177l-> 2J November. Kabinetsordre, om at Kontrakten Nr. 
2/ er annuleret. 

An den Chef des Genies und der Artillerie den General- 
Lieutenant von Huth. 

Se Majeståt der Konig haben laut beygehender copey. 
Ordre an das Admiralitæts Collegium den Contract desselben 
mit dem Gen. Kriegs Commissair Classen annullirt in der Zuver- 
sicht, dasz derselbe mit desto mehrern Eyfer und Fleiss sich 
dem Geschåft der noch zu giessenden Morser unterziehen werde, 
welches hierdurch dem Chef des Genies und der Artillerie auf- 
getragen wird, demselben im Nahmen Sr Majeståt zu erkennen 
zu geben. 

Hirschholm d. 23 Nov. 1771. 

Auf Befehl des Konigs 
Struensee. 
Efter en Kopi i det Class. Fideik.'s Arkiv. — I den paaberaabte Kabinets- 
Ordre af samme Dato til Admiralitetet hedder det : »dass auf der einen Seite der 
General Kriegs-Commissair Classen dem mit dem Admiralitets Collegio geschlos- 
senen Contract zuwider gehandelt, indem er die ihm anbestellte Morser nicht zu 
rechter Zeit geliefert hat; auf der andern Seite es aber nicht von ihm ver- 
langt werden konnte, dasz er solche nach einer Zeichnung giessen solte, 
wovcn noch keine Erfahrung existirte, dass sie reussiren konnte, auch die 
deswegen angestellte Proben solches bewiesen haben und dahero nach dem 
Ausspruch der Kunstverståndigen die fehlgeschlagene Giessung mehr der 
Zeichnung als dem Metall und dessen Giessung beyzumessen ist, so håbe 
Ich fiir nothig befunden diese Sache zu endigen und den dariiber gemachten 
Contract zu annulliren. Und hat das Admiralitæts und Commissariats Col- 
legium die nach der Liqvidation dem p. Classen zukommende 4232 Rt. 9V2 I/' 
auszubezahlen imd ihm eine Generale Decharge iiber seinen Contract zu 
geben« (Seetatens kgl. Resol. 1 77 1 S. 696). 

29. 
17 7 2) ^5 December. Skrivelse fra J. F. Classen til Gene- 
ralitetskollegiet om hans pekuniære Mellemværende med Staten. 

Unterthånigst Pro Memorial 
Ich befinde mich in diesen letzten Tagen der Bezahlungs 
Termini von 1 1 ten Decbr. mit sehr erheblichen Forderungen 



— 427 — 

von wichtigen Geldsummen auf denen Konigl. CoUegiis, aber 
ohne Bezahlung und ohne Geld zu Befriedigung meiner Credi- 
toren. Auf dem hohen Generalitets Collegio håbe ich Forde- 
rungen von mehr als eine halbe Tonne Goldes, die sich zum 
grosten Theil von 7 Jahren hierriihren. Wen nun auch die 
groste Summa dieser Forderungen mir itzo ausgezahlet wiirde, 
håbe ich ja iiber den dritten Theil an Jnteressen von dem aus- 
gebliebenen Capital verlohren, 

In denen Jahren 1761 & 1762 verlohr ich mehr als 18,000 
Rthlr. iiber die ungereimte und zu meinem totalen ruin abzie- 
lende Chicanen, die man mir damals iiber die fabricirung des 
Pulver machte. 

In Anno 1766 verlohr ich eine mehr als doppelt so grose 
Summa und den Grosten Theil meines Credits wegen die Weit- 
låuftigkeiten, worinnen ich verwickelt wiirde, weil ich auf aller- 
hochsten Befehl nach Konigl. approbirten Rissen leichte Canonen 
hatte giessen lassen. 

In 1768 cassirte man wider Gesetz und Recht, ohne dass 
ich in culpa war, Contracte, die in der allergesetzmåssigsten 
Form 6 Mohnate vorhin mit denen hohen Collegien geschlossen 
waren , wobey ich nicht allein eine fast unglaubliche Summa 
verlohren håbe, sondern mein Credit und Gliicks Umstånde 
■niirden auf eine unersetzliche weisse erschiittert und herunter 
gebracht. 

Man nahm wieder zuriick die Cronburger Gewehr Fabrique 
und das Fridericswercksche Etablissement, wovon ich Gesetz- 
måssiger Besitzer war ohne mir die geringste Vergiitigung zu 
ertheilen und n5thigte mich wegen die verwickelte Umstånde, 
worinne ich durch diese Procedes gebracht war, das Fridrics- 
wercksche Etablissement wiederum vor eine gar zu hohe Summa 
kauflich an mich zu bringen. 

Mann hat hernach in 4 Jahren den mir dariiber ertheilten 
Konigl. Kaufbrief oder Skiode ohne Vollziehung in denen wich- 
tigsten Artikeln gelassen. In diesem Jahre håbe ich iiber 36,000 
Rthlr. bey Giessung der Mortiers zur Algierschen Expedition 



— 428 — 

verlohren, weil mann unproportionirte und in der execution 
inpracticable Risse dazu gegeben hatte. 

Ich werde dazu chicaniret iiber dem wehrte von 12,000 
Rthlr. an 150'^dige Bomben, die ich auf Ordre des konigl. See 
Etats bey denen Nordischen Bergwercken ohne Gewinst zu ver- 
langen håbe giesen lassen. Bomben die raann itzo anzunehmen 
verweigert, weil zum theil loo^dige Mortiers in der stelle von 
iSO^Tdige bey der Algierschen Expedition gebraucht werden 
sollen. 

Bey dem Commertz Collegio will mann den relativement 
zu dem vorigen Friedens Tractate mit Algier geschlossene Gesetz- 
måssige und formliche Contracte nicht halten, wobey vor dem 
Wehrte vom mehr als 50,000 Rthlr. verfertigte Ammunitions- 
Sorten zu meinem Grosten Schaden ohne Employ liegend bleiben. 

Dieses sind data , die dem hohen Generalitets Collegio 
sowohl als denen anderen Konigl. Collegiis genau bekannt sind. 

Wenn ich diese ruineuse Verfassungen betraohte, kenne ich 
niemand, der so vielen Chicanen, Ungerechtigkeiten, Verdrieslich- 
keiten und Ungliicks-Stiirmen bey Ausliihrung wichtiger Unter- 
nehmimgen in åhnlichen Fallen vor dem Konigl. Dienste und 
dem allgemeinen Nutzen des Staats ausgesetzet worden, als ich. 

Worinn bestehet denn mein Versehen? Mogte ich in alier 
unterthånigkeit fragen , warum der leidende Handels Unter- 
nehmungs Zweig auf meinem Baum stårker wachsen soli als auf 
allen andern, warum soli der gute Treue und Glauben, diese 
wiircksame Seele alier Handels Unternehmungen, eine Ausnahme 
bey denen meinigen finden? 

Nachdem es durch so viele Commissionen erhårtet, dass 
ich als ein guter Patriot und niitzlicher Unterthan gehandelt, 
hoffe ich allerunterthånigst von der Konigl. und der hochsten 
]\Iinisterii Gerechtigkeit, dass mir Recht wiederfahret. 

Ich erwarte des falls in tiefster Unterthånigkeit, dass meine 
Forderung en aut dem Konigl. hohen Generalitets Collegio ehe 
den 1 1 ten Januar definitivement abgethan werden, und das mir 
ohne Zeitverlust zur Conservation meines sehr leidenden Credits 



— 429 — 

24,ooo Rthlr. binnen 4 Tagen gnådigst angewiesen werden 
mogen. 

Fridericswerck den 2 5sten December 1771. 

Classen. 

Geh. Ark. ad Generalitets og Kommissariats Kollegiets kgl. Resolutioner 
1772 Nr. 18. 



30. 
2772, IS Jamiar. Skrivelse fra J. F. Classen vistnok til Greve 
Rantzoti-Ascheberg , første Deputeret i Gener alitetskollegiet , an- 
gaaende Støbningen af de algierske Morterere. 

Fridricswerk d. 15 Janv. 1772. 

Von dem Konigl. Cabinet håbe ich eine Ordre nachste- 
henden Einhalts erhalten: 

Da nach dem Berichte des General Lieutnants von 
Huth es vielen Schwierigkeiten unterworflfen seyn mogte die 
Gieszung der Morsers auf Fridricswerk auf Rechnung des 
Koniges zu unternehmen, so hat der General Kriegs Com- 
misssaire Classen einzuberichten, ob und unter welchen Con- 
ditionen er diese Arbeit, wann dariiber ein Contract gemacht 
wird, ausfiihren will. 

Christiansbourg d. 10. Janv. 1772. 

Struensee. 

Wann es mir nun unbekannt, worinn die in hochst gedachte 
Cabinets Ordre erwehnte Schwierigkeiten, welche die Gieszung 
der Morsers auf Fridricswerk vor Konigl. Rechnung unterworfen 
seyn mogten, bestehen, da alles dazu benothigte bey der hånd 



— 430 — 

geschaft und 20 St^ von denen zum Gusze der Mortiers erforder- 
lichen Formen in Bereitschaft stehen, so ersuche ich gantz ge- 
horsambst Ewr. Excellence hochgeneigt mir zu eroifnen, welche 
Nothwendigkeiten annoch zu der eilfertigsten Betreibung der 
vorhabenden Morser Arbeit erfordert werden, da ich versichere, 
dasz von meiner Seite allesmogliche zur Erleichterung eines so 
wichtigen Gegenstandes aach mit meinem Verluste herbey gebracht 
werden soli. 

Von einera auszerordentlichen Eifer vor des Konigs Dienst 
angespornt håbe ich groszere Geldsummen zu der eilfertigsten 
Beforderung derer zu verfertigenden Metal Mortiers vor der 
algierschen Expedition ausgegeben, als die Kråfte eines Parti- 
culiers ertragen konnen, die Meine zu dieser Unternehmung 
gemachte Ausgaben 84,215 Rth. ausmachen, und die Einnahme 
zu dieser grossen Ausgabe nicht den halben Theil derselben 
betragt. Eine Vahrheit, die der Konigl. Commission durch 
Formliche und Gesetzmåssige Zeugnisse erwiesen [ist]. Es ist 
gewisz, dasz ich nicht so sehr verlange meinen gantzen Verlust 
zu ersetzen, wie schwer es mir auch ankommen mogte denselben 
zu ertragen, als dem Konige, dem hohen Ministerio und der 
Nation zu iiberzeugen, mit welchem grade von uneigenniitzigen 
Eifer und Patriotisme ich dem Staate bey einer begebenheit, 
die das allgemeine wohl zu einem so genauen gegenstande hat, 
gedienet håbe. Ich iiberlasze demnach der bekannten und ruhm- 
wiirdigen billigkeit Ewr. Excellence, wie weit Handlungen von 
dieser Natur der Vergeszenheit entzogen zu werden verdienen, 
und zugleich der Regierung die sichersten Mittel vorzuschlagen, 
wie der Konigl. Dienst ohne Ruin eines niitzlichen Unterthans 
befordert werden konne. 

Classen. 



Geh. Ark. Kgl. Ordre til Generalilets- og Kommissariats Kollegiet 
1772 Nr. 55. — Sammenheftet med denne til det nævnte Kollegium ind- 
sendte egenhændige Skrivelse fra Classen er en »Summarisch Extract over 
anvendte Bekostninger paa Fyhrmørsere«, hvorefter Udgiften til Arbejdsløn, 
Materiale, Inventarium, Maskiner, Transport, Renter og Assurance er opfert 



— 431 — 

tR 84,215 Rd. 3^12/1. Extrakten er undertegnet af S. W. Jochel, H. 
E. Lund og P. Falster. Andre Summer nævnes i Artill. Ark., Tschernings 
Papirer Nr. 30, S. 130 — 134. — Greve S. C. Rantzau-Ascheberg var første 
Deputeret i Generalitetet fra Januar til Juli 1772 (Høst: Struensee o. h. 
Minist. II, S. 547, 684). 



31- 

^77^> 31 Januar. Kontrakt mellem Generalitetet og J. F. 
Classen angaaende Støbnmgen af de algierske Morterere. 

Zu Sr Ma}tt des Konigs Diensten und bis auf Konigl. 
Approbation haben wir mit dem Herrn General Kriegs-Commis- 
saire Classen folgenden Contract wegen Gieszung der See- 
Mortiers auf Friderichswerk errichtet und geschloszen. 

1. Da die Artillerie-Commission auf Friderichswerk nothig 
erachtet, dasz zu Giessung der See-Morser kein Gahr- Kupfer 
sondern schwedische Platten oder durch Abtreiben gereinigtes 
Kupfer genommen werde: so verpflichtet sich der General- 
Kriegs-Commissaire Classen das vorråthige von ihni verhandelte 
Gahr-Kupfer abtreiben zu laszen, wofiir ihm eben das an Arbeits- 
Lohn, Unkosten und Abgang vergiitet werden soli, was die 
Kupfer-Schmiede in Kopenhagen dafiir bezahlen. 

2. Dem General-Krigs-Commissaire soli, so wie in dem 
vorigen mit dem Konigl. See-Etat geschloszenen Contract stipu- 
lirt gewesen, fur jedes Pfund des in den rein ausgearbeiteten 
Morsern enthaltenen Metails zwanzig Liibschilling an Arbeits- 
Lohn bezahlet werden; wobey er allen Abgang des Metalls im 
Feuer, beym Reinmachen, ciseliren p. stehet. 

3. Der General-Kriegs-Commissaire stehet kein Risico fiir 
den Gusz und die Haltbarkeit der Morser, weil alles nach 
Anordnung und unter Aufsicht der Artillerie-Commission betrieben 
wird. 

4. Da die Morser nicht iiberm Kern sondern ganz voll 
mit groszen Aufgiiszen gegoszen werden, und also nicht allein 
der ganze Aufwand des auf des General-Kriegs-Commissairs 
Rechnung abgehenden INIetalls betråchtlicher wie sonst gewohn- 



— 432 — 

lich ist, sondern auch jetzo die ganze von inwendig ausgebohrte 
Masze in Spåne zerfålllt, so liefert der General-Kriegs-Commis- 
saire alle Bohr-Spåne an die Commission zuriick, da ihm das 
ganze Gewicht derselben wie reines Metall vergiitet wird; er 
besorget aber dahingegen das Umschmelzen und die Reinigung 
dieser Spåne unter Aufsicht der Cotnmission auf seine Kosten, 
nur dasz er bey der Bearbeitung solchen Metalls den Abgang 
im Feuer nicht stehet. 

5. Zu den Preisen, wie die Artillerie-Commission dem 
General-Kriegs-Commissaire Kupfer, Zinn oder altes Metall zum 
Gusz liefert, zu eben den Preisen wird es ihm auch wieder in 
den davon verfertigten Morsern und sonstigen an Aufguszen, 
Bohrspånen p. iibrig bleibenden Metall vergiitet. 

6. Bey Ablieferung eines jeden Morsers zur Probe soli 
mit dem General-Kriegs-Commissaire Abrechnung gemacht und 
ihm das zu gut kommende von der Artillerie-Commission aus- 
gezahlt werden. 

7. Wenn die Zeit zu kurz fallen soUte mit Ausarbeitung 
der Morser jetzo fertig zu werden: so verpflichtet sich der 
General - Kriegs - Commissaire solches ohne weitere Bezahlung 
nach vollendeter Expedition zu bewerkstelligen. 

Von diesem Contract sind 2 gleichlautende Exemplaria 
ausgefertiget worden, wovon der General - Kriegs-Commissaire 
das Original behalten und auf das andere sich zu dessen Er- 
fiillung reversiret hat. 

Copenhagen im Konigl. Generalitets- und Comraissariats 
Collegio den 31 ten Januarii 1772. 

Rantzau. Huth. Eickstedt. KoUer-Banner. 
Braém. Schultze. 

Dalsgaard. 



— 433 — 
Ich verpflichte niich zur Erfiillung dieses Contractes. 
Fridericswerk d, i Febr. 1772. 

Classen. 

Geh. Ark. Kgl. Ordre til Generalitets- cg Kommissariats-Kollegiet 
1772 Nr. 55. 



32. 

1772, ig September. Skrivelse fra Generalitetet til J . F. 
Classen, hvori det attesteres, at han altid har opfyldt sine Kon- 
trakter. 

Vj have med megen Misfornøyelse fornummen, at det nyelig 
til Friderichswærk detacherede Coramando her af Garnisonen har 
givet Anleedning til nogle Rygter, som for Hr. General-Krigs- 
Commissairen ere ubehagelige. Men da Øremærket med denne 
Commandos Afsendelse alleene har været og er, at deraf de 
fornødne Vagter til Sikkerhed for den paa Værket for Kongl. 
Regning i Forvaring værende betydelige Forraad af Krud p. 
kan bestriides, og det desuden noksom er bekiendt, ligesom 
vj ogsaa herved udtrykkelig declarere, at Hr. General-Krigs- 
Commissairen hidindtil i alle Maader har opfyldt de Contracter, 
som De med Land-Militair-Etaten have indgaaed, saa kan vj 
ey andet end holde disse i sig selv ugrundede Rygters Ud- 
spreedelse for en Virkning af Ondskabsfulde Hensigter, hvilke 
blot med Foragt burde ansees og behandles. 

Kiøbenhavn, det Kongl. Generahtets- og Commissariats- 
Collegium den 19de Sept. 1772. 

Eickstedt. Køller-Banner. Schultze. 



O. Dalsgaard. 
Til Hr. General-Krigs-Commissaire Classen. 

Efter Originalen i det Classenskc Fideikommis' Arkiv. 

28 



— 434 — 



33- 



ly/J, 24 September. Skrivelse fra J. F. Classen i il Amtmand 
Levetzow angaaende Hoveriet paa Frederiksværk. 

Pro Memoria 

Da det Friderichswærkske Etablissements Beskaffenhed ej 
tillader nogen Jndskrænkning eller Bestemmelse udi Hoveriet, 
hvilket desuden uindskrænket og ubestemt ved Kongel. AUer- 
naadigste Skiøder er mig overdraget til den Ende, at de for- 
nødne Kiørseler og andet Arbeyde ved Værket, som til Hans 
Maysts Tieneste og Landets almindelige Nytte er oprettet, der- 
med kunde bestrides; Saa kand ieg efter Deres Høyvelbaaren- 
heds Høystærede Skrivelse ikke lade forfatte noget Hoverie- 
Reglement. J sig selv bliver det og aldeeles umuelig at be- 
stemme det til Værket udfordrende Hoverie, som dependerer 
af mange Omstændigheder og ligesom det indtræffer, at meere 
eller mindre af Værkets Producter til Kongel. Tieneste requireres. 
Det Friderichswærkske Godses Hoverie har ellers endnu aldrig 
været tilstrækkelig til Værkets Fornødenhed, naar store Live- 
rancer eller Transporter ere forefaldne, men ieg har maattet 
holde henmod 40 Hæste aparte, og dog i disse 2de sidste Aa- 
ringer ikke har kundet faae det fornødne forretttet. Altsaa 
naar ikke Hans Maysts Bønder paa Friderichsborg og Cronborg 
Amter Vvid forefaldende store Liverancer og Transporter, som 
til Kongel. Tieneste vorder ordineret og foranstaltet, oftest i 
største Hast og ubeleiligste Tiid for Bonden, maae tage Deel i 
Hoveriet med Friderichswærks Gods, saa kand ej heller noget 
Reglement for Hoveriet sammesteds forfattes eller have Sted, 
hværken paa en eller anden Maade da formedelst et saadant 
Reglement saavel Hans Maysts Tienestes Befordring som Vær- 
kets Drift i paakommende Tilfælde gandske vist maatte standse. 
Endelig kand Friderichswærk, der som meldt til Hans INIaysts 
Tieneste og Landets Nytte er indrettet og iøvrigt medfører den 
allerstørste Hazard og Besværlighed for dens Eyere. ingenlunde 
sættes i Ligning med en anden Proprietairs Hovedgaard, som 



— 435 — 

uden Hazard haver visze Fordeele og Indkomster, og efter hvis 
Størrelse og Bøndergods det aarh'g fornødne Hoverie lettelig 
lader sig determinere ; hvilket alt ieg tienstærbødigst udbeder 
at maatte behagelig considereres og paa sit vedkommende høye 
Sted foredrages. 



Friderichswærk d. 24de Sept. 1773. 



Classen. 



Til 
Høy- og Veibaarne Hr. Kammerherre 
og Amtmand von Levetzow Ridder pp. 

Kongerigets Arkiv. Samlet Sag ad Landvæsens Kontors Journ. IJtra 
M, Nr. 307. I samme Pakke et Brev dateret Kokkedal den 27 Septbr. 1773 
fra Kammerherre Amtmand Henrik Levetzow til Rentekammeret om, at han 
i Henhold til Frd. 12 Avgust 1773 havde tilskrevet Classen om at faa en 
speciel Optegning paa Frederiksværks Beboere, Hartkorn og Hoveri m. m. 
Som Svar havde han faaet ovennævnte Brev, og han tilføjer: »Jeg tilstaaer, 
at naar Hoverierne sammesteds skulle bestæmmes, ville det og falde heel 
Vanskeligt for mig og de Landkyndige Mænd at udfinde, da Friderichswærk 

icke som noget andet Auls- eller Landgods kan Considereres hvorfor 

saalenge Bønderne der ei af det Friderichswærkske Godszes Eiere skulle 
blive for hart medtagne udj Hoverie Forretninger og derover icke er beføyet 
til at klage og besværge sig, jndstilles, om det saaledes med Bestæmmelszen 
af Hoveriet der maatte beroe indtil videre.« I Skrivelse af 5 Oktober 1773 
gik Rentekammeret ind paa, »at det indtil vildere kand beroe med Bestem- 
melsen af Hoveriet, saa længe ingen Klage fra vedkommende om Fornær- 
melse maatte indløbe«. 



34- 

1//4, <S Oktober. Skrivelse fra O. Høegh Guldberg til J. F. 
Classen med '/'ak til ham fra Arveprins Frederik. 

P. M. 

Hans Kongelige Høihed. som er gandske rørt af Deres 
hele store og ædelmodige Handling, har befalet mig at sige 

28* 



— 436 — 

Deres Velbaarenhed den naadigste Helsen, forsikre Dem om 
Høisammes fulde Erkiendtlighed og bede Dem, at Dækket maatte 
aftages just H. K. Høiheds Formælings Dag. 

Jeg har ikke giort uden fulgt de mig tilsagte Bogstaver. 

Tillad, at jeg endnu selv bevidner den Ærbødighed, hvor- 
med jeg paa fuldkomneste Maade er 

Deres Velbaarenheds 
Christiansborg ydmyge Tiener 

d. 8 Oct. 1774. O. Guldberg. 

Efter Originalen i det Class. Fideik.'s Arkiv. — Udenpaa Brevet staar: 
»A Monsieur, Monsieur de Clasen, Commissaire General de Guerre å Sa 
Maison«. 



35- 

1774, 21 Oktober. Kongelig Skrivelse, hvormed J. F. Clas- 
sen faar Ringen »Fortjente. 

Den ædle Maade. Du har æret Vores Sal. Hr. Faders Hu- 
kommelse paa, fortiener fra Os en Belønning, ligesaa adskilt fra 
de sædvanlige, som Handlingen selv er det. Vedlagte Ring, 
som Du skal bære. vidner om Din Konges Erkiendtlighed. Hvad 
der kan ventes af Dig lige med andre, ville Vi erindre, naar 
Tilfældet er lige, men denne Gang har Du været Borger, og det 
bør kiendes. 

Christiansborg d. 21 Oct. 1774. 
Christian R. 



For O. Guldberg. 

Vores General-Krigs- Commissaire 
Classen. 

Efter Originalen i det Class. Fideik.'s Arkiv. 



— 437 — 

36. 

^775f -^^ Avgust. J. F. Classen udnævnes til Generalmajor. 

Det har allernaadigst behaget Os at udnævne Vores Ge- 
neral-Krigs-commissaire Claésen til General-major, hvilket Navn 
han herefter skal føre, da han allerede i nogle Aar har havt 
Rangen, thi haver Vores Collegium at udstæde ham herpaa 
Vores Bestalling gratis. 

Jægerspriis d. lo Aug. 1775. 

Christian R. 



Guldberg. 
Til 
Vores Generalitets og Commissariats-Collegium. 

Allerunderdanigste Forestilling. 

Eders Kongel. Maytt haver ved en skriftlig Ordre af lode 
hujus allernaadigst tilkiende givet os, at det haver behaget 
Allerhøyst Dennem at udnævne General Krigs Commissaire Clas- 
sen til General Major, hvilket Navn han herefter skulde føre, 
da han allereede i nogle Aar havde havt Rangen, med Befaling, 
at Generalitets og Commissariats Collegium havde at udstæde 
ham herpaa Bestallingen gratis. 

I allerpligtskyldigst Følge af denne allernaadigste Befaling 
fremlægge vi herhos til allerhøyest Undertegning saavel Bestal- 
lingen for General Major Classen som en Aaben Ordre for 
stemplet Papiirs Forvalteren for uden Betaling at udlevere et 
Ark stemplet Papir paa 100 Rd. og ansøge tilliige allerunder- 
danigst, at ovenmelte Ordre skriftlig allernaadigst maatte corro- 
boreres. 

Hauch. Schultze. Pentz. 

Generalitets- og Commissariats Collegium 
den 19 Aug. 1775. 

Augustin. 



- 438 - 

Geh. Alk. Kgl. Ordre til Generalitets- og Kommissariats Kollegiet 
1 775 ^r. 364 og 365, — Den originale Udnævnelse dateret Fredensborg 
den 23 Avgust 1775 findes i det Class. Fideik.'s Arkiv. 



37- 

1/66, 11 September. Afskrift af eller Udkast til en Erklæ- 
ring fra f. F. Classen angaaende hans Forhold til C. F. Tselin 
med Hensyn til Frolands Værk. 

Efter foregaaende Extract af hvis der er passeret imellem 
Hr. Carl Frid. Jselin og mig ved Underhandlingen angaaende 
Kiøb eller Salg af Vore Actier i det Frolandske Jern Verck, er 
samme sluttet saaledes: 

Naar mand da tager i Betragtning i ^ at Hr. Jselin selv haver sat 
en Priis, til hvilken han de øvrige Interessenteres Actier ville kiøbe; 
2° at han haver skrevet, han ville giøre sig alleene Mester og 
Herre over Verket; 3° at han har erklæret at ville med mig 
blive eenig om de Vilkaar, paa hvilke ieg mine Actier ville af- 
staae, er det klart, at han har forbundet sig til af dette Interes- 
sentskab mig at udløse. Overveier mand derhos, hvor variable 
Hr, Jselin hidindtil har været ved disse Underhandlinger, og 
endelig med hvilket Overlæg hånd har modtaget Protest for non 
Acceptation af een Vexel paa 120 rdr. fra Verkets Directeur, 
der behøvede Pengene til dets Drift; kunde intet uden den 
Egard, ieg har for Hr. Baron Jselin persvadere mig til at ved 
blive som Interessent med Hr. Carl Fridr. Jselin i bemelte 
Verck, thi kand han for 120 rdrs skyld risquere Verkets Need- 
læggelse samt sætte sin egen og andres Credit i Vove, hvad 
maae mand da ey vente, naar det angaaer større Summer? 

Herr Jselin er endnu pligtig tilligemed de Interessentere, hvis 
Actier han haver kiøbt, at indskyde henimod 4000 rd., førend 
Reciprociteten, imod hvis ieg til 1775 Aars Udgang haver ind- 
skudt, kand vindes. 

Han haver i denne Sommer imodtaget den største Deel af 



— 439 — 

de fra V^erket needkomne Producter og saaledes havde valuta 
i Hænderne. Jeg haver tilbudt ham Penge til Vexlernes Ind- 
frielse imod Herr Baron Jselins Caution eller Hypotheck af det 
hos Herr Jselin oplagde Jern. Alt dette uagtet lod han dog 
imod sig protestere bemelte 120 rdrs Vexel, hvilken ieg der- 
efter har accepteret og udbetalt for at redde Verket fra Under- 
gang og holde Interessentskabets Credit over Ende samt fore- 
bygge et Oprør af Verkets fattige og udsultede Arbeidere, hvor- 
ved Directeurens Liv kunde exponeres, uden at erholde Und- 
sætning af Militaire Vagt eller Politie, som her i Staden og 
andre stoere Stæder i Nødsfald kand haves. 

Omendskiøndt ieg saaledes haver Aarsag til at unddrage 
mig fra dette Interessentskab, vil ieg dog for Hr. Baron Jselins 
skyld deri vedblive for den Deel eller de Actier, ieg allereede 
haver, naar Hr. Baron Jselin derimod vil meddeele mig skriftlig 
sit Garantie for, at de Indskudder, som af de øvrige Actier til 
Verkets Drift maatte være fornødne, skal fremdeeles, saasnart 
de paa æskes, blive uden Indvending erlagte, i hvilket Fald ieg 
med Herr Jselin strax vil overlægge og vedtage, hvad Vi til 
fælles Beste maatte fornøden eragte. Men skulle Herr Baron 
Jselin ey dette Garanthie ville indgaae, forbeholder ieg mig 
min Rett til Herr Carl Frid. Jselin i alle Tilfælde og paastaaer, 
han mig af Interessentskabet skal udløse samt sit indgangne 
Engagement for det øvrige fuldbyrde. 

Kiøbenhavn den iite September 1776. 
I det Class. Fideik's Arkiv. 



38. 

1774i 14 Oktober. Kontrakt mellem Gener alitetskollegiet og 
J. F. Classen angaaende Frederiksværks Præstationer. 

Vi underskrevne Deres Kongl. Mayts Deputerede udi Ge- 



— 440 — 

neralitets- og Commissariats-Collegio have udi allerunderdanigst 
Følge af Allerhøystbemældte Deres Kongl. Majts allernaadigste 
Approbation af 8de hujus, følgende Contract med Hr. General- 
Major Johann Friderich Classen indgaaed og sluttet: 

1. Benævnte Hr. General-Majoren forpligter sig paa egne 
og tilkommende Eyeres Vegne af Friderichswærck bestandig at 
underholde, foruden Bohr- og Dreye- Værket ved Friderichswærck, 
det samme Stæds værende Canon-Støberie med alle dertil hørende 
Indretninger udi fuldkommen god Stand, saaledes at der fra 
paa Forlangende Aarlig prøvemæssig kan leveres Fem Hundrede 
til Aate Hundrede Centner Metal udi Canoner, Mortiers eller 
Haubitzer efter de Ridser, som dertil vorde givne, og i Fald 
ulykkelige Tildragelser sligt skulle forhindre, da uden Tiids 
Spilde at besørge Værket i Standsadt, saaleedes at Liverancen 
derved ikke lider nogen unødvendig Ophold. 

2. At holde ved Værket saamange duelige Mestere og 
Håndværkere, som her til behøves. 

3. At imodtage den gamle Metal i Canoner, Haubitzer og 
Mortiers, som Land Militair-Etaten maatte have, imod derfor at 
betale Fire og Tive Skilling danske for Pundet paa Friderichs- 
wærck leveret. 

4. At holde de ved Friderichswærck værende Krud- og 
Sigte-Møller med alt hvad der tilhører udi saadan fuldkommen 
Stand, at der udi et Aar paa Friderichswærck kan blive forfær- 
diget saa stort et Qvantum godt, forsvarlig og prøvemæssig 
Krud, som maatte forlanges og det er mueligt ved yderste Fliid 
at levere, og som paa den hidindtil brugelige Maade af een 
Artilleri-Commission vorder proberet, samt stedse at underholde 
saamange dygtige og erfarne Krud-Mestere, som hertil maatte 
behøves ; Og om paa Værkerne nogen ulykkelige Tilfælde maatte 
indtræife, som kunde giøre Hindring udi Liverancen, da at be- 
sørge Istandsætningen saasnart mueligt, saa at derved ikke meere 
end den nødvendigste Ophold foraarsages. 

5. At lade omarbeide det gamle Krud, som fra Fæstnin- 
gerne ved Friderichswærck maatte blive leveret, til ordonnance 
og prøvemæssig Krud, imod Sex Rixdaler 64 Pd Betaling for 



— 441 — 

hvert Centner udi Arbeidsløn og for den Tilsatz, som behøves 
til at bringe det til den foromrneldte Bonité. 

6. At holde een bestandig Forraad ved Værket af gode 
og tørre Eege Træe Foustager til looo å 2000 Centner Krud. 

7. At holde de ved Friderichswærck anlagde 7 Krud- Ma- 
gaziner, hvorudi Land Militair Etaten haver Krud, med Stellager 
og med een stærk Jord-Vold, eller i Fald saadan Vold ikke 
maatte findes Suffisant nok, da med Muur- eller Staquet-Værk 
indhegnet, udi god og forsvarlig Stand ; At forsyne Krud-Fou- 
stagerne udi Magazinerne saavelsom til deres Hentransportering 
til Skibene med gode og døgtige Baand ; At transportere Kru- 
det fra et Magazin til et Andet, saa og til Skibs-Broen for at 
indskibes ; At besørge Transporten til Magazinerne af det til 
Friderichswærck til Omgiørelse hensendende Krud fra Skibs- 
Broen; At underholde 3de Baraquer til det ved Værket com- 
mandeerte Mandskab samt de Artillerister, som med Prøve- 
Commissionen commanderes^ og dennem med Senge og Senge- 
Klæder forsyne ; At holde et Vaanings-Huus til Prøve-Commis- 
sionen med Senge, Senge-Klæder og Meubler; Al holde et La- 
zareth for de commanderede, naar de blive syge, og dennem 
med Medicamenter og Chirurgo at forsyne. 

8. Paa forlangende at opbygge paa beieylige Stæder et 
eller fleere Krud-Magaziner og dem med Jord-Volde Muur- 
eller Staquet-Værk vel at indhegne og med vel indrettede Stel- 
lager at forsyne, samt forsvarligen at vedligeholde, et hvert 
Magazin til 1500 å 2000 Centner Krud; og 

9. At alle ulykkelige Tildragelser ved samtlige Værker og 
Bygninger pp : raaae være for Eyerens Regning af Friderichs- 
wærck; men det Tab. som ved saadan Hændelse sig maatte til- 
drage paa det Krud og Foustager, som af Artillerie-Corpset er 
imodtaget, og er under dets Forvaring, er for Kongelig Regning. 

Derimod forbinder Land Militair-Etaten sig for bestandig 
og saalænge foranførte Punkter af Friderichswærcks Etablisse- 
ments Eyere opfyldes, fra efterskrevne Tiider af at regne: 

a. til Canon- Værkets og de dertil hørende Mesteres og 
Handverkeres Underholdning, Aarlig fra iste Januarii 1780 af, 



— 442 — 

Syv Tuusinde og Fem Hundrede Kixdaler at gotgiøre, og samme 
ved et hvert Qvartals Udgang at anviise. 

b. fra næstbemeldt Tiid af at betale Aarlig udi Leye for 
de udi forestaaende / § ommeldte 7 Krud Magaziner, og med 
de udi samme § giordte Betingelser, nemlig for de 5 To Tuu- 
sinde Fem Hundrede Rixdaler og for de 2de andre Krud Ma- 
gaziner Sex Hundrede Rigsdaler paa lige Maade, som udi næst- 
forestaaende Articul er fastsadt, samt aarlig at godtgiøre udi 
Leye af et hvert Krud Magazin, som paa Forlangende af den 
udi 8 § ommældte Beskaffenhed herefter opbygges, Tree Hun- 
drede Rigsdaler. 

c. at lade støbe og forfærdige Aarlig fra iste Januarii 1780 
af til 1819 Aars Udgang i det mindste 10,000 til 11,000 ^Me- 
tal nyt eller gammelt i Canoner, Haubitzer eller Mortiers, og 
derfore, naar de ere prøvemæssige, gode og døgtige befundne, 
at betale Pundet med Aate og førgetive Skilling danske ; men 
naar over 1 1 000 'tT^ Metal i saadanne Piecer i et Aar maatte 
forlanges, som Friderichswærcks Eyere og er pliglig at levere, 
da ikkun at betale Pundet med Aate og Tredeve Skillling danske, 
og godtgiøres iøvrigt ikke noget i Afgang paa den gamle Metal 
eller for den Tilsats, som der tages til at bringe Metallen til 
den fuldkommenhed, som den behøver. Skulle iøvrigt Piecer af 
een mindre Vægt, end een 3 '^Tdig Felt Metal Canon holder, blive 
forlangt, bliver her over efter Billighed Betalningen nærmere at 
bestemme. 

d. i næstbemældte Tiid nemlig til 1784 Aars Udgang at 
lade forfærdige Krud for 18,000 Rd,, og andre Artillerie For- 
nødenheder for 5000 Rdlr. Aarlig; og fra 1785 Aars Begyn- 
delse af til 1 8 IQ Aars Udgang Krud for Tre og Tive Tuusinde 
Rigsdaler Aarlig; og naar samme prøvemæssig er befunden at 
imodtage og derfore at betale et hvert Centner saaledes: for 
et Centner Salpeter, som regnes imod et Centner Krud, da 
Luttringen, Svovlet og Kullene besørges for Livrandeurens Reg- 
ning, betales det samme i dansk Courant Mynt, som det med 
den Amsterdam mer Priis Courant i de første Aatte Dage af et 
hvert Aars April Maaued beviisliggiøres i Amsterdam at have 



— 443 — 

giældet, og eftersom Vexel-Coursen i Begyndelsen af bemelte 
Maaned har været imellem Kiøbenhavn og Amsterdam ; og godt- 
giøres derforuden paa et hvert Centner Salpeter i alle Omkost- 
ninger af Courtage, assurance, Fragt, Told i Holland og her, 
medviidere Fiire Rigsdaler 48 P, samt Toe Rixdaler i Arbeids- 
løn for at forarbeide det til prøvemæssig Krud ; men naar der 
skulle forlanges et større Qvantum' Krud for et Aar end for 
23,000 Rigsdaler, og hvortil Liverandeuren Salpeteren paa oven- 
melte Conditioner leverer, eller af Land Militair-Etaten paa 
Friderichswærck bliver leveret, bliver der om efter Billighed 
nærmere at contrahere, dog vorder herved fastsadt, at Arbeids- 
lønnen for et hvert Centner prøvemæssig Krud ikke maae over- 
stige To Rigsdaler. 

e. For enhver Krud Foustage, som Liverandeuren i næst- 
ommældte Tiid af den udi forestaaende 6 § beskrevne Beskaf- 
fenhed tilligemed Krudet er pligtig at levere, at betale, naar 
den indtager Et Hundrede Pund, To og Halvfierdesindstive Skil- 
ling danske, og naar den holder Et Hundrede og Halvtredsinds- 
tive Pund, Een Rigsdaler; men skulle Materialierne i et eller 
andet Aar være saa kostbare, at Tønderne ey for disse Priiser 
kan leveres, skal Liverandeuren derfore paa indsendende be- 
viislig Regning blive holdt skadesløs. 

I øvrigt forbeholder Militair-Etaten sig til sin Tiid een 
nye Contract i Henseende til de fra 1820 Aars Begyndelse be- 
høvende Metal-Canoner, Mortiers, Haubitzer, Krud og Krud- 
Tønder med Friderichswærcks Eyere efter Materialiernes da 
værende Priiser efter Billighed at slutte. 

Kiøbenhavn i det Kongl. Generahtets- og Commissariats 
Collegio den 14 Octobr. 1777. 

Hauch. Schultze. Pentz. Stange. 



O. Dalsgaard. 

Original i det Class. Pideik.'s Arkiw 



— 444 — 

39- 

l77^y 6 Maj. Billet fra Arveprins Frederik iil J. F. 
Classen. 

Christiansborg d. 6 Mai 1778. 
Kiere General-major Classen. Til ingen uden til Dem Selv 
overlader jeg hellere baade at undersøge og afgiøre denne Sag. 
Jeg kiender Deres ædle og menneskelige Maade baade at tænke 
og handle paa: endog Selv haver jeg seet den: og saaledes 
er jeg altid Deres gandske bevaagne 

Friderich. 

Efter Originalen i Class. Fideik.'s Arkiv. — Brevet er skrevet med 
Guldbergs Haand. Det er ikke oplyst, hvad den nærmere angaar. — Til 
Bevis paa den Naade, de herskende kgl. Personer efter 1772 viste Classen, 
kan følgende anføres, som Pastor C. H. Biering meddeler i sin »Memoriæ 
gratæ« ved Classens Død om en tidligere Ode, som han ha'^e skrevet i 1784, 
da Classen havde været syg: »Contigit huic cantilenæ memorabile id solenne, 
ut ab ipsa S. R. M. Regina Vidua in lingvam danicam per Aulicum quem- 
dam doctissimum translatæ, prius in manus Herois clementissime sit tradita, 
(juam Ipse eandem latine legerat.« 

40. 

17 7^ i 13 -April. Skrivelse fra J. F. Classen iil Generalitetet 
om Frederiksværks økonomiske Stilling. 

Det Friderichswærckske Etablissement koster: 
a.) første Jndkiøbs Priis med paagaaende Renter 
og Restancer, udbetalte til den Kongel. 

Ober-Steuer-Direction 104,000 Rdr. 

b.) Derpaa er anvendt siden Jndkiøbs Dagen, 

vide Bielage 1 75,000 — 

c.) Den circulerende Capital udi raae Materier, 
bestaaende i Metaller, Saltpeter, Svovl, Træe- 
og andre Materialier, Kuli, Torv, Brænde etc, 
Magazin af Victualier for Arbeiderne etc, 
Værkets og Arbeidernes aarlige Underhold- 
ning, med viidere 160,000 — 

Summa = 439,000 Rdr. 



— 445 - 

Af een saa stoer Capital, der anvendes med saa 
mange slags Voveligheder, burde vel udbrin- 
ges 4 pro Cento jnteresse aarlig, altsaa al" 
43g,ooo Rdlr 1 7,560 Rdr. 

Asseurancen for Jldsvaade burde dog vel i det 
ringeste anregnes til 2 pro Cento, da andre 
slags Asseurancer gaar paa heele Aar til 8te 
og fleere pro Cto, ifald der fandtes nogen 
der ville asseurere paa de for saa mange 
slags Farligheder exponerede Jndretninger, 
men ieg vil alleene regne det allermindste i 
pro Cto over Hovedet af den heele Capital, 

altsaa 439© — 

tilsammen = 21,950 Rdr. 

Altaa 5 pro Cento, Asseurancen indberegnet, hvilket aarlig 
burde udbringes af de udi den Frederichswerckske Foretagelse 
circulerende Capitalier. 

Om nogen Association eller nogen Particuliers fandtes, der 
vilde giøre een saadan slags Entreprise, raaatte dog Regningen 
giøres paa denne Maade ; thi hvo vilde vel derudi entrere, naar 
han ey kunde see, et Aar med det andet regnet, at indrente 
4 pro Cto af sine anlæggende Capitalier, foruden Asseurance. 
Dog koster saa vigtige Jndretninger den Kongel. Cassa ey saa 
meget, som Gor forlangte aarlig udi Gage for sin egen Persohn, 
den Tiid Ministerium udi 1 768 foreslog ham at blive i Dan- 
mark for at støbe Canoner, da mand vilde overdraget hannem 
det forrige Giethuus i Kiøbenhavn, naar det var bleven i stand 
sat, hvilket havde medtaget een betydelig Capital. 

Naar nu Kongens Cassa indtager een større Summa udi 
Afgivter og Renter af det Fridericswerckske Bønder Gods og 
for den for Værck og Gods udbetalte Kiøbe Summa, end Hans 
Mayts Cassa udbetaler aarlig til det heele Etablissements Ved- 
ligeholdelse, kand da een Foretagelse af denne Natur holdes 
for at være Staaten til Byrde? I Stæden derfor er den for 
Kongens Tieneste og det Almindelige høyt magtpaaliggende. 



- 446 — 

Kanel den ey undværes, uden at Riget i paakommende Til 
fælde vil være forlegen? Da bliver det alleene allernaadigst at 
decidere, om den skal gaae for Kongens Regning eller for min. 
I første Fald er ieg meere end villig til at overdrage Hans 
Mayst den Fridericswerckske Entreprise paa den Tiid, Conjunc- 
turerne i Europa syenes at giøre den meest jnteressant. Vælges 
ey dette, da bliver det jo den allerbilligste Nødvændighed, at 
ieg faciliteres i alle muelige Tilfælde og sættes i Forfatning til 
nogenlunde at kunde udføere det, ingen anden vil paatage sig 
for Kongens og det Almindeliges Fordeel paa saa høyst billige 
og ueegennyttige Conditioner. 

Kiøbenhavn den 13 April 1778. 

Classen. 

Geh. Ark. Generalitet. ad kgl. Rcboll. 1778 Nr. 238. 



41. 

IjyS, ly Jtini. Kgl. Be/alvig ti! Generalitetet angaaende 
Frederiksværks Stilling. 

For at gribe det vigtige Friderichsværk og dets fortiente Eier 
Vores General-major Classen under Armene, have Vi. i Følge af 
den af ham indgivne Beklagelse, ladet Os det være magtpaa- 
liggende at nedsette under 13 INIai sidsti. en Commission, og 
paa dens allerunderdanigste Betænkning, som Vi i alt have 
approberet, ikke alleene under Dags dato tilskrevet Vores Rente- 
Kammer, hvad vi i de didhørende Sager allernaadigst ville, men 
og nu til Vores Generalitets-Collegium saaledes befaler 

I. Da Friderichsværks Eier, saalænge han holder Værket 
i behørig Gang og Drift, nu af Os er fritaget fra forrige For- 
bindlighed med Amtmand og Amtsforvalter: saa have vi end 
ydermeere allernaadigst tilstaaet, at Vores Generalitets-Collegium 



— 447 — 

skal af de Summer, som Friderichsværks Eier aarligen faaer for 
sire Leverancer hos dette Collegium tilgode, betale eller i Zahl- 
Kammeret lade sig afdrage det fulde Beløb af dette Godses 
Skatter og Afgifter, paa det Zahl-Kammerets Qvitteringer kand 
tiene bemeldte P^ier til dermed at belegge sine Regnskaber og 
Extracter. 

2. Da Vi af Vores General Huths her vedlagte Forklaring 
og Commissionens eensstemmige Meening finder det fornødent, 
at der aarligen af forskiellige Ammunitions Sorter bliver fra Værket 
leveret for 5000 rdr., saa haver Collegium derom med den 
extraordinaire Commission at correspondere. 

.3. Til Værkets Understøttelse agte vi det nødvendigt, at 
Friderichsværks Eier frem for nogen anden, saavidt ikke værende 
Contracter skulle hindre, nyder af alle Ammunitions-Sorter Leve- 
rancerne til Vores militaire etat. ligesom og at ubrugelige Jern- 
Sorter ham overlades, naar de gangbare Priser i begge Dele 
iagttages. 

• 4. Hvad den 6te Post i General-major Classens Besværing 
angaaer, da haver Collegium efter Commissionens rigtige Betænk- 
ning derom omstændeligen at forklare sig. 

5. Naar nu Collegium over alle disse Poster tilkiendegiver 
Generalmajoren Vores Villie: saa maatte det tillige betyde ham 
fra Oo, at Vi ikke ansee dette Værk som nogen Byrde for Staten, 
men tvertimod som en vigtig og nyttig Indretning, den Vi med 
synderligt Bifald altid have anseet og stedse vil værdige Vores 
Kongelige Beskyttelse. 

De her vedlagte Papirer forblive ved Collegium som sit 
rette Sted. Ogsaa ville Vi ved samme Leilighed udnævne 
Lieut. Almer ved det Slesvigske Regiment til Premier Lieut. i 
Armeen, saa at han Regimentet for sin Svaghed saaledes for- 
lader. 

Friderichsberg d. 17. Jun. 1778. 

Christian R. 



O.Høegh Guldberg 
Til 

Vores Generalitetets og Cominissariats Collegium. 



- 448 - 

Geh. Ark. Generalitetet, kgl. Resoll. 1778 Nr. 238 Litra E. — Den 
i Nr. 4 nævnte »6te Post« angaar en af Classen ©nsket Erstatning- overfor 
stigende Materialpriser. I sin Erklæring sf 23 Maj 1778 siger den ned- 
satte Kommission derom, at Generalitets- og Kommissariats-Kollegiet ene 
vilde være i Stand til at erklære sig om denne Sag. og Kollegiet udtaler 
da i sin Forestilling af 18 Juli 1778, »at udi den med General-Majoren i 
forrige Aar fornyede og allernaadigst approberede Contract, som tager sin 
Begyndelse fra den iste Januar 1780, alle Ting saavel i Henseende til Værkets 
^'edligelloldelse og den aarlige Godtgiørelse dertil som de aarlige Liverancer 
af Canoner og Krud og Betalingen derfore saa neye er bestemt, at vi saa 
meget mindre tør understaa os herudi at foreslaae nogen Forandring, som den 
militaire Fonds ingenlunde taaler noget videre til dette Etablissement at af- 
holde end det, som allerede er fastsadt, og det desuden i Contracten er stipu- 
leret, at om Krud-Tønderne formedelst Materialiernes Kostbarhed ey-for de 
bestemte Priser skulde kunne leveres, Entrepreneuren derfore paa indsen- 
dende beviislig Regning skulde holdes skadesløs« (Generalitetet, kgl. Resoll. 
1778 Nr. 277). 



42. 

17 7 g, 13 Oktober. Skrivelse fra O. Høegh Guldberg til J. 
F. Classen for7nentlig om Frolands Jernværk. 

Monsieur 

L'importance de nos mines de fer saute aux yeux, cher 
Ami ; mais le terme de prendre tous mes arrangemens a été 
trop court : de telles choses sont mises en déliberation, et le 
pour et le contre doivent se faire entendre ; å moins de cela 
Msgr le Prince m'arréte et ne permet pas, qu'on agisse. Voila, 
meilleur Ami, ou j'en suis : je Vous promets de ne pas perdre 
cette affaire de vue et de faire tout au monde pour y placer 
l'autorité Roiale; mais pour le moment je suis en embarras et 
Vous devés avoir de l'indulgence pour un ami, dont l'influence 
est modifieé par la fagon de faire adoptée une fois par S. Alt. 
R. I'éspére que Vous trouverés moien de laisser ifi integro 
l'accession du Roi, et avec cela de mettre en sureté la conser- 



— 449 — 

vation de la fabrique. Au reste je suis avec les sentimens les 
plus decidés et vraiment tendrcs 

å Fred, le 15 d'Oct. 1779 Monsieur 

Votre 

trés-humble et tres obeissant 
Serviteur O. Høegh Guldberg. 

Efter Originalen i det Class. Fideik.'s Arkiv. 



43- 

17 So, J Januar. Bevillmg paa ai holde Vier ishus samt 
brygge 01 og hræiide Brændevin paa Frederiksværk. 

Stempel 
10 Rdl. 

Bevilling for Johan Friderich Classen, Ridder og General- 
major samt efterkommende Eiere af Friderichsverk paa et Verts- 
huushold sammesteds for Verkets Arbeidere samt til disses og 
egen Huusholdnings Fornødenhed at lade brøgge 01 og brænde 
Brændeviin. 

Vi Christian den Syvende af Guds Naade Konge til Dan- 
mark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, 
Holsteen, Stormarn, Dytmersken og Oldenborg; 

Giøre alle vitterligt: at Vi ved Vores Resolution af Dags 
Dato allernaadigst have bevilget og tilladt, ligesom Vi og her- 
med tillade og bevilge, at Os Elskelig Johan Friderich Classen, 
Ridder, Vores General-Major, saavelsom efterkommende Eiere 
af Friderichsverk udi Friderichsborg Amt maa være berettiget at 
lade sammesteds fremdeles ligesom hidtil i Følge allernaadigst 
Resolution de dato 25 august 1756 er skeet i) holde et Verts- 
huus for de ved Verket virkelig engagerede Betiente eller der 
boende Arbeidsfolk samt saadanne Daglønnere, der under Ar- 

29 



— 450 — 

beidet fortære noget; saa og 2) ved bemeldte Vertshuus lade 
brøgge det 01 og brænde det Brændeviin, som Verkets Eier 
behøver til egen Huusholdning samt til de under første Post 
benævnte Betiente, Arbeidsfolk og Daglønnere ved Verket, fri 
for Afgivt deraf at svare men med Vilkaar, at derfra ingensinde 
maa sælges eller afhændes Brændeviin til Andre end fornævnte 
Verkets egne Arbeidere under den Straf, som Forordningen af 
2 den September 1773 i Henseende til Brændeviinsbrænderiet 
ved deslige Verker haver fastsat. løvrigt retter Verkets Eier 
sig i Henseende til dette Vertshuushold og Brændeviinsbrænderie 
efter de derom udgangne og herefter udgivende Anordninger. 
Hvorefter de Vedkommende sig allerunderdanigst have at rette. 
Forbydendes alle og enhver herimod, eftersom foreskrevet staaer, 
at hindre eller udi nogen Maade Forfang at giøre under Vor 
Hyldest og Naade. Givet paa Vort Slot Christiansborg udi 
Vores Kongelige Residence Stad Kiøbenhaun den 3de Januar 
Ao. 1 780. 

Under Vores Kongelige Haand og Segl 

Christian Rex. 
(L. S.) 



I. G. Moltke. F. v. Bardenfleth. A. Berner. J. Erichsen. 



Wormskiold. 



Efter Originalen i Kongerigets Arkiv. Pakke ang, Frederiksværks 
Ejendomme. — Tidligere trykt hos J. C. Hedegaard: Militære Reskripter, 
V, 1819, S. 351—2. 



44. 

1780, 20 Marts. Bevtllhtg paa toldfri Indførsel af raa 
Materialer til Frederiksværk. 

Stempel 
4 Rdl. 

Bevilling for Generalmajor Johann Friderich Classen, at 
ham maae tillades toldfrie Indførsel for raa Materialier og Vare, 



— 451 — 

som behøves ved Friderichswærcks Krudt Fabrik og Canon- 
Støberie. 

Vi Christian den Syvende af Guds Naade Konge til Dan- 
mark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, 
Holsteen, Stormarn, Ditmersken og Oldenborg 

Giøre alle vitterligt: At Vi Allernaadigst have bevilget, 
ligesom Vi og hermed tillade og bevilge Os Elskelige General 
Major Johann Friderich Classen for det ham tilhørende Fride- 
richswærk, i Cronborg Amt beliggende, følgende Frihed : at nemlig 
saavel alle de til Indførsel tilladte raae Materialier og Vare, som 
ved bemeldte Friderichswærks Krudtfabrik og Canon-Støberie 
forædles til denne Fabriks og dette Støberies Producter, saasom: 
Salpeter, Staal, Kaaber og andre til Fabrikeringen og Foræd- 
lingen ligesaa fornødne og uundværlige som disse som og de 
Vare, som, endskiønt de ikke ved Fabrikeringen foredles, dog 
umiddelbarligen virke til Fabrikeringen og Forædlingen og til 
den Ende er af Bety denhed, saasom Møllesteene, Steenkul, Sigter 
o. s. V. maae for Fremtiden for al Told og Consumtions Afgift 
være befriede, imod at den, som Værket forestaaer, hver Gang 
noget saadant forlanges frit indført, afgiver sin edelige Forsik- 
ring, at det, som saaledes indføres, til Værket er bestemt, og 
at det der skal til Forbrug eller Bearbeidning vorde anvendt. 
Dog skal, som af det foranførte følger, under bemeldte Frihed 
ikke være at indbefatte contrebande Vare af noget Slags, ikke 
heller Bygnings Materialier og ei heller saadanne raae Materialier, 
som ikke ved Krudt- og Canon-Værket selv blive forarbeidede 
og forbrugte, saasom : Hamp, Tovværk o. s. v. Hvorefter de 
Vedkommende sig allerunderdanigst have at rette. Forbydendes 
alle og enhver herimod, eftersom foreskrevet staaer, at hindre 
eller i nogen Maade Forfang at giøre, under Vor Hyldest og 
Naade. Givet paa Vort Slot Christiansborg udi Vores Kongel. 
Residence Stad Kiøbenhavn den 20 Martii 1780. 

Under Vores Kongelige Haand og Seigl. 

Christian Rex 
(L. S.) 



C. L. Stemann. H. H. Schilden. D. Schleth. Malling. 

29* 



— 452 — 

Efter Originalen i Kongerigets Arkiv. Pakke ang. Frederiksværks 
Ejendomme. — Tidligere trykt hos J. C. Hedegaard: Militære Reskripter, 
V, 1819, S. 353—4- 



45- 

1780, 22 April. Bevilling til Handel med Forskjelligt paa 
Frederiksværk. 

C. 7 G. A. V. at eftersom Os Elskelig General Major Hr. 
Johan Friderich Classen, Ridder, for Os allerunderdanigst haver 
andraget, at endskiøndt hånd paa Grund af de ham som Ejer 
af Friderichswærk i Vort Land Sielland allernaadigst meddeelte 
Privilegier har udi 23 Aar upaaanket beskikket een til at for- 
syne Arbejderne ved Værket med deres smaa Fornødenheder 
af Thee, Sukker, Gaffe og andre daglig brugende Specerier 
samt ordinaire Baand, Bændler, Knapper, Hægter etc. hvilket 
er saa meget meere nødvendig, som Arbejderne ellers ville hin- 
dres, naar de under Paaskud af en eller anden Fornødenhed 
skulle rejse til Kiøbsteden ligesom og saadant kunde give An- 
ledning til Sviir og anden Uorden, har dog Byefogden i Vor 
Kiøbsted Slangerup beskrevet Alt, hvad hånd i Boutiqven hos 
Proviants Forvalteren ved Værket forefandt og derefter paa- 
staaet, at man skulle være ham ansvarlig til Værdien deraf, 
saafremt Rettigheden til denne Handel ej inden 14 Dage blev 
legitimeret; Saa ville Vi efter fornævnte General-Major Classens 
derhos allerunderdanigst giorte Ansøgning og Begiæring samt 
ifølge de ham forundte og ved Skiøde bekræftede Privilegier 
allernaadigst have igientaget, ligesom Vi og hermed bevilge 
og tillade, at den, som af ham beskikkes til at forsyne de ved 
bemeldte Friderichswærk arbejdende med Victualier. maa tillige 
forsyne dem med alle slags andre Fornødenheder; Forbydendes etc. 

Christiansborg d. 22de April 1780. 

ad raandatum. 

ad Kancelliets Suplikprotol, 1780, iste Halvaar Nr. loi. 



— 453 — 
46. 
178 3, 12 Marts. J. F. Classen faar Rang med AV. 12 
i isie Klasse. 

Vi Christian den Syvende af Guds Naade Konge til Dan- 
mark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, 
Holsten, Stormarn, Dytmersken og Oldenborg, giøre alle vitter- 
ligt at Vi allernaadigst have bevilget og tilladt saa og her.ned 
bevilge og tillade, at Os Elskelig Hr. Johan Friderich Classen, 
Ridder, Vores General Major, maae og skal herefter udi alle 
Samqvemme nyde og have Rang udi Sæde og Gang med Nr. 12 
i iste Classe efter seeneste om Rangen allernaadigst udgangne 
Forordnings Formelding; Forbydende alle og enhver herimod, 
efter som forskrevet staaer, at hindre eller i nogen Maade tor- 
fang at giøre under Vor Hyldest og Naade. Givet paa Vort 
Slot Christiansborg udi Vores Kongelige Residents Stad Kiøben- 
havn den 12te Martii 1783. 

Under Vor Kongelige Haand og Signet 
Christian Rex 

_ (L. S.) 

T'^TlS^. Luxdorph. P. Aagaard. 

General INIajor Hr. Johan Friderich Classen 
Bevilling at maae herefter have Rang med 
Nr. 12 i iste Classe. 

Efter Originalen i det Class Fideik.'s Arkiv. - Forud fo- oven- 
staaende Bevilling gik en Kabinetsordre af 6 Marts 1783 (Kancelliets Arkiv). 



47- 
1783, 16 Juli. Skrivelse til Generalitetet fra J. F. Classen 
angaaende Frederiksværks økonomiske Stilling. 
Underdanigst Pro Memoria 
Efter Sædvane giver Jeg mig den ære at tilstille Deres Ex- 
cellencer og Høybydende Herrer hoslagde Tings Vidner udi lov- 



— 454 — 

mæssig Form eedelig forfattet af Regnskabs Betienten ved Fridrics- 
werk over de paa Værkernes Vedligeholdelse anvændte Bekost- 
ninger for afvigte Aar 1782, hvilke udgiør den summa 20,509 R. 
5 ^ 10 ^. Derudi er ey beregnet Arbeyds Lønnen for nogen- 
slags Fabricatis enten af Krud , Kugler . Canoner etc. men 
alleeneste Bekostningerne paa nye Vandledningers Opbygning, 
Machiners Vedligeholdelse og høystfornødne Reparationer. 

Tings Vidnet Lit. B. beviiser, at den Fridrics-Werkske 
Entreprise haver kostet at vedligeholde udi Bygninger, Machiner 
og Reparationer siden Aaret 1768 den summa 249,597 Rdr. 3^ 
8 f?, hvoraf indtet haver været til Bekostning for hånds Mayts 
Cassa, efterdi det Kongl Rente Cammer og Steuer Directionen 
haver imodtaget for Afgivter etc, hvad den Kongl Militaire Cassa 
udbetaler til Værkets Vedligeholdelse. 

Jeg maae derfore paa nye give mig den ære at erindre, 
at det langt overstiger min og nogen anden Particuliers Kræfter 
at vedligeholde paa eegen Vove een med saamange slags Farlig- 
heder, Bekostninger og Vanskeligheder forknyttet Foretagelse 
uden nogenslags billig Understøttelse, indrættet efter tider og 
Omstændigheder — hvorleedes kand der arbeydes for liige Be- 
talning, naar alle slags Fornødenheder og Materialier ere 100 
indtil 200 pCto kostbarere end forhen? 

De nye Kongelige Forstanordninger haver til deels eflfec- 
tueret, at Kul! ere stegne fra 16 (9 pr. tønde til 60 (i, Elle 
Brænde fra 2 rdr. ^2 ,:/ til 5 rd. 64 ^, Torv fra 24 f? pr. læss 
til 64 (3, og endda Mangel paa disse Materialier, uagtet Priiser- 
nes tiltagende. Jeg haver derfore været nødsaget at lade giøre 
nye Jndrettninger for een stor deel at bruge Steenkul i stæden 
for Brænde og Torv paa de Stæder, hvor det haver været mue- 
ligt, deraf haver ieg alleene ladet komme for dette aar 5000 R. 
Værdie vid. Lit. C, hertil kommer endnu for 6000 å 7000 R. 
Værdie alleene udi fornødent Brænde og træekuU. Maae det 
da ey syenes forunderligt, at den Fridrics-Werkske Foretagelse 
med saa faae subsidier kand holdes over ende, som dertil aarlig 
indtages. 

Jeg haver været saa lykelig udi 28 aar midt i mellem alle 



— 455 - 

de Experimenter, der ere giordte paa min ruin, at holde den 
FridricsWerkske Foretagelse over ende, og hvor mange andre 
Jndrettninger i landet ere vel i lige lang tid gangne til grunde 
efterat have kostet Regiæringen de betydeligste summer. 

Jeg er viss paa, at Deres Excellencers og Høybydende 
Herrers billige og judicieuse Overveyende finder det umueligt 
at underholde 800 Mennesker vid. Lit. E med den samme 
Bekostning udi nærværende tid, som det kunde giøres for 10 
aar siden. 

Men da den Kongl Militaire Cassa ey formaaer at sætte 
sig for nye betydelige aarlige Udgifter extraordinaire, haver ieg 
rættet mit Forslag saa meget mueligt efter Omstændighederne. 

Altsaa foreslaaes Underdanigst, at halvdeclen af det Quanto 
Krud, som herefter aarlig skal vorde leveret, maae bestaae udi 
fiint Krud og godtgiøres efter den Kongl Resolution af 13 
Marts 1 78 1. 

2" Efter hånds Mayts allemaadigste Resolution af 27 Jun. i 778 
dens 2 & 3 art. skal fra FridricsWerk leveres alle til den Kongl. 
Militaire Etat fornødne Ammunitions Sorter , efter gangbare 
Priiser — Altsaa haver ieg Rettighed til at levere alleslags 
Ammunitions sorter til den Kongl. Militaire Etat uden concur- 
rence med andre — Af den aarsag vil Jeg herefter levere alle- 
slags Ammunitions sorter efter de Priiser, ieg indtil 1778 aars 
Udgang i følge de med det Høylovlige Generalitets Collegio 
sluttede Contracter haver vedtaget for alleslags støbte og smedede 
Jern Kugler. Boraber, Granater etc. (uagtet Kuli og Jern saavel- 
som Arbeydsløn for nærværende tid er meget høyere end for- 
hen), hvilken Priis skal vedblive, indtil de til fornævnte Ammu- 
nitions sorter fornødne raae Materialier maatte stige endnu 
høyere end de nu værende Priiser. 

J fald disse 2de Punkter ey uden allermindste Jndskrænk- 
ning vor der imodtagne, er det fornøden at lade de Fridrics- 
Wærkske Ammunitions, Canon og Krudværker gaae for hånds 
Mayts Regning og Risico, hvortil ieg da vil give mig den ære 
at fremlægge et efter Omstændighederne passende Forslag. 

Ligesom det henstaaer til det høye Generalitets Collegio 



— 456 — 

naadigst at udvælge det mest convenable, bliver det høylig for- 
nøden med allerforderligste at underrætte mig om det Høye 
CoUegii definitive Resolution, paa det ieg uden alt for store 
nye Forliis kand arrangere mig med enten at indstille eller 
continuere de til Værkets Fortdrift nødvændige Bygninger, Jnd- 
rættninger og Reparationer, hvilke artikler for dette aar alleene 
fra Januario til Junii Maaneds Udgang have medtaget den 
summa 14,283 Rd. 5 y_. For resten af aaret saavelsom for til- 
kommende aar vil endnu betydeligere summer medgaae, inden 
at ■ der kand bødes paa alt det, der er forliist ved forrige aars 
overgangne ulykelige Jncidents. 

Det kand vel ey forekomme besynderligt, at dette Etab- 
lissement koster meget at vedligeholde, naar mand naadigst vil 
Sfive et Øvekast til hoslagde Charte. der fremviiser meere end 
100 Bygninger tiligemed Deres Machiner, der aarlig skal holdes 
under Reparation og ombygges ved forekommende ulykelige 
begivenheder, af alle disse Bygninger og Machiner er ingen, 
der kand undværes uden at giøre Mangel og standsning i det heele. 

Efterat ieg ved een patriotisk declaration haver efter min 
Død skiænket under visse Betingelser til een nyttig Stifftelse 
for den Kongl. Militaire Etat een høystfornøden Staats Jndrett- 
ning, der haver kostet mig siden 1768 med Jndkiøbs Friisen 
over trey tønder guld, formoeder Jeg underdanigst, at mand 
begegner mine Forslag med den Confiance og Understøttelse, 
som saa siældne Handlinger i sit slags virkelig fortiene. 

Da Jeg haver den fuldkomneste Tilliid til Deres Excellen- 
cers billige og retskaffne patriotisksindede Tænkemaade , for- 
vænter Jeg det FridricsWerkske Etablissements tilkommende Skiæbne 
inden gandske kort tid decideret. 

Underdanigst 
af 

Classen. 
Khafn d. 16. Jul. 1783. 

Geh. Ark. Generalitet, kgl. Resoll. 1783 Nr. 379. — Efter Generalitetets 
Forestilling af 26 Juli 1783 faldt der den 30 Juli s. A. en kgl. Resolution, 
der opfyldte Classens Ønsker (jfr. ovfr. S. 194). 



— 457 — 

48. 

1783-, 12 AvgtisL Ægtepagt mellem Baronesse Iselin og 
J. F. (lassen. 

Stempel 

24 Sk. 

Da Jeg Johan Friderich Classen, Ridder, Hans Kongelige 
Majestæts General Major, og Jeg Anna Elisabeth Fabritius Ba- 
ronesse af Iselin have besluttet at indgaa et kiærligt Ægteskab 
med hinanden, saa ere Vi i allerunderdanigst Forventning af 
Hans Kongelige Majestæts allernaadigste Approbation i Forveyen 
blevne eenige om følgende Puncter, som i Henseende til Vore 
Midler baade i Vore levende Live og efter Vor Død af Os og 
Vore Arvinger ubrødelig skal holdes. 

I. 

Der skal ingen Fælledskab være imellem Os i Henseende 

til Vore Midler, men enhver af Os skal særskildt nyde og 

disponere sine Midler, Eyendomme og Effecter saavel de, Vi 

nu have, som de. Vi i Ægteskabet erhverve, med samme Raa- 

dighed som førend Æ-gteskabets Begyndelse, uden at den Eene 

af Os skal have noget at siige og raade over den Andens; Og 

som Jeg Baronesse Iselin haver sluttet og indgaaet Skifte og 

Deeling med mine kiære Børn og udlagd dem deres Fæderne 

Arv efter deres afgangne Fader og min salig Mand afgangne 

Conferents Raad Baron af Iselin, saa viser samme Skiftebrev, 

hvori min Formue bestaaer, hvilket skal tiene som Specification 

over mine Midler, Ligesom og den Regning og de Bøger, som 

ieg aarligen lader holde over samme ved Herr Johan Jacob 

Frølich eller den, som Jeg herefter maatte antage til dette Ar- 

beide, vil viise til alle Tiider samme min Formues Tilvext eller 

Afgang, saa skal alt det, som efter min Død saaledes findes 

paa Bøgerne, tilhøre mine Børn eene og alleene, eller om de 

uden Børn førend ieg ved Døden skulle være afgaaet, da skal 

det tilhøre den eller de, som ieg dertil ved Testamente eller 



— 458 - 

i anden Maade maatte giøre berettiged, uden at General Major 
Classen eller nogen paa Hans Vegne dertil skal være berettiged 
at giøre nogen Paastand i Kraft af dette Ægteskab. 

2. 
Mine Eyendomme, Midler og EfTecter administrerer og be- 
styrer Jeg Baronesse Iselm altsaa efter dette Ægteskabs Fuld- 
byrdelse, ligesom medens Jeg var Enke, med Laugværges Raad 
og Samtycke, saa at alle Contracter, Kiøb, Sahl, Mageskifter, 
Forpligter, af hvad Slags nævnes kand, og Forløvter, naar de 
med min Laugværges Samtycke og Underskrift ere forsynede, 
skal være fuldkommen forbindtlige for mig og Arvinger. 

3- 

Hvad Vore fælles huuslige Oeconomie og deris Udgifter 
angaaer, da bestrider Jeg General Major Classefi samme efter 
den imellem Os trufne Foreening, imod at Jeg Baronesse Iselin 
udbetaler til General Majoren aarlig den Summa, som Vi ere 
blevne foreenede om. 

4- 

Jeg General Major Classen beholder ligeledes mine Jorde- 
godser og alle mine Eyendomme og Effecter , rørendes og 
urørendes, for mig alleene ligesom tilforn, uden min Forlovede 
ved dette Ælgteskab erhverver den mindste Ret eller Adgang 
til samme enten i min levende Live eller efter min Død, ander- 
ledes end denne Æ'gtepact siden omformelder, saa at hvad 
Giæld enhver af Os enten hidtil haver giort eller herefter 
maatte giøre, skal være den Anden af Os uvedkommende. 

5- 
Hvad min General Major Classens Midler og Formue er 
og i sin Tiid kand blive, skal mine paa mit Comptoir holdende 
Bøger i sin Tiid bære Vidne om, hvilke skal ansees som en 
lovlig over mine Midler og Formue forfatted Specification. Og 
som der ingen speciel Fortegnelse er forfatted over enhver af 
Vores indehavende Boe som Guld, Sølv, Linned, Meubler og 
alt andet, som under Navn af Huusgeraad henhører, da som 



— 459 — 

enhver af Os agter at beboe sin særskildte Gaard, som med 

hinanden ere contigues, saa skal det agtes for Enhvers Eyen- 

dom, som i enhvers Huus maatte findes, naar nogen af Os ved 

Døden afgaaer. 

6. 

Skulde Jeg først ved Døden afgaae, da skal min efterlevende 
Enkefrue nyde af mine Midler et efter Omstændighederne an- 
stændigt Douaire, uden at Hun eller Hendes Arvinger skal have 
viidere Prætension paa noget af mit Efterladenskab. Reciproci- 
teten finder Sted, ifald Hun førend Jeg ved Døden skulle afgaae. 

7- 

Skulde dette Ægteskab med Børn vorde Velsigned, da skal 
denne Ægtepact icke være hinderlig i, at jo Vores fælles Barn 
eller Børn nyde lovlig Arv saavel efter Moder som Fader. 

Til Bekræftelse herom have Vi begge egenhændig under- 
skrevet denne Ægtepact og Vores Signeter hostrykt. 

Kiøbenhavn den I2 Augustij 1783. 



Classen 


A. E. Jselin 


{L. S.) 


(L. S.) 




som Laugværge 




Bang 




(L. S.) 



Kancelli- Arkivet. Sjæll. aabne Breve for 1783 Nr. 657. Denne Ægte- 
pagt blev kongelig konfirmeret den 29 Avgust 1783. 



49. 

17^3' Vise af Pastor Chr. H. Biering ved /, F. C/assens 
første Besøg paa Korselitse med sin Hustru. 



Saa glædelig komme vi denne Gang 
Til Cortslitze Gaard den bolde, 



— 460 — 

For os med Spil, med Dands og Sang 
Saa lystelig at holde. 
Frisk Maren og Karen og Kirsten kom 
Med Rasmus og Ole og Hans springer om! 

Først MoUevæt,* 

Saa Østebrød* tæt 
Vi dandse, saa Jorden kan ryste. 

Saa Syvspring* vi trippe vel femten i Rad, 

Vi det forsanden siger, 

At Alle kan vide, som spørger herad. 

At Carlsfeldts Gods haver Piger, 

Som dandse og svandse saa nippert og net 

Og lader sig svinge af Karlene let, 

Saa (^vint og Bas 

Springer over som Glas 
For Hans Pust og Jens Clausens Jørgen.** 

Engang gik Rygtet i Landet om : 

Vi Skeemad skulde have,*** 

Saa tit som vi til Hove kom ; 

Hvor glad blev da vor Mave! 

Lad være, den Ære vi ikke nød, 

Saa faae vi dog aarlig Ost, Smør og Brød 

Og klaren Taar, 

Som i Mødding og Vraaer 
Den slemme Tolder opsnuser. f 

* Dandse, som den Gang vare i Mode blandt Bønderne. 

'* To den Gang bekiendte Spillemænd paa Carlsfeldts Gods. 

^* Der blev den Gang fra Rentekameret udstedet nogle Schemata, paa 
hvilke Godseieren skulde opgive, hvor meget og hvad Hoveri, hans 
Bønder hidtil havde maattet udrette. Et lystigt Hoved læste Skee- 
mad for Schema for nogle enfoldige Bønder, der siden kom til 
Hove og bragte deres Skeer med, men de fik Intet at bruge dem til. 

•j- Der var paa den Tid udgaaet et strengt Forbud mod Brændeviins- 
brænderier paa Landet. 



— 461 — 

Hvor god en H^rre have vi dog, 

Giver Agt, i smaa Proppetærer ! 

Han tager Bonden fra sin Plov 

Og hannem saa høiligen ærer;* 

Han Retter da sætter for ham frem 

Og fylder hans Bæger med Vin, som har Klem; 

Han sidder næst 

Sin Herre til Gæst 
Som Per Kjøl og førgen Svei i Bønned. 

Før gik det ikke saa favrt som nu, 
Naar vi udi Dandsen træde ; 
Saa frydefuld i Sind og Hu 
Vi os ved vort Herskab glæde. 
Vor Herre til Ære vi dandsede før, 
Men dette vi sige, ifald vi tør, 

Vor Dands og Musik 

Ei havde sin Skik, 
Thi han var saa ganske alene. 

Men nu er Alting saa rart og correct, 

Da han har faaet en Frue 

Af ædel Sind og ædel Slægt, 

Saa hærsk** og saa from som en Due. 

Hun Nåde*** vil lade imod os see 

Og være en Moder for Bønderne, 

Som bygger og boer 

I Sønder og Noer 
Paa Cortslitze og Carlsfeldts Godser. 

Nu kan vi herefter saa sikkere gaae 
Og gjøre vor Gjerning til Hove; 

* Generalen havcie den Skik hvert Aar at indbyde et Far af de agt- 
værdigste Bønder til at spise hos sig, og de bleve da hoilig tracterede. 

** smuk, pyntet, jxaa herrisk (af Herre) Viis (falstersk Provindsialtsnie.) 

*** Nåde — Naade. 



— 4^2 — 

Vi rolig kan ligge i Græs og i Straa 
I Middagsstunden at sove. 
Vil Somme da komme og pirre ved os, 
Vi lide det ikke, men byde dem Trods, 

Ja løbe, saa fremt 

De fiase* for slemt, 
Paastænge** til Fruen at klage. 

Saa binde vi Piger med fineste Baand 

I Lunden de grønneste Krandse! 

Beprydet med dennem og Haand udi Haand 

Vi for vort Herskab vil dandse. 

Hver Pige tillige sin Kjæreste taer. 

Den vælge blandt Flokken, som ingen har! 

Vort Herskab vil 

Betale det Spil; 
Spil kun op du sorte Kulsvier. 

Saa puster vi og nipper engang 

Til vores gode Øltønder, 

Nu frisk i Søstre; Kling i Klang, 

Naar Herskabets Skaal begynder. 

Istemmer og glemmer ei hvad I bør. 

Vi drikke den Skaal, vi aldrig drak før: 

Gid det gaae vel 

Til Liv og Siel 
Generalen og Generalinden! 

Gid Korn og Kjerne maa voxe for ham, 
Rug, Ærter, Byg, Havre og Hvede! 
Gid hun ei kan tælle de Kalve og Lam, 
Som sig over Marken udbrede! 
Gid Fløde den søde formere sig stærk 

* Fiase hentyder paa noget alvorligere end Fias; thi det kom fra 
Ladefogden, som dengang altid bar Pidsken, ei blot til et Udmærkelsestegn. 

** sttax. 



— 463 — 

Paa Cortslitze, Carlsfeldt og Frederiksværk! 

Gid Lykke og Held 

Fra rigeste Væld 
Med Glæde til Begge udstrømme ! 

Falsters Tilskuer 1836 S. 185—188. — Anmærkningerne tilhøie det 
nævnte Blad, — Gildet stod i Tromnæs Skov ved Korselitse. 



50. 

17 8 S, 26 November. Brev fra Pastor H. P. Koch til J. 
F. Classen om noget Brænde. 

Underdanigst Pr : mem : 

For hidtil af Deres Excellence beviiste Grace og store Be- 
vaagenhed takker herved underdanigst, og da jeg troer, at samme 
endnu vedvarer, saa beder tillige allerydmygst den paa nær- 
værende Tiid maa beviises j at meddeele mig noget Brænde- 
Vedd ; Jeg har anmodet Inspecteur Smith om at opfylde Deres 
Excellences j denne Post offte jgientagne Løffte, men han er 
saa haard og slem eller rettere sagt saa forsigtig, at han siger 
sig intet at kunde giøre uden skrifftlig ordre, og j fald jeg skal 
leve noget, vil det gaae mig saaledes hvert Aar, og følgelig 
maa jeg tiere end denne Gang incommodere med mit Tiggerie ; 
jeg kalder det Tiggerie, thi jeg veed, Deres Excell. vil ikke 
selge, ey heller er her nogen paa 2 a 3 Miile nær, som selger, 
om man end kunde og vilde kiøbe, og det vilde jeg gierne, 
for alt da jeg j Aar trænger dobbelt, fordi den ellers sædvanlige 
Jldebrand andensteds fra slaaer mig j Aar feyl. Kunde jeg alt- 
saa self med et Par Linier herom beæres, som aarl: kunde den 
haarde Tnspect : foreviises, undgik Deres Excellence offtere Over- 
løb, thi at Brænde undes mig, har De alt for offte forsikret, til 
at forandre Deres parole, jsær da jeg har en halv Snees smaa, 
der skal have Varme paa 4re forskiellige Stæder; thi de kan 
ikke rommes j eet Værelse uden at forhindre hinanden j deres 



— 464 — 

Underviisning etc. Nu Deres Excell. har Skoven og jeg har 
Børnene, af det første kan til trængende undværes, de sidst-i 
taale ey at fryse, Hendes Naade, Generalinden veed det af Er- 
farenhed, faaer hun min underdanigste Begiæring at viide, vil 
hun vist bede for mig, Gud velsigne Hende derfor, det ønsker 

Horbeløv Præstegrd Deres Excellences 

paa Falster d. 26 Nov. underdanigste Tienere 

1785 Hans Peter Koch. 

Originalen i det Class. Fideik.'s Arkiv. — Om Pastor H. P. Koch (f. 
1723 -|- 1806) kan sees Im. Barfod: Den falsterske Gejstligheds Hist. I, S. 
196 — 199. Hans Jensen Smidth (f. 1732 ■{- 1813) var fra 1766 Inspektør 
paa Korselitse (jfr. S. Birket Smith: Til Belysn. af litt. Personer, 1884 S. 345). 



51- 

1786, 21 Januar. Brev fra N. D. Riegels til J. F. Clas- 
sen om et Skrift m. m. 

Monsieur ! 

Tout sensible å vatre bonté j'ose tres humblement vous 
prié de me pardomer que je ne scaurois aujourdhui avoir 
l'honneur d obeir a vos ordres, comme un aiidience deja accordé 
m'empésche. 

Vous permétes que je vous envoye un ami qui remplaceroit 
le vuide (!) que mon absence vous laisse en souvenant ma per- 
sonne, curieux de scavoir votre jugement sur l'introduction je 
me penrdrois la liberté de vous presenter mes tres humbles re- 
spect dans la semaine. 

J'ai l'honneur d'etre avec un attachement a toute epreuve 

de V'otre Excellence 
Copenhague le 2 1 Janvier le tres humble et tres 

1786. obeissant serviteur 

N. D. Riegels. 
Page LIV ne penses pas a — Borch. 



— 465 — 

Originalen i Class. Fideik.'s Arkiv. — Omslaj,'et mangler. — Den ,.In- 
troduktion", han har sendt Classen, er formentlig den vidtløftige Indledning 
til 3die Bind af hans „Fuldstændige Kirkehistorie", der udkonj i 1786. 
Paa Side LIV findes bl. A. følgende Sætning: „Man maa være nærværende 
paa Visitats, man maa ynkes over hele Menigheders Uvidenhed og over 
Læreres rolige Glæde og Fornøjelse over deres egen og Hjordenes Ukyndig- 
hed". Jakcb Borch var Præst i det ved Korselitse nærliggende Sogn Karleby 
fra 1764 til 1801 (Im. Barfod: Den falsterske Gejstligheds Hist. I, S. 181— 2). 



17S6, 25 April. Brer fra J. F. Classcn til /. Kouslnip. 

Med denne Vogn sændes efterfølgende Fortegnelse Fisk 
og Smør. Det sidste sælges strax til courant Priis undtagen 
det friske [ferske?], som sændes til Gen. Huth og Mad. Schultz. 

Fisken sændes neml i Stør [?] til Gr. Bernstorff, Cabliau 
til Gh. Rd. Schak og den store Pigvar-Tunger til Md Schultz. 
Naar Byggrynene kommer, sælges de strax til courant Priis. 
Om tvende Dage seer vi hinanden min kiære Hr. Agent. 

[Frværk] d. 25 April 1786. 

Classen. 

endnu er ey Quist kommen, derfor opholdes den anden 
Vogn til hånds Ankomst. 

Kaaes faciliteres aldeeles , naar ieg haver Sikerhed for 
Assurancen af hånds eflfecter. 

[Udenpaa Brevet] Med Vognen sændes tilbage Væxter og 
Træer fra Naumann. 

S. T. 
Hr. Agent Koustrup 
Kbhvn. 

Originalen i Class. Fideik.'s Arkiv. — Mad. Schultz er formentlig Anne 
Susanne Schultze f. Fabritius, Gehejmeraad og Generalitets-Deputeret Schultzes 

30 



— 466 — 

Hustru en Kusine til Classens Hustru. — Quist er Classens Tjener, Nau- 
mann hans Gartner paa Ejendommen udenfor Østerport, — Kaas er Premier- 
løjtnant Hans Kaas i Søetaten, som søgte og fik et Laan paa looo Rd. hos 
Classen i Anledning af en Rejse til Bengalen. 



53. 
1786, J Maj. Brev fra J. F. Classen til J. Koiisiriip. 

[Frværk] Onsdag d. 3 Maj 1786. 

Denne Hest min kiære Hr. Agent præsenteres for Obr. 
Aubert, om den kand convenere ham. Hesten er prøvet af 
Grev Rantzau og Caimette, som finder den meget god, saa- 
leedes at de selv kunde have Lyst til samme. Da ieg ey 
kommer til Gaarden førend iovermorgen nemlig Fredag, maatte 
det kundgiøres Grevinde Rantzau og Hr. Caimette, at ieg ey 
kunde have den fornøyelse at see dem førend Lørdag Middag 
paa Gaarden uden øster Port. Levvel Min kiære Hr. Agent. 
Vi see hinanden paa Haven Fredag Aften. 

Classen. 
Hr. Agent Koustrup. 

Kbhvn. 

Originalen i det Class. Fideik.'s Arkiv. — Oberst Fran9ois Aubert blev 
i 1777 Kommandør over Artilleriet og beklædte denne Stilling, til han i 
1788 blev Kommandant paa Kronborg (Kgl. Bibi., ny kgl. Saml., Fol. 
Nr. 744; O. Vaupell: Den danske Hær, H, S. 549, 731). 



54- 

1786, 23 Maj. Brev fra Fødselsstiftelsen til f. F. Classen 
angaaende en Del fernsenge. 

Pro Memoria 

Ved Deres Excellences gode Forsorg er den ny Fødsels 
Stiftelse blevet forsynet med et anseeligt Antal Jern-Senge fra 



— 46; — 

Friderichsverk, for hvilke dog endnu ingen Regning til Kommis- 
sionen er indkommen, og som nian tjenstligst skulle have sig 
udbedet; uden saa er, at Deres Excellence vedbliver i det 
ædle Forsæt, hvormed De haver behaget at udlade Sig, at forære 
samme til denne priselige Jndretning, i hvilken Fald og for at 
kunne allerunderdanigst melde saadant i Vores gjørende Fore- 
stilling til Hans Majestæt Kongen, vi forvente Deres Excellences 
behagelige Beslutning. 

Kommissionen for den ny Fødsels Stiftelse den 23 Maii 1786. 

Holmskiold. Schow. U. B. Aaskow. I. W. Gulbrand. 
M. Saxtorph. 

Til 
Hans Excellence Herr General Clasen. 

Originalen i Class. Fideik.'s Arkiv. 



55. 
1786, 24. Juni. Brev fra /. F. Classen til J. Koustrup. 

[Frværk] d. 24 Jun. 1786. 

Hoslagde min kiære Hr. Agent kand da i Guds Navn ud- 
færdiges paa behørig stemplet Papier. Jeg er vis paa, det er 
til Hr. Smits Gavn og Fordeel. Tildragelsen er usædvanlig. 
Jeg vil komme til Khavn, saasnart Falsterske Post ankommer. 
Haksen er nu tillad med Krud for Land Etaten — saasnart 
han faaer føyelig Vind, gaaer han dermed til Khavn — naar 
hånd er bleven qvit sin Ladning, maae hånd strax gaae til 
Falster efter Brænde for Huusholdningen — hånd medtager det 
Clavisin royal, som hånd forhen haver medbragt fra Falster, 
det staaer paa mit Værelse ved det Uhr i sort Fouteral, og 
afleverer det til Hr. Smit paa Corselitze, det maa meget godt 

30* 



— 468 — 

indpakes, at det ey bliver beskadiget. Haksen tager med sig 
til Falster Viin af det slags, Quist haver ordre til at udlevere, 
Roeskilde Vand i Besynderlighed og hvad der fornødiges til 
Kiøkenet for een 3de Ugers Tid eller een Maaned. 

Skibstømmermanden, der er recomenderet af Caimette, 
sændes hid med Vognen tiligemed hånds Familie, men hånds 
Huusgeraad forbliver, indtil Skibsleylighed gives. 

Jfr. Fynboe sænder mig et dusin af de gamle hviide 
Sommer- Vester, der ere uden uldent Underfoeder — her er 
det tilstrækeligt varmt. — Levvel min kiære Hr. Agent. 

Classen. 

Med Vognen følger Kugler, lærred til Matradser, som leveres 
til Jfr. Fynboe. — Fisk og Smør sændes til Mad. Schultz — 
noget af den beste Fisk afleveres til GRdinde Schak. 

Hvormeget koster Oxehovedet af den sidst ankomne Viin. 

Peruquemageren giør mig een meget tynd Peruque, den 
allertyndeste hånd kand giøre. Jeg lider saameget af Heeden, 
at ieg maae saa got som gaae med blotted Hoved. 

Originalen i Class. Fideik.'s Arkiv. — »Smit paa Corselitze« er den 
ovfr. S. 464 nævnte Inspektør H. J. Smidth; den anden »Smit«, som om- 
tales, er formentlig Sorenskriver Hans Smith, der paa denne Tid tik Froland 
overdraget (s. ovfr. S. 203). — Haksen er en af Classen meget brugt Skipper. 
— Jfrii Fynboe er Classens Husholderske. 



56. 
1786, 1 Juli. Brev fra J. F. Classett i il /. Koustrup. 

Den I Jul 1786 

Paa Tiirsdag Formiddag agter ieg at være i Khavn saa 
betids, at Mad. Sehsteds Sag kand blive bragt i Rigtighed med 
Ryberg, førend Posten gaaer. I Henseende til Smits Sager, 
da maa Jeg selv tale med Agerschow. Brefvexling giør det ikke. 

Tal med vedkommende min kiære Hr. Agent, om de vil 



— 469 — 

tage imod pænge strax for det sidst indkiøbte Saltpeter og godt- 

giøre mig den simple Rente, indtil Pængene skulde betales 

efter Auctions Conditioner. — Vexler maae kiøbes af Ryberg 

til Betalning for Yelloley i Newcastle for Steenkuli. Lev vel 

min kiære Hr. Agent. 

Classen. 

Ung Rom kiøbes og sændes til Falster for Bøndernes Gilde, 
men et Anker ældre Rom tages af min Kiælder for Smit. 

Pro nota paa Falster kand erholdes fransk Brændeviin for 
6 Rd. 32 i? pr. Anker, koster ung Rom ligesaa meget, da sænd 
den ey, men alleene et Anker for Smit. 

Hr. Agent Koustrup 
Khavn. 

Originalen i Class. Fideik.'s Arkiv. — En Søster til Classens Hustru, 
Povline Fabritius var gift med Generalmajor Joh. Fr. Gyldenstjerne v. Sehe- 
sted. — Konferensraad Niels Ryberg var Chef for et stort Handelshus, betyde- 
lig Industridrivende og Godsejer. — Konferensraad Chr. Agerskov var Depu- 
teret i Finanskollegiet. 



57- 
1786, 21 Avgust. Bre7' fra J. F. Classen til J, Koustrup. 

[Korselitse] d. 21 Aug. 1786. 

Min kiære Hr. Agent, uagtet Feberens Mindinger indfinder 
sig hver Aften efter Kl. 6, saa er ieg dog for det øvrige. Gud 
være lovet, vel. — Lad indlagde strax affærdiges til Jørgensen 
paa Fwk, paa det at hånd besørger mig Fourage Leverancen 
tilslaaet. 

Paa samme Vilkaar som MHr Agent haver kiøbt Saltpeter 
paa Compagniets Auction, kand endnu 3000 å 4000 Centner 
paa de andre Auctioner indkiøbes, naar ey bedre Kiøb kand 
erholdes, mand kunde vel forhøre sig, hvad Compagniet under 
Haanden vilde have for sin Saltpeter. Lev vel 

Classen. 



— 470 — 

Ob. Tranmoes maae endelig udgaae til Værket uden Op- 
hold for at modtage de til Liverance færdige 400 Ctnr Krud, 
paa det ieg kand komme til Afregning med Generalit. 

S. T. 
Hr. Agent Koustrup 
Kiøbenhafn. 

Originalen i Class. Fideik.'s Arkiv. — Artilleriofhceren Joh. Mik. 
Tranmoes døde i 1787 (Kgl. Bibi. Ny kgl. Saml. Fol. Nr. 744). 



58. 

1786, 21 November. Brev fra J. F. Classen til Gehejmeraad 
Numseji. 

å F W le 21 Novbr 1786. 

J'ai eu l'honneur de recevoir le i8 de ce mois la lettre 
dont Votre Excellence m'a honorée, avec les Pieces ajointes. 
Pour avoir l'honneur de repondre å la confiance que V. E. 
m'y marque en m'exposant l'etat des ses affaires, elle veut 
bien permettre que je lui represente l'etat actuel des miennes 
pour la mettre å la portée de juger de ce que je pourrois faire 
dans des circonstances pareilles. 

J'ai perdu dans les mines de Froland clair & net la somme 
de go,ooo Rd., les Preuves juridiques sont au Conseil de Fi- 
nances. Pour sortir d'une Entreprise si ruineuse pour moi, 
quoique avantageuse pour l'Etat, j'ai cru devoir faire present 
au Roi des Actions que j'y avois. Par la Banqueroute de 
Frolich je perds 20,000 Rd,, par d'autres & avec l'Amerique 
je perds encore des sommes tres fortes. J'ai eu beaucoup de 
malheur å Fridericswerk dans le courant de l'année. Une 
machine å Poudre ayant sauté a derangé & deterioré d'autres 
par le chocque, l'Ecluse capitale de l'Etablissement etant minée 
par l'eau & ayant pris des crevasses interieuses tres dangereuses 
menaioit toutes les Machines d'une ruine generale. Les repara- 
tions & les restitutions de tous ces Ouvrages malheureux font 
cesser touts ies travaux lucratifs & ne laissent que perte de 



— 471 - 

tems & faux frais & disette d'argent — apres cela l'hiver trop 
precoce, le manquement de la pluie aneantira le travail des 
machines å la plus grande partie de Tannée & me privera des 
subsides pour la subsistence de 1020 Bouches å pain, qui exi- 
gent la nourriture quoique sans occupation. 

Quant aux revenus que je devois tirer de mes terres Votre 
Excellence est trop experimenté pour ignorer ce qu'on peut 
esperer des Possessions terrieres dans ce Siecle. Pour les avan- 
tages qu'on pourroit retirer autres fois des Entreprises de Com- 
merce ils sont aise (?) å calculer dans un tems ou il n'y a ni 
credit ni bonne foi dans les operations mercantiles. 

Tout eet ennuyeux detail n'auroit pas dii fatiguer l'atten- 
tion de Votre Excellence, si je n'avois cnl necessaire d'eclaircir 
l'Esprit juste de Votre Excellence de l'inutilité ou j'ai le mal- 
heur d'etre pour la realisation de son Plan; en verité le coeur 
me saigne lorsque je dois me trouver dans la necessité de 
refuser mes services å un Galant Homme que je respecte & 
revere dans un si eminent degré que Votre Excellence. 

J'ai differé ma reponse parceque j'attendai ici messieurs 
de Rantzau & de la Caimette, comme ils ne sont pas arrivé 
encore, je crois ou moins que je les verrai un de ces jours & je 
delibrerai avec ces messieurs de quelle maniere le payement de 
la somme due aux Heretiers de feue ma femme pourroit etre 
facilitée. le resultat de cette affaire sera incessament rapporté å 
Votre Excellence, en attendant permettes que j'ai l'honneur 
de joindre au d'envoi des Pieces que Votre Excellence m'a 
envoyée une Liquidation generale relative a nos petites affaires, 
å mon arrivée å Copenhague j'aurai l'honneur de lui remettre 
son Obligation. 

Je supplie Votre Excellence de presenter mes tres respectueux 
hommages å Madame la Grande Marechale & d'etre tres persuadé 
du respect & de l'attachement sincere que lui porte pour la vie 
de Votre P^xcellence 

le tres humble 
& tres obeissant serviteur 
Classen. 



— 472 — 

Originalen i det Class. Fideik.'s Arkiv. — Adressaten er Gehejmeraad, Over- 
hofmarskal Chr. F. Numsen, der havde tilskrevet Classsn i Anledning af sin 
ikke ubetydelige Gjæld til hans afdøde Hustru fhv. Baronesse Iselin. NaarClassen 
siger, at han sender ham en Generalkvittering, vedrører denne et af Numsen 
den 20 Juni 1779 hos Classen gjort Laan paa 800 Rd. Efter Classens Død 
blev Numsen krævet for dette Beløb, og han indsendte da ovenstaaende Brev 
som Bevis for, at Sagen var afgjort. — Her sættes Tabet ved Froland til 
kun 90,000 Rd. (jfr. ovfr. S. 203). 



59- 

1781, 2 g Jamiat-, Atis øgning fra Konferensraad P. H. 
Classe7i om Afsked som Deputeret i Kommer cekollegiet . 

Til Kongen. 

Tredive Aars Tieneste udi Eders Kongelige Majestæts 
General-Told, Rente-Cammer og Commerce-Departements giør 
mindre min Fortieneste end en retskaffen Udøvelse af mine aller- 
underdanigste Pligter og en ueegennyttig Virksomhed til alminde- 
lig Vel. 

I de første I5ten Aar har jeg en Tid lang, i steden for 
at nyde Gage endnu betalt Pension efter Allerhøyeste Befaling. 

I 1 77 1, efter at jeg Aaret forhen var anført paa Regle- 
mentet for 1 600 Rd. med Frietageise for Skatter , Afkortninger 
etc, blev jeg nedsadt til 1 200 Rd. uden forbemeldte Frietageise, 
og i mange Aar derefter har jevnlige Exempler paa Tillæg for 
Med-Colleger ligesaalidet som Tilsidesættelsen af min Anciennité 
ved adskillige Lejligheder giort mig forsagt; Men efter at jeg 
som eene Deputeret for Sagernes Behandling i det ophævede 
General Lds Oec. og Commerce CoUegio blev siden fra den 
første i Commerce-Deputationen indsadt som anden Deputeret 
i det retablerede Commerce Collegio og der endelig i April 
1784 som Tredie fik Sæde uden siden formedelst Sygdoms 
Tilfælde at have kundet indfinde mig, anholder jeg allerunder- 
danigst om allernaadigst Tilladelse af Bemeldte Departement at 
maae udgaae. 

Med et frit Mod underkaster jeg mig for Eders Kongelige 
Majestæts Retfærdighed og allerhøyeste Forgodtbefindende paa 



— 473 - , 

hvad Maade min Afskeed mig efter Fortieneste allernaadigst 

maae forundes og med en allerunderdanigst Lydighed forbliver 

jeg til min Døds-Stund 

Eders Kongelige Majestæts 

allerunderdanigste troe 

Paris den 2 g Jan. Arve-Undersaadt og tiener 

1787. P. H. Classen. 

Kom. Koll.'s dske Journ. CC. Nr. 524 a. — Efter Kommercekollegiets 
Forestilling af 2 Maj 1787 tilstod Kongen ved Resolution af 9 Maj s. A. 
Konferensraad Classen »8oo Rd. aarlig Yartpenge fra førstkommende Julii 
Qvartals Begyndelse, som tilkiendegives ham af CoUegio tilligemed Vort 
allerhøjeste Velbehag over hans hidindtil stedse udviiste gode Forhold i 
Vores Tjeneste; Dog forvente Vi, at han, naar han vedbliver at oppebære 
noget af Vores Cassa, efter nogle Aars Forløb og naar hans Helbred vil 
tillade det, kommer tilbage for at retablere sig og leeve i vore Stater« (Kom. 
Koll.'s dske Forest. og Resol.'s Prot. 1787, Xr. 31 b). — Ved Begyndelsen 
af Aaret 1784 vare de Deputerede i Kommercekollegiet Greve E. H. Schimmel- 
mann, Konferensraad P. H. Classen, Etatsraad Avg. Hennings og Kammer- 
herre F. C. E. V. der Liihe. I Aarets Løb blev Grev J. L. Reventlov 
indsat som 2den Deputeret, Hennings blev Kommerceintendant i Hertug- 
dømmerne, Classen blev 3dje Deputeret, og endelig blev v. der Liihe rem- 
placeret af Kammerjunker Ove Rammel Sehestedt. — Naar Classen taler om, 
at han en Tid betalte Pension, da er Sammenhængen delvis følgende: Efter 
at kgl. Resol. af 3 Juli 1761 havde givet ham Udsigt til at blive Etatsraad 
Walters Efterfølger i Kommercekollegiet, tillod kgl. Resol. af 13 Marts 
1764 ham at indtræde som Kommitteret i dennes Sted og med hans Gage 
(1000 Rd.), dog saaledes, at han skulde affinde sig med ham for hans øvrige 
Leveaar (Kom. Koll. tyske Resoll. Nr. 2780/. Etatsraad Walter døde i 
April 1767. 



60. 

1781, 16 Maj. Brn< fra Pas/ or C. H. Biering til J. F. 
Classen 7ned en Samling la/inske Oder. 

Deres Excellence 
Høye og Velbaarne, Naadige Herre! 

Jeg giver mig herved den Ære at tilsende Deres Excellence 
mine latinske Oder. Jeg har anvendt endeel af mine ledige 



— 474 — 

Vinter-Timer til at oplede gamle og sammenskrive nye, og at 
igiennemsee og ordne det heele, hvorved de er voxne til et 
større Antal, end jeg hafte tænkt. Maatte de nu være saa 
lykkelige at finde Deres Excellences Behag, er min liden Umag 
mig rigelig betalt. — Kommer da disse Blade frem for Lyset, 
da er De, min høye Mæcenas, aliene Aarsag dertil, og hvad 
er da billigere, end at de i Forvejen fremstiller sig for Dem for 
at passere revue for deres General. — Hvad Deres Excellence 
i og ved disse Oder efter Deres grundige Indsigter kan have 
at erindre, beder jeg underdanigst gunstigst maatte mig til- 
mældes og tillige, hvor stort et Oplag De befaler, og paa hvad 
Slags Papiir. — Glad erklærer jeg mig som Barnets Fader selv 
umyndig tillige med det, naar jeg kan overlevere det til en saa 
god og formuende Værge. Mscpt vil jeg derefter underdanigst 
udbede leveret til min Søn i Springgaden Nr. 124. - — Jeg har 
og efterkommet Deres Excellences Befaling i at dedicere disse 
Oder til hendes Kongl. Høyhed Cron-Princessen, hvorledes jeg 
er sluppen derfra, vil De selv bedst bedømme. 

Jeg skatter mig lykkelig, at jeg endog ved denne Lejlighed 
faaer Anledning til at aflægge min underdanigste Taksigelse for 
al Deres Excellences Bevaagenhed indtil denne Dag, udbeder 
mig samme uforanderlig imod alle indløbende Forandringer med 
den underdanigste Forsikkring. at ingen mere skal kunde be- 
stræbe sig for at viise større Agt og Underdanighed end den, 
med hvilken jeg henlever 

Deres Excellences 
underdanigste Tjener 
Mosebye paa Falster C, H. Biering. 

d. iQde May 1787. 

Originalen i det Class. Fideik.'s Arkiv. — Se om C. H. Biering, hans 

Processer m. m., hos Im. Barfod: Den falsterske Gejstligheds Hist. I, S. 

147 — 153, og S. Birket-Smith: Til Belysning af litterære Personer, 1884, 
S. 348—9. 



- 47S - 

6i. 

17 go, ig Maris. Rentekammer - Kvittering for af f. F. 
Classen ?nodtaget Formueskat. 

Nr. 307. 

Hans Excellence Herr Generalmajor lohan Friderich Classen, • 
som ved allerhøiest Resolution af 29 lulii 1789 er fritaget for 
at giøre eedelig Formue- Angivelse efter Frgen af 1 1 Martii 
næstforhen, imod at han i Afgivt af sin Formue erlegger, efter 
Tilbud, i en rund Sum 4000 Rdr., haver nu til os betalt be- 
meldte Formue-Afgivt med 4000 Rdr., skriver fiire tusinde Rigs- 
daler, som af os i Overeensstemraelse med allerhøistbemeldte 
Resolution af 29de lulii f. A. beregnes den Kgl. Kasse til Jnd- 
tægt. 

Rentekammeret den 19de Martii 1790. 

C. Reventlov. I. Høe. J. E. Colbiørnsen. 



Vorndran. 

Originalen i det Class. Fideik/s Arkiv. Jfr. Rentek. Relafsprot 1789 
B Nr. 173. 



62. 

17 go, IJ Oktober. Erklæring fra Organist Nikolaj Clau- 
sens Enke til f. F. Classen om at have modtaget forskjelligt Bohave. 

Stempel. V4 Rd- 

I Følge Hans Excellences Hr. General Major von Classens 
mig Procurator Ussing tillagde ordre ved Missive af 28de Maji 
og 4de September 1790 har jeg paa den hos Sal. Bergraad 
Classen den 11 te osf 12te October sidstleden afholdte Auction 



— 476 — 

tilkiøbt adskillige forhen Pandt sadte Løsøre Eflfecter for Høi- 
bemelte hans Excellences Regning, hvilke jeg efter hos hæftede 
Specification igien til Leye har Overleveret til Velædle Madamme 
og Jomfriie Classen. hos hvem samme efter Hans Excellences 
Bevilgning til Brug og Leve Deres Levetiid uden Afgifts svarelse 
beroer, imod at de samme forsynlig tilseer og holder i Ved- 
børlig Hævd til Ud- og Aflevering af deres Boe, hvilket Vel- 
bemelte IMadamme og Jomfrue Classen ved denne Leje Con- 
tract forpligter sig og sine Arvinger at efterkomme. 

Vi Undertegnede Anna Catharina sal. Nikolai Classens og 
]\Targretha Catharina Classen tilstaaer herved at have af Hr. 
Procurator Ussing imodtaget alle de Løsøre Effecter, som paa 
vedhæftede Specification findes anført; Og da vores store Vel- 
ynder Hans Excellence Hr. General Major von Classen har 
været os saa gunstig at betroe disse hans Ejendele til vores 
behøvende Brug og Raadighed uden nogen lejes svarelse, saa 
tilforpligte vi os een for begge og begge for een ikke alleene 
med ald tilbørlig Agtsomhed at behandle bemelte Løsøre Effecter 
og sammes gode Vedligeholdelse men endog forbinde os og 
Vore Arvinger efter Vores Død at tilbage levere Vores Høye 
Velgiørere Høibemelte Hans Excellence Hr. General Major 
Classen, Høy Respective Arvinger eller Ordre forberørte os til 
leje Overleverede og ham tilhørende Løsøre Effecter efter Vores 
Død eller naar maatte befales; Det stadfæstes med samtlige 
Vores Hænders Underskrift paa Reersel den i5deOctober lygo. 

Anne Catharina SI. Classen 

Som Laugværge IMargareta Catharina Ussing. 

Hans Smith Classen 

(L. S.) 

Publiceret ved det almindelige Høst Ting for Bringsværds 
Skibreede i Sandstøe den i6de October 1790; extraheret i Ju- 
stits Protokollen Folio 104 og indført i Skiøde-ProtokoUen , 
hvorfore er betalt 64 (? er To Ort og Sexten Skilling. 

Test 

(ulæseligt Navn). 



- 477 — 

Originalen i det Class. Fideil^/s Arkiv. — Efter den vedheftede Speci- 
fikation var Bohavet vurderet til 703 Rd. 20 p. 



63- 
1792, 11 Februar. Brev fra J. F. Classen til General 
Køller Banner (?). 

å FridricsWerk 
le II febr. 1792. 
Mon digne General 

Je suis infiniment flatté de l'honneur de recevoir une mar- 
que du bon souvenir de Votre Excellence Et je serois parfaite- 
ment heureux si je pourrois vivre un jour de-revoir mon digne 
& cher General. Je suis accablé d'une fievre gouteuse & hæ- 
maroidale que j'ai de la peine å ecrire ces peu de lignes qui 
sont insuffisantes pour detailler tous les sentimens, que j'ai & 
que j'ai toujours eu pour Votre Excellence. 

Je suis empeché par ma forte maladie d'aller å Copen- 
hague, mais aussitåt que cela ce peut faire, je ne tarderai pas 
å envoyer å Mon Commissionaire å Harabourg l'Obligation de 
Votre Excellence pour que cette affaire selon le desir de Votre 
Excellence peut etre arrangée. Il est bon d'obcerver qu'il n'est 
pas question de Rentes, tout l'arrangement roule uniquement 
sur le Capital. — Recevés mon digne General les assurances 
les plus sinceres de tous les sentimens d'un altachement inalte- 
rable & de la plus haute estime de votre tres fidel & obeissant 

serviteur & ami 

Classen. 

Originalen i det Class. Fideik.'s Arkiv. — Adressaten er vistnok General 
Køller-Banner, der i 1776 fik et Laan af Classen paa 2500 Rd. Det Brev 
af 6 Februar 1776, i hvilket Generalen anmoder om Laanet, har følgende 
karakteristiske Efterskrift: »Comme je ne veus pas qu'on sache pour le 
moment present ou j'ai pris l'argent pour l'achat du jardin, je vous recom- 
mande le secret, mais vous pouvés etre assuré que votre bonté pour moi 
ne sera pas enterré pour les personaes royales, i]uand les (ulæseligt Ord) 
sont mures«. 



- 478 - 

64. 
17g2, 2J Marts. J. F. Classe?ts Testamente (af 28 Januar 
iy8g) og dertil sig sluttende Kodicil. 

(Stempel) Een Rigsdaler 
1789. 

General Major Classens Testament 

d. 28 Janv. 1789. 
Lit. A. 
Efterskreviie Punkter paalegges de der paatage sig at 
udføre mit Testament og derefter at bestyere det FridricsWerkske 
Fidei Commiss, paa det nøjagtigste at efterkomme, ifald den aller- 
høyeste skulde kalde mig fra denne Jord, inden visse Omstændig- 
heder kunde tillade mig at giøre et meere nøyagtig og fuld- 
stændig Testamente : 

§ I. Min Grundsætning er at mit heele Efterladenskab 
skal i Fremtiden være een bestandig samlet Fond, der skal an- 
vændes deels til at danne nyttige Mennesker til Staatens beste, 
til at understøtte og befordre Vindskibelighed og Arbeydsomhed 
i de nødvændigste Deele for landets Vel, og til at hielpe og 

lindre Fattigdom og Ælendighed. 

Classen. 

Ligesom disse salutaire Øyemærkers Erholdelse have været 
den vigtigste Drivfiæder til mine Foretagelser, forsikrer ieg mig 
om, at Bestræbelser, der have været saa mange slags Farlig- 
heder og Vanskeligheder udsadte, have formedelst Hensigten 
tildraget sig den allerhøyestes saa udmærkede Beskiærmelse og 
Velsignelse, som ey heller vil savnes for Fremtiden, da ieg er 
forsikret om, at de, der paatage sig at bestyere det Fridrics- 
Werkske Fidei Conimis, handler efter Patriotisme og Menneske- 
Kiærlighed. 

Classen. 
Litr. B. 
§ 2. a) Et Fidei Commis indrættes af mine paa Falster beliggende 

jorde Godser, indtet undtagen hvad dertil henhører, 
b) Af alt det FridricsWerkske Jorde Gods, indtet undtagen, 
som dertil henhører. 



— 479 — 

c) Af alle til FridricsWærk henhørende Værker, Fabriquer, 
Møller, Machinvæsen og Indretninger, de dertil hørende 
Krud - Magaziner , INIaterial- og Product - Magaziner , in 
summa alt til FridricsWærk henhørende, med alle Herlig- 
heder, Rettigheder, Privilegier, Concessioner og Benaad- 
ninger. 

d) Min uden Øster Port beliggende Gaard er Fidei Commisset 
ligeleedes tilhørende, og forundes Gartner Nauman til For- 
pagtning, naar hånd deraf vil svare looo Rd. aarlig Afgift, 
som hånd med Fordeel kand præstere efter eegen Tilstaaelse. 

Classen. 

Ligeleedes henlegges under Fidei Commisset min Gaard i 
Khavn. 

Alle mine øvrige Midler og Effecter (nogle herefter anførte 
undtagen) henlægges ligeleedes til bemeldte Fidei Commis, efterat 
bemeldte Effecter ved Auction ere solgte og udbragte i reede Pænge. 

Foruden de Sexten Hundrede Rdr., som ieg efter For- 
skrivning haver skiænket min Broder og Hustrue udi aarlige Liv- 
Renter for deres Levetid, og over hvilken Gave ieg haver udfær- 
diget min Obligation. 

Foruden ovenmeldte skal min Broder for sig paa Livstid 
erholde aarlig 3400 Rd., skriver Trejtusinde* fiire hundrede 
Rdr., som udbetales hannem aarlig af Fidei Commissets Reve- 
nuer. Men efter, hånds Død hiemfalder Fidei Commissets Massa.^ 

Classen. 
Litr. C. 

Hr. Grev Rantzau og Frue erholde aarlig 500 Rd.'^ 
Hr, Kammerherre de la Caimette og Frue 500 Rd.^, som 
efter deres Død hiemfalder Fidei Commissets Massa. 

^. Min Broder skal have aarlig i Livrenter, saa længe hånd lever, trey 
tusinde fiire hundrede Rdr. foruden forhen benævnte. Disse 3,400 Rd. er 

paa min Broder alleene. 

Classen. 
^. skriver femb hundrede Rdr. 

Classen. 
". skriver Femb hundrede Rdr. 

* [*3« og »Trej« ere stærkt makulerede]. 



— 48o — 

Til Hr. Stats Ministre General v. Huth's Børn udbetales aarlig 
200 Rdr., som efter deres Død hiemfalder Fidei Commisset. 
To hundrede Rdr. 

Frøken Høegh Guldberg, een Datter af Hr. Geheirae Raad 
Guldberg, betales aarlig 200 Rd., som efter hendes Død hiem- 
falder Fidei Commisset. To hundrede Rdr. 

Frøken Ulrica SchafFalitzky de INIucadel saa længe hund lever 
50 Rd., som efter hendes Død hiemfalder Fidei Commisset. 

Classen. 

Mit Bibliotheque skiænkes til Brug for det Physicalske Sælskab, 
for det Kongl. Landhuusholdnings Sælskab ; af de militariske 
Skrifter kand det Kongel. Artillerie Corps og Landcadet Corpset 
sig til Laans betiene. Doubletter af adskillige editioner kand 
sælges ved Auction og det deraf udkommende tiener til at sud- 
plere Defecter og anskaffe Continuationer. Til Bibliothequets 
Vedligeholdelse udbetales af Fidei Commissets Fonds treyhun- 
drede Rdr. aarlig. 

Tiligemed mine kostbare og tildeels unique Globi, da de 
ere tegnede med Pen og Blæk, forøgede og forbedrede med 
nye Decouverter , følger min Samling af Mineralier og Mecha- 
niske INIodeler og mathematiske Instrumenter p. p., hvilket alt 
følger Bibliothequet. Skulde imod Forhaabning det Physicalske 
og Landhuusholdnings Sælskabet, disse 2de saa ærefulde og 
nyttige Indretninger gaae tilbage, forbliver dog Bibliothequet saa- 
velsom Mineral og IModel og Instrument Samlingerne til almindelig 
Nytte under det Kongelige Videnskabers Sælskabs Foranstalt- 
ning og Bestyerelse. 

Til det Kongl. Kiøbenhavnske Videnskabers Selskab ud- 
betales aarlig af Fidei Commissets Fonds 200 Rdr. til 2de Præ- 
miers Udsættelse for nyttige practiske Afhandlinger, hensigt 
havende til Agerdyrkningens Forbedring i de Kongl. Staater 
og til nyttige mechaniske IMachiners Opfindning og Forbedring, 
der have hensigt til Agerdyrkning, Fabriquer eller Bergbygning. 
Paa mine til Fidei Commisset henhørende Godser gives alle 
paa samme værende Bønder Arvefæste, og maae deres Hoverie 
bestemmes paa den allerømmeste og lemfældigste Maade, endog 



- 4«i - 

mildere end Love og Forordninger foreskrive, hvilke altid in 
casu dubio skal udtolkes til Bøndernes Fordeel. 

Classen. 

i almindelighed forhielpes Bønderne paa alle mine Godser 
til at udgaae af Fælledskab og til at indrætte deres Jordbrug 
paa fordeelagtigste Maade. Alle til min Dødsdag paa Godserne 
hæftende Restancer, enten hos Bønder eller Huusmænd, eftergives. 

Ligeleedes eftergives mine Giælds Fordringer hos alle Frid- 
ricsWærkske Mastere og Arbeydere samt Betientere. in specie hos 
Falster, Jokel , Lunds Arvinger , Vinkler, Haureberg, Nielsen, 
Smit i Hageise Mølle, hvilket alt er skienket og eftergivet, 
ifald Optegninger desangaaende endnu skulde findes blant mine 
Papierer. 

Hr. Agent Koustr up er tiligemed at bringe mit Boe i Orden 
med mueligste Hastighed, Executor Testaraenti og Medlem af 
Directionen af det Fridricswerkske Fidei Commis, erholder 
aarlig Tolv Hundrede Rd., skriver 1200 Rdr. Pension, saa- 
længe hånd lever. Tillader Alder og Kræfter ham ey at conti- 
nuere Arbeydet, beholder hånd ligefuldt bemeldte 1200 Rd. og 
eftergives hvad han er skyldig.^ 

Classen. 

Litr. D. 

Til mine Slægtninge. Hr. Major Hebers Børn, Johan Fri- 
deric Heber, Ulrica Vilhelmina Heber, Emilia Fridericca Heber 
og deres Børn, om de nogle efterlader, udbetales aarlig af Fidei 
Commissets Revenner Treyhundrede * Rdr., nemlig Et Hun- 
drede Rdr. aarlig til hver af ovenmeldte Personer, men den 
længstlevende af dem eller Descendenter beholder heele summen 
Treyhundrede Rdr.* Er der ingen igien af dem tilbage, hiemfalder be- 
meldte Treyhundrede Rdr. aarlige Rente til Fidei Commissets Massa. 

Secretaire og Consul Michael Classen i Marocco erholder 
saalænge hånd lever, fiirehundrede Rdr. aarlig Pension, men 

'. nemlii; 3000 Rd. efter Ol)li,t;;\tion samt 3 actier i asi.Uiske Coni'.xiizni. 

CMassen. 
* [Her liar oprindelis:; staaet »Sexluindredec]. 



— 482 — 

kand hånd afgive sig med Fidei Commissets Affaires, indtræder 
hånd i Directionen med fiirehundrede * Rdr tillæg aarlig. 

[BergRaad Classen og] General Veymester Classen erholder 
[hver] Et Hundrede Rdlr. aarlig [men den længstlevende to 
hundrede Rdlr. aarlig], saalænge hånd lever, efter hånds Død 
hiemfalder bemeldte Et [to] Hundrede Rigsdaler Fidei Commis- 
sets Massa. ^ 

Egenhændig Classen. 

JusticeRaad Valter i Tranquebar eftergives hvad hånd er 
mig skyldig, og maae af hannem indtet kræves om saa er, at 
noget desangaaende skulde findes blant mine Papierer. Fæn- 
dric Schierdahl Valter erholder aarlig [halftredsinstiuge] Rdr. ^, 
saalænge hånd lever. 

Frederic Christian Wickmann erholder aarlig treyhundrede 
Rdr.^, og ifald hånd efterlader Børn, erholde de og deres Livs- 
arvinger aarlig efter hannem tohundrede Rdr. 

Inspecteur Smit forbliver ved Administrationen af mine 
Falsterske Godser, saa længe hånd lever, og erholder for sig og 
sin Hustrue, der forestaaer huusholdningen sammesteds, Femb 
hundrede Rigsdr. udi aarlige salario samt frie Huus, Kost og 
Ildebrand, ligesom forhen. Efter hånds Død erholder hånds Enke 
i aarlig Pension et hundrede Rdr. 

Forvalter Leth, ligeleedes paa Falster, forbliver saalænge 
hånd lever og hånd det selv attraaer, i sit Æmbede med to hun- 
drede Rdr. aarlig Løn, frie Huus, Kost og Ildebrand, skriver 
tohundrede Rdr. aarlig.*^ 

Litr. E. 

Sr. Lynge forbliver paa mit Contoir i Kiøbenhavn og 
gaaer Agent Koustrup tilhaande, og beholder hånds aarlige 

K De mellem [ ] satte Ord ere overstregede i Testamentet, og i Mar- 
ginen er tilskrevet »eegenhændig. Classen.« 

^. »halftredsinstiuge« er overstreget, og i Marginen er skrevet: »ethun- 
drede Rdr. Classen.« 

3. 300 Rd. Classen. 

*. eegenhændig. Classen. 

* [Her har oprindelig staaet »treyhundrede«.] 



- 483 - 

Løn et hundrede og halftredsinstiuge Rd., saa længe han sig med 
Fidei Commissets affaires vil afgive. Hånd haver tiUige Opsyn 
over mit Bibliotheque.' 

Mine Betientere Jørgen Vangede og Rasmus Jørgensen 
beholde saalænge de leve, hvad de have haft udi Løn og Kost- 
pænge, samt frie Boelig paa mine Godser, hvor de gaae tilhaande 
i hvad de kand i deres Sundheds Dage. Men naar Sygdom 
og Svaghed hindrer dem derfra, beholde de dog ligefuldt, hvad 
jeg denneni haver tillagt. 

Quist beholder min Garderobe.^ 

Kokken Gay Muller erholder et hundrede Rdr. i Pension 
aarlig. 

Jomfrue Fynboe, min Huusholderske, erholder aarlig haif- 
hundrede Rdr. 

Missant og Vesselhøfift beholde hvad de have haft i Løn 
for deres Livstid. Derimod gaae de Hr. Agent Koustrup til- 
haande i hvad de kand ved Fidei Commissets Forretninger.^ 

De andre af mine Domestiquer i Kiøbenhavn, der haver 
været hos mig over 3de Aar, afgaaer med 3de Aars Løn og Kost- 
penge, udbetalt eengang for alle. Men Portneren Peter for- 
bliver i tieneste ved een af mine GoQser til hvad hånd kand 
employeres, med et hundrede Rdr. aarlige Gehalt. Haver hånd 
dertil ey Lyst, gives hannem eengang for alle tiire hundrede Rdr.* 

De ved Fridricswærk i virkelig tieneste staaende Betien- 
tere og Mestere, Inspecteur Falster, Thodberg, Schoyenberg, 
Smit, Byssing, Brenta, Reifenstein, Hornhaver, Junker, Vink- 
ler, Ole Birk og Haureberg forblive udi deres tieneste med 

'. Sr. Smit i Hageise Mølle erholder aarlig 130 Rdr. til sig og Hustrue, 
saa længe de leve. Classen. 

Desligeste erholder Niels Pedersen tjener halftredsinstiuge Rdr. 50 Rdr. 
aarlig Pension. Classen. 

Jægeren Ole Ramløse erholder aarlig Pension halftredsinstiuge Rdr. Classen. 

'. Ligeleedes tohundrede Rdr. Pension aarlig. ("lassen. 

*. eegenhændig. ("lassen. 

*. Kudsken Jens forbliver ligeleedes udi tieneste ved een af mine 
Godser, saa længe hånd lever, med den Gehalt, hånd nu haver. 

31* 



- 484 - 

den Gehalt og med de Vilkaar, de nu have, saalænge de ere 
i Live. 

Olsen, Forvalter ved Grønnesegaard, beholder hvad hånd 
nu haver til Løn og emoluments, men om Sygdom og alder- 
dom hindrer ham fra at paasee hånds tieneste, erholder hånd 
aarlig i Pension et hundrede Rdr. og tyve Rdr. Huusholdersken 
sammesteds, Mad. Rude, forbliver i hendes tieneste og med den 
Løn og hvad hund nu haver, nemlig et hundrede og tiugeRdr.^ 

Vil hund ey tiene længere, beholder hund i stæden for Løn 
og Kost ethundrede og halftredsinstiuge Rdr. aarlig, samt frie 
Boelig og Ildebrand. 

Forvalteren ved Arresøegaard, Jørgensen, forbliver i hånds 
tieneste med den Gehalt hånd nu haver, saalænge hånd tienesten 
med troeskab og Nidkiærhed forrætter. 

Huusholdersken Kiel, de ved Proviantværket værende Beck 
og Mork, forblive i deres tienester med samme Vilkaar, som de 
nu have, saalænge de sig troe og redelig opføre. 

SkovRideren Nielsen forbliver i sin tieneste med den Gehalt 
hånd nu haver, men om hånd formedelst Svaghed vilde forlade 
samme, erholder hånd i aarlig Pension ethundrede Rdr. 

Chirurgus Weischer forbliver i hånds Embede, indtil hånd et 
bedre kand erholde, med samme Løn og emolumentes, som 
hånd hidindtil haver haft. 

Gartner Frederic forbliver i sin tieneste ved Fridricswerk, 
som Skov Planteur, med den Gehalt hånd nu haver, og belønnes 
hånds udviisende Flittighed med særskilt Belønning. 

Classen. 
Litr. F. 

Efterat min Giæld er betalt, efterat alle forestaaende Legata 
og Pensioner ere udbragte, saavelsom Executorum Testaraenti og 
Directionen for det Fridricswerkske Fidei Commis, deres Hono- 
raria aarlig er udreedet, hvad da aarlig overskyder af Fidei 
Commissets aarlige Indtægter skal da anvændes: 

imo. Til et Seminarium eller Agerdyrknings Skoele , der 
skal etableres paa det Fridricswerkske Etablissement, bestaaende 

*. ee^enhændii,'. Classen. 



— 485 - 

af een Lærer eller Institulor, samt * Lærlinge, der tages af gode 
Subjecta af Bondestanden, 2 fra det Fridricswerkske Gods, 2 fra 
Corselitze og Carlsfeldt paa Falster, i fra Siælland, i fra Fyen, 
og 2 fra Jylland.* 

Til dette Instituto henlægges aarlig af Fidei Commissets Ind- 
tægter 1200 Rd. til Lærerens, Lærlingernes, samt fornødne 
Reedskabers og hielpemidlers anskaffende og Vedligeholdelse. 

Classen. 
Litr. G. 

2. Til Skoelevæsenets beste Indretning paa det Fridrics- 
werkske og de dermed combinerede Falsterske Godser. 

3. Til de Fattige og Nødlidende paa bemeldte Godser, 
saavelsom ved Fridricswerk, der formedelst Alder og Svaghed 
og vandføre Lemmer ey formaae at fortiene deres nødtørftigste 
Føde og Underholdning. Herved iagttages, at de, der have været 
i tieneste og arbeydet ved de Fridricswerkske Indretninger, 
fornemmelig de, der have vovet deres Liv og Lemmer ved 
Krudværkerne, de, deres Qvinder og Børn, ere fremfor alle andre 
præfererede til nødtørftig Underholdning, paa det de ey skal 
lide Nød og Ælendighed, naar de ey formaae længere at søge 
deres Underholdning ved Arbeyde. 

4. Til Arbeyds- og Underviisnjngs-Anstalterne for fattige 
Soldaterbørn, in specie for de af det Kongl. Artillerie Corps. 

5. Til det af hendes Mayst. Dronning Juliane Marie stif- 
tede Hospital for ulykkelige Børns Frelse, 

6. Til det Kongl. Fridrics Hospital. 

Classen. 

Til Executores Testamenti og til at bringe mit Efterladen- 
skab i Orden, hvortil vel ey kand fornødiges meere end et Aar, 
er formaaet Hr. ConferenceRaad Colbjømsen til Wennerslund, 
som tilligemed min Broder, Hr. ConferenceRaad Classen, og Hr. 
Agent Koustrup, besørger Fuldbyrdelsen af min sidste Villie. 
Skulde min Broder formedelst Sygdom eller andre Aarsager sig 
dermed ey kunde afgive, vilde Hr. Consul Classen, som for 

1. conferatz (I) hosføjedo Udkast i henseende til Indrettningen. 
* [Her er aaben Plads til et Tal.] 



— 4^6 — 

Tiden er fraværende, ved hånds forvæntende Tilbagekomst i hånds 
Stæd indtræde. 

Naar derefter at heele Massa bonorum er bragt i Orden, 
formaaes hånds Mayst. allernaadigst til at udnævne den første i 
det Kongl. Generalitets Collegio, saavelsom den Deputeret udi 
samme Collegio, der besørger Artillerie Departementet, at føre 
Directionen over det Fridricswerkske Fidei Commis tilligemed 
Hr. ConferenceRaad Colbj ørnsen, Hr, ConferenceRaad Classen, 
Hr. Agent Koustrup og Hr. Consul Classen. Naar nogen af de 
4 sidste maatte afgaae, udvælges efter Stemmers pluralitet en 
anden, der med Kongelig allernaadigst Tilladelse udi Directionen 
i den Afgangnes Stæd indtræder. 

Classen eegenhændig. 

Litr. H. 

Directionen af det Fridricswerkske Fidei Commis indgaaer 
til hånds Mayst. hvert Aar den 29de Janv med allerunder- 
danigst Relation om oftbemeldte Fidei Commisses Tilstand og 
om de Virkninger, det giør relativement til Stiftelsens Hensigt. 
Hånds Mayst. vilde da allernaadigst tillade, at Regnskabet i de 
offentlige Tidender og Maaneds eller Ugeskrifter maatte be- 
kiendtgiøres aarlig, med Oplysning om hvad Nytte og Gavn 
denne Stiftelse haver udvirket, paa det at een saadan Kund- 
giørelse kunde maaskee bidrage noget til at opmuntre fleere 
patriotisksindede til nogen slags Efterfølgelse, ti Erfarenhed 
lærer, at mange nyttige Ting blive ofte uden i værksættelse af 
Mangel paa de slags Exempler, der kand opvække Attraae og 
give æmulation til at stifte noget nyttigt og gavnligt for det 

almindelige Bedste.^ 

Classen, 

'. Forefindes noget andet Skrift udi denne Materie, der ey i alt og et 
er overeensstemmende med dette, erklærer ieg samme for ugyldig. 

eegenhændig, 
Classen. 



- 48; - 

Codicil eller Tillæg til General Major Classens 
Testament. 

Til min Testamentariske Disposition vil jeg endnu have 
lagt følgende nærmere Bestemmelser. 

1 . Da Fælledskabets Ophævelse imellem Bønderne paa 
mine Goedser, som jeg vil have iværksat, udfordrer ikke ube- 
tydelige Omkostninger, som anvendes blot til Bøndernes egen 
Velstands Befordring, finder jeg det og billigt, at disse, forinden 
Arvefæster meddeles dem, vedtage at betale en forholdsmæssig 
forhøiet Afgivt, som dog ikke maa overstige Renterne af den 
paa Indretningen anvendte Capital. løvrigt overlader jeg de 
af mig indsatte Executores Testamenti den nærmere Bestem- 
melse af Arvefæsternes Indretning, med Hensigt saavel til Fidei 
Commissets Sikkerhed og Skadesløshed, som Bøndernes Vel. 

2. Fridricswerck skal umiddelbar bestyres af en Admini- 
stration, til hvilken jeg herved udnævner Agent Koustrup, Inspec- 
teur Falster og Fyhrværker Brenta. Denne Administration skal 
staae under Directionen og til denne aflægge Regnskab og 
Rigtighed. 

3. De under Litr. G. Nr. 2, 3 og 4 benævnte Legater 
fastsættes saaledes : 

Til Skolevæsenets Indretning paa de Fridricswerckske og 
de Falsterske Goedser 1000 Rdr., skriver Et Tusinde Rigsdaler. 
Til de Mestere og Arbeidere, som, naar jeg ved Døden afgaar, 
tiene ^ed Fridricswerck, saavelsom til Vanføre, Fattige og nød- 
lidende Mennesker paa dette Værck og Goeds skienker jeg 1 200 
Rd., skriver Tolv Hundrede Rigsdaler, aarlig, som Directeurerne 
for mit Fidei Commis uddeler efter beste Skiønsomhed, saaledes 
at de, som kunne Arbeide, opmuntres og understøttes, og de 
invalide gives passelige Pensioner. Ligesom de Mestere og Ar- 
beidere, som i min Levetiid have tient, efterhaanden bortdøe, 
skal, hvad dem har været tillagt indtil den Summa 80 1 Rd. 
falde tilbage til Fidei Commissets Massa, og for den følgende Tiid 



— 488 — 

ikkun 400 Rd. aarlig betales til Fridricswercks og dette Goedses 
Fattige. 

Til de Fattige paa mine Falsterske Goedser skal paa liige 
Maade betales 200 Rd. Aarlig. 

De under Nr. 5 og 6 til Hospitalet for ulykkelige Børns 
Frelse og det Kongel. Fridrics Hospital benævnte Legata fast- 
sættes herved til 1000 Rd., skriver Et Tusinde Rigsdaler aarlig 
for den første og til 3000, skriver Trei Tusinde Rigsdaler for 
den anden af disse Stiftelser, altsaa i alt 4000, skriver Fiire 
Tusinde Rigsdaler for begge Stiftelser. 

Til Arbeids- og Underviisnings-Anstalter for fattige Sol- 
dater Børn 2000 Rd. skriver Toe Tusinde Rigsdaler aarlig og 
desforuden til Arbeids Anstalten ved Garnisons Meenigheden i 
Kiøbenhavn 500 Rd., skriver Fem Hundrede Rigsdaler aarlig. 

4. I Stædet for det i mit Testamente for Hans Exellence, 
Stats IMinister Herr General v. Huth's Børn bestemte Legatum, skal 
til hans Søn, Herr Lieutenant von Huth udbetales 200 rd., skriver 
Toe Hundrede Rigsdaler aarlig, saa længe han lever, og til hans 
Datter, Frøken von Huth 100 rd., skriver Et Hundrede Rigs- 
daler aarlig. Efter deres Død falder disse Legata tilbage til 
Fidei Commissets Massa. 

5. De Legata for Greve og Grevinde Rantzou samt 
Kammerherre de la Caimette og Frue, som i mit Testamente 
omforklares, vil jeg herved have forandret saaledes: at Frue, 
Grevinde Rantzou skal have, saa længe hun lever, 500 rd., 
skriver Fem Hundrede Rigsdaler aarlig, og Frue Kammerherre- 
inde de la Caimette ligeledes 500 rd., skriver Fem Hundrede 
Rigsdaler aarlig, saa længe hun lever, hvilke Legata udbetales 
til disse mine Steddøttre Selv, og bliver udenfor Fælledskab med 
deres Mænd. 

b. Herr ConferentsRaad Colbjørnsen , Deputered i det 
Kongelige Rentekammer, legerer jeg 300 rd. aarlig og des- 
foruden som Honorarium til ham som MedExecutor af mit Testa- 
ment og Med Directeur af mit Fidei Commis 300 rd. aarlig, saa- 
ledes i alt 600 rd., skriver Sex Hundrede Rigsdaler aarlig. 

For den Deputerede i Generalitets- og Commissariats Col- 



- 489 - 

legio, som har Artillerie Departementet og i denne Qvalitet bliver 
Med Directeur af mit Fidei Comrais, fastsætter jeg ligeledes et 
Honorarium af 300 rd., skriver Trei Hundrede Rigsdaler aarlig. 

7. Desforuden skienker jeg: 

a Til Clausberg 50 Rdlr. aarlig saalænge han lever. 

b Rasmus Jensen, Material Kudsk, saa længe han lever 60 rd. 

aarlig. 
c Inspecceur Falsters og Fyhrverker Brentas Hustruer, ifald de 

blive Enker, hver for sig saa længe de lever, 100 Rdlr. 
d Frue, Capitainjnde Ramshard beholder saalænge hun lever 

aarlig 40 rd. 
e Madame Wiinberg ligesaa 1 2 rdr. aarlig. 
f Den gamle ]Michel, som har arbeidet i mange Aar i min 

Have, skal have aarlig saalænge han lever 8 rd. 4 ^. 
g Skipper Hachsens Enke ligeledes aarlig 12 rd. 
h Lieutenant Børresens Enke ligeledes aarlig 20 rd. 

8. Jeg vil, at mit Fidei Comirlis skal kaldes de Classenske 
Stiftelser, og at hvad, som af Fidei Commissets Revenuer bliver 
tilovers efter at alle mine Legata ere udbetalte , saavelsom og 
hvad Tiid efter anden tilvoxer, naar et eller andet Legatum op- 
hører, skal oplægges og giøres frugtbringende, indtil deraf er 
samlet en Capital af 100,000 rd., skriver Et Hundrede Tusinde 
Rigsdaler, hvoraf jeg vil at Renterne skal anvendes enten til en 
forholdsmæssig Udvidelse af mine Stiftelser, eller om Fidei Com- 
nussets Directeurer skulde finde, at denne Tilvæxt af dets 
Revenuer til noget andet offentligt og almeennyttigt Brug bedre 
kunde anvendes, maae det være dem tilladt saadant at bestemme, 
dog at mine Legata til Fridrics Hospital, Hospitalet for ulykke- 
lige Børn og min Stiftelse for fattige Soldater Børn, forholds- 
mæssigen forøges, 

g. Endelig tilbyder jeg herved underdanigst Hans Høy- 
fyrstelige Durchlauchtighed Prinds Carl til Hessen Cassel Frid- 
ricswercks Etablissement med alt hvad dertil hører af Bygninger, 
Fabriquer, Machiner, Værkstæder og Værktøy, alt Fridricswercks 
Jordegoeds, bestaaende af de 2de Hovedgaarde Arresøegaard og 
Grønnesøe med alt derunder henlagte Bøndergoeds og Tiender, 



— 490 — 

samt alle Concessioner, Privilegier, Benaadninger, Rettigheder 
og Herligheder, som tilhøre og følge fornævnte Fridricswercks 
Etablissement og Goedser, Contracter og Leverancer, som med 
Etablissementet ere sluttede og vedtagne, eller herefter være sig 
i mit levende Liv eller efter min dødelige Afgang maatte kunne 
treflfes og indgaaes ; alt ovenanførte, siger jeg, tilbydes herved 
Høybemeldte Hans Durchlauchtighed og Høystsammes LivsArvinger, 
eller hvilken af disse det maatte behage ham selv at udnævne, 
til Nytte, Brug og Besiddelse med følgende Betingelser: 

a) at til mit Fidei Commis deraf svares en Afgivt af 7000 rd., 
skriver Syv Tusinde Rigsdaler aarlig, da jeg nemlig anslaaer 
de aarlige Indkomster af Jordegoedset til 4000 rd. og af 
Magazinerne til 3000 rd. , hvilke Syv Tusinde Rdlr 
aarlig maatte fra det Kongelige Generalitets og Commis- 
sariats Collegio anvises Directeurerne for mit Fidei Commis til 
Imodtagelse. Hvorimod alle visse og uvisse Indtægter af 
Etablissementet og Jordegoedset, Liverancer af Ammunition 
eller andre Fabricatis, som Etablissementet allereede haver 
eller i Fremtiden maatte kunde erholde, kort sagt : alle 
Productioner af Etablissementet og Jordegoedset, som maatte 
kunne tilveiebringes, af hvad Navn eller Slags være kunde, 
skal tilhøre den høie Besidder. 

b) Alle Kongelige Skatter og Contributioner, samt hvad andre 
Paalæg og Afgivter, der hefte paa Fridricswerks Goeds og 
Etablissement, bliver den høie Besidder ansvarlig, fra den 
Tiid han samme haver imodtaget, ligesom Høysamme og 
træder i mit eller i mit Boes Stæd i Henseende til hvad 
Liverancer og Forpligter, som paaligger Etablissementet 
at præstere og opfylde. 

c) Fridricswercks Etablissement med hvad 3om dertil hører, 
skal underdanigst overleveres Høystbemelte Hans Durch- 
lauchtighed ved et lovligt Syen , naar 2 , skriver to Aar 
efter min dødelige Afgang ere forløbne ; imidlertiid drives 
Værket for mit Fidei Commisses Regning. 

Hvad raae Materialier, som ved Overleveringen maatte 



— 491 — 

forefindes og ikke til den Tiid ere forarbejdede, skal til- 
bydes Hans Durchlauchtighed til gangbare Markets Priiser. 
Jordegoedsets Overleverelse skal skee næste May Dag efter 
at to Aar fra min dødelige Afgang ere forløbne, 
d) Dersom det naadigst behager Hans Høyfyrstelig Durchlauch- 
tighed, Prinds Carl til Hessen at imodtage dette under- 
danigste Tilbud af Fridricswercks Etablissement og jorde- 
goeds med ovenskrevne Betingelser, skal fornævnte Etablisse- 
ment og Jordegoeds fra Afleveringens Dato af ansees at være 
aldeles adskilt fra mit Fidei Commis og sammes Bestyrelse, 
uden forsaavidt den her fastsatte aarlige Afgift angaaer. 
I dette Tilfælde skal og den i mit Festament anordnede 
Agerdyrknings Skole forlægges til Cortzelitze paa Falster. 

10. Naar det behager forsynet at bortkalde mig fra 
denne Værden, skal Inventarier over mine Efterladenskaber paa 
hvad Stæd de findes, skee ved de af mig indsatte Executores 
Testamenti, uden nogen Mellemkomst af Rettens Middel, og 
ligesom mine Betiente paa et hvert Stæd have at gaae de Herrer 
Executores til Haande ved denne Forretning, skal og, hvor ikkun 
Een af de Herrer Executores ved Registreringen maatte være 
tilstæde, den derover holdende Forretning tillige underskrives 
af den paa Stædet hosværende første Betient. 

1 1 . Skulde imod Formodning enten Tvivl opkomme om 
den rette Forstaaelse af nogen Deel af mit Testament, eller 
Fordringer, af hvad Navn eller Slags det maatte være, giøres 
til mit Boe, vil jeg, at de af mig indsatte Executores samme 
skal paakiende. 

Og skal strax efter min dødelige Afgang et Kongelig 
Proclama udvirkes til at indkalde inden en vis Termin sub 
poena præclusi et perpetui silentii alle og enhver, som maatte 
formeene at have noget lovligt Krav i mit Boe. 

12. Hr. Provst Hoffmann skal have aarlig, saalænge 
han lever, 60 rd., skriver Tredsindstive Rigsdaler. 

13. Af Godsernes Revenner udbetales til Hans Excellence, 
Herr Geheimeraad Schultze, eengang for alle Toe Tusinde siger 
2000 rd. — Til Frue, Generaljnde Sehestedt 1000 rd., siger Et 



— 492 — 

Tusinde Rigsdaler. Til Herr Conferentsraad Fabritius de Teng- 
nagel looo rd., skriver Et Tusinde Rigsdaler, hvilke Legata 
udbetales alle af mine Goedsers Revenner efter min Død. 

14. De til Hans Excellence Stats Minister, General v. Huths 
Børn legerede 300 rd. aarlig beholder deres Livs Arvinger frem- 
deles saa længe de leve. 

15, 16. I Henseende til Grev Rantzou og Kammerherre 
de la Caimette forbliver det ved min første Disposition. 

17. Sr. Niss Quist skal have frie Boelig saa længe han 
lever, enten paa Fridricsvverck eller paa Cortzelitze. 

Classen. 

At Hans Excellence Herr General Major von Classen har ved 
sin fulde Samling underskrevet dette den 23de Martij 1792 i 
Vores Overværelse og Paasyen vidner 

P. Hoffmann. J. Koustrup. 

Class. Fideik.'s Arkiv. — Begge Aktstykker ere skrevne paa knækket Papir, 
og i Testamentet er der i den herved fremkaldte brede Margen gjort ikke 
faa Tilfejulser og Rettelser, der foran ere trykte som Noter. De Ord, der 
ere satte i Spidsen for Testamentet (General Major Classens Testament d. 
28 Janv. 1789), staa i Originalen paa et Blad for sig selv. Testamentet be- 
staar i det Hele af 8 sammensyede Folioark, altsaa af 32 Sider, de to første 
udgjøre som nævnt et Titelblad, derefter følge 17 beskrevne Sider og ende- 
lig 13 ubeskrevne. 

Endnu skal her aftrykkes følgende (alle med Classens Haand skrevne) 
løse Stykker, som med Oblater ere fastgjorte forskjellige Steder i Testa- 
mentet uden at høre eller oprindelig at have hørt til det: 

Et Seminarium for Agerdyrkere eller een Agerdyrknings 
Skoele skal indrættes paa FrWk eller Grønnese gaard. samme 
skal bestyeres af een Professor i Agerdyrkningen, der bør be- 
sidde grundige Jndsigter i Naturlæren, i Botaniquen, i Chymien, 
i Geometrie og Mechanique. Naar et dertil dueligt subjectum 
findes, skal ham af Fidei Commissets Fonds gives aarlig 500 Rd. 
for at Reyse i 2 a 3 aar a) først i alle Rigets Provincer der- 
efter i Sverrige, Tydskland, England og Frankrige for at under- 
rætte sig grundig om alt, hvad der kand have indflydelse paa 



— 493 — 

saavel den Theoretiske som de practiske Deele, der ere relative 
til Agerdyrkningen og de derhen hørende Deele af Botanique, 
Chymie, Mechanicjue og Landhuusholdning, Forstvæsen og Have- 
dyrkning. Bemelte 500 Rd. beholder hånd efter sin tilbage- 
komst aarlig som Professor ved bemeldte seminario. 

Landhuusholdnings Sælskabet ombedes at udsøge dette 
subjectum efter fleeste Stemmer. 

Dette Seminarium skal bestaae af 10 unge Bønder Børn, 
som modtages, naar de ey ere under 15 aar. Tvende tages 
af det Fwkske Gods, een af det Falsterske, 2 af Siæliand, een 
fra Fyen, i fra Lolland, een fra Møen, 2 fra Jylland. Disse 
erholde frie Boelig og Kost tiligemed fornøden Vadmel og Lærret 
til Klæder; ligesom disse blive udlærte i hvad der hører til 
Agerdyrkning, modtages andre i deres Stæd, som een hver af 
ovenmeldte Provincer og Stæder haver Rettigheder til at hen- 
sænde. Efter Amtmændenes Forslag. Bekostningerne paa de 
til Øyemærket fornødne Reedskaber, Plove, Harve etc. tages af 
Fidei Commissets Fonds. 

C lassen. 

Omkostningerne paa ovenstaaende Institut calculeres, og 
udtages det dertil fornødne subsidium aarlig af Fidei Commissets 
Fonds, førend nogen anden Udgift bestrides af hvad der er 
destineret til Fridrics Hospital og Accouchement Huuset eller 
Stiftelse for ulykelige Børns Frelse. 

eegenhændig Classen. 
* 

Skulde imod menneskelig udseende Formodning formedelst 
tidernes conjuncturer og muelige Omstændigheder de mit Efter- 
ladenskab udgiørende fonds deterioreres, er det een følge, at 
ovejistaaende Legata forefinde een proportionel formindskelse. 
Men det skal dog nøye iagttages, at bemeldte stipulerte Legata 
udreedes af de aarlige Renter til alle ved navn anførte Personer, 
førend ubenæfnte kand nyde udbetalning af det dem destinerte. 
Vel at forstaae de ved Nafn nævnte af mine Venner, paarørende 
eller de. der havet været i min tieneste og ved navn ere anførte, 



— 494 — 

erholde først udbetalt hvad dennem er tildeelt ved mit Testa- 
mente, og det øvrige udreedes først efter dødsfald af de ved 
navn nævnte eller og at Fidei Commisset haver tilvejebragt sig 
forøgede Indkomster til den heele ansadte Udgifts Bestridelse. 

Classen. 



. . .til een Erindring [om den] * tieneste ieg haver giordt Staaten 
ved at creere og anvænde til Kongens og det Almindeliges 
Nytte for nærværende saavelsom for tilkommende tider et saa 
vigtigt og nødvændigt Etablissement som det FridricsWærkske, 
der haver kostet mig over trey tønder Guld. De Af det Fal- 
sterske og Fridrics Werkske FideiCommis udkommende Reve- 
nuer skal anvændes til at bestride de af mig fastsadte Legata 
og Pensic-ner for saavidt de dertil kunde være tilstrækkelige, 
det andet tages af den øvrige deel af mit Efterladenskab. Min 
Broder udtager da [her er overstreget nogle Ord] ' særlig til 
sin Underholdning, og saa længe hånd opholder sig [enten]** paa 
de falsterske Godser [eller de FridricsWerkske]**, erholder- hånd 
af Godsernes Producter, hvad hånd til sin Huusholdning for- 
nødiges. Naar hånd ved Døden er afgaaet. om hånds Frue 
hannem skulde overleve, da erholder hund efter den med min 
Broder oprettede Foreening, hvad hende er tilstaaet, og desfor- 
uden frie Vaaning og Jldebrand paa et af Godserne^. Skulde 
min Broder efterlade Livsarvinger af dette eller om hånd efter 
hånds Frues dødelige Afgang sig udi andet Ægteskab skulde 
indlade, da skal den ældste Søn eller den af hånds Sønner, 
hånd dertil vil udvælge, succedere hannem udi Administrationen 
af det FridricsWerkske FideiCommis paa lige Vilkaar som Fade- 

^. 6 tusinde Rd. aarlig 1600 Rd. Liv Rente. [Dette staar i Marginen 
mellem eu Række andre stærkt overstregede Summer]. 

'^. Med dette Ord begynder Bladets anden Side, og her udenfor i Mar- 
ginen staar: »Lit. B hører til« samt et Par ved Overstregning ulæseliggjorte Ord. 

*. I Marginen staar: »som hund selv kand vælge«. 

*. Her har en Oblat borttaget et eller to Ord, formentlig; »om den«. 
**. De imellem [ ] satte Ord ere overstregede. 



— 495 - 

ren og saaledes gaaer successionen fra Fader til ældste Søn og 
naar een Mandelig Linie er uddøed, succederer een anden. ^ 



65. 
iyg2, 6 April. Brev fra Sofie v. Gdhler til J. Koiistriip. 

Wohlgeborner 

Hochzuehrender Herr, 

Es kann wohl keinem die Freundschafft, welche seit so vielen 
Jahren zwischen dem Verehrungswiirdigsten General Classen und 
mir bestanden hat, so bekandt wie Ew. Wohlgeborn, desto mehr 
konnen dieselben sich auch einen Begriff machen von der Be- 
triibniss, in welcher mich der Verlust eines solchen Freundes 
versetzet hat; ofte hatte Er freilich mich in seinen Briefen zu 
diesen traurigen Fall prepariren wollen, indem Er sehr iiber die 
Abnahme seiner Gesundheit klagte, ich schmeichelte mich aber 
allezeit, dasz es doch wohl nicht so gefahrlich wåre, und so 
erfuhr ich also unvermuthet fiir mich die Nachricht des Todes 
dieses so wiirdigen Freundes, der nie einen Augenblick auf- 
gehoret hat mich Proben der aufrichtigsten und beståndigsten 
FreundschaiTt zu geben. Ew. Wohlgeborn werden wissen, weil 
es durch ihre Hånde gegangen ist, dasz ich bey dem Wohl. 
Sel. ein Capital von dreiszig tausend Reichsthaler hatte, welches 
alle halbe Jahre mit Sechs Hundert Reichsthaler jedesmal ver- 
zinset worden, und mir von denenselben gesandt wurde, der 
wiirdige Verstorbene hat mir verschiedene propositiones gemacht 
um dieses capital auf eine andere art und getheilet zu placiren, 
dieselben haben auch meine VoUmacht erhalten ohngefåhr fiir 
ein Jahr kann es sein ! um ein Theil dieses Capital in der 
Nordischen Species Bank fiir mich zu placiren, den iibrigen 
Theil versprach der wiirdige Verstorbene sicher anderweitig zu 

'. I Marginen staar: »Vel at forstaae, at Ingen fleere end den ældste 
Søn erholder aarlige Revenue af trejtusinde og boer fri paa FV.« 



— 496 — 

placiren und musste ich Ihm desfals noch kurtz etwa drey oder 
vier wochen vor seinem Tode die copie der obligation von 1772, 
welche ich von Ihm håbe, auf sein Begehren iibersenden, wie 
weit nun der Verehrungswiirdigste in diesem Geschåffte gekom- 
nien ist und seine giitige Gesinnungen, wovon ich die gantze 
correspondentz von Ihm håbe, ausgerichtet hat, ist mii unbekant, 
und erwarte von dero Giite, dasz Sie mich hiervon einige Nach- 
richt geben wollen, ich schmeichele mich desto mehr , dasz 
dieselben sich die miihe geben werden mich von dem allen zu 
benachrichtigen, da Ihnen die Freundschaflft Ihres verewigten 
Freundes fiir mich bekandt ist, ich håbe auch gehoret, dasz 
dieselben zum executor seines testament ernant sind, ich hege 
also das Zutrauen zu Ew. Wohlgeborn, dasz Sie mich sobald 
wie moglich einiges Licht hieriiber geben werden, und håbe die 
ehre mit der vorziiglichsten Hochachtung zu sein 

Itzehoe den 6ten Aprill 1792 Ew Wohlgeborn 

Ergebene Dienerinn 
S. v. Gåhler geb. v. Ahlefeldt. 

(Udenpaa Brevet :) 
An Sr. Wohlgeborn dem Herrn Herrn Kou- 
strup, Konigl. Hof. Agent zu Copenhagen. 

Originalen i det Class. Fideik's Arkiv. — Hvorledes det forholder sig 
med det her Udtalte, at de 1200 Rd., som Generalmajor Classen fra 1773 havde 
ydet General Gahler og Hustru, skulde være Renten af en dem selv til- 
hørende Kapital, der var anbragt hos Classen, kan muligvis ikke oplyses, 
men det er vist næppe sandsynligt, at det virkelig skulde være saaledes. Det 
Classenske Fideikommis udbetalte ikke den snart efter afdøde Generalinde 
Gahlers Arvinger nogen Kapital ; den nævnte Rente hviler endnu paa 
det som en aarlig Udgift. Classen kan jo imidlertid godt efter General 
Gahlers Død have fremstillet Sagen saaledes for Generalinden, at hun maatte 
tro, at Kapitalen var hendes, og det skal ikke lades ubemærket, at der i 
Classens DødsOoprotokol findes opført 12 Aktier i den dansk-norske Species- 
bank som tilhørende Generalinde Gåhler. Den oprindelige Obligation lyder 
saaledes: »Jeg forpligter mig herved at betale aarlig til hånds Excellence 
Hr. General Lieutenant v. Gahler og hånds Frue Gemahlinde Frue Chri- 
stine Sophie v. Ahlefeldt den summa Tolvhundrede Rigsdaler, hvilken summa 
slcal udreedes af mit paa Falster beliggende Godses, Corselitze kaldet, Reve- 



- 497 — 

nuer, saa længe høybemeldte Tir. fleneral-Lieutenant v. Gåhler og hånds 
Frue ere i live, og [skal] efter deres Død til deres Søn Hr. Friderich v. 
Gåhler og efter ham til bands mandelige og quindelige Descendenter vorde 
udbetalt. Denne aarlige Hentes Udbetaling hætter paa Corselitze Ciaard paa 
Falster som fast Prioritet og skal af mig og mine Arvinger uden nogen slags 
exception betales til hvert Aars 1 1 Juni. med mindre mand Hovedstoelen 
vilde paa eengang eller efterhaanden udbetale, hvilket skal staae Godsets 
Eyere frie. Denne P"or]5ligtelse er skreven med min Haand og beseglet. 
Kjøbenhavn den i Juni) 1772. J. F. Classen ' 



66. 
I7g2, 6 Juli. Brev fra Sofie v. Gåhler til J. Koiisirup. 

Diirfte ich Ev, Wohlgeborn Gehorsamst ersuchen diesen 
einliegenden Brieff dem Herrn Conferentz Rath Classen zu iiber- 
geben. Von denenselben håbe ich auf raein letztes Schreiben 
keine Antwort erhalten, ich begreife auch, dass Sie sehr beschåf- 
tiget sind. Nur Glaube sicher darauf rechnen zu konnen, dasz 
Ew. Wohlgeb. sich doch gewisz erinnern miissen, dasz der wiir- 
dige Verstorbene General Classen mich ofte Angeboten hat mir 
das Capital der 30,000 Rthlr. auszubezahlen, wovon auch schon 
der Anfang mit denen bane Actien gemacht wurde. Mit Hoch- 
achtung håbe die ehre zu sein 

Itzehoe den 6ten Julij 1792. Ew. Wohlgb. 

ergebene Dienerinn 
S. V. Gåhler geb. v. Ahlefeldt. 



Originalen i det Class. Fideik.'s Arkiv. — Adressaten er ikke nævnt, 
men har sikkert været Agent Koustrup. 



— 4g8 — 
67 

^793i ^9 Marts. Skrivelse fra Amtmanden over Nykjøbing 
Avit Gehejmeraad C. G. WaUmoden angaaende Hoveriet paa Korse- 
litse og KarlsfeJdt. 

Pro Memoria! 

I henseende Hoveriets Bestemmelse, da er i Nykiøbings 
Amt udi afvigte Aar 1792 sluttet Foreninger, som det Kongelige 
Rente Kammer er fremsendt undtagen for Cortzelitze og Carls- 
feldts Godser samt Schiørringe Gaards Gods, hvoraf vel nogle 
enkelte Bønder har indgaaet Forening, men den største Del af 
bemeldte Godser endnu icke under det Paaskud for de 2de 
første Godser, at de derved befrygtede at fraskrive Dem og 
Efterkommere noget af den forventede Fordeel, disse Godsers 
Bønder af deres afdøde Herskab Generalmajor Classen i hans 
Testamentariske Disposition skulle være lovet og tilsagt, hvorom 
de dog er gandske uvidende uden efter Rygtet, der mueligen ei 
er saa paalidelig; men Schiørringe Gods troer man tager Exem- 
pel af de 2de førstnævnte, skiønt de samtlig endnu hidtil for- 
retter Hoveriet som forhen upaaklagelig og derhos erklærer, at 
de fremdeles ere villige til saaledes at continuere. løvrigt høres 
icke fra noget Gods her i Amtet til Dato Besværing over Hoveriet. 

Der saaledes dette høye CoUegium tienstærbødigst og tienst- 
skyldigst indberettes. 

Nyekiøbing den 1 Qde Martii 1 793. 

C. G. WaUmoden. 

Til 
Det Kongelige Rente Kammer. 

ad jyske Landvæsenskontors Journal 1793 Nr. 966, — De Jorddrotter, 
som ikke frivillig sluttede Forening med deres Bønder om Hoveriet, paa- 
lagdes det ved PI. 24 Juni 1791 (jlr. PI. 23 December s. A.) inden I. Ok- 
tober s. A. at indsende visse Efterretninger til Brug for de Kommissarier, 
som Kongen vilde udnævne^ til paa ethvert Sted at bestemme Hoveriet. 



— 4Q9 — 

Den fastsatte Termin blev oversiddet for Korselitses og Karlsfeldts Ved- 
kommende, og der blev givet dem Henstand til Aarets Udgang. De Efter- 
retninger, som Amtmanden derefter modtog, indsendte han i Januar 1792 
til Kentekamret, hvor de dog forgjæves ere eftersøgte (Jvske Landvæsens- 
kontors Journ 1791 Nr. 1412, 1792 Nr. 278). Classens Forslag til Hoveriets 
Bestemmelse er imidlertid omtalt i hans Exekntorers Indberetning til Kon- 
gen i 1795, og man ser heraf, at de fandt sig foranledigede til at nedsætte 
det med en Syvendedel (Minerva 1795, U, S. 337 — 338). 



68. 

IjgS, ig Juni. Kvittering fra dd Classenske Fideikommis 
for dets Tilgodehavende i Agent Jørgeti Koustrups Bo. 

I Følge Vores paa afg. Hans Excellence Hr. General-Major 
Classens Boes Vegne under 24de May 1 796 til den Kongl. 
Hof- og Stads-Rets Skifte Commission indgivne Debets- og 
Credits-Regning udj afg. Agent Jørgen Koustrups Stervboe, 
hvorefter Det Classenske Fidei-Comraiss kom 

tilgode den Summa 3,221 rd. 5 y 8 j^ 

og hvori efter vores senere Pr. Mern. af 
3dij Julij 1797 for de af afdøde Agent 
Koustrup udbetalte og producerede quitterede 
Regninger for det Classenske 

Boe afgaaer 278 rd. ^> ^ 8 P 

samt endviidere, som Proto- 
collen paa Vores Vegne er 
tilført, for Udlægget til Be- 
gravelses Omkostningerne, 
paa Vilkaar at samme kom- 
mer den afd. Ag. Koustrups 

Enke og Søn tilgode 289 rd. 3 ^ 2 y>! 

567 rd. 3 A 10 /» 



Igien. . . 2,654 rd. i <^ 14 y^ 

haver velbemeldte Commission under Dags Dato udbetalt til Os 
den Summa 2,654 rd. i ^ 10 fi — For hvilke Toe Tusinde 
Sex Hundrede Halvtredsindstyve og Fiire Rigsdaler 30 fi DCour- 



— 500 — 

vi herved paa forberørte Det Classenske Fidei-Commisses Vegne 
quittere. — Kjøbenhavn, den 19de Junij 1798. 

P. H. Classen, J. E. Colbjømsen. 

Kjøbenhavns Landsover- samt Hof- og Statsrets Arkiv. — Kvitteringen 
er paategnet: »Fremlagt i Skifte Commissionen den 19de Juni 1 798«. — 
Efter Exekutorernes Beretning af 29 Januar 1795 til Kongen havde de den 
24 Februar 1794 indgivet en Fordring i det Koustrupske Bo paa 19,258 Rd. 
3 Mk. 2 Sk. foruden Udlæg til Begravelsen (Minerva 1795 II, S. 32IJ, men 
i dette Beløb er sikkert Værdien af forskjellige det Classenske Bo tilhørende 
Pengeefifekter medregnet, som ved en Fejltagelse af Skifteretten vare blevne 
registrerede under det Koustrupske Bo. Den lode Juni 1794 kvitterede 
de for Udleveringen af 14 Aktier i Speciesbanken og et Gjældsbrev paa 
2000 Rd. — Konferensraad Classen skriver forøvrigt, at Skifteretten ved 
det Koustrupske Bos Forsegling »bemægtigede sig ogsaa min og Fidei- 
commissets Correspondance« og deriblandt Korrespondancen mellem ham 
og hans Broder; som naturligt er, findes den ikke nu i Skifterettens Arkiv. 
der i det Hele kun gjemmer kummerlige Levninger af det Koustrupske Bo, 
men den er heller ikke funden andensteds. 



-^>-s;— c^» — 



NOTER OG ANMÆRKNINGER 



s. 2 '. De meddelte Personalia ere alle tagne fra Pastor Imm. Barfods utrykte 
Stamtavle over P'amilien Classen. 

- 2'^. Kbhvns Adresseavis for 8. April 1768. Denne Avismeddelelse er 

maaske en hel Misforstaaelse, ti Marie Classen f. Walter der just 
paa samme Tid (s. ovfr. S. 9). 
-3'. Rigsarkivet i Kristiania, Kancelli-Indlæg fra 1721; Geh. Ark. norske 
Registre XXIV, Fol. 356—358. 

- 4 '. De samme Kilder som 3 '. 

- 5'. Norske Registre XXVIII, Fol. 706—707 (jfr. XXIX, Fol. 247— 248); 

Ludv. Daae: Kristiania Katedralskole under Jakob Rasch (Norsk 111. 
Nyhedsbl. 1858, S. 144); om Bertouch s. Benzons Stamtavler i Geh. 
Ark.; N. Møllers Rangspersoner (Kgl. Bibi. Ny Kgl. Saml. Fol. 
No. 744); Dske Saml. 2. R. II, S. 336, 339; Mnemosyne I, S. 293. 

- 5^. Holbergs Epistler ved Chr. Bruun, II, 1868, S. 439 flg. 

- 5 ^. Disse Notitser ere mig velvillig meddelte af Hr. Rektor Carl Miiller 

i Kristiania. 
-6'. J.D.Berlin: Musicalische Elementer, Trondhjem, 1744; C. A. Thielo: 
Tanker og Regler fra Grunden af om Musiken, Kbhvn., 1746; jfr. 
Skand. Bogtr. Tid. III, 1872, S. 155; IV, 1873, S. I22; C. Nyrop : 
Danm.'s Skriftstøberier (Industriforen.'s Maanedsskr. 1875, S. 2). 

- 7'. L. Daae i Illustr. Nyhedsbl., 1858, S. 114, 156. Naa>- Daae anf. 

Sted. S. 113 nævner, at Kantoren ved Skolen i Kristiania ..c. 1720"' 
tillige var Hører ved den, er det ikke oplyst, hvorvidt der herved 
kan sigtes til Clausen. 

- 8'. C. A. Thielo: Tanker og Regler fra Grunden af om Musiken, Kbhvn. 

1746; jfr. C. Nyrop: Bidrag til den danske Industris Historie, 1873, 
S. 298. 

- 8 2. L. Daae: Det gi. Kristiania, 1871, S. 89. 

I* 



— IV — 

s. 8 ^ Meddelelse fra Rigsarkivet i Kristiania (Retsprotok. Nr. 2075, Fol. 74). 

- 8*. Borgervennen, V, 1793, S. 65, Kaptajn Walter nævnes ogsaa som 

Ejer af Gaarden Troshoug paa Ringerige (C. Viborg: P. H. Classens 
Minde, 1825, S. III), Troshoug maa imidlertid være en Fejl for Freshoug. 

- 9 ^. Velvillig Meddelelse af Hr. Cand. jur. E. A. Thomle i Kristiania. 

- II *. De Oplysninger, som ligge til Grund for den her givne Udsigt over 

J. F. Clausens Slægtskabsforhold, ere velvillig meddelte mig fra det 
norske Rigsarkiv, og navnlig maa jeg takke Dhrr. II. ^. Huitfeldt og 
E. A. Thomle io: den store Redebonhed, hvormed de ere komne 
mig imøde. 
-12^. Imm. Barfods utrykte Stamtavle over Familien Classen ; B. Moe : 
Tidsskr. f. Personalhist., Ky Række, S. 32; Classensk Fideik.'s Ar- 
kiv, Dødsboprotokollen S. 195. 

- 12^. Chr. Bruun : Fr. Rostgaard , S. 263 ; Personalhist. Tidsskr. I , S. 

243, 245; J. C. Bloch: Den fynske Gejstlighed, I, 1787, S. 650. 

- 13'. Chr. Bruun: Fr. Rostgaard, S. 318 — 319, 381; Personalhist. Tidsskr. 

II, S. 166; L. Daae: Det gi. Kristiania, S. 92. 

- 13'^. L. Daae: Det gi. Kristiania S. 154. B. Moe: Tidsskr. for den norske 

Personalhist. I, S. 433; L. J. Vogt: Slægten Vogt i gi. Dage, S. 55. 

- 1 3 ^ L. Daae : Det gi. Kristiania, S. 200 : Chr. ' Bruun : Fr. Rostgaard, 

S. 317. 337; Dske Saml. 2 R. II, S. 338. 

- 14'. s. Kalenderen i J. Kr. Høsts Clio I, 1821. 

- 142. L. Daae i Illustr. Nyhedsbl. 1858 S. 113 flg. ; R. Nyerup: Tilst, i 

Danm. og Norge III, I, 1804, S- 161 — 166; Chr. Bruun: Fr. Rost- 
gaard, S. 263 — 4 o. fl. St.; N. M. Petersen: Den danske Litteraturs 
Hist., 2den Udg. IV, S. 155; Personalhist. Tidsskr. III. S. 293. 

- 143. L. Daae i Illustr. Nyhedsbl. 1858, S. 156. 

- 14*. Worm: Lexikon over lærde Mænd, III, S. 272. 

- 14 5. L. Daae: Det gi. Kristiania. S. 166 — 7. 

-15', Norske Tegn. XXVI, Fol. 569 — 570. Legatets Statuter findes i N. 
Nicolaysens Norske Stiftelser I, S. 279 ; III, S. 146. 

- 15 2. Velvillig Meddelelse fra Hr. Rektor Carl Muller. 
-153. Norske Tegn. XXX, Fol. 173 — 4. 

- 17 1. Kirkehistorisk Saml., 3 R. III, S. 641 jfr. Stamtavle over Familien 

Klem, Kristiania, 1874. 

- 18'. C. Viborg: P. H. Classens Minde, 1825; Fr. Thaarup: Fædrelandsk 

Nekrolog S. 349 — 352; B. Moe: Tidsskr. f. d. norske Personalhist., 
Ny Række, S. 189; Postrytteren 4", 1764, S. 20; Kom. Koll. Kgl. 
Ordres, Missiver og Reskripter 1735 — 1770, S. 488, 568 — 569, 581 



— V — 

— 583; N. Møllers "Rangspersoner (Det k^'l. Bil)l. Ny kgl. Saml. 
Fol. Nr. 744). 
S. 19 1. Kirkehisl. Saml. 3 R. III, S. 641. j. .M. Klem tog teologisk Ex- 
amen den 23. Marts 1745 (haud. ill.) og den prakt. Prove den 21. 
April s. A. (haud ill.). 

- 20'. Se om Chr. Walter: Adresseavisen 1767 Nr. 59; Kom. Koll.s tyske 

ResoluionerNr. 169(1739), 582,586(1743), 1291(1753), 2322(1761); 
Meddelelser fra Rigsarkivet i Kristiania; Statskalenderne. 

- 20^. Dette Vers er ikke taget af Ankomst-Musiquen men af Musiquen 

ved Kongens første Taffel i Kristiania. 

- 21 '. De her omtalte Musiquer findes for største Delen paa det store kgl. 

Bibliotek, to af dem (den først- og sidstnævnte) i Rigsarkivet i 
Kristiania. H. J. Huitfeldt: Kristiania Teaterhistorie, 1876 S. 54 
meddeler en Regning fra Organist Clausen paa musikalske Udgifter 
ved Frederik V's Besøg i Kristiania. 

- 21^. H. J. Huitfeldt: Kristiania Teaterhistorie, S. 64. 

- 21 3. Velvillig Meddelelse af Hr. E. A. Thomle efter Bragnæs Kirkebog 

der mærkeligt nok sætter hans Alder til 80 Aar 2 Maan. 14 Dage. 

- 22 '. Imm. Barfods utrykte Stamtavle over Familien Classen. 

- 22 2. Dske Atlas II, 1764, S. 260 jfr. VI, 1774, S. 61. 

- 23'. Postrytteren 4", 1774, S. 91. 

- 25 '. Kom. Koll. tyske Resol. Nr. 1095 (1750)> ^t"- 1291 (1753); General- 

kommissariatets Register til de kgl. Resol. for 1750 (Nr. 4). 

- 25 ^. Kancelliets Arkiv. 

- 26^. Borgervennen V, 1793, S. 66. 

- 26^. Det st. kgl. Bibi. Kallske Saml. Nr. 226 Fol.; Dokumenter i Geh. 

Ark.; Medd. fra det norske Rigsarkiv I. 1870, S. 18 flg,; Hepffners 
Postrytter; Suhms nye Saml. III. 1794, S. 21; Hist. Tidsskr. 3 R. 
IV, S. 223; L. Daae: Det gi. Kristiania, S. 136 — 138. 

- 27'. Personalhist. Tidsskr. I, S. 276, 277; H. Treschow: Fr. Danne- 

skjold Samsø. 1796, S. 35 Hg.; Dsk. Saml. IV. S. 377, 379; 2 R. II, 
^- 33^' 338; H. G. Garde: Efterretn. om den dske og norske Sømagt, 
IV, 1835, S. 634; H. G. Garde: Den dsk-norske Sømagts Hist., 
1852, S. 92, 204 flg. — Den i Norge bevarede Tradition er mig 
meddelt af Hr. Cand. jur. F. A. Thomle, der har kunnet oplyse, at 
den kan føres tilbage til den nu afdøde General Anker (f. 1785, 
t 1858). 

- 28'. Kgl. Orche til Gencralkommissariatet 1749 Nr. 90, 170; Norske Re- 

gistre XXXVII. Fol. 218. 



— VI — 

s. 28 2. Kommercekoll.'s Forest.'s og Resol.'s Prot. 1746 — 1750, Nr. 841 ; L. 
J. Vogt: Slægten Vogt i gi. Dage, Kra., 188 1, S. 97. 

- 29'. C. Nyrop: Danm.'s Kirkeklokker, S. 38, 118; Meddelelser fra 

Rentek., 1871, S. 129, 131, 133; Oktavia Carlén: Stockholms Kyr- 
kar, 1864, S. 253. 

- 292. C. Nyrop: Danm.'s Kirkeklokkers. 118; Geh. Ark. Rentek. Afregn. 

M. Nr. 50. 

- 29^. Selius Marselis: Geh. Ark. Rentek. Afregn. G, 21 d, k, 1; 22 e, 

i, p; Meddel, fra det norske Rigsarkiv, I, S. 77—78, 143; — • Ga- 
briel Marselis: Norsk Rigsregistr. VIII, S. 56 — 60, 224; J. Kraft: 
Beskr. o. Norge, 2den Udg. III, S. 53; — en tredie Broder Leon- 
hard Marselis anlægger vistnok 1640 sammen med deres fælles Svoger 
Støberiet i Gliickstadt (Bricka og Fridericia: Krist. IV's Breve 1636 
— 1640 S. 304 — 305; 1 64 1 bestaar Støberiet s. Norske Rigsregi- 
stranter VIII, S. 70; jfr. C. Nyrop: Danm.'s Kirkekl. S. 119). — Om 
den mægtige Familie Marselis kan forøvrigt ses Bricka og Fridericia: 
Krist. IV's Breve 1632—35, S. 38, 259 o. fl. St. Vidsk. Selsk. 
Skr. XI, 1777, S. 183, 196, 197; P. W. Becker: Saml. t. Frederik 
III's Hist.; Emil Gigas : Grev B. Rebolledo S. 38 o. s. v. — Pre- 
ben V. Ahnen: Geh. Ark. Rentek. Afregn. O Nr. 6; P Nr. 53; 
Sj. Tegn. XXXVII, Fol. 559; XXXVIII, Fol. 399, 620; J. Kraft: 
Beskr. o. Norge, 2den Udg. II, S. 308; III, S. 49; C. Nyrop: 
Danm.'s Kirkekl. S. 118. Ove Gjedde overtog i 1634 et andet 
Jernværk, paa Eker (Norske Rigsregistr. VI, S. 706 — 7; VII, S. 138 
— 140, 293^4, 445 jfr. Vidsk. Selskbs Skr. XI, 1777, S. 182 — 3). 
S. 30 '. Sj. Tegn. XL VI, Fol. 4 — 5. — Da der her i Forbindelse med Bæ- 
rum Værk nævnes Navnet Krefting, ses det, at Gabriel Marselis 
ikke har ejet det længe; han skjødede det 1664 til sin Fuldmægtig 
Johan Krefting (J. Kraft: Beskriv, o. Norge, I, S. 172 — 3). Alle- 
rede tidligere havde denne Familie dog været i Forbindelse med det. 
1624 fik Johan Post, Herman Krefting m. Fl. Privilegium paa at 
oprette et norsk Bjergkompagni , det saa kaldte Jernkompagni, der 
bl. A. overtog Bærum (Norske Rigsregistr. V, 441, 445, 630, jfr. 
Vidsk. Selskbs Skr. XI, 1777, S. 188 flg.), som de rigtignok ned- 
lagde 1638 (sst. VII, S. 379, jfr. 627). Familien Krefting har Bæ- 
rum Værk langt ned i Tiden (L. J. Vogt: Slægten Vogt, 1881, 
S. 17, 25; Norsk hist. Tidsskr. 2 R., II, S. 138). — 1652 og 1653 
nævnes ogsaa Hassels Jernværk ved Modum (Sj. Tegn. XXXII, 
Fol. 337—8, 515, 623) jfr. J. Kraft: Beskriv, o. Norge II, S. 168. 



— vn — 

s. 30^ Rasmussen Søkilde: Kaj Lykkes Fald, 1876; P. W. Becker: Saml. 
t. Frederik III's Hist., II, S. 218; Meddelelser fra det norske Rigsark. 
I, S. 12; Katal. o. d. hist. Vaabensaml. S. 18, 19; Sj. Tegn. LI, 
Fol. 56; B. H. Løvenskjold: Bradsberg Amt, 1784, S. 67, 79 — 83; 
J. Kraft: Beskr. o. Norge, III, S. 49 — 50 ; Personalhist. Tidsskr. I, 
S. 229, 242; — de to Etaters fælles Bestyrelse s. Holberg: Danm.'s 
og Norges Beskr., 1729, S. 719; H. G. Garde: Den dsk-norske Se- 
magts Hist. 1700 — 1814, S. 9, 10, 137, 145; Clio I, 3, S. 30. 

- 31 ^ Medd. fra d. norske Rigsark. I, S. 12; Kgl. Resoll. til Seetaten 1729 

Nr. 6; Norske Reg, XXIX, Fol. 697—699; J. Chr. Berg: Saml. t. 
d. norske Folks Hist. III, S. 41; VI, S. 589— 590; Personalhist. 
Tidsskr. I, S. 243 flg. 
-312. Norske Reg. XXIX, Fol. 311 — 318; 1672 ejedes Holdens Jern- 
værk af Kommissær Anders Madsens Enke Karen s. Sj. Tegn. XL, 
Fol. 51; B. H. Løvenskjold: Bradsberg Amt, S. 103 — 115, 129 — 132; 
J. Kraft: Beskriv, o. Norge, III, S. 50 — 51, 51 — 53. 

- 31'. Kgl. Resoll. til Søetaten 1732 Nr. 25; 1733 Nr. 3. De norske 

Værker synes aldrig at støbe Andet end Jernkanoner, og det kjø- 
benhavnske Gethus støbte sikkert kun Metalkanoner. 
-31*. Kgl. Resoll. til Søetaten 1747 Nr. 68. Frits© Jernværks Privilegier 
ere af 1673: J. Chr. Berg: Saml. t. d. norske Folks Hist. IH, S. 25 
—45; VI, S. 525—645; J. Kraft: Beskriv, o. Norge H, S. 308— 
311; Hist. Arkiv, ny Række VIH, S, 157 flg.; S. Sørensen: Lidt 
om Sandeherred, S. 39 jfr. forøvrigt Medd. fra d. norske Rigsarkiv 
I, S. 7; Sj. Tegn. XLVIII, Fol. 338—9; Norske Reg. XXIX, 
Fol. 697 — 699. 

- 31^. Kgl. Resoll. t. Søetaten 1733 Nr. 3 jfr. 1753 Nr. 18, 1760 Nr. 154. 

1763 Nr. 124, 1770 Nr. 175. Om tidligere Forsyninger fra Sverige 
Sj. Tegn. XXXVn, Fol. 558—9; P. W. Becker: Saml. til Fred. 
III's Hist. II, S. 152, 403. 

- 32 ». Saml. t. d. norske Folks Hist. IV, S. 61 1 ; Geh. Ark. Rentek. Afrgn. 

J, Nr. 53; Wessel-Berg: Reskripter for Norge, 1841, S. 321 ; Geh. 
Ark. Generalkommissariatets Kopibog Skr. 16. Sptbr. 17 19 Nr. 106; 
Stiftsrelationer 1736 S. 579 jfr. 597—8; Norske Tegn. XXV, Fol. 
511; J. Kraft: Beskriv, o. Norge I, S. 23, 74—75; Kirkehist. Saml. 
3 R. I, S. 386; D. Vogt: Beskr. o. Kjøbst. Moss. 1834, S, 42. 
— Se om E. U. Dose. C. Christensen: Hørsholm, S. 55, y^, 265, 
369 jfr. Brasch: Vemmetofte II, S. 124. 195. 

- 32*. B. Moe: Tidsskr. f. norsk Personalhist. I, S. 431 (jfr. AV. Lassen: 



— VIII — 

Norske Stamtavler, I, S. 87); D. Vogt: Kjebstaden Moss, 1834, S, 
42—44. 
S. ^^ ^. P. Birch: Gehejmeraaderne i Gehejmekonseillet, S. 17. 

- 33 ^ Kgl. Resoll. t. Generalkommissariatet, 1749 Nr. 90; Kgl, Bibi. 

Kaliske Saml. Nr. 226 Fol.; Norske Reg. XXXVII, Fol. 218. 

- 33*. Kgl. Resoll. t. Generalkom. 1749 Nr. 170. 

- 34*. Kom. Koll.'s Brevprotokol 1748 — 54. S. 741—2. 

- 342. Geh. Ark. Rentek. Afregn. G Nr. 21 k og P Nr. 53. 

- 3^ ^ Jfr. Medd. fra d. norske Rigsark. I. S. 22; Vidsk. Selsk.'s Skr. XI, 

1777, S. IIO, 267, 269, 270, 272; M. Th. Briinnich: Les progrés de 
l'hist. naturelle. 1783,8. 117; Id.: Kongsberg Sølvværk, 1826, S. XIII; 
Fr. Thaarup: Det dsk. Monarkis Statistik I, S. 341, 342, 357, 36^, 
368. 

- 38 '. P. Birch: Gehejmeraaderne i Gehejmekonseillet S. 13. 

- 39 ^ Norsk Deptmtstid. 1829 S. 813 — 822; 1831 S. 870 — I. 

- 40^. Kgl. Resoll. til Generalkommissariatet 1755 Nr. 193. 

- 42 *. Moss Kanonstøberis Udvikling er fremstillet efter: Kgl. Resoll. til 

Landetatens General-Kommissariat 1749 Nr. 90, 170, 195; 1752 Nr. 
102, 143; 1753 Nr. 70, 121; 1754 Nr. 86, 116, 121, 236; 1755 Nr. 
266; 1756 Nr. 115, 116; B. Moe: Tidsskr. f. norsk Personalhist. I, 
S. 431 — 2; H. Stampe: Erklæringer IV, S. 19 — 20, 21 — 22; Norsk 
hist. Tidsskr. 2 R., II, S. 139, 152; Fr. Thaarup: Det dske Mo- 
narkis Statistik, I, S. 409 flg. 

- 42 2. Kommercekoll.'s tyske Resoll. Nr. 702 b (1744); 718 b (1745); 854 

(1746), 858 (1747), 973 (1748); Traktaten med Algier er særlig trykt; 
N. S. Bøgh: Den algierske Freds Hist,, 1747; Danske Traktater 
1751 — 1800, S. 15, 22, 29, 268, 310; en Pakke i Kongerigets Arkiv 
vedrørende Algier. 

- 43^. F. Dyrlund: Tatere og Natmandsfolk, S. 61 — 66; Bricka og Fride- 

ricia: Krist. IV's Breve 1636 — 1640, S. 298; Dske Saml. V, S. 303, 
334, 341; E. C. Werlauff: Antegn, t. Holbergs Lystspil, 1858, S. 451; 
Geograf. Tidsskr. VI, 1882, S. 55. 

- 43 2. J. L. Rasmussen: Det dsk.-afrik. Komp.'s Hist., 1818; Hist. Tids- 

skrift 4 R, H, S. 134—5, 137; 4 R. IV, S. 54, 59; Geh. Ark. 
Partikulærkassens Resol. Prot. 1751 S. lO — 14; M. L. Nathanson: 
Danm.'s National-Husholdn., S. 345, 620, 628; Apologie de Msr. 
le Comte de Bernstorft", 1772; P. Vedel: Den ældre Grev Bernstorff, 
1882, S. 28. 

- 44 '. En Pakke i Kongerigets Arkiv vedrørende Algier; Kommercekoll.'s 



— IX — 

tyske Resoll. Nr. 914 (1747), 969 (1748), 986, 1036 (1749). 1043, 
1087 (1750); Kgl. Resoll. til Generalkom. 1748 Nr. 121, 150. Jens 
Krag Høst (Frederik V's Levnet, 1820, S. 1 28— 9) gjør den narlige 
Tribut større, end den i Virkeligheden var. 
S. 45 1. Kgl. Resoll. til Søetaten 1731 Nr. 33; 1732 Nr. 38, iio; 1733^^- 3> 
T735 Nr. 284; 1742 Nr. 80; 1747 Nr. 201; Kgl. Resoll. til Gene- 
ralkommiss. 1749 Nr. 170; 1748 Nr. 121; Kom. Koll.'s dske Priv. 
Prot. 1736-47, Nr. 71; Kom. Koll.'s tyske Resoll. Nr. 986 (1749), 
1056 (1750), 1 155 (1751); Suhms nye Saml. III, S. 18 — 19, 23; 
G. L Baden: Fred. V's Regering S. 17—18, 21, 72; N. P. Nielsen: 
Det kgl. Skydeselskab, S. 85; Personalh. Tidsskr. III, S. 308. — 
Bjørns Plads paa Kristianshavn gik senere over til Mægler Karl 
Vikler (Kom. Koll.'s tyske Priv. Prot. 1758— 1766 S. 310 — 12; 
C. Nyrop: Danm.'s Kridtpibefabr. S. 29, 30. 47; Rawert: Danm.'s 
industr. Forh. S. 256—7). 

- 452. Kom. Koll.'s tyske Resoll. Nr. 1056 (1750), 1155 (1751). Om Ap- 

pleby kan ses C. Nyrop: Danm.'s Kridtpibefabr. S. 3, 20, 21, 44 — 
45; C. Nyrop: J. G. Lund, S. 7. 

- 46'. Geueralkommissariatet, indkomne Sager, 1750 April N". 4; kgl. 

Resoll. til det 1752 Nr. 77, 93, 102. 

- 47 ^ Generalkommissariatet, indkomne Sager, 1752 Juli Nr. 4; 1755, 

Septbr. Nr. 20; Oktbr. Nr. 4. 

- 48 ^ Kommercekoll.'s tyske Resoll. Nr. 1436 (17^4)1 165S (1756). 

- 48'. Kommercekoll.'s tyske Resoll. Nr. 1095 (1750K I119 (1751); Gene- 

ralkommissariatet, indkomne Sager 1753 Avgust Nr. 37. 

- 49'. Kommercekoll.'s dske Forest.'s Prot. 1746— 1750 Nr. 841, 889; 

Generalkommissariatet, indk. Sager, 1756 April Nr. 54; Avgust Nr. 
23; L. J. Vogt: Slægten Vogt i gi. Dage, S. 97; Norsk hist. Tidsskr. 
2. R. n, S. 133, 135. 

- 50'. Kommercekoll.'s Brevprotokol 1748 — 54 S. 824 — 6 samt dsk. Journal 

F. 1753—55 Nr. 460, 569. 

- 51 '. Rentekammerets Relationsprot. 1755 Nr. 200 samt Expeditionsprot. 1751 

— 17.S7 ^- 511— 12; Kommercekoll.'s dske Journ. F. 1753 — 55 Nr. 893. 

- 52 \ Kommercekoll.'s tyske Privilegieprot. 1758 — 60 S. 88—90. 

- 52-. Kommercekoll.'s tyske Resoll. Nr. 1980 11759). Om tidligere Fa- 

brikation af Fajanceovne i Danmark kan ses C. Nyroji: Den dske 
Porcellænsfabr.'s Tilbliven, S. 14; s^t. S. 20 flg. omhandles den 
Fortlingske Fabrik paa Amager, hvis Rettigheder forbeholdtes. Af 
Dokk. i det ("lass. Fideik.'s Ark. ses det, at Classen støttede Feter 



— X — 

Hofnagel (C. Nyrop: Den dske Porcellænsfabr.'s Tilbl. S. 41, 47, 
53) med Hensyn til den Fabrik, denne forestod udenfor Kjøben- 
havns Østerport ved Sortedamssø, og som ikke synes at være Classens 
egen tidligere Fabrik. Hoffnagel udstædte den II. December 1764 
et Gjældsbrev paa 6000 Rd. til Classen, som i Dcbr. 1769 hændede 
Dom over ham, i Januar 1770 gjorde Indførsel hos ham og den 16. 
Maj 1773 fik Avktionsskjøde paa hans Gaard. 
S. 53 ^ P. Birch: Gehejmeraaderne i Gehejmekonseillet, S. 40. 

- 53-. Skjøderne findes i Kjøbenhavns Pantekontors Skjødeprotokoller; 

Rentek. Relationsprot. 1761 Nr. 227. 
-55'. Rentek. diverse Dokk. Design. 2, 8, 2 Pakke Nr. 8 og 9; Sj. Reg. 
LV, Fol. 581 — 2; Sjællands Rytterdistrikts Kontor Resol. 27. Juli 1 76 1. 

- 55^. Kbhvns Pantekontors Skjødeprotokoller; E. C. Werlauff: Antegn. 

t. Holbergs Lystspil, 1858, S. 281; Dokk. i Class. Fideik.'s Arkiv; 
Kom. Koll.'s Forest. og Resol. Prot. 1779 Nr. 78; do. dsk Journ. 
N, 1779, Nr. 854, 855, 919. 

- 56 1. Hist. Arkiv 1880 S. 260; Kbhvns Dipl. H, 644—5; HI, S. 376, 

401; A. Thorsøe: Danm.'s Hædersdage S. 185, 197, 198 — 9, 229 flg. 

- 58 ^ G. Sarauw: Frederiksborg Amt, 1831, S. 98; Kollegial-Tid. 1800 S. 

827; Vidsk. Selsk's Forhdl. 1853, S. 15 flg.; Trap: Beskr. af Danm. 
2den Udg. III, S. 56, 67. — Det var Tyskeren Joh. Ulr. Røhl, 
som skabte Tisvilde Hegn; han nævnes paa den 1738 i Hegnet 
rejste Mindestøtte s. Dske Atl. II, S. 256 flg. jfr. Rentek. Rela- 
tionsprot. 1724 Maj Nr. 16; Dcbr. Nr. Ii; Rentek. sj. Kontors 
Kopibog 1777 — 8 Nr. 846. 

- 582. O. J. Rawert: Danm.'s industr. Forh., 1850, S. 678. 

- 59 1. Dske Saml. II, 1866—67, S. 20—21; J. G. Forchhammers Afliand- 

linger, 1869, S. 147. 

- 59 ■^. Script, rer. Dan. IV, S. 469; jfr. J. B. Daugaard: De dsk. Klostere, 

1830, S. 236; Ann. écles. Dan. I, 174 1, S. 409. Naar det i Fr. 
Miinters Reformationshistorie (I, 1802, S. 108) hedder, at Munkene for- 
lod Danmark, fordi de ikke fandt Levemaaden her streng og haard 
nok, er dette fuldstændig grundløst. 

- 59 ^ Script, rer. Don. V, S. 472, jfr. Daugaard: De dske Klostre, S. 213 

—214. 

- 60'. Kgl. Bibi. Kallske Saml. Nr. 48 Fol. (Kronborg Amts Beskr.); 

Aug. Niemann: Vaterlåndische Waldberichte, I. 3, 1820, S. 402; 
C. F. Wegener: Asserbo og Søborg, 1852, S. 10, 41. 

- 60'. Allen: De tre nord. Rigers Hist. IV, I, S. 19; C. E. Secher i Uge- 



— XI — 

skrift f. Ldmd. 5 R. II, S. 275 ; Geh. Ark. Topogr. Saml. Rørvig 
Nr. I og 2; Odsherred Nr. 73. 
S. 6o^ C. F.Wegener: Abrahamstrup, I, 1855, S. 114— 115 jfr. 121, 136— 
137; Sj. Tegn. XIX, Fol. 77—78; XXIV, Fol. 18, 36—37. 

- 61 1. Dske Mag. IV, 1750, S. 286; Koldingske Reces 1558 Kap. 63; 

Troels Lund: Danm.'s og Norges Hist. I, I, S. 40 flg.; C. C. An- 
dresen: Om Klitformationen, 1861. 

- 61 2. Sj. Tegn. XV, Fol. 371—372. 

- 61 3. Sj. Tegn. XIX, Fol. 108. 

- 63'. C. F. Wegener: Asserbo og Søborg, S. 39, 41. 

- 64 1. Sj. Tegn. XIX, Fol. 272—273; F. R. Friis: Dsk. Bygnshist. S. 23, 

295—296, 301, 330, 336, 337. 

- 64-. Sj. Tegn. XX, Fol. 1—2, 4, 15. 

- 65 >. E. C. Werlauff: Antegn, t. Holbergs Lystspil, X858, S. 319— 320; 

C. F. Bricka og J. A. Fridericia: Krist. IV's Breve 1636 — 1640, 
S. 115, 119 — 120, 353; Emil Gigas: Grev B. ReboUedo, S. 344. 
Om en Reparation af St. Helenekilde i 1775 s. Rentek. Sj. Kontors 
Journ. 3 B, 1774 — 1775 Nr. 957, 1019. — Skulde den af Dr. phil. 
O. Nielsen opstillede Formodning være rigtig, at det øst for St. 
Helene Kilde liggende Hulerød er det gamle Haløre, har Egnen en 
rig Fortid (Dske Saml. VI, S. 297 flg.; 2 R. IV, S. 250). 

- 6^'K Geh. Ark. Kancelliets Aflever. 89, Skab 9, Pakke 120. 

- 653. C. E. Secher i Ugeskr. f. Ldmd. 5 R. II. 1876. S. 276. 

- 66 1. Aarsberetn. fra Geh. Ark. II, S. 279. 

- 66'^. A. Niemann: Vaterljindische Waldberichte I, 3, 1820, S. 404. 

- 66 3, Sj. Reg. XXn, Fol. 334; F.R.Friis: Saml. t. dsk Bygnshist. S. 268. 

- 68'. Rentekammerets Relations- og Resolutionsprot. Nr. 57 for 1705 Fol. 

77, 78. 484; Nr. 58 for 1706 Fol. 433 — 437 samt en Del løse Akter. 
— Major Scheels Betænkning begynder saaledes: „Effter Eders 
Kongelige jMajestæts Allernaadigste Befahling [af 3. April 1706] 
Haft'uer ieg begiflfvet mig paa Aastederne og Befundet, at Adserboe 
flye Sand ligesom den Anno 1690 og Anno 1697, Da ieg don Samme 
og hafver Besichtiget, endnu af Winden Ved Sterck Blest fra et 
Sted tillandet forsettes og jjaa endell Steder udj høye Baucker 
sammendrifves." Man ser heraf, at han tidligere har besigtiget 
Sandflugten. Hans Navn nævnes ogsaa ved Reguleringen af Vand- 
højden i Mølleaaen fra Fursøen (C. Nyrop: Strandmøllen. 1878, 
S. 116). 

- 68-. Rentek. Relat. og Resol. Prot. Nr. 60, Januar— Juni 1707, 1~ol. 474. 



— XII — 

s. 6q 1. Løse Papirer til Rentek. Relat. og Resol. Prot. for 1709. Origi- 
nalen til det ovfr. S. 62 i Træsnit gjengivne Kort hører til denne 
Sag. — Ved kgl. Resolution af 16. Marts 1708 blev der givet Johan 
Wilcken Afslag i Afgifterne af Nedremølle (Rentek. Resol. Prot. 
Jan. — Maj 1708, S. 402 — 407). 

- 70'. Rentek. Relat. og Resol. Prot, Nr. 69 for 1714 Fol. 364 — 366, 

753—760. 

- 71 '. Rentek. Relat. og Resol. Prot. Nr. 73, Januar — Maj 1717, Fol. 1063 

— 1067; jfr. Rentek. Relationsprot. 1720 S. 252 flg. 

- 72', Geh. Ark. Generalkommissariatets Kopibøger 1717 — 1719. 

- 72'-. Falster: Det Frederiksværkske Etablissement (1793), S. 4; Charles 

Prince de Hesse: Mémoires de mon temps, Kbhvn. 1861, S. 16; 
Le Messager du Nord 1826, S. 6; O. J. Rawert: Danm.'s industr. 
Forh., S. 678; Trap: Beskr. af Danm., 2den Udg., III, S. 64. 

- 72^. Geh. Ark. Generalkommissariatets kgl. Resoll. 1717 Nr. 159, og dets 

Kopibøger: Skr. ^'/s ^1^1 k^^'- 487), '/4 1718 (Nr. 536) o. fl. 

- 72*. Sst. Skr. 13/7 1717 (Nr. 87), '\ 1717 (Nr. 309) o. fl. 

- 73 1. Hist. Tidsskr. 4 R. IH, S. 655; Meddel, fra Rentek. Arkivet, 1872 

S, 129, 131, 133; Vedel Simonsen: Rugaard, II, 2, S. 40 flg. 

- 73 ^- Sj. Tegn. LXI, Fol. 59. Jfr. Vaupel : Den dske Hærs Hist., I, S. 493 flg. 

- 73^. Geh. Ark. Generalkom.'s Kopib. Skr. '^"/g 1717 (Nr. 721) 

- 73-'. Sst. Skr. 11/j 1718 (Nr. 68); ^^/^ 1718 (Nr. 572. 575) o. fl. — 1716 

holdt Frederik IV Mønstring over de svenske Fanger, som fandtes 
paa Sjælland (Generalk.'s kgl. Resoll. 1716 Nr. 7). 

- 74 ^ Geh. Ark. Generalkom.'s Kopib. Skr. ^\^ 1718 (Nr. 622), '-'/g 1718 

(Nr. 987) jfr. Generalkom.'s kgl. Resoll. 17 17 Nr. T59. 

- 74-. Hist. Tidsskr. 5 R. H, S. 592. 

- 75 1. Geh. Ark. Generalkom. Kopib. Skr. "/i (^r. 66), -^/^ (627), '"/, 

.(738), \ (815), 30/^ (looi), 31/^ (1016, 1020), •% (7), %(36), i"/<,(56). 
'3/,j 17 18 (Nr. 282). — Om Johan Drewsen kan ses hos C. Nyrop: 
Strandmøllen, 1879, samt Skand. Bogtrykker-Tidende, 1873, S. 51 — 53. 

- 76 1. Rentek. Resolutionsprot. 1715 — 16, S. 503 — 5; 1716 S. 1813 — 19; 

1719 — 20, S. 939 flg.; Prot. i Rentek. Ark. med en Række Af- 
skrifter af Dokk. vedrør. Frederiksværk S. 108 — iio. 

- 77 1. Rentek. Resol. Prot. 1719 — 1720, S. 895 flg.; do. 1720, S. II flg. 

- 77'-. Rentek. Resol. Prot. 1720, S. 333 flg — Hans Enke „Mette sal. 

Major Eberlins" søger i April 1724 om, at Retten til Aalefangsten 
maa overgaa til hende, og ved Resol. 25. September 1 724 overdroges 
den hende, saa længe hun forblev Enke (Rentek. Rytterdistrikts- 



— XIII — 

kont.). Efter 1729 gifter hun sig med Admiral Ulrik Kaas (Rentek. 
Div. Dokk. Design. 2, 8, 2, Pakke Nr. 9). Mette Mathiesen f. 1695, 
f II. April 1770, Datter af den bekjendte Klokker ved Trinitatis 
Kirke Søren Mathiesen, var gift tre Gange, forst med Peter Dorn, 
derpaa med Major Ebcrlin (f 1724) og sidst med Admiral Kaas 
(-{- 1746). Dette er væsentlig efter en velvillig Meddelelse af Arkiv- 
assistent A. Thiset. 
S. 77^ Se om Joh. Korn. Krieger hos Meier: Fredensborg, S. 13, 15 flg.. 68, 
84, 100, 185; Sj.Reg. LII, Fol. 153; LUI 215, 431, 455; LXI 322; 
Sj. Tegn. LXV, 268; LXVI, 623; LXVIII, 321. 703; LXXI, 565; 
LXXIII, 44, 862, 863; LXXV, 178; P. Brock: Hist. Efterretn. om 
Rosenborg, II, 1882, S. 39, 49. 

- 78 ^ Sj. Reg. LUI, Fol. 132, 245; Partikulær-Kassens Bygningsregnsk. 

(under Fredensborg), 1728, Nr, 261, 262. 312; 1729, Xr. 182, 204, 
211; 1730, Nr. 214, 216 — 18, 224. Dr. Fr. J. Meier har velvillig 
gjort mig opmærk-;om paa d'; sidste Henvisninger. 

- 78'^. H. Holck: Det kgl. Kunstkammer samt l<.osenb. Slots Invent., 2det 

Opl. S. 75, 77. 

- 78'. Kbhvns Dipl. III, S. 568 — 9; s. om Kasper Herbach: Kbhvns 

Dipl. III, S. 294, 534, 582, 632; V, S. 339, 385; F. R. Friis i 
Kbhvns Amtsavis 1877 Nr. 40, 42 og Industriforen.' Maanedsskr. 
1881, S. 100—105; C. Nyrop: Strandmøllen, S. 43; C. F. Bricka i 
Hist. Tidsskr. 5 R. I, S. 716.. 

- 78*. Sj. Reg. XXVII, Fol. 611; XXVIII, Fol. 536— -,37 (jfr. C. Nyrop: 

Danm.'s Glasindustri, S. 90). 

- 78 5. Geh. Ark. Rentek. Afregn. H, 32, k; H. Holck: D.-t kgl. Kunst- 

kammer m. m., 2det Opl. S. 61. 

- 79 ^. Partikulær Kassens Bygningsregnsk. (under Fredensborg) 1729, Nr. 211. 

- 79^. Partik. Kassens Regnsk. 1735 Fol. 38 Nr. 33. 

- 79 ^ Partik, Kassens Regnsk. 1741 Nr. 1 12; 1742 Nr. 159; 1746 Nr. 80, 

1748 S. 129 o. s. V. jfr. P. Falster: Det Frederiksværkske Etabl. 
S. 4. — Der skal her gjøres opmærksom paa, at der samtidig med 
Rau synes at have været en tredje Sliber Johan Nikolaj Røssier; 
hvorledes disse to fo holde sig til hinanden, kan imidlertid ikke her 
oplyses, da deres Navne formentlig ere forvexlede allerede i Parti- 
kulærkassen. Mærkeligt er det ogsaa, at Rau og Becker i 1728 og 
1729 begge synes at blive gifte med en Maria Elisabet Jensdatter 
(Sj. Reg. LUI, Fol. 132. 245). — En Guld- og Metalslager Johan 
Georg Røssier omtales her i Landet noget senere, han er en Tid i 



— XIV — 

Kompagni med Bogbinder Jakob Vilhelm Boppenhausen (Kom. 
Kell. 's tyske ResoU. Nr. 1660 (1756), 2423 (1761); do. tyske Priv. 
Prot, 1736— 1757, S. 605—6; 1758 — 66, S. 6—8; Partikulærkassens 
Resol. Prot. 1758, S. 69, 148—150, 158—9; jfr. Skand. Bogtr.-Tid. 

1873, S. 58-59- 

S. 81 ^ Kommercekoll. dsk. Journ. D, 1746 — 1749 Xr. 476, 728, 1517; do. 
Resol. Prot. 1746 — 1750 Xr. 857. 

- 81-. Kbhvns Dipl. III, S. 350 — i ; Sj. Reg. XXIII, Fol. 247; LV, 

Fol. 460. 

- 81 ^, Om denne Mand, der dukker frem i 1742 og dør i 1750, kan ses i 

Kommercekoll. 's tyske Resolutioner (Nr. 537, 571, 604. 679, 859, 
1014, 1061, II04, II46, 1165, 1201, 1226. 1243, 2455); do. Priv. 
Prot. 1736—57, S. 209—210; 1758— 1766, S. 387—389. I Februar 
175 1 blev hans Garveri overtaget af Staten, efter at det forgjæves 
havde været til 4 Avktioner. Jfr. Suhm : Nye Saml. II, 2, S. 43 ; 
Rawert: Danm.'s industr. Forh. 1850, S. 346. 

- 82'. Blom: Krist. IV's Artill., 1877, S. 96, iii, 181, jfr. C. Xyrop: 

Danm.'s Kirkeklokker, 1882, S. 77 — 78. 

- 82*. Kgl. Ordre til Generalkommissariatet 1757 Nr. 274. 288; 1758 Nr. 

141 ; Kbhvns Postr\tter, 8^ 1750 Nr. 63. 64 og 65; Kbhvnske 
danske Post-Tidender 1750. Nr. 12, 16, 43, 48. 62, 64; Hist. Tids- 
skrift 4 R. II, S. 164 — 166, 254 — 255 ; Landkadet Kompagniets Ar- 
kiv (Chefen for dette Kompagni aflægger den 10. November 1750 
Ed paa at hemmeligholde Steubens Opfindelse); P. Brock: Histor. 
Efterretn.r om Rosenborg, II, 1882, S. 54. C, L. v. Steuben: Kurze 
Beantwortung einiger Einwiirfe so gegen mein neu-erfundenes Ge- 
schwindschiessen von einigen gemacht worden (Oktober 1750). — ■ 
Jfr. Kgl. Ordre til Generalkom. 1761 Nr. 136, 164, 520; 1763 
Nr. 279. 

- 83'. Partik. Kassens Resol.'s Prot. 1750, S. 15 — 16, 151 — 2; 1751, S. 

186; Generalkommissariatets indkomne Sager 1750, Juni Nr. 32; do. 
kgl. Resol. 1751 Nr. 75, 143 jfr. 1753 Xr. III; Kbhvnske danske 
Post-Tidender 1750 Nr. 64; Kbhvns Postrytter, 8", 1750 Nr. 64. 

- 84 ^ O. Blom: Krist. IV's Artill. S. ill; Kgl. Resoll. til Seetaten 1729, 

Nr. 185, 188; 1731, Nr. 84; O. Blom: Vejledn. i Artill's histor. 
Vaabensaml. 1858, S. 21, 22, 23; Katalog over den hist. Vaabensaml., 
1877, S. 26, 27, 28; i de to sidstnævnte Skrifte beskrives tre for- 
skjellige Kanoner af Val. Marr, men ingen 3-pund. Jernkanon. 

- 85'. Se om Marr: Partik. Kassens Regnskab 1734 Fol. 103; do. Resol. 



— XV — 

Frot. 1759 S. 191; Generalkommissariatets indk. Sager 1751 Januar 
Nr. 40, Dcbr. Nr. 62; 1756, April Nr. 63; 1758 Maj Nr. 56, 62, 
72; 1760 Marts Nr. 59; do. kgl. Resol. 1752 Nr. 61 ; 1753 Nr. 37, 
III, 168; 1758 Nr. 574; 1775 Nr. 398; Admiralitetskoirs kgl. Resol. 
1753 Nr. 123; O. Blom: Vejledn. i Artill's hist. Vaabensaml., S. 21, 
22, 23, 51; Katal. over den hist. Vaabensaml., S. 26, 27, 67, 69, 
.86, 87; P. Brock: Den oldenborgske Kongeslægt belyst ved Rosen- 
borg, 1870, S. 113; Borgervennen III, S. 71 — 72. 
S. 85 2. Generalkommissariatets kgl. Resol. 1754 Nr. 108. 

- 85 ". Wasserschlebe synes at være bleven meget brugt i Paris. I 1752 

slutter han Kontrakt med Saly, der skal udføre Frederik V's Ryt- 
terstatue (Dske Saml. V, S. 92 — 95 jfr. J. M. Thiele: Kunstakade- 
miet og Heststatuen S. 77). Han staar ogsaa hjælpende og raadende 
overfor Wtedewelt i Paris (Fr. J. Mejer: Joh. Wiedewelt S. 21 flg.) 

- 87 '. Se om van Dockum: Kgl. Resoll. til Søetaten 1736 Nr. 242, 254; 

1741 Nr. 125; 1742 Nr. 6; Kommercekoll,'s tyske Resol. Nr. 263, 
320, 564, 570, 851, 1 1 16, 1369, I414. 1817, 1999, 2027, 2535; 
Kommercekoll.'s Pakkesager Nr. 595, 632 Litr. 70, 659 Litr. 72; 
KommercekoU.'s tyske Priv. Prot. 1736 — 57 S. 186 — 190, 420 — 22; 
1758— 66 S. 131— 2. Suhm: Nye Saml. II, 2 S. 15; J. Collin: For 
Historie og Statistik, I, S. l8l Hg. Han der den 16. April 1769 i 
Lyngby, 64 Aar gammel. 

- 92'. Se om Peyrembert: P. Falster: Det Frederiksværkske Etabl., 1858, 

S. 4 — 9; Partikulærkassens Resol. Prot. 1752. S. 15. 96, loi ; Rente- 
kam.'s Resol. Prot. 1753 Nr. 284; 1755 Nr. 24; 1756 Nr. 49; do. 
Rytterdistr. Resol. Prot. 1756 Nr. 61 ; 1758 Nr. 64; Generalkommiss. 
Resol. 1754 Nr. 218, 226; 1756 Nr. 227, 245; Finanskoll.'s Forestill. 
Juli — Dcbr. 1804 Nr. 483; Uds. over Suhms Levn. og Skr. 1798 
S. 236. — Af de Peyrembertske Kanoner førtes i 1759 tre fra 
Frederiksværk til Tøjhuset i Kjøbenhavn (Gen. Kom. 's indk. Sager 
1759 Juni Nr. 2), tire fandtes endnu i 1793 ved Værket (P.Falster: 
anf. Skr. S. 9). 

- 93'. Kgl. Resoll. til Generalkommissariatet 1756 Nr. 247; Charles Prince 

de Hesse: Mémoires de mon temps, Kbhvn. 1861, S. 16. 

- 95 ^ Chr. H. Brasch: Vemmetofte, II, S. 181, 185; Lengnick: Stamtavle 

over Familien Fabritius de Tengnagel, 1841; M. L. Nathanson: 
Danm.'s Statshusholdn., 1844, S. 12; Fr. Thaarup: Det asiat. Komp., 
1824, S. 50; Partikulærkassens Resolutions-prot. 1737 Nr. 107; 1738 
Nr. 73; 1741 Nr. 10; 1742 Nr. 97; kgl. Resoll. til Generalkom. 



— XVI — 

1757 Nr. 52, 53, 214; 1762 Nr. 335, 371; 1763 Nr. 330, 371 ; 
Indkomne Sager til Generalkom. 1759 Juli Nr. ^7. Avg. Nr. 39; 
Septbr. 55, Nvbr. 27; 1760, Maj I18; Juli 93; 1762 Novbr. 150. 
— Efter Wewers Død fortsatte hans Enke ,.A. JMaria seel. We- 
wers'', der tidligere havde været gift med Mikael Fabritius, For- 
retningen (Indk. Sager til Generalkom. 1761 Juni iio, J^ili 37; 1762 
Novbr. 1231. 

- 95-. Partikulærkassens Resolutionsprot. 1737 Nr. 45, 84; 1738 Nr. 69; 

174I Nr. 43; 1745 Nr. 2; 1751 S. 10—14; 1752, S. 96; Indkomne 
Sager til Generalkommissariatet 1752 Juli Nr. 63; 1753 Decbr. Nr. 
63; Kgl. Resoll. til Generalkomm. 1762 Nr. 201, 342, 598; Kom- 
mercekoll. 's tyske Resoll. Nr. 1468 (1754); 1492 (1755); 1645 (1756); 
2372 11761). M. L. Nathanson: Den dske Statshusholdn.. S. 12, 
29- 30, 323- 
S. 96 '. N. P. Nielsen: Det kgl. Skydeselskab, 1836. S. 140: kgl. Bibi. Ny 
kgl. Saml. Nr. 744 Fol.; Fr. Thaarup: Del asiat. Komp., S. 50. 

- 97'. ludk. Sager til Generalkom. 1756 Juli Nr. 61; kgl. Resoll. til Gene- 

ralkomm. 1756 Nr. 247. 

- 98'. Vidensk. Selsk. Skr. I, 1745, S. 254— 5 ; Suhm: Hist. af Danm. XIII, 

S. 700, 869— 71 ; Kinch: Ribe, I, S. 232; O. Blom: Krist. IV.-, 
Artill. S. 40%., Suhm: Saml. II. i. S. 107; Friberg: Malmø, S. 67; 
Norske Rigsregistr. III, 53 jl'r. 290; IV, 592, 735; V, 116, 392; 
P. Rivesell: Beschreib. der Stadt Flensburg, 1, S. 245 — 247; Mol- 
bech: K'ist. IV 's Breve, S. 19 1. 

- 98-. Tegn. o. a. L. 1550 Fol. 241 — 2; Sj. Reg. XIX, Fol. 360 — 1 (jfr. 

. 361—3); Sj. Tegn. XXV, Fol. 235, 248, 464; Blom: Kri^t. IV's 
Artill. S. 45—46; Kbhvns Dipl. III, S. 29; Molbech: Krist. iVs 
Breve S. 97; C. Nyrop: Strandmerllen, S. XXV— XXVI, XXVIII, 
131 ; Bricka og Fridericia: Krist. IV's Breve 1632 — 1635, S. 130, 177, 
271 — 2; P.Brock: Rosenborg i det 17de Aarh. S. 17 — 18. — Andre 
Krudtmøller: i6ri nævnes ..die Pulvermiihle bei Kronborg'' (Blom: 
Krist. IV's Artill. S. 45); 1626 gives der Privilegium til en Krudt- 
mølle ved Bergen (Norske Rigsregistr. V, S. 510— 51I); 1637 '^'i- 
lægges en Krudtmølle ved Aarhus (Hiibertz : Aarhus, II, S. 73, 
212; Geh. Ark. Aflever, fra Kane. Registr. 99, S. 123); 1678 næv- 
nes Lindsø Krudtmølle i Kristianstads Len (C. Nyrop: Strandmøllen 
S. 16 jfr. Kbhvns Dipl. V. S. 163. 205). 

- 99'. C. Nyrop: Strandmøllen S. XXX, 1 15, 129, 137; Kongeriget.^ Arkiv, 

Designat. VII, A, 63; Geh. Ark. Krigskommissariats Protokol 1675 



— XVII — 

Xr. 50, 62, 67, 361 flg. ; Generalkommissariatets Kopibog 1717 
3. Avg. (Xr. 310); 1718, II. Jan. (Nr. 66), 20. Apr. (593 jfr. 601), 22 
Apr. (602), 23. Apr. (603), 30. Maj (281); 14. Juli (694). — Kon- 
gen kjøbte 1664 Raavad Mølle af Vitus Bering (Hist. Tidsskr. 5. R. 
I, S. 68 — 69). Dens Xavn skrives paa forskjelli}^ Maade; Radevad' 
die Rawadsche Miihle, Raadwatz-Pulvermiihle o. s. v. Xaar det 
er sagt (Ann. f. n. O. 1863 S. 276), at Mallen tidlif,'ere har heddet 
Rodevalds Værk, er dette sikkert urigtig; jeg har kun i »Dan- 
marks Handelsspejl« for 1766 (S. 114) truffet dette Navn, og i 
Generalkommissariatets Forestilling af 28. Januar 1758 nævnes: „die 
in Jagersburger Thiergarten belegene Rødwold-T>2iXn^ Pulver-Miihle." 
Men disse sene Bevissteder ere formentlig enestaaendc. 
S. 99''^. C. Christensen: Hørsholm, S. 338 — 330 ; Borgervennen III, S. 
71-72. 

- lOl ^ H. G. Garde: Den dsk.-norske Sømagts Hist. 1700 — 1814, S. 145; 

Clio I, 3, S. 30. 

- 102'. Kgl. Resoll. til Søetaten 1741 Nr. 226; 1743 Nr. 78; 1745 Nr. 

134; 1749 Nr. 70; 1752 Nr. 141; 1755 Nr. 17O; — Alvøen: kgl. 
Resoll. til Søetaten 1745 Nr. 134; 1748 Nr. 89; 1752 Nr. 166; kgl. 
Resoll. til Generalkom. 1748 Nr. 94; 1749 Nr. lOl ; Rentek. Re- 
lationsprot. 1756 Xr. 2 1 6. Alvøens Krudtmølle blev overtaget 1742 
af Christopher Garmann og Diderik Fasmer, og der opstod her et 
ganske anseligt industrielt Røre ledet af den Fasmerske Slægt (H. 
Stampe: Erklær. II, S. 719 — 21 ; Fr. Thaarup: Mag. f. Danm.'s og 
Xorges Beskriv. II, S. 134 — 140; Minerva 1804, IV, S. 63 — 72; 
C. Nyrop: Strandmøllen, S. XXII, 237, 248; C. Nyrop: Danm.'s 
Kridtpibefabr. S. 43 — 44). — Hvad forøvrigt Krudttilvirkning i 
Norge angaar kan det, foruden den ovfr. S. 98 nævnte Krudtfabri- 
kation i Kristiania (paa Akershus), endnu erindres, at der i 1626 
gives Claus Ratken og Johan Bunde Tilladelse til at anlægge en 
Krudtmølle ved Bergen (Norske Rii,'sreg. V, 510— 511; Suhms 
Saml. t. dsk. Hist. II, 2, S. 135); at der 1635 nævnes en bortrømt 
Krudtbrænder i Jæmteland (Nrske Rigsr. VII, S. 24— 25); at Frederik 
Breme:- 1664 faar Privilegium paa et Krudtværk i Norge (F. A.Wessel- 
Berg: Reskripter for Norge, 1 84 1, S. 32); at Assessor Willem 
Hansen fra Bergen 1 7 16 erklærer sig villig til at anlægge Krudt- 
møller i Norge (Rentek. Resol. Prot. Dcbr. 1715 — Juni 1716 
S. 653— 675; Juni— Dcbr. 1716 S. 869—878), at der 1734 anlægges 
en Krudtmølle paa Kongsberg (D. E. Bradt: Kongsberg Sølvværk, 

II 



— XVIII — 

s. 52), og at Ole Tange 1751 faar Ret til at anlægge en Krudt- 
mølle ved Trondhjem (Kom. Koll.'s dske Priv. Prot. 1747 — 1755, 
S. 495 — 6). Justitsraad Vogts Krudtmølle paa Ljan ved Kristiania 
er nævnt ovfr. S. 48 — 49. 
S. 102 2. Kgl. Resoll. til Søetaten 1759 ^^i"- 29. 

- 102'. Kgl. Resoll. ved Rytterdistr. (vedrør. Frederiksværk) 1757, Nr. i. 

- 105 \ Kgl. Resoll. ved Rytterdistr. (vedrør. Frederiksværk) 1758 Nr. 64; 

Hist. geogr. och statist. Lexikon ofver Sverige. 

- 107 ^ Kgl. Resoll. ved Rytterdistr. (vedrør. Frederiksværk) 1757 Nr. lOO; 

Rentek. Relationsprot. 1757 Nr. 320. 
. 108 ^ Kgl. Resoll. til Generalkommissariatet 1758 Nr. 324; P. Falster: 
Frederiksværk, S. 65. 
loS'-*. Kgl. Resoll. t. Generalkom. 1757 Nr. 344; 1758 Nr. 78, 337; 
C. Nyrop: Danra.'s Kridtpibefabr. S. 29, 31, 32, 48, 49—50. — 
Foruden Raavad fik Kainmertjener Nikolaj Jakob Jessen 1762 
StubbemøUen (Stampen) til en Sabelfabrik (kgl. Resoll. t. General- 
kom. 1762 Nr. 514, 667, 689, 692; 1763 Nr. 218). 1765 gaar han 
fallit. Senere bliver han Kæmmerer ved Øresundstolden og baade 
Justitsraad og Etatsraad (Kgl. Bibi. Ny kgl. Saml. Nr. 744 Fol). 

— J. J. V. Bergen, der var Bøssemager i Kjøbenhavn og oftere 
nævnes sammen med Valentin Marr, havde faaet Tilsagn om Raa- 
vad før Jessen, men maatte renoncere til Fordel for denne (kgl. 
Resoll. t. Generalkom. 1758 Nr. 78; jfr. indkomne Sager til Gene- 
ralkom. 1751 Jan. Nr. 40. Dcbr. Nr. 62; 1756 April Nr. 63). 

- 108^. Kgl. Resoll. t. Generalkom. 1758 Nr. 78; indk. Sager til do. 1761 

Jan. Nr. 5, Marts Nr. 64, Apr. Nr. 20, 43. 

- 109'. C. Nyrop: Danm.'s Kirkeklokker S. 122; Løse Papirer i Konge- 

rigets Arkiv; kgl. Resoll. til Seetaten 1737 Nr. 273; 1747 
Nr. 193, Artill.'s Arkiv, Huth Papirer, Pakke 4 Nr. 12. — Jfr. 
nu Hist. Tidsskr. 5 R. IV, S. 389 flg. (O. Blom: Dske Stykke- 
støbere, S. 17 tig.) 

- 1092, C. Nyrop: Danm.'s Kirkekl. S. 137 lig.; ovfr. S. 84 jfr. Norske 

Rigsregistr. III, S. 268; VI, S. 172; Hist. Tidsskr. 4 R. IV, S. 355. 

- IIO'. Kgl. Resoll. t. Søetaten 1746 Nr. 139 (jfr. 1734 Nr. 46); Thurah: 

Hafnia hodierna, 1748, S. 193; kgl. Resoll. til Generalkom. 1748 
Nr. 18; 1749 Nr. 7; Katal. o. d. hist. Vaabensaml. S. 28 Nr. 274. 

— Jvfr. nu O. Blom: Dske Stykkestøbere, S. 24. 

- 1 1 1 '. Kongerigets Arkiv, Pakkesager 622 Nr. i ; kgl. Resoll. til Gene- 

ralkomm. 1752 Nr. 65, 119, 162; 1753 Nr. 168, 205; l756Nr. 114; 



— XIX — 

T757 Nr. 273; Adresseavisen 1765 Nr. 55 (Skifteindkaldelse). — 
1749 opføres der en ny Bygning ved Gethuset (kgl. Resoll. t. 
Generalkom. 1749 Nr. 203). 
S. 1 1 1 ^ J. M. Thiele : Kunstak. og Heststatuen, S. 96 flg. ; kgl. Resoll. til 
Generalkom. 1757 Nr, 254, 255, 265, 273, 337; St. kgl. Bibi. ny 
kgl. Saml. Nr. 387a, Fol. 

- ill". Kgl. Ordres til Generalkom. 1757 Nr. 160, 207; Krigskanc.'s Exped. 

1757, Maj, Nr. 611. 

- 112'. Indk. Sager til Generalk. 1758, Oktbr. Nr. 295. Den ene Lærling 

Henrik Suhm overtog efter Holtzmann Udførelsen af Søetatens 
smaa Metalarbejder (Kgl. Resoll. t. Søetaten 1764 Nr. 105; 1775, 
Nr. 82); den anden Joh. Chr. Schrøder blev 1761 Fyrværker ved 
Artilleriet (Kgl. Resoll. til Generalk. 1761 Nr. 78). 

- 112^. P. Falster: Frederiksværk, S. 128, 134, 145. 

- 112^ C. Nyrop: Danm.'s Kirkekl. S. 134; P. Falster: Frederiksværk, 

S. 10 — II; Vinderød Ministerialbog. 

- 113'. Kgl. Resoll. t. Generalkom. 1756 Nr. 324, 334; 1757 Nr. 8, 15, 

44; 1758 Nr. 118; P. Falster: Frederiksværk, S. 10 — II. — Den 
fortjente Artilleriofficer Ulr. Vilh. v. d. Pfordten dør 1761, 77 Aar 
gammel (Kgl. Bibi. Ny kgl. Saml. Nr. 744 Fol.). 

- 114 K Classen satte ovenpaa Formen, hvori Kanonen støbtes, en anden 

mindre Form, den saa kaldte Dødhovedform, der tjente til „ved 
sin Samling Metal at sammentrykke Kanonens Masse for at gjøre 
den kompakt" (P. Falster: Frværk. S. 128 jfr. 144, 147). 

- 114 2. Indk. Sager til Generalkom. 1758 Septbr. Nr. 135, 218; November 

214; Kgl. Resoll. til do. 1758 Nr. 562. 

- 115 ^ Kgl. Resoll. til Generalkom. 1758 Nr. 122, 562, 574; indk. Sager 

til do. 1759, Februar Nr. 98, Marts Nr. il. 

- Ii6^ Kgl. Resoll. til Generalkom. 1760 Nr. 265; P. Falster: Frederiks- 

værk, S. 134. 

- 1171. Kgl. Resoll. t. Generalkom. 1753 Nr. 194; 1757 Nr. 244, 275. 

— 1674 havde Alias verus Koster von der Hart støbt 3 Kobber- 
plader til Krudtmøllen i Dyrehaven (Kongerigets Arkiv, Design. 
VII, A. 63). 

- 117'-. Kgl. Resoll. til Generalkom. 1758 Nr. 66. 

- 119 1. Indk. Sager til Generalkom. 1758 Juni Nr. 146 jfr. Maj Nr. 68 

og 89. 

- 119-'. Generalkom.'s Kopibog fra I. Jan. til 31. Juli 1758 Nr. 1304 jfr. 

1099, 1 169. 

II* 



— XX — 

s. 120^ Indk. Sager t. Generalk. 1758, Septbr. Nr. 134. 

- 120^. Indk. Sager t. Generalk. 1758, Novbr. Nr. 214. 

- 121 ^ Indk. Sager til Generalkom. 1759, Maj Nr. 134; Avg. Nr. 79, 80, 

Sptbr. Nr. 37; 1760, Marts Nr. 49; Avg. Nr. 12; 1761, Jan. Nr. 96, 
Maj Nr. 117, Juni Nr. 43. 

- 122 1. Indk. Sager til Generalkom. 1761 Maj Nr. 117 jfr. Jan. Nr. 97. 

- 122'^. Indk. Sager til Generalkom. 1759 Febr. Nr. lOO, Marts Nr. II. 

- 123 ^ Indk. Sager til Generalkom. 1758, Dcbr, Nr. 14; 1759 Fbr. Nr, 97, 

100; April Nr. 50; Nvbr. Nr. 68; Generalkom.'s Kopibog Nvbr. 

1759 — Marts 1760 Nr. 204. 

- 124'- Generalkom., kgl. Resoll. 1760 Nr. 150; indk. Sager 1760 Marts 

Nr. 22, 78. 

- 126 ^ Generalkom. kgl. Resoll. 1760 Nr. 244; Kopibog Nvbr. 1759 — 

Marts 1760 Nr. 680, 718. 

- 127*. Rentek. Relationsprot. 1760 Nr. 103. 

- 128 ^ Generalkom. kgl. Resoll, 1760 Nr. 265. 

- 129 ^ Generalk. Kopibog Oktbr. 1760 — Marts 1761 Nr. 414; kgl. Resoll. 

1760 Nr. 389; 1761 Nr. 51. 

- 129'^. Generalkom. kgl. Resoll. 1760 Nr. 600. 

- 130', Generalkom. indk. Sager 1760, Maj Nr. 51, Avg. Nr. 12, Novbr. 

Nr. 85. 

- 130 2. Generalk. kgl. Resoll. 1760 Nr. 627; 1761 Nr. 51. 

- 131 '. Generalkom. indk. Sager 1761, Januar Nr. 68. 

- 131'^. Generalkom. kgl. Resol. 1761 Nr. 51. 

- 131*. Generalkom. kgl. Resoll. 1761 Nr. 299; indk. Sager 1761, Juli 

Nr. 86; i Krigsminist's Arkiv, Varia, Pakke Nr. 322 findes en Proto- 
kol over Afleveringen i 1 761. 

- 132* Generalkom. indk. Sager 1761, Juni Nr. 115; Septbr. Nr. 83; kgl. 

Resoll. 1 76 1 Nr. 51. 

- 132'^. Kgrigets Arkiv, Skjødeprot. 1758 — 1774, S. 54 — 59 jfr. Generalkom. 

indk. Sager 1 761, Juli Nr. 86. 

- 132 3. Generalkom. kgl. Resoll. 1758 Nr. 123; 1759 Nr. 411; indk. Sager 

1758 Maj Nr. 18; 1759 Avg. Nr. 140. 

- 132*. Generalkom. kgl. Resoll. 1758 Nr. 324; 1759 Nr. 368; 1760 Nr. 

458; 1762 Nr. 216; indk. Sager 1759 Avg. Nr. 32; 1762 Febr. 
Nr. 12. 

- 132 ^ Generalkom. kgl. Resoll. 1759 Nr. 540 jfr. 1762 Nr. 147. 

- 133 1. Hist. Tidsskr. 3, R. IV., S. 289—290; 4. R. IV, S. 53; 4 R- H, 

S. 263 jfr. A. Thorsøe: Fred. V's Ungdom S. 73—74. 



— XXI — 

s. 134'. Generalkom. Kopibog 1756 Nr. 1017. 

- 134'-. P. Vedel: Den ældre Grev Bernstorff, 1882, S. 361 (naar det her 

siges, at A. G. Moltke ikke kunde Dansk, modbevises dette af 
Chr. H. Brasch: Vemmetofte Hist. III, S. 177 Note, som Professor 
E. Holm velvillig har gjort mig opmærksom paa, ligesom af de 
ovenfor mellem Bilagene trykte Breve fra Moltke af 16. Avgust 
1760 og 17. September 1765). 

- 135 \ Efter et Uddrag af afdøde Registrator Plesner. Den originale 

Skrivelse er hidtil ikke funden. 

- 135 ■^. Hist. Tidsskr. 3 R. IV, S. 339; Reverdil: Struensee, overs, ved 

Moltke, S. 15; A. Thorsøe: Fred. V 's Ungdom, S. 74—75. 

- 137 '. Kommercekoll. tyske Resoll. Nr. 1655, 1677 (1756), 1765 (1757), 

1852 (1758), 2018 (1759), 3188 (1760), 2339(1761); P.Vedel: Den 
ældre Grev Bernstorff, S. 28 — 29. 

- 137 ■-. Kommercekoll. tyske Resoll. Nr. 1774 (1757), 2210 (1760); Gene- 

ralkom. kgl. Resoll. 1760 Nr. 389, jfr. sst. indk. Sager 1762 Oktbr. 
Nr. 46. 

- 137 ^ Statskalenderne; G. L. Baden: Frederik V, S. 188. 189; P. Birch: 

Gehejmeraaderne i Gehejmekonseillet S. 11, 14. 

- 138'. Generalkom. kgl. Resoll. 1759 Nr. 294, 295. 

- 138'-. Stampes Erklæringer IV, S. 21 — 22. 

- 140'. O. Vaupell: Den dske Hærs Hist. II, S. 73; P. Vedel: Den ældre 

Grev Bernstorff, S. 95 flg., 330 flg. ; Generalkom. kgl. Resoll. 1762 
Nr. 105; 1763 Nr. 388. 

- 140'-^. Generalkom. kgl. Resoll. 1760 Nr. 331, 332; 1762 Nr, 611. 

- 140 3. Generalkom. indk. Sager 1757 Oktbr. 106; kgl. Resoll. 1758 Nr. 

165; 1760 Nr. 123, 124; 1761 Nr. 453; 1763 Nr. 36. 

- 140*. Generalkom. kgl. Resoll. 1761 Nr. 167, 174, 480; 1762 Nr. 536, 

657, 684; indk. Sager 1761 April Nr. 157, Maj, 28, 36; 1762 Maj 
127; Juli 86, 87, Avg. 85, 86; Septbr. 145— 147; Oktbr. 129. 130. 

- 140^ Generalkom. 1759 Nr. 423, 438, 441, 476, 542; 1761 Nr. 200; 1765 

Nr. 140; 1770 Nr. 222. 

- 141 '. Generalkom. 1761 Nr. 86, 267; 1762 Nr. 43, 57, 142. 167, 261, 

422, 446; indk. Sager, 1762 Januar Nr. 9, 1770 Nr. 222. 

- 141 ■*. Generalkom. kgl. Resoll. 1762 Nr. 490. 

- 142'. Generalk. indk. Sager 1762 Marts Nr. 40; April Nr. 16. Maj Nr. 18, 

Oktbr. Nr. 47; P. Falster: Frederiksværk, S. 76. 

- 142'-. Generalkom. indk. Sager. 176T Septbr. Nr. 81. 

- 143'. Generalkom. indk. Sager 1761, Septbr. Nr. 84. 



— XXII — 

s. 144'. Generalkom. indk. Sager 1762 Febr. Nr. 92. 

- 144 -. Generalkom. indk. Sager 1761 Oktbr. Nr. 2; 1762 Maj Nr. 20, 

Oktbr. Nr. 47. 

- 145'. P. Vedel: Den ældre Grev Bernstorff, S. 97, loi, 108 flg. 

- 146'. Generalkom. kgl. Resoll. 1761 Nr. 51, • indk. Sager 1761 Septbr. 

Nr. 83; 1762 Febr. Nr. 94. 

- 147'. Generalkom. indk. Sager 1762 Marts Nr. 40; April Nr. 14. 

- 147 -. Generalk. indk. Sager 1762 Maj Nr. 18. 

- 148 ^ Generalk. kgl. Resoll. 1762 Nr. 523, 531; Hist. Tidsskr. 3 R., 

IV, S. 313, 314; Kgl. Bibi. ny kgl. Saml Fol. Nr. 744. Mulig\-is ere de 
Holmske Angivelser mod Classen bevarede i Krigsminist.'s Arkiv, 
Varia, Pakke Nr. 309. Er det saaledes, ligger hans oprindelige 
Uvillie mod Classen maaske i, at han i 1756 stod i Forbindelse med et 
Projekt om at forlægge Krudtmøllerne i Dyrehaven til Agatmøllen, 
Noget, som blev krydset ved Frederiksværks Oprettelse. 

- 149 ^ Generalkom. indk. Sager 1762 Maj Nr. 20, 21, Juli Nr. 12; Oktbr. 

Nr. 48; kgl. Resoll. 1765 Nr. 140. 

- I49''*. Generalkom. indk. Sager 1761 Oktbr. Nr. 114. 

- 150^ Generalkom. kgl. Resoll. 1762 Nr. 169, 171; indk. Sager 1762 April 

Nr. 15; MajNr. 18; Artill.'s Ark., Huths Papirer Pakke 8, Nr. 21. 

- 152'. Generalkom. kgl. Resoll. 1763 Nr. 255, 269, 356; Soetaten, kgl. 

Resoll. 1763 Nr. 157; Charles Prince de Hesse; Mémoires de mon 
lemps, 1 86 1, S. 15. 

- 152^. Generalkom. kgl. Resoll. 1763 Nr. 388; Statskalenderen. 

- 152 ^ Norsk hist. Tidsskr. 2 R. II, S. 140. 

- 152*. Reverdil: Struensee (ved Moltke) S. 39 — 40, 144; J. Kr. Hest: 

Clio, I, I, S. 69 lig.; O. Vaupell: Den dske Hærs Hist. II, S. 1O7 
flg.; Den kgl. milit. Højskoles Virksomhed, 1855, S. 3. 

- 153'. KommissariatskoUegiet, kgl. Resol. 1772 Nr. 18; en Samling Ud- 

kast til og Forhandlinger om Kontrakten i 1764 findes i Krigs- 
minist.'s Ark., Varia, Pakke Nr. 468. 

- 154 ^ Generalkom. kgl. Resoll. 1764 Nr. 90, 621 ; 1765 Nr. 241; 1768 

Nr. 386. 

- 154 -. Generalkom. kgl. Resoll. 1763 Nr. 239; 1764 Nr. 577; i765Nr. 41; 

1773 Nr. 643; Stampes Erklær. IV, S. 15 flg.; Norsk hist. Tidsskr. 
2 R. II, S. 152. 

- 155 ^ P. Falster: Frederiksværk S. 36 — 38. 

- 155 -. P. Falster: Frederiksværk S. 45 — 48. 



— XXIII — 

s. 156^ P. Falster: Frederiksværk S. 26 — 27; Rentek. Relationsprot. 1763, 
Nr. 4; Generalkom. Kopibog 1763 — 1767 Nr. 318. 

- 156'^. P. Falster: Frederiksværk S. 63, 167—169.— Paa Korselitse findes 

2 i 1762 til Overkrigssekretær Greve C. W, Ahlefeldt støbte ele- 
gante Kanoner fra Frederiksværk hver paa sin Jernlavet. 

- 156^. P. Falster: Frederiksværk S. 38 — 39, 48 — 51, 95. 

- 156'*. P. Falster: Frederiksværk S. 109 — 1 10. 

- 157 '. Kom, KoU.'s dske Journ. L. 1765 — 1767, Nr. 17, 18; do. Brevprot. 

F. 1762— 1765, S. 431—432; P. Falster: Frederiksværk S. IT, 25, 
40, 47, 64, 77—78- 

- 158 ^ P. Falster: Frederiksværk S. 32 — 33, 34 (jfr. 23), 52 — 53, 59—60, 

170— 171. 

- 159'. Kommercekoll.'s tyske Resoll. Nr. 2427 (1761), 2491 (1762); 

Kgrigets Arkiv Pakke vedrør. Algier; Søetaten, kgl. Resoll. 1762 
Nr. 117. 

- 159'-. Danske Traktater 1751 — 1800, S. 274; J. L. Rasmussen: Det dsk- 

afrik. Komp. S. 219. 

- 160 ^ Univ. Bibi. Wiedewelts Papirer Pakke VI; Hist. Tidsskr. 4 R. II, 

S. 270; Reverdil: Struensee (ved Moltke) S. 26 flg., 29 flg., 39; 
Brasch: Vemmetofte III, S. 121 ; P. Vedel: Den ældre Grev Bern- 
storff S. 278 flg.; O. Vaupell: Den dske Hær, II, S. 146 flg. 

- 160^. Generalkom. kgl. Resoll. 1765 Nr. 641, 839; 1766 Nr. 594; Re- 

verdil: Struensee (ved Moltke), S. 27, 28 — 29, 39, 51 ; Clio I, 2, S. 
48 flg.; O. Vaupell: Den dske Hær, II, S. 147, 152; i Krigsminist.'s 
Ark. Varia, Pakke Nr. 466 findes en Del Ojjlysninger om Krudt- 
prøver paa Frederiksværk i 1764 og 1765. 

- 161 ^ Generalkom. kgl. Resoll. 1767 Nr. 60; Reverdil: Struensee (ved 

Moltke) S. 51; Clio I, i, S. 77; O. Vaupell: Den dske Hær, II, 
S. 152 flg. 

- 162'. Krigsdirekt. kgl. Resoll. 1767 Nr. 240. 

- 163*. Frederiksværk og Kronborg Kommissionens Papirer Nr. 23; J. Kr, 

Høst: Struensee und sein Ministerium, I, S. 126; Reverdil: Stru- 
ensee (ved Moltke) S. 77, 87—88, 90—94; Clio I, i, S. 77; I, 3, 
S. 79> 133; Norsk hist. Tidsskr. 2. R. II, S. 146; Generalkom. 
kgl. Resol. 1767 Nr. 504, 531; 1768 Nr. 164. 180. 

- 1632. Clio I, I, S. 76; I, 3, S. 80. 

- 165 ^ Clio I, 2, S. 3—40; J, Kr. Høst: Struensee, I, S. 49 jfr. S. 9— 10, 

51, 98, 113, 127, 190, 211, 212, 352 o. fl. St.; Lndv, d'Yves: Ge- 
heime Hof- u. Staatsgesch. Danemarks, S. 20 jfr. 54, 68; M. Na- 



— XXIV — 

thansoE : Danm.'s Statshusholdn. S. 49 flg. ; Charles Prince de 
Hesse: Mémoires de mon temps, 1861 , S. 28; C. F. Wegener: 
Abrahamstrup II, S. 197 — 8, 330; Hist. Tidsskr. 5 R, I, S. 254, 
257; KommercekoU.'s tyske Resoll. Nr. 2386, 2387 (1761); do. 
dske Priv. Prot. 1764— 1769 S. 325, 393—396. 449—454- 
S. 166'. Sj. Tegn. XXXV, Fol. 825; XXXVIII, 451; XXXIX, 31, 75, 
98; XLIV, 339; LIV, 69; Sj. Reg. XLVI, 236; Rentek. Ark. 
Breve fra Hans Rostgaard ; Hammermøllens Regnskaber fra 1674 
flg.; Geh. Ark., Krigsminist.'s Aflev. Registr. S. 51 E c; Rentek.'s 
Relationsprot. Juni — Decbr. 1717, S. 378, 61I; Rawert: Den dske 
Industri, 1820, S. 40; Pontoppidan: Økonom. Ballance , 1756, 
S. 277 flg. 

- 167'. Kom. Koll. dske Priv. Prot. 1736 — 1747 Nr. 33, 49, 63, 117, 118 

Generalkom. indk. Sager 1756 April Nr. 63 (J. J. von Bergen 
havde tidligere arbejdet paa HammermoUen: Sj. Tegn. LXI, Fol. 
562); kgl. Resoll. 1759 Nr. 107; 1760 Nr. 331; KommercekoU. 
dske Priv. Prot. 1736— 1747 Nr. 56, 69, 85, 86, 1747— 55, S. 560; 
Rawert: Danm.'s industr. Forh. 1850, S. 217; Kgl. Bibi. Nye kgl. 
Saml. Folio Nr. 744. 

- 167'^. Norsk hist. Tidsskr. 2. R. II, S. 145. 

- 169'. Frederiksværk og Kronborg Kommissionens Papirer Nr. i — ^3, 7, 

II, 12, 25; Stampe: Erklæringer V, S. 610 — 615, 

- 171 '. Frederiksværk og Kronborg Kommissionens Papirer Nr. 16, 20, 

24, 25 og 26; kgl. Skjødeprotokol 1758 — 1774, S. 205 — 283. 

- 171'-. Frederiksværk og Kronborg Kommissionens Papirer Nr. 24, 27 — 47, 

53 m. fl. 

- 172 ^ Fredei iksværk og Kronborg Kommissionens Papirer Nr. i, 6, 21; 

J. M. Thiele: Kunstakad. og Heststatuen S. 137; Rosenstand- 
Goiske: Militære Reskripter III, i, S. 272 — 3; F. R. Friis: Dsk 
Bygn'shist. S. 118— 119; Generalkom. kgl. Resoll. 1761 Nr. 269, 
312, 503; 1762 Nr. 52, 299; 1763 Nr. 392; Søetaten, kgl. Resoll. 
1767 Nr. 232; 1768 Nr. 120. 

- 173'. Frederiksværk og Kronborg Kommissionens Papirer Nr. 35; Gene- 

litetet, kgl. Resoll. 1778 Nr. 238. 

- 174 ^ Tschernings Beskriv, i Geh. Ark. ; Statskalenderen; Generalkom. kgl, 

Resoll, 1768 Nr. 265 ; 1770 Nr. 222; J, Kr. Høst: Struensee, I, S. 190. 

- 174^. Papirer i det Classenske Fideikommis' Arkiv; KommercekoU. dske 

Journ. L, 1765— 1767 Nr. 17, 18; Brevprot. F, 1762—65, S. 
431-432. 



— XXV — 

s. 176'. Papirer i det Class. Fideik.'s Arkiv; Kgrigets Arkiv, samlet Pakke 
ang. de algierske Presenter og Barbariet. 

- 176'''. Papirer i det Class. Fideik.'s Arkiv; P. Falster: Frederiksværk 

S- 33—34- 

- 177 ^ Kgrigets Arkiv, samlet Pakke ang. de algierske Presenter og Barba- 

riet; Generalitetet, kgl. Resoll. 1770 Nr. 222. 

- 178'. P. Falster, Frederiksværk, S. 12 — 14; Kgl, Bibi. nj- kgl. Saml. 

Fol. Nr. 713; Reverdil: Struensee (ved Moltke) S. 131 — 134; Garde: 
Dea dsk-norske Sømagts Hist. efter 1700, S. 255 — 259; Vedel: 
Den ældre Bernstorff, S. 349—352. 

- 179*. Søetaten, kgl. Resoll. 1769 Nr. IIO jfr. 1770 Nr. 115 (Ltnt. I. 

Nissen døde i 1772 paa en Rejse til Vestindien for Classen: Sø- 
etaten, kgl. Resoll. 1772 Nr. 86); Kongerigets Arkiv, samlet Pakke 
ang. de algierske Presenter; Norsk hist. Tidsskr. 2. R. II, S. 151, 

- 180'. Frederiksværk og Kronborg Kommissionens Papirer Nr. i, 48, 49, 

59, 60, 63, 65, 66 og 71 ; Generalitetet, kgl. Resoll. 1769 Nr. 289, 
1770 Nr. 221; Reverdil: Struensee (ved Moltke) S. 79, 134; Hist. 
Arkiv, ny R. VIII, S. 243. 

- 181'. Generalitetet, kgl. Resoll. 1769 Nr. 54, 339, 352, 535; 1770 Nr. 

222, 304, 475; P.Falster: Frederiksværk, S. 17, 27; i Krigsminist's 
Ark., Varia, Pakke Nr. 322, findes en Del Udkast til og Forhand- 
linger om Kontrakten i 1770. 

- 182'. Søetaten, kgl. Resoll. 1760 Nr. 154; 1761 Nr, 123; 1762 Nr. 69, 

87; T763 Nr. 124; 1767 Nr. 75; 1768 Nr. 90, 142; 1770 Nr, i. 
175, 190; 1773 Nr. 182; 1777 Nr. 176. 

- 183 ^ Reverdil: Struensee (ved Moltke) S. 212 flg. ; Ludv. d'Ybes: Ge- 

heime Hof- u. Staatsgesch. Danemarks, 1790, S. II ; J. Kr. Høst: 
Struensee og hans Ministerium III, S. 206 flg. ; Garde : Den dske 
Sømagt efter 1700, S. 259; Vedel: Den ældre Bernstorff, S. 350 ; 
Søetaten: kgl. Resoll. 1770 Nr. 242, 251, 259, 262; 1771 Nr. 33. 

- 184'. Søetaten, kgl. Resoll. 1771 Nr. 23, 34. 

- 185'. Søetaten, kgl. Resoll. 1771 Nr. 170, 196 og 221. 

- 186 1. Søetaten, kgl. Resoll. 1771 Nr. 257, 299; Classenske Fideik's Ar- 

kiv; Clio, 1, 2, S. 50. 

- 188 >. P. Falster: Frederiksværk, S, 145—157; Reverdil: Struensee (ved 

Moltke) S. 152—3, 212 flg,; Charles Prince de Hesse: Mémoires 
de mon temps, 1861, S, 54—56; Dske Traktater 1751— 180O S, 
310—317; Geh. Ark. dske Kongers Hist. Nr. 488; Søetaten, kgl. 
Resoll, 1771 Nr. i96, 281b, 299; Generalitetet, kgl, Resoll, 1772 



— XXVI — 

Nr. 4, 5, 17, 8, 55, 116; Artill.'s Ark. Tschernings Papirer Nr. 30. 
S. 130 flg. 
S. 188 2. Reverdil: Struensee (ved Moltke) S. 255, 263, 333 — 4; J. Kr. Høst: 
Struensee og hans Minist., I, S. 190, 352. 

- 188^. Reverdil: Struensee (ved Moltke), S. 27. 152; Nyerup & Lade 

Fortjente dske Mænds Portrætter, II; Clio I, 2, S. 48—58; W. H 
F. Abrahamson: Gesch, d. kgl, Artillerischule, 1780, S. 74 flg. 
Den kgl. milit. Højskoles Virksomhed, 1855, S. 7 flg.; N. Tide 
mands Optegnelser, Kra., 1881, S. 41. 54, 75; Generalitetet, kgl 
Resoll. 1772 Nr. 117, 140; 1773 Nr. 508: 1777 Nr. 265, 290 
1783 Nr. 259; Søetaten, kgl. Resoll. 1778 Nr. 119.: Artill.'s Ark. 
Huths Papirer, Pakke 4 Nr. 12 (18). 

- 189 '. Generalitetet, kgl. Resoll. 1771 Nr. 130. 

- 191 '. Generalitetet, kgl. Resoll. 1772 Nr. 18. 

- 191'-. Generalkom. kgl. Resoll. 1762 Nr. 57 jfr. 53; 1775 Nr. i; Charles 

Prince de Hesse: Mémoires de mon temps, 1861, S. 16, 21 flg. 

- 192'. Generalitetet, kgl. Resoll. 1772 Nr. 140; Tschernings Beskriv, af 

Frværk (Geh. Ark.); Vaupell: Den dske Hærs Hist. II, S. 196 — 
197, 235; Charles Prince de Hesse: Mémoires de mon temps, 1861, 
S. 22 flg.; Katalog o, d. hist. Vaabensaml. 1877, S. 20; Artill.'s 
Ark., Huths Papirer Pakke 2 Nr. 8, Pakke 12 Nr. 32. 

- 192'-. Classensk Fideik.'s Arkiv; Generalitetet; kgl. Resoll. 1777 Nr. 

379, 416, 417; 1778 Nr. 238, 277 (Sagen 1777 Nr. 379 findes 
uregelmæssigt i Krigsminist.'s Ark. Direktionen for Armeens Ma- 
teriel, Pakkesager, Pakke Nr. 50). 

- 194'. Classensk Fideik.'s Arkiv (jfr. med Hensyn til de til Frederiksværk 

kommanderede Soldater Generalitetet, kgl. Resoll. 1772 Nr. 451, 
1773 Nr. 199, 392); Generalitetet, kgl. Resoll. 1778 Nr. 238. 

- 194^. Postrytteren 4** 1774 S. 91 ; 1775 S. 60; kgl. Ordre til Generali- 

tetet 1775 Nr. 364, 365; 1782 Nr. 567; 1783 Nr. 379; 1785 Nr. 
358; Dokk. i Class. Fideik.'s Ark.; Kgrigets Ark., Pakke ang. 
Frværks Ejendomme. 

- 195 ^ P. Falster: Frederiksværk, S. 20—21, 31—32, 39, 54, 56, 61, 174, 

179, 180, 182. 

- 195'-. Generalitetet, kgl. Resoll. 1782 Nr. 567. 

- 197'. Generalitetet, kgl. Resoll. 1772 Nr. 265; 1781 Nr. 554; 1785 Nr. 

78 m. fl.; Finanskoll.'s Forestill. 1774 Nr. 22; 1775 Nr. 28, 32; 
1776 Nr. 68 m. fl. ; do. dske Journ. 1774 Nr. 397; Kom. Koll. 



— XXVII — 

Konsulatkontorets dske Forest. Prot. 1786 — 1793 Nr. 20, 35. 40, 
44, 53. 65. 
S- 197^. A. Hennings: Gesch. des Privathandels der Dånen in Ostindien, 
1784; Kom. Koll. dske Journ. B, 1773, Nr. 600, 633; C, 1774, 
Nr. 215; Generalitetet, kgl. ResoU. 1773 Nr. 566; 1775 Nr. 1. 

- 198'. Generalitetet, kgl, Resoll. 1775 Nr. 224, 452; 1780 Nr. 554; 1781 

Nr. 326. 

- 199'. Tschernings Frederiksværks Beskriv, findes i Geh. Ark.; Generali- 

tetet, kgl. Resoll. 1776 Nr. 382. 

- 199^. P. Falster: Frederiksværk, S. 12, 15, 108, IIO, 185; C. Nyrop: 

Danm.'s Kirkeklokker, S. 130; O.Blom: Dske Stykkestøbere, S. 47. 

- 200'. Kommercekoll. dske Priv. Prot. 1764 — 1769 S. 510 — ii; sst. Journ. M, 

Nr. 446, 460; BB, Nr. 810; G G, Nr. 310; Kom. Koll. Konsulat- 
kont.'s dske Forest. 's Prot. 1786 — 1793 Nr. 20, 65; Rawert: Danm.'s 
ind. Forh., S. 159. Potter døde den 12. Oktober 181 1, 66 Aar 
gammel, og efterlod en Enke Inger Dorotea Hertz, tidligere havde 
han været gift med en Datter af Kunstkammerforvalter L. Spengler 
(Adresseavisen 181 1 Nr. 243; Iris og Hebe I, 1808, S. 180). 

- 201'. Generalkom. indk. Sager I762 0ktbr. Nr. 48; sst. kgl. Resoll. 1770 

Nr. 222; Norske Rigsregistr. I, S. 216; V, 332 — 3; W. Lassen: 
Norske Stamtavler, S. lOO; Classens Fideik.'s Arkiv. 

- 201''. J. Kraft: Beskr. over Norge, 2den Udg. III, S. 177 — 179; Clas- 

sensk Fideik.'s Arkiv; Im. Barfods utrykte Stamtavle over Familien 
Classen. 

- 202 1. Søetaten, kgl. Resoll. 1771 Nr. 295; 1779 Nr. 212; 1784 Nr. 77; 

Generalitetet, kgl. Resoll. 1772 Nr. 265; Classensk Fideik.'s Arkiv. 

- 203*. Classensk Fideik.'s Arkiv; Generalitetet, kgl. Resoll. 1786 Nr 233; 

Finanskoll.'s Forestill. Januar — Juni 1786 Nr. 125. 

- 204'. Kom. Koll. Konsulatkont.'s dske Forest. Prot. 1786— 1793 Nr. 20, 

35. 40, 44. 53, 65. 

- 205'. Generalitetet, kgl. Resoll. 1782 Nr. 176; Postrytteren 4", 1784, S. 

50; 1786 S. 19; B. Moe: Tidsskr. f. d. norske Personalhist., I, S. 
421 — 2. — 1788 følger C. V. Classen som General-Vejmester Kron- 
prinsen paa hans Rejse i Norge (Finanskoll.'s Forest. 1802 Nr. 266). 

- 205-'. Søetaten, kgl. Resoll. 1773 Nr. 115, 124; 1775 Nr. 82. 

- 206'. Søetaten, kgl. Resoll. 1781 Nr. 88; Generalitetet, kgl. Resoll. 1778 
Nr. 238; Classensk Fideik.'s Arkiv; Finanskoll.'s Anvisn.'s Kon- 
tors Brevbog 1777 — 1780 S. ?40. Om Kontrakten med Beckmann 
kan ses Søetatens kgl. Resoll. 1777 Nr. 176; 178 1 Nr. 150; 1782 



— XXVIII — 

Nr. 154; tidligere havde det Laurvigske Værk Frits© kun leveret 
visse Arter Jern til Marinen (Seetaten, kgl. Resoll. 1753 Nr. 18, 
121; 1767 Nr. 291), men nu kom det til at levere baade Jern og 
alle Slags jernstøbte Sager, og det skal fremhæves, at Seetaten var 
tilfreds med dets Kanoner (sst. 1784 Nr. 59; 1786 Nr. i, 18, 34, 
44; 1787 Nr. 106, 128, 129, 147; 1789 Nr. 125). 
S. 207 '. Søetaten, kgl. Resoll. 1779 Nr. 137; 1784 Nr. 76, 133; 1788 Nr. 
^;i; Classensk Fideik.'s Arkiv. — Naar Classen kom til at levere 
Byggryn, er Grunden hertil den, at Seetatens Grynmølle brændte 
i April 1779, og at den først i 1780 fik Kontrakt med Møllerne 
Holm og Seyling, som byggede en Grynmølle ved Blaataarn (Sø- 
etaten kgl. Resoll. 1779 Nr. 92; 1780 Nr. lOl, 141). 

- 208'. Tschernings Beskr. i Geh. Ark.; Classensk Fideik.'s Arkiv; Kom- 

mercekoU.'s dske Journal KK Nr. 832. 

- 209'. Rentek. Relationsprot. 1756 Nr. 196; kgl. Resoll. ved Rytter- 

distriktskontoret 1758 Nr. 64. 

- 210 '. Kgl. Resoll. ved Rytterdistriktskontoret 1757 Nr. i (Rentekamme- 

ret); Rentek. Relationsprot. 1757, Nr. 6. 

-211^ Kgl. Resoll. ved Rytterdistriktskontoret 1758 Nr. 64; Rentek. 
Relationsprot. 1758 Nr. 197. 

-2131. Rentek. Relationsprot. 1760 Nr. 103; kgl. Resoll. til Rytter- 
distriktskontoret 1760 Nr. 45. 

- 214 ^ Generalkom., kgl. Resoll. 1760 Nr. 265; Rentek. Relationsprot. 

1760 Nr. 165; Kongerigets Arkiv, Skjødeprotokol 1758 — 1774 
S. 54—59- 

- 215 \ Generalk., indk. Sager 1762 Decbr. Nr. 2. 

- 216 K Rentek. Relationsprot. 1759 Nr. 93; 1763 Nr. 119; kgl. Resoll. 

ved Rytterdistriktskont. 1 763 Nr. 60 ; Generalkom. indk. Sager 1 762, 
Dcbr. Nr. 9. 

- 216*. Resoll. t. Rytterdistriktskont. 1760 Nr. 45. 

- 219". Kgl. Resoll. ved Rytterdistriktskont. 1764 Nr. 57; Rentek. Rela- 

tionsprot. 1764 Nr. 108 a; P. Birch: Gehejmeraaderne i Gehejme- 
konseillet, S. 33, 38. 

- 219^. Generalkom. kgl. Resoll. 1760 Nr. 265; indk. Sager, 1762 Nr. 152. 

- 220'. Kgl. Resoll. ved Rytterdistriktskontoret 1757 Nr. i ; Rentek. Rela- 

tionsprot. 1757 Nr. 6; KommercekoU. dske Privil. Prot. 1736 — 1747 
Nr. 56, 69, 85 og 86; 1747 — 55 S. 560 ; Generalkom. kgl. Resoll. 
1760 Nr. 265; 1772 Nr. 18. 



— XXIX — 

s. 221 '. Generalkcm. indk. Sager 1762 Pebr. Nr. 92; Juni Nr. i, 29; P. 
Falster: Frederilcsværk S. 42 flg. 

- 221 '''. Generalkom. indk. Sager 1759, Maj Nr. 134; 1761 Juni Nr. 43; 

1762, Juli Nr. 13: P. P" aister: Frederiksværk S. 88 flg.; G. Beg- 
trup: Agerdyrkn.'s Tilstand i Sjælland, IT, S. 321. 

- 221 ■'. Generalkom. kgl. ResoU. 176^ Nr. 397. 

- 223 '. Kgl. Resoll. ved Rytter distriktskontoret T760 Nr. 45; 1764 Nr. 

57; Reverdil: Struensee (ved Moltke) S. 13; Hist. Tidsskr. 3 R. IV., 
S. 284, 339, 343, 394, 467; P.Birch: Gehejmeraaderne i Gehejme- 
konseillet, S. 19, 40; Kgl. Bibi. nye kgl. Samling Nr. 744; Stats- 
kalenderen. 

- 223 '. Frederiksværk og Kronborg Kommissionens Papirer Nr. 9 (de her 

nævnte Rentekammer-Betænkninger af 21 Avg og 24 Novor. 
1767 synes forsvundne fra Arkiverne); Reverdil: Struensee (ved 
Moltke) S. 96, 139; Statskalenderen. 

- 224'. Kgrigets Arkiv, Skjødeprot. 1758 — 1774,8.205—283; Rentek. Re- 

lationsprot. 1769 Nr. 8, 160; 1772 Nr. 216. 

- 225 ^ Rentek. Relationsprot. 1773 Nr. 8; Extrakt af Finanskoll.'s Fore- 

still. 1773 Nr. 4. 

- 226 '. Rentek. Relationsp'ot. 1773 Nr. 185. 

- 226 '-. Rentek. Relationsprot. 1776 Nr.59; Expeditionsprot. 1776, S. 81 — 82; 

Sj. Kontors Journ. 5 B, 1776 Nr. 307; sst. Sj. Kontors Kopib. ^'g 
1775 — '•'jj 1776 Nr. 1619; Relationsprot. 1777 Nr. 136. 

- 230 \ Rentek. Relationsprot. 1777 Nr. 156; jfr. sst. Sj. Kontors Kopib. 

Vg 1775 - '^/i: 1776 Nr. 57, 796; 'L 1777 — i";, 1778 Nr. 425. 

- 231 '. Generalitetet , kgl. Resoll. 1778 Nr. 238; Rentek. Relationsprot. 

1778 Nr. 102 jfr. Rentek. Sj. Kontors Journ. Nr. 9, 1778—79 Nr. 4, 
519, 1504, 1505; Sj. Kontors Kopibog 1778— 1779 Nr. 380. — 
Allerede tidligere havde Classen sogt at likvidere sine Skatter 
med hvad han havde tilgode for Leverancer, men denne Afgjø- 
relse havde fundet formelle Hindringer (Rentek. Sj. Kontors Kopib. 
1777—78 Nr. 200). Ogsaa Korselitses og Karlsfeldts Skatter vilde 
han gjærne betale paa lignende Maade (Finanskoll. Anvisn."s 
Kontors Brevbog 1777 — 1780 S. 239—240). 

- 231 '-. Rentek. Sj. Kontors Kopibog 1778—79 Nr. 1450. ^ 

- 233 K Rentek. Sj. Kontors Kopib. 1775— 1776 Nr. 1619; Landvæsens- 

Kontorets Journ. M, Nr 307; Relationsprot. 1781 B, Nr. 130, 142. 
Diverse Sager under Ldvæt,enskontoret Pakke Nr. 26 (Asserbo 
veldrev), Nr. 28 (Frborg Amts Sager aiig. Fællessk.'s Ophæv.). 



— XXX — 

s. 233*. Rentek. Sj. Kontors Journ. 3 B, 1774— I77S Nr. 358, c;86, 671, 
828, 5193; Sj. Kontors Kopib. 1778— 1779 Nr. 1449; 1781 — 1782 
Nr. 213; jfr. P. Falster: Frværk, S. 108. 

- 235 \ Rentek. Relationsprot. 1782 A, Nr. 78. 

- 235 '^. Rentek. Relationsprot. 1780 Nr. 4; Kommercekoll. ResoU. Prot. 

1779 Nr. 58; Kancelliets Suplikprot. 1780, I, Nr 345, 348; L. V. 
Scheel: Brændevinsbrænd. i Danm., S. 52; Extrakter af Finans- 
koll.'s Forestill. Juni — Decbr. 1771 S. 537: Rentek. Expeditions- 
prot. 1771 Nr. 53. 

- 236 '. Rentek. Sj. Kontors Journ. Nr. 9, 1778—79 Nr. 1145; sst. Kopibog 

1778—1779 Nr. 810; G.Forchhammer, J. Steenstrup, J. J. A. Wor- 
saae: Undersøg, i geol. og antikvar. Retning 1848 — 51, S. II, 30. 

- 236'^. Classens Fideik.'s Arkiv; Ldvæsenskont 's Journ. 3 C, 1789 Nr. 

519; Richardt og Secher: Prospekter af dske Herregaarde XIX, 
1867. 

- 238*. Reverdil- Struensee (ved Moltke) S. 68 -70 jfr. E. Holm: Konge- 

magt, Folk og borgerl. Frihed S. 124 — 12=;. 

- 238"^. Kongerigets Arkiv, samlet Sag ad Landvæsens Kontorets Journ. 

Litr. M Nr. 307. 

- 239 '. Diverse Sager under Landvæsens Koritoret, Pakke 23. 

- 240 1. R Nyerup : Tilst, i Danm. og Norge, I , S. 508 ; Diverse Sager 

under Ldvæsens Kontoret, Pakke Nr. 31; Ldvæsens Journ. 1788 
Nr. 350, 523; 179I Nr. 223. 635, 872, 1412; 1792 Nr. 278; Kan- 
celliets Supplikprot, 1788 Nr 567; Sj. Reg. Nr. 78 (1788-89) 
Fol 89. 

- 240 '^. Velvillig meddelt mig af Hr. Lærer C. Brammer i Karlsminde. 

- 241 \ Skand. Litt. Selsk.'s Skr. IX, 1813, S. 2; Bergsøe: C. D. F. Re- 

ventlov. I, S. 37. 

- 241^. P. Falster: Frværk, S. I9S; jyske Ldvæsenskontors Journ. 179I 

Nr. 1412; 1792 Nr. 278; PI. 24 Juni 1791 og 23de Decbr. 1791 ; 
ovfr. S. 214 flg. 

- 243 K Falsters Tilskuer 1836, S. 186. 

- 243'^. P. Falster: Frværk, S. loi Hg. 

- 244 1. G. Begtrup: Agerdyrkn.'s Tilstand i Fyn. Lolland og Falster, II, 

S. 838—848; Trap: Beskriv, af Danm., 2den Udg. IV, S. 476. 

- 244'''. P.Falster: Frværk, S. 99; Tschernings Beskr. af Frværk (Geh. Ark.). 

- 247 ^ Vinderød Sogns Kirkebog 1758, 1759; Class. Fideik.'s Arkiv, 

Dødsboprotokollen S. 271. 
248 '. Dokk. i Class. Fideik.'s Arkiv; Dødsboprot., S. 195, 213. 



— XXXI — 

s. 249 '• P.Falster: Frværk, S. lol, lo8, 121, 122. 134, 145, 188. — Slægten 
Falster blev paa Frederiksværk, s. Rigsdagstid. ordnl. Saml. 1882 
Till. A Sp. 3287-88. 

- 249 . Velvillig Meddelelse fra Hr. Bogholder \V. v. Huth. Støtten 

findes endnu paa Sandviggaard, men Basrelieflfet mangler. 

- 249 •^ Borgervennen, V, 179.S, S. 65; Minerva 1792, II, S. 152—4; C. 

H. Biering: Memoriæ gratæ excellentissimi J. F. Classen. 1792. 

- 249*. P. Falster: Frværk, S. 61. 

- 250 ^ Dokk. i Class. Fideik.'s Arkiv. 

- 2SO -'. Reverdil: Mémoires, Paris, 1858, S. 215 (paa Dansk ved Moltke, S. 167). 

- 251 '. Den ældre Tschernings utrykte Beskr. af Frværk (i (ieh. Ark.). 

Oprindelig synes denne Handel dog ikke at have haft store Dimen- 
sioner, s. Kancelliets Suplikprot. 1780, I, Nr loi jfr. Kom. KoU. 
dske Journ. O, 1780. Nr. 1 10. 

- 251 -. Kgl. ResoU. ved Rytterdistr.'s Kontoret 1758 Nr. 64; kgl Rcsoll. 

t. Søetaten 1771 Nr. 23; Rentek. Relationsprot. 1773 Nr. 185; 
1778 Nr. 102: m. fl. St. 

- 251 ^. Kgl. Resoll. t. Generalitetet 1772 Nr. 18; 1778 Nr. 238; 1782 

Nr. 567: 1783 Nr. 379; Dokk. i det Class. Fideik.'s Arkiv; Artill.'s 
Ark., Tschernings Papirer Nr. 30. 

- 253 '. Kgl. Resoll. t. Rytterdistriktskont. 1760 Nr. 45; Generalkom. indk. 

Sager 176 1 Maj Nr. 117; 1762 Marts Nr. 40, April Nr. 14; do. 
kgl. Resoll. 1778 Nr. 238: 1780 Nr. 554; kgl. Resoll. t. Søetaten 
1 77 1 Nr. 23 m. 11. St. 

- 254 '. Norsk hist. Tidsskr. 2 R. II, S. 151; B. Moe: Tidsskr. f. d. norske 

Personalhist. I, S. 444; Reverdil: Mémoires. Paris 1858, S. 67 
(paa Dansk ved .Moltke, S. 53); Hist. Tidsskr. s K. II, S. 359—60 
jfr. Hist. Tidsskr. 3 R. V, S. 300—1, 413. 

- 254-^. Reverdil: Struensee (ved Moltke) S. 15. 76, 98; A. Thorsøe: 

Frederik V's Ungdom, S. 73—75; Hist. Tidsskr. 3 R. IV, S. 313, 
338, .339; 5 R- I. S. 254, 257 ■• 5 K- U. S. 364, 382-3; H. I. 
Birch: i^arsag t. Danm.'.^ Aftagen i Velstand, 1790, S. 11 ; (ieh. 
Ark. Dske Kgrs Hist. Nr. 488, S. 36; E. Holm: Koni,'emagt. Folk 
og borgerl. Frihed, S. 125. 
■ 255 1. Dokk. i det Class. Fideik.'s Arkiv; F. Thaarup: Mag. f. Danm.'s 
og Norges Beskr. II, S. 78 — 117. 

- 256 '. Se om de to Ahlefeldter: Benzoas Stamtavler; Kgl. Bibi. ny kgl. Saml. 

Fol. Nr, 744; P. Birch: Gehejmeraaderne i Gehkonseillet, S. 40; 
Hist. Tidsskr. 3 R. IV, S. 285, 3 1 9, 328—9; 4 K. II, S. 313— »4- 



— XXXII — 

s. 258 ^ Reverdil; Struensee (ved Moltke) vS. 52. 123, 125: J. Kr. Høst: 
Struensee u. s. Minist. I, S. 126; II, S. 408; Id.: Struensee o. h. 
Minist. I, S. 105, 189, II, S. 643, 647; Hist. Tidsskr. 3 R. IV., 
S. 392; Benzons Stamtavler; P. Birch: Ciehejmeraaderne i Ge- 
hejmekonseillet, S. 22. 

- 258-. T. Kr. Høst: Struensee o. h. Minist. III. S. 179. 195 flg.; Hist. 

Tidsskr. 4 R. II, S. 345, 427. 

- 258 '. Class. Fideik. Arkiv, Dodsboprot. S. 142. — Efter Classens Død 

søgte Fru Gåhler at faa de 1200 Rd. om Aaret omsat til en Ud- 
betaling en Gang for alle af 30,000 Rd., hvilket dog ikke skete. 

- 258 *. I det Classenske Fideik. 's Arkiv foreligger et Hefte Reflexions sur 

le commerce de vos Etats med et Brev til Kongen af 20 Decbr. 
1770. 
• 260 '. Dokk. i det Class. Fideik. 's Arkiv. 

- 260^. P. Brock: Den oldenb. Kongeslægt belyst ved Rosenborg, 1870, 

S. 126—27. 

- 261 ^ Det Class. Fideik.'s Arkiv. 

■ 261 2. C. Paludan-Muller: I Anl. af C. Plougs Art. i Fædrelandet Nr. 
642^649, 1841; Chr. Høegh -Guldberg; Om Ove Høegh-Guldberg, 
1841: Id.: Nok et Par Ord om O. H. G., 1841; Reverdil: Struensee 
(ved Moltke) S. 263—64; J. Kr. Høst: Politik og Hist. I, S. 
153—54; Hist. Tidsskr. 3 R. V, S. 363, 377. 423, 425, 436 o. fl. 
St. ; 5 R. I, S. 301 jfr. 251. 

- 263 \ Dokk. i Class. Fideik.'s Ark., Dedsboprot. S. 264; Schultze: Fysi- 

kalske Grublerier, Kbhvn., 1803, S. 219—220 (velvillig meddelt 
mig af Hr. Professor L. Daae). 

- 262 2. Wiberg: Dsk. Præstehist., I. S. 61; Im. Barfod: Den falsterske 

Gejstligheds Historie, I, S. 147—153; Hist. Tidsskr. 3 R. V. S. 
263. 335, 347, 427 flg.; 5 R. IV, S. 146-152; Astræa IV, 1802, 

S. 375- 

- 263 '. Class. Fideik.'s Ark.; M. Th. Biiinnich: Les progrés de l'hist. 

natur., 1783, S. 114; do. Indledn. t. Naturvidsk.'s Fremgg., 1782, 
S. XXXIV flg.; E. C. Hauber: Kopenhagen, 1782, S. 131, 147- 

- 263 -. Velvillig meddelt af Hr. Bogholder J. B. Gjern i Hillerød. 

- 265 1. Kgl. Bibi. ny kgl. Saml. Fol. Nr. 744; Fr. Thaarup: Det dansk- 

asiatiske Komp., 1824, S. 50. 60. 72, 78; J. Kr. Høst: Struensee 
u. s. Minist. I, S. 126; Hist. Tidsskr. 3 R. IV, S. 391, 39^; Chr. H. 
Brasch: Vemmetofte III, S. 129; Danm."s Hdlsspejl 1766, S. 71; 
D. kgl. milit. Højskoles Virkshd. 1855, S. il. — Om den øverst 



— XXXIII — 

paa S. 265 nævnte Gehejmeraad Schultze kan efterses O. Vaupell: 
Den dske Hærs Hist. II, S. 246 og Alf Collet: En gi. Kristiania- 
Slægt, 1883, S. 109 — III (efter dette Værk skal han være dod 
1803, ikke 1813). 
S. 266 ^ Adelslexikonet; F. Krogh: Dsk. Adelskalender, 1878, S. 159. 

- 266 ^ Joh. Fr. Lehnert: Afbrudte Tanker ved Brudeskammelen .... den 

16. Avg. 1783, 4"- 

- 267 '. Sj. aabne Breve 1783 Nr. 657. 

- 2672. Geh. Ark. dske Kgrs Hist. Nr. 488, S. 61; A. Exner: Det kgl. 

Vajsenhus, S. 78, 104. 

- 267 3. Falsters Tilskuer, 1836, S. 185 — 188. 

- 267 *. Elegi til Generalmajor de Classen til Cortselitse ved hans Frues 

Død d. 17. Martii 1786, 8". 

- 268 '. Kom. Koll. tyske Resoll. Nr. 1413(1754), 1596 (1755). 2749 (1764), 

3308, 3341(1769); do. Priv. Prot. 1736— 1757, S. 511 — 14; do. dske 
Priv.Prot. 1755—1763,8.63—64; 1764—69, S. 130— 132; 1771 — 1774 
S. 67—68; Geh. Ark. dske Kgrs Hist. Nr. 488, S. 33—34; Kgl. 
Bibi. ny kgl. Saml. Fol. Nr. 744; F. Richardt og C. E. Secher: Prosp. 
af dske Flerregaarde XVII, 1865; Mag. t. d. dske Adels Hist. I, 
S. 308. 309; Adelslexikonet; F. Krogh: Dsk Adelskalender, 1878, 
S. 159. — Foruden de i Texten nævnte industrielle Virksomheder, 
som Iselin knyttede til sig, kan det mærkes, at han 1777 — 1778 
drev et Sukkerraffinaderi i Kjabenhavn (Kom. Kol dske Priv. 
Prot. 1777— 1778, S. 7—10. 300). 

- 268 '-. C. H. Biering: Memoriæ gratæ excellentissimi . .. Joh. Fr. de Classen, 

1792, S. 3. 

- 269'. Falster: Frværk, S. 105; Tschernings utrykte Beskriv, af Frværk 

(i Geh. Ark.). 

- 270 ^ Det Class. Fideik.'s Arkiv. 

- 271 \ Sj. Reg. 1783, Fol. 987—88; Kgl. Resoll. t. Generalitetet 1783 

Nr. 379 ; Tschernings Beskriv, af Frværk (i Geh. Ark.). 

- 271 2. C. Viborg: P. H. Classens Minde, 1825; Kgl. Bibi., ny kgl. Saml. 

Fol. Nr. 744; J. Kr. Høst: Struensee og hans Minist. I, S. 337; 
II, S. 367, 368—371, 375; Adresseavisen 1 771 Nr 90; Extrakter 
af FinanskoU.'s Forestill. 1772, S. 38—39; Statskalenderen. 

- 272 1. KommercekoU.'s dske Journ., S. 1782, Nr. 382; Priv. Prot. 1782 — 

1785, S. 130—140, 140 — I, 142 — 156 m. ti. St. 1796. S. iS— 22; 
do. dske Forestill.'s Prot. 1786 Nr. 21. 34, 40; Reatek.'s Relat. 
og Resol. Prot. 1782 B Nr. 175; Drey Abhandl. uber die Frage: 

II 



— XXXIV — 

Ist es schadlich oder niitzlich eine National -Tracht einzufiihren , I^ 
Kph., 1 79 1, S. 194; Voyage de deux Fran9ais au Nord, I, Paris, 
1796, S. 309 — 314; Fortegn, over det kgl. dske Bomulds-Mfcturs 
samtl. Ejendomme bestaaende i 3V2 Blegdamme med derpaa staaende 
Bygnr. m. m., Kbhvn., 179S; J- Collin: For Hist, og Statistik, I, 
1822, S. 233 flg.; Rawert: Daiim.'s industr Forh-, , S. 505 lig., 
562 flg. — Om Sorgenfri s. F. Richardt og C. E. Secher : Dske 
Kirker, Slotte, Herregaarde og Mindesmærker, Sjælland. S. 43^44 
S. 274 '. Schimmelmanns Breve i Kgrigets Arkiv; Dokk. i det Class. Fideik.'s 
Ark. ; Medd. fra Hennings Optegn, skylder jeg Hr. Arkivfuldmægtig 
J. Blochs Velvilje. — Om August Hennings (f 1746, f 1826) kan 
ses i Allgem. Deutsche Biographie. 

- 274 ^. Schimmelmanns Breve i Kongerigets Arkiv; Kom. KoU.'s dske Journ. 

Y, 1784, Nr. 881; CC, 1787, Nr. 524a; do. dske Forest. og Resol. 
Prot. 1784, Nr. 55; 1787, Nr. 31b. — Joh. Ludv. Reventlov (f. 
1751, f 1801) er væsentlig bekjendt for sin filantropiske Virksom- 
hed, s. A. F. Bergsøe: Greve Chr. D. F. Reventlov, I. 1837, S. 4, 
II, 57, 142 m. fl. vSt. ; N. Rasmussen Sekilde: GI. og nye Minder 
om Brahetrolleborg, 1870, S. 121 flg.; Id.: De Reventlovske Sko- 
ler, 1883, S. 8 tig.; C. Fritz- Jorgensen : Brahetrolleborgs Degne- 
Og Skolehist., 1874. 
275 ^ Schimmelmanns Breve i Kongerigets Arkiv; Tschernings Beskr. af 
Frværk (i Geh. Ark.); Dokk. i det Class. Fideik.'s Arkiv. 

- 275 ''. Dokk. i Class. Fideik.'s Arkiv. 

- 276 ^ Falster: Frværk S. 21. 

- 277 '. Dokk. i det Class. Fideik.'s Ark. (Bilag til Dodsboprot.) ; C. H, 

Biering: Memoriæ gratæ excellentissimi Joh. Fr. Classen. 1792. 

- 281 ^ Dokk. i det Class. Fideik.'s Arkiv; Skifterettens Arkiv; Minerva 

1795 II, S. 319 flg., 1796 I, S. 290—91. 

- 281 ■''. Jens Koustrup. oprindelig »Negotiant« i Kjøbenhavn, bliver 1760 dsk 

Konsul i Stokholm; 1763 Kommerceraad ; 1767 Konsul i Marokko; 
1782 Konsul i Danzig og Etatsraad. 1809 gaar han ud af Tjeneste. 
Om hans Forhold til Classen s. Dokk. i Class. Fideik.'s Arkiv. 

- 283 1. Minerva 1792 I, S. 439—441; sst. II, S. 152—154 findes to Grav- 

skrifter over Generalmajor Classen. 

- 284*. F. J. Meier: Joh. Wiedew^elt, S. 180, 190; P. Falster: Frværk, S. 

134; Der neue teutsche Mercur, 1798, I, S. 445 — 446; Politisk og 
fys. Mag. XI, 1798, S. 500; Minerva 1798, III, S. 84—88; Dept. 



— XXXV — 

Tid. I867, S. 433—436; H. Matzen: Kbhvns Univ.'s Retshibt. II, 
S. 250. 
S. 285 . Kgl. Bibi. Ny kgl. Saml. Folio Nr. 1396 n; V. J. Meier; Joh. 
Wiedevvelt, S. 190. — Prøvens Dato er her angivet ti) den 29 Maj 
'759 °S P^^ selve Kanonen til den 9 April 1759; som ovenfor 
S. 115 nævnt fandt den imidlertid Sted den 6 April 1759. 

- 285-'. Chr. Molbech: Ungdomsvandr. 1811, S. 219; Class. Fideik.'s Ark. 

Dødsboprot. S. 43. 

- 286 \ Class. Fideik.'s Ark. Dødsboprot. S. 43, 46, 130 — i, 157; Minerva 

1795 II, S. 341. — Medaljens Forside er gjengiven i P. Falsters 
Fortællinger om Frederiksværk (1858). 

- 288 •. Balth. Christensen: Proced. og Dom i Sagen: Gaardfæsterne paa 

de Class. Fideik.'godser mod Dir. for bemeldte Fideik. 1847, S. 43. 

- 288 'K Class. Fideik.'s Arkiv, Bilag til Dødsboprot. 

- 289 '. Class. Fideik.'s Arkiv, Dødsboprot. S. 272. 

- 290 '. Det her citerede Brev. der findes i det Classenske Fideikommis' 

Arkiv, har ingen Underskrift ; en Del af det synes bortskaaret, men 
forskjellige Omstændigheder gjør det naturligt at henføre det til 
Kaas. 

- 291 '. Adresseavisen for 27 Marts 1792; Minerva 1792 I. S. 439 — 441 ; 

1794 I, S. 310 — 318; B. Moe: Tidsskr. f. d. norske Personalhist., 
ny Række. 1846. S. 32; Falsters Tilskuer, 1836, S. 190: Balth. 
Christensen : Proced. og Dora i Sagen tiaardfæsterne paa de Class. 
Fideik.'godser ktra Dir. for bem. Fideik., 1847, S. 90 — 106. N. 
Schacks Revision og Forts, af Hofmanns Fundatssaml. VI, 1844. 
S. 173 — T79 giver et udførligt Uddrag af Testamentet. 

- 291 -. Nicolaisen: Norske Stiftelser III, S, 21 — 22; P. Kosenstand Goiske : 

Militære Reskripter IV, 2, S. 611, 612 — 621. 

- 294 K ]. Chr. Berg: Saml. t. d. norske Folks og Sprogs Hist., IV. 1836, 

S. 332. 

- 294-'. Balth. Christensen: Prod. og Dom i Sagen: (jaardfæsterne ktr. d. 

Class. Fideik.. S. 41 ; Fr. Barfod: Fortæll. af Fdrlandets Hist. 
296 '. Minerva, 1795 ^^•. S. 314 — 350. 

- 296'^. Minerva, 1795 II, S. 342 lig I Anledning af truende Krigsfare blev 

der ved Frd. 11 Marts 1789 paabudt en extr.iordinær Skat af For- 
mue (^2 P^'^O- Indkomst og Næring (^5 pCt.). Herved fremkom der 
imidlertid intet Materiale, hvorefter Classens Formue kan bedømmes: 
ved kgl. Resol. af 29 Juli 178^^) blev han nemlig fritagen for at gjøre 
edelig Formueangivelse mod at betale 1 en rund Sum 4000 Rd. 

II* 



— XXXVI — 

(Dokk. i Class. Fideik/s Ark. jfr. Rentek. Relat.'sprot. 1789 B 
Nr. 173). 
S. 296 *. Class. Fideik.'s Ark. Dødsboprot. S. 273; Minerva 1796 I. S. 299— 

301. 

- 297 1. Minerva 1798 II, S. 43; 1803 I, S. 321— 2; Koll. Tid. 1802, S. 698. 

- 2972. Minerva 1797 II, 8.45—54; X"98 II, S. 43— 52; 1799 II, S. 114— 

121; 1801 III, S. 211—229; 1803 I. S. 321—333; 1804 III, S. 
189 — 204; 1806 II, S. 321 — 333; Balth. Christensen: Proced. og 
Dom i Sagen: Gaardfæsterne paa de Class. Fideik.'sgodser Korse- 
litse og Karlsfeldt ktra Direktionen for bem Fideik., 1847. 

- 297 ^ C. G. Rafn; Om den bedste Plan til en praktisk Agerdyrkn'skole, 

1794 (Særtryk af Fysikalsk., økonom, og raedikokirurg. Bibi. II, 
1794; S. I — 72); N. D. Riegels: Om Agerdyrkn'sskolen paa Korse- 
litse, 1793; Kbhvns lærde Efterretnr. 1794. S. 609— 617; Fr. Thaa- 
rup: Det dske Monarkis Statistik. II. S. 168 flg ; Minerva 1793 II, 
S. 289. 

- 297*. I Ny kgl. Saml. Fol. Nr. 744 paa det kgl. Bibi. meddeles, at 

Mik. Classen i 1791 blev ansat i Kontra- Annuitetskontoret. men til 
Grund herfor ligger en Forvexling med en Anden af Navnet 
Classen, der ikke hører til den her omhandlede Familie. 

- 298*. Fr. Thaarup: Det dske Mon.'s Statistik, II. S. 170 flg.; Bibi. for 

Fysik, Medicin og Økonomi XVI, 1799, S. 389—393; A. Thorsøe: 
Danm.'s Hædersdage. S. 229 flg.. jfr. S. 185, 197. 198—99; Chr. 
Olufsen: Økonom Ann. III. S. 222— 287; V. S. 3— 8; XI, S. 252— 
256 ; Ny økon. Ann II. S. 77—78, V. S. 49—53, 126— 130; Koll. Tid. 
1812. S. 21 flg.; 1815. S. 646—652; 1817, S. 113— 120; 1818, S. 
618—626; 1820,8.116—122; 1821,5.157 — 162; 1823. S. 536— 543; 
1824, S. 735; 1826. S. 124 — 128; 1827, S. 144— 151 o. s. V. 

- 299 ^ Politivennen 1799, S. iioi — 1102; 1146— 1148. 

- 299 -. Jeg skylder Hr. Arkivfuldmægtig J. Blochs Velvilje, at jeg her kan 

meddele disse Breve. 

- 301 ^. Ramdohr: Studien auf einer Reise nach Danemark, I, Hannover, 

1792. 8. 354. — Ramdohr var her i 179 1 (s. R. Nyerup: Kbhvns 
Beskriv, 1800, S. 659). — Efter Vejviseren for 1801 var der dea 
Gang tre Grosserere Tutein i Kjøbenhavn: Didrik^ Frederik og 
Peter Tutein. — - Til Oplysning om den Tuteinske Families For- 
bindelse med den Classen-Iselinske Kreds, kan det erindres, at 
Grosserer Peter Tutein sen. (f. 1746, f 1799, s. Lahdes Mindes- 
mærker paa Assistens Kirkegaard), som 1799 fik Privilegium paa 



— xxxvn — 

en Baandfabrik paa Blaagaard (Kom. Koll. dske Priv. Prot. 1 779 — 
1 78 1, S. 14 — 16), var Medinteressent i Huset Iselin, Tutein ^ Kp. 
1766 var det Iselinske Kattuntr\kkeri flyttet fra Kristiansholm ved 
Dyrehaven til Østerbro, vistnok Hjørnet af Østerbrogade og Kastels- 
vejen, hvor det forenedes med det her liggende Holmstedske Kattun- 
trykkeri (Kom. Koll. dske Priv. Prot. 1764— 1769. S. 130— 132). 
1768 kjøbte Iselin for 8000 Rd. den nærliggende Grund (Rosen- 
vænget), paa hvilken Frontins Klædemanufaktur var etableret (Kom. 
Koll. dske Journ. PP 1793 Nr. 189 jfr. 566, 585). Vænget brugtes 
væsentlig til Blegeplads, og her maa den Tuteinske Have søges. 
Ogsaa Kammerherre de la Caimette var, som det fremgaar af de 
nævnte Kilder, Medinteressent i det Iselinske Hus. 
S. 302 ^ C.Viborg: P. H. Classens Minde, 1S25; Fr. Thaarup: Fædrelandsk 
Nekrolog, S. 349—352; P. Brock: Rosenborg III, S. SO. 

- 303 ^ Efter Ansøgning blev det dog ved Skrivelser af 12 Marts og 27 

April 1844 fra Kancelliet tilladt at bortarvefæste Stykker af Clas- 
sens Have, og den herved paabegyndte Udskillelse af Terræn har 
senere udviklet sig saaledes, at der i 1881 fremkom en af Land- 
inspektør Georg Siraesen udfærdiget Plan til Udparcellering af 
Haven. Tidens Udvikling kan ikke stanses. Som ovfr. S. 284 
nævnt, forenedes det Classenske Bibliotek i 1867 med Universitets- 
biblioteket. — I September 1883 ^at Fideikommisset kjøb: Arresødal. 

- 303 -. Fr. Thaarup : Fdrlandsk Nekrolog, S. 352. 

- 305 1. Dske Atl. VI, 1774, S. 61 (de her givne Tal ere noget anderledes 

hos H. O. Scheel: Krigens Skueplads, 1785, S. 223); P. Falster: 
Frværk, S. 139 — 140. 

- 306 1. Rawert: Danm's industr. Forh.. S. 21 — 22, 526; Kom. Koll. dske 

Journ. D (1750) Nr. 1517; kgl. Resoll. til Generalkom. 1753 Nr. 83; 
1758 Nr. 165; 1760 Kr. 123, 124: 1761 Nr. 453; 1763 Nr. 36; 
1776 Nr. 506; do. indk. Sager 1717, Oktbr. Nr. 106. 

- 307 '. Kgl. Resoll. til Generalkom. 1717 Nr. 274; 1760 Nr. 302; 1762 

Nr. 611; Menoza ved Birkedal, III, S. 255; Rawert: Danm's industr. 
Forh . S. 21 — 22, 22 — 23; — angaaende Ørholm s. kgl. Resoll. t. 
Generalkom. 1758 Nr. 99. 165 jfr. Rentek Relat. Prot. 1755 
Nr. 93, 328; 1756 Nr, 31. 

- 307 -. P. Falster: Frværk, S. 61—63. 

- 308 1. P. Falster: Frværk, S. I2, 38. 49. 108, 170, 185. 

- 308 '^. Kofod Anckers Fortale (S 27) til Magnus Theistes Oversættelse 

af Melon: Forsøg til en politisk Afhandl, om Handel. Kbhvn. 1759. 



— xxxvni — 

s. 308 ^. c. Nyrop: Danm's Glasindustri, S. 53 flg. ; Geh. Ark. Dske Saml. 
Pakke Nr. 573; Saml. t. jysk Hist. og Topogr. VIII, S. 145 flg.; 
C. Nyrop: Strandmøllen, S. I ; Troels Lund: Danm's og Norges 
Hist. I, I, S. 173 flg.; O. Blom: Kr. IV's Artill., S. 238; J. 
Grundtvig: Frederik Ils Statsforvaltn., S. LXX. 

- 309 1. C. Nyrop: Danm's Kirkekl., S. 63, 108, 112; O Blom: Kr. IV's 

Artill., S. 185 flg., 204 flg., 208. 350. 

- 309 -. Bricka og Fridericia: Kr. IV's Breve 1632 — 35, S. 116; Molbech: 

Kr. IV's Breve, S. 61. 

- 309*. R. Nyerup: Kr. IVs Karakteristik, S. XXV; Bricka og Fridericia: 

Kr. IV's Breve 1632—35, S. 204.; Friis: Dsk Bygn'shist., S. 253, 
359; Brock: Rosenborg I, S. 13. 

- 309 *. Hiibertz: Aarhus II, S. 76 jfr. Dyrlund: Tatere og Natmandsfolk, 

S. 44; Tabelværk til Kbhvns Statistik Nr. 4 (Fattigvæsenets Hist.), 
S. 13. 

- 309 5. Hiibertz: Aarhus II, S. 45-46; Kbhvns Dipl. II, S. 616, 651 : V, S. 48. 

- 310 1. Molbech: Kr. IV's Breve, S. 129. 

- 310 ^. Rentek. Ark., HamraermøUens Regnskaber 1689 — 1693. 

- 311 '. Aarsberetning fra Geh. Ark. Il, S. 204 — 5. 

- 311 -. W. C. E. Sponneck: Om Toldvæsen II, S. 12 — 14. 

- 311 '. C. Nyrop: Strandmøllen, S. XXVIII. 

- 312 K Medd. fra Rentekammerark. 1873—76, S. 22 — 29; L. Holberg: 

Danm's og Norges Stat, 2den Udg. 1749, S. 508, 534; 3dje Udg. 
1762, S. 617 flg.; Mnemosyne III, 1832, S. 44 flg.; Denis Lucas: 
Lettre d'un ami å un ami sur l'établissement des fabriques en 
Dannemare. 1740, S. 13; Lettres sur le Danemarc, I, Geneve, 
1757, S. 202 — 219. — Erklæringer fra Kollegiet af 1704 tindes hos 
C. Nyrop: Strandmøllen, S. iio — ili, 114, 136. 

- 312-. H. Treschow: Fr. Danneskjold Samsø, S. 27, 65 — 67. 

- 313 '. Holberg: Danm's og Norges Stat, 2den Udg. 1749. S. 361 flg. 

- 313 ^ Rawert: Danm's industr. Forh., S. 18, 19, 21; Ny kirkeh. Saml. 

V, S. 874—876; Kirkeh. Saml. 3 R. III, S. 144 flg.: Dske Sml. 
2 R. VI, S. 369 flg.; C. Nyrop: Danm's Glasindustri, S. 88—89; 
Hist. Ark. 1876 II, S. 274 flg. 

- 313 ^ Kom. Koll.'s tyske Priv. Prot.; Fr. Snedorff: SamL Skr. II. 1795, 

S. 210; Mnemosyne III, 1832, S. 49, CXXXIII; Nye Saml. t. d. 
dske Hist. II, 2, 1793, S. 37; J.Collin: For Historie og Statistik I, 
1822, S. 199, 211, 213, 215; Rawert: Danm's industr. Forh., S. 
24-25, 550. 



— XXXIX — 

■s. 313*- Falbe-Hansen i Danm's Statistik III, 1878, S. 369: Sponneck: Om 

Toldvæsen II, S. 34 — 40. 
• 314 '. Dske Saml. VI, 1870—71, S. 31. — Hvor meget Staten kostede 
paa Oprettelsen af Fabriker, ligger ikke klart for. Efter en Opgi- 
velse (Suhm: Nye Saml. II, 2, 1793, S. 64) anvendte den fra 1736 
til 1774 862,329 Rd. 29 Sk. hertil, men en anden Opgivelse (sst. 

III. 1794, S. 25 — 26) mener, at der allerede i 1750 var anvendt 
omtrent 800,000 Rd. Dette er muligvis det Rigtigste (jfr. C. C. 
Pltler: Patriot. Tanker over Manufaktur- og Fabrik- Væsenet, 1757. 
S. 71; Materialen zur Statistik der dånischen Staaten, III, 1 791, 
S. 228 Anm. ; David: Commentatio de principiis, e qvibus redituum 
Daniæ administratio fluxit, Gottingen, 1823. S. 8 — 9; Maanedsskrift 
f. Litteratur, VIII. 1832. S. 449—450). En ny Undersøgelse vilde 
maaske bringe Tallet højere op. 

- 314". Statskalenderen: Treschow: Fr. Danneskjold-Sams«. S. 65; A. F. 

Bergsøe: Grev C. D. F. Reventlov I, S. 8 — 9. — Grev Joh. Sigism. 
Schulin var fra 1735 til sin Død i 1750 Deputeret i Kommerce- 
koUegiet, og det hedder, at han »med stor Dexterite« forestod 
dette sit Embede (Suhm: Nye Saml. I, 1792, S. 325; jfr. Mnemo- 
syne III, 1832. S. 46, 50, 51 o. fl. St.. XLIV Hg.). 

- 314'. Hist. Tidsskr. 3 R. IV, S. 348; Apologie de Msr le comte de 

Bernstorff, S. 42 tig. 

- 315 1. C. Nyrop: Strandmøllen. S. 189 jfr. 187; Skand. Bogtr.-Tid. 1874. 

S. lOi. 
-315^. S. ovfr. S. 127; Generaltoldk. Resol. Prot. 1760 — 1761 Nr. 35; 
1764 Nr. 68; jfr. 1762 — 1763 Nr. 212. 

- 316 1. Rentek. Resol. Prot. 1759 Nr. 14, 103; Kgl. Bibi. ny kgl. Saml. 

Fol. Nr. 382 ab Nr. 4, Bl. 312, 313 — 15, 322, 326, 360; eod. Nr. 
744: Kom. Koll.'s tyske ResoU. Nr. 2744 (1763), 2754 (1764): 
Ny Saml. t. d. dske Hist. Il, 1793, 2, S. 31; Dags-Telegrafen 1873 
Nr. 64, 65; G. L. Baden: Frederik V, S. 189; Hist. Tidsskr. 3 R. 

IV. S. 429; 4 R. II, S. 266, 696, 706; 5 R. I, S, 118, 190. 

- 318'. Reg. o. a. L. X. Fol. 425; Jyske Tegn. VI, Fol. 145, 279. 335, 417; 

VII, 9, 238—9, 239—40; Sj. Tegn. XXV, Fol. 127, 188—9; Dske 
Saml. Pakke Nr. 573,619, 620- Partik. Kammerets Resol. Prot. 1753, 
S. 117; 1756 (Indtægtsordrer) S. 10; 1757 (do.) S. 4 — 5; 175S0.S.V. 
Habertz: Aarhus II, S. 53; Slange: Kristian IV, S. 957; Dske Mag. 

V. S. 212; Suhm: Nye Saml. t. d. dske Hist. II. 2. 1793. S. 47: 
Økonom. Mag. II, 1758, S. 41—42, 62—66; Dske Atlas VII, 



— XL — 

S 71—74; Saml. t, jysk Hist. o. Topogr. VI, 1876—77. S. 310; 
Fr. Thaarup: Det dske Monarkis Statistik II, S. 259 flg. ; Kom. 
Koll. dsk. Priv. Prot. 1755 — 63> S. 54 — 56; Convention sluttet af 
Participanterne udi det allern. bevilg. Salpetersyderi nordenfjelds, 
175:;, 8'^; do. for det Frborgske Salpeterværk. 1756,8'^; Ringe Tan- 
ker Oi'er Danm's større og Norges mindre Bekvemhed til Salpeter- 
værkers Anlæggelse, 8*^; {]. A. Lundborg:] Anvisn. t. nyttige 
Salpeterværkers Anlæggelse, Kbhvn.. 1758. — I et Brev fra Kri- 
stian IV af I Avg. 1643 udtaler han sig imod, at »den forrige 
Krudmager« skal have Opsigt med dem. der syde Salpeter (velvillig 
Meddelelse af Hr. C. F. Bricka). — 1749 faar Theofilus Laan Be- 
villing paa et Salpeterværk paa Kristianshavn, der gaar i 1754 
over til Murmester Philip de Lange; s. A. faar Christian v. d. 
Planitz Bevilling til en Salpeter- og Saltfabrik i Kjebenhavn (Kom. 
Koll. tyske Priv. Prot. 1736 — 1757, S. 329 — 30, 514 — 17, 627 — 31). 
Endnu [776 ydes der Salpeterværket ved Frederiksborg Slot Un- 
derstøttelse (Kom. Koll. dske Resol. Prot. 1776 Nr. XXXVII). 

S. 318'-. Falster: Frværk, S. 33, 57 flg., 64, 85; Generalkom. kgl. Resoll. 
1760 Nr. 265; 1772 Nr. 18. 

-3183. Fr. Thaarup: Det dske Monarkis Statistik, II, S. 264 flg. 

- 319 '. Se ovfr. S. 116 — 17, 157; Artill. Arkiv, Huths Papirer, Pakke 8, 

Nr. 21. — Til de ovfr. S. 98 flg., XVI og XVII givne Meddelelser 
om Krudtmøller kan endnu føjes, at Gerhard Treschow 1696 paa- 
tænkte at anlægge en saadan paa sin Gaard Bjølsen ved Kristiania 
(s. C. Nyrop: Strandmøllen, S. XXIII, 103 — 4 jtr. Prot. over Kom- 
missioner i Raadstuen for Kbhvns Slot 1696 — 1703, S. 47 flg. i 
Geh. Ark.), og at Pierre d'Andischon 1744 fik Privilegium paa en 
Krudtmølle paa Haraldskjær ved Vejle, et Privilegium, der 1766 
blev fornyet for Christen Linde (Kom. Koll, dske Priv. Prot. 1736 
—47 Nr. 63, 1764—69, S. 55—59)- 

- 320 ^ Falster: Frværk, S. 77—78; jfr. ovfr. S. 116 — 117, 

- 320'^. Se ovfr. S. 150; Falster: Frværk, S. I18— II9. 

- 320 ^ Se ovfr. S. 150, 151. 160; I. S. Fibiger: Om Krudtprøver, 1840. 

- 320*. Se ovfr. S. 148; O. Blom: Dske Stykkestøbere , S. 66; Falster: 

Frværk, S. 15, 53, 131, 137. 

- 321 1. Borgervennen V, 1793, S. 66 — 67. 

- 321 2. Se ovfr. S. 11 1, 114; Falster: Frværk, S. 144, 166. 

- 321 ^ Falster: Frværk, S. 112, 115,123,124,136; I23flg.; 130 flg. I den 

her citerede trykte Udgave af Falsters »Fortællinger« tales stadig om 



— XLI — 

Foutenage. og dette syntes ogsaa at maatte staa i Manuskriptet (s. 

0. Blom: Dske Stykkestebere S. 6l), men Ordet er Toutenage. 
Efter Littré er »Toutenague« et fra Persisk stammende Ord, der 
betyder: AUiage de cuivre et de zinc avec des traces presque inper- 
ceptibles d'arsenic, introduit seulement pour enaugmenter lablancheur. 

S. 322 '. Falster: Frværk, S. 137, 126—8; O. Blom: Dske Stykkestøbere, 
S. 62, 

- 322 2. Se ovfr. S. u6, 127, 285; Artill. Ark. Huths Papirer Pakke 8 

Nr. 21; Falster: Frværk S. 15 — 16; P. Floberg: Om de væsentl. 
Aarsager til Forskjellen mellem de norske og svenske Jærnværker, 
Kbhvn., 1794. — Feter Floberg fik i 1787 Understøttelse til at 
udøve sin »Kunst«, der væsentlig bestod i »at adoucere Jernstøbe- 
gods til Rujernets Forædling«, paa Sognedals JernværJc pau Ringe- 
rige, der tilhørte Kammerjunker Kaas paa Bærum (Kom. KoU. dske 
Journ. CC, 1787, Nr. 343). 

- 323". Se ovfr. S. 114. 127, 143; Falster.' Frværk, S. 128, 144, 147. 

- 323'-. Falster: Frværk, S. 166 — 167. 

- 323*. Falster: Frværk, S. 32—33, 36, 55, 87—88, 100; ovfr. S. 208. 

- 324 '. Ovfr. S. 141 — 2; Generalkom. kgl. Resoll. 1783 Nr. 379. 

- 325 1. Falster: Frværk S. 66, iii, 125; Belidor: Architecture hydraulique, 

1, Paris, 1782, S. 348 flg. (iste Udg. begyndte at udkomme 1737); 
Saint Remy: Memoires d'artillerie, II, Paris, 1745, S. 212. 316. 

- 326 1. Falster: Frværk, S. 12—14, 18—20. 

- 326 ^ Falster: Frværk. S. 12, 18. 

- 326 ^ C. Nyrop: Danm's Kirkeklokker, S. 134 (det er en Trykfejl, 

naar H. Hornhavers Dod her er henført til 1 764 istedenfor til 
1774! — det er Søren Hansen Hornhaver, der har støbt den sst. S. 
137 sævnte Klokke); O. Blom: Dske Stykkestøbere, 8,47: Falster: 
Frværk, S. II, 18, 97, 98, IIO. 

- 327 '. Falster: Frværk, S. 6, 14, 166; O. Blom: Dske Stykkestøbere, S. 

48; Vinderød Ministerialbog; Generalkom. kgl. Resoll., 1771, Nr. 
24; Artill. Arkiv, Tschernings Papirer Nr. 31. 

- 3272. Generalkom. kgl. Resoll. 1765 Nr. 105; jfr. ov'r. S. 141. 

- 327'. Falster: Frværk, S. 154 — 155; F. H. Miiller: Forsøg med Bronce 

eller gul Metal ra. H. t. sammes Anvend, t. Kanoners og Mørseres 
Støbning (Vidsk. Se sk. Skr. II, I, 1803, S l6l — 216). 

- 328 '. Generalkom. kgl. Resoll. 1789, Nr. 243: B. Moe: Tidsskr. f. d. 

norske Personalhist. I, S. 371. 432; W. Lassen: Norske Stamtavler 

S. 87, 93. 



— XLII — 

S. 329 '. Fortegn, paa alle de Skrifter, som Trykkefriheden har givet Anledn. 
til. I. 1771, S. 191; Fr. Thaarup: Materialer til det dske Monarkis 
Statistik II, S. I flg. ; Bibi. f. nytt. Skr. 1772 (Nr. 67) S. 525: P, 
M. Bredsdorff: Tanker ang. Norges Jernværker, Kbhvn., 1784, S. 130. 

- 329 2. Hist. Tidsskr. 3 R. IV, S. 335. 

- 329 ». Hist. Tidsskr 3 R. IV, S. 336: H. I. Birch.' Aars. t. Danm's At- 

tagelse i Velstand, 1790, S. 10, • jfr. A. H. Stiboldt: Atter kun 
Tanker, 1790, S. 15 — 17; P. A. Heiberg: Politisk Dispache (For 
Sandhed II. 1778, S. 6). 

- 329*. Kom. Koll. tyske Priv. Prot 1736— 1757 S. 596—7 jfr. 1758 — 1766 

S. 487 — 489 (Douillacs Hattemageri gaar herefter i 1764 over til 
Kjøbmand H. F. Bargum, den Samme, som er nævnt ovfr. S. 257 ; 
jfr. Kom. Koll. dske Resol. Prot. 1775 Nr. 4); Ny Saml. t. dansk 
Hist. II, 2, S. 14; Rawert: Danms industr. Forh. S. 467. 

- 330 '. Apologie de Msr. le Comte de Bernstorff, 1772, S. 64; Eggers: 

Deutsches Magazin, IV, Altona. 1792, S. 61 — 73: Materialien zur 
Statistik der danischen Staaten. III, 1791, S. 224 flg., David: 
Commentatio de principiis, e qvibus redituum Daniæ administratio 
fluxit, Gottingen, 1829, S. 6 flg.; Vedel: Den ældre Grev Bern- 
storff, S. 358. 376. 

- 330'^. Vedel: Den ældre Grev Bernstorff, S. 361; Dske Saml. IV, 1868 — 

69, S. 298. 

- 330'. C. Nyrop: Den dske Porcellænsfabr.'s Tilbliven, S. 47; do.: Danm's 

Glasindustri S. 78 flg. 

- 331 '■. Hist. Tidsskr. 3 R. V, S. 298; Ludwig d"Yves: Geheime-, Hof- u. 

Staatsgesch. Danemark-, 1790, S. 62 flg.. 64 — 65 

- 331 -'. Statskalenderen; Eggers: Denkwiirdigk. aus dem Leben des Grafen 

A. P. Bernstorff, 1800, S. 22; A. F. Bergsøe: Grev Reventlovs 
Virksomhed, I, 1837, S. 8— li. 

- 332 1. Kom. Koll.'s dske Priv. Prot. 1777 — 177S. S. 119 — 126; do. Resol. 

Prot. 1777 Nr. 12, 14, 15; 1778 Nr. 12, 25; 1779 Nr. 69; 1780 
Nr. 9; do. Journaler fra 1776 til 1787; Rawert: Danm's industr. 
Forh. S. 160, 586. 

- 3322. Kom. Koll. dske Resol. Prot. 1778 Nr. 5 ; do. Priv. Prot. 1777—78 

S. 319—322; de. Journ. AA (1786) Nr. 49, 425; BB (1786) Nr. 
I119, 1 120; JJ (1790) Nr. 275, 276, 362; Ldhusholdn. Selsk. Skr. 
IV, 1794, S. XXV; Rawert: Danm's ind. Forh. S. 189. 

- 333 '. Ldhusholdn. Selsk. Skr. VI, 1800, S. XXXIX; Minerva 1792, IV, 

S. 44—45; Rawert; Danm's industr. Forh. S. 337 — 8; C. Nyrop: 



— XLIII — 

Medd. fra Industriens Omraade, S, 146 — 7; Adresseavisen 1792, 
Nr. 155, af det her indrykkede Dødsavertissement ses. at hans 
Hustru hed Christine Erck. 
S. 333 ^. Minerva 1792, IV, 44—45. 

- 333 ^ A. BuU: Økonom. Tanker om Fabrikvaesenet. Kbhvn. 1786, S. 45. 

- 334 • P- Falster: Frværk, S. 34 — 35, 177 

- 334-. Kom. KoU. dske Priv. Prot. 1764 — 1769. S. 512 — 516. 

- 335 ^ Rentek. Resol. Prot. 1753 Nr. 244; 1754 Nr. 49, 136; 1755 Nr. 

151, 328; Kom. Koll. dske Journ. JJ (1790) Nr. 346, 392, KK 
(1790) Nr. 554. 

- 335 ^ ^ski -Saml. VI, S. 33; Hist. Tidsskr. 5 R. I, S. 139-140. — 

Kræmmerne yndede overhovedet ikke Indførselsforbudene til Fordel 
for de indenlandske Fabrikers Produkter (Menoza ved Birkedal, III, 
S. 254— 260 jfr. Mnemosyne, III, 1832, S. CLXXXVIII, CCXXVIj. 
■ 335 ^- Rentek, Resol, Prot. 1755 Nr. 328. Classen fik exempelvis ved 
Resolution af l Oktober 1764 400 Skp. strandet Jern toldfrit ind- 
ført til Frederiksværk ; ved Resolution af 7 Februar 1769 405 Skpd. 
svensk Jern indført mod en Toldafgift paa I Rd. pr. Skpd.; ved 
Resolution af 22 Avgust 1769 80 Skpd. gammelt Jern toldfrit ind 
til Omsmeltning (jfr. ovfr. S, 176), o. s. v. Alle Resolutionerne 
ere til General-Toldkammeret, 

- 336 '. E. Pontoppidan: Økonom. Ballance, 1759, S. 279 — 280. 

- 336*. Andr. Bull: Økonom. Tanker om Fabrikvæsenet, 1786, S. 21. 

- 336 ^ Plan til Indretn. for det dske Ldhusholdn's Selskb., 1769; et Til- 

bageblik ved d. kgl, Ldhush.'s Selskbs Hundredaarsfest, 1869; C. 
Nyrop: Medd. fra Industriens Omraade, S. 70. 

- 336*. Økonom. Magasin, II, 1758, S. 235, 279; O. D. Liitken: Under- 

søgninger ang. Statens alm. Økonomi, I, 1760, S. 104, 141. — Af- 
døde Professor L. Holst har efterladt et indholdsrigt Manuskript : 
»Om Otto Didrich Ltitken og hans merkantilistiske Samtid under 
Kristian VI og Frederik V«, som findes i Statistisk Bureaus Bi- 
bliotek. 

- 337 '. W. C. E. Sponneck: Om Toldvæsen, II, S. 43 flg. 

" 337 ^- Undersøgelse om National- Velstands Natur og Aarsag af Uoctor 
Adam Smith, Oversat af F. Dræbye, I— II. 1779— 1780. 

- 337 *. C. Nyrop : Danm's Kirkekl. S. 9 jfr. 4. 

- 337*. Kbhvns Dipl. II, S. 291 ; C. Nyrop: Danm's Kirkekl. S. 78. 

- 338 K C. Nyrop: J. G. Lund, 1883, S. ti flg. 

- 3382. Middagsposten, II, 1793. S. 509 flg. (jfr. I. S. 185 — 186); C. Ny- 



— XLIV — 

rop: Strandmøllen. S. 232; do.: Bidr. t. d. dske Ind's Hist, S. 

149; Skand. Bogtr.-Tid. 1873, S. 167 flg. 
S. 338 ^. N, M. Petersen: Bidr. t. d. dske Litteraturs Hist., 2den Udg. V, 

2, S. 23—24; Dske Saml. IV, S. 308; J. H. Schlegel: Samml, z. 

dan. Gesch I, 4, S. 7; C. Nyrop: Medd. fra Industriens Omraade, 

S. 62, 68. 
■ 339 '• Rawert: Danm's ind, Forh. S, 160, 237; Ldhush 's Selsk. Skr. V, 

1797, Fortalen; kgl. Resoll. t. Generalk. 1761, Nr. 503, 583; 

1762, Nr. 473, 650; 1763, Nr. 23, 149, 202, 335; 1786, Nr. 58, 

136; Schultz synes ogsaa at have lavet Kanonprojekter: Katal, o. 

d. hist. Vaabensaml. p. Kbhvns Tejhus, 1877, S. 27 jfr. Charles 

de Linås: L'histoire du tiavail å l'exposition univ, de 1867. S, 150. 

- 33Q ^. Manthey: Biografier fra Ordenskapitelet, S. 64—65; Kom. Koll. 

Dske Journ. HH (1789) Nr. 883: JJ (1790) Nr. 470; LL (1791) 
Nr. 376 o. fl. St. 

- 339^- C. Nyrop: Bidr. t. d. dske ludustris Hist., S. 80 — 81 ; Fonden ad 

usus publ.; Kom. Koll. dske Journ., RR (1795) Nr. 530, 618; SS 
(1796) Nr. 64, 78, 116 o. fl. St. 

- 339* Fonden ad usus publ., Journ. 1796 Nr. 862; Kom. Koll, dske 

Journ. V (1783) Nr. 720; SS (1796) Nr, 133, 434, 645, 1037. 

- 340 '. Kom, Koll, dsko Journ. GG (1789) Nr. 355; do. dsk Resol, Prot. 

1789 Nr, 16; C. Nyrop: Meddelelser fra Industr.s Omraade S iSl flg. 

- 340 ■*. P. Falster: Frværk S, 31, 44, 106. 

- 34T '. P, Falster: Frværk S. 54, 185, 

- 341*, P. Falster: Frværk S. 21, 31, 35, 54. 105, 115, 174, 179, 

- 341 ^ Schimmelmanns Breve i Kongerigets Arkiv. 

- 341 *, Tyge Rothe : Danm's ogNorges Fordringer til hinanden, 1788, S, 80 — 90, 

- 342 ^ Minerva, 1792, IV, 8,43 — 44, — F o\iovær]iei Descriptwn des arts 

et metiers udgaves af det franske Akademi 176 1 — 1789. Lægen J. 
F. Bergsøe ønskede at oversætte det paa Dansk, og den Reier- 
senske Fond var villig til at støtte Foretagendet; der udkom imid- 
lertid kun Udførlig Beskrivelse over Garverens og Tougerens 
Haandvcerk, Kbhvn. 18 1 (s. det citerede Værks Fortale og Nær- 
mere Efterretn. om N. L. Reiersens Testamente, 1798), 

- 343 '. Berl. Tid. for 18 Marts 1796; Nærmere Efterretnr om afg. Etats- 

raad N, L, Reiersens Testamente, 1798; Fr, Thaarup: Danm's Stati- 
stik II, 211 flg,; Rawert: Danm's industr, Forh, S. 45, 148 — 153,. 
490, 584. 

- 345 ^ C, Nyrop: O. J. og P. J. Winstrup, S. 20 — 21, 



Tillæg og Rettelser. 



s. 6. Organist J. F. Clausen nævnes paa Musikens Vegne hos Alf Collet: 
En gammel Kristiania Slægt (Kra, 1883, S. 130), en Bog, der i 
det Hele giver rige Oplysninger om Fortidens Kristiania Liv. 

- 26. Ved i Arkiverne at forfølge Konferensraad P. H. Classens Ansættelser 

i Kommercekollegiet har jeg fundet en Skrivelse af 7 Februar 1764 
fra Etatsraad Chr. Walter, hvori han andrager om. at hans »Neveuc 
P. H. Classen nu maa blive hans Efterfølger i Kollegiet, da han 
selv er stærkt medtagen af Sygdom. Herefter kunde han nok være 
Brødrene Classens Grandonkel, men det skal ikke lades uomtalt, at i 
Kollegiets paafølgende Forestilling kaldes F. H. Classen Etatsraad 
Walters Søstersøn (Kom. KoU. tyske Journ. 1764 Nr. 464; do. tyske 
Resoll. Nr. 2780), og hertil kommer yderligere, at Walter, da P. H. 
Classen ved en kongelig Resolution af 3 Juli 1761 designeredes til 
Etatsraad Walters Efterfølger, af Kollegiet kaldes Classens Morbroder 
(Kom. Koll. dske Resoll Nr. 1259^ ^ ^7^^ foreligger der næppe 
noget skriftligt Andragende fra Walter selv, Afgjørelsen synes at være 
fremkaldt ved en Ansøgning fra Chr. Martfeldt om at blive Walters 
Efterfølger. — Disse Oplysninger forege den Usikkerhed angaaeade 
de Walterske Familieforhold, som er fremhævet ovenfor S. 8 —9, og 
det er derfor med alt Forbehold, at der her henvises til den Stam- 
tavle over den Walterske Slægt, som nedenfor findes trykt. Jeg 
skylder at gjøre opmærksom paa, at det norske Rigsarkiv, der med 
saa stor Velvilje har givet mig en Række Meddelelser derom, hai 
akcentueret Tvivlen. 

- 41. Som det fremgaar af Noten til Bilag Nr. q (ovfr. S. 365) stod Classen 

endnu i 1760 i Forretningsforhold til Moss Kanonstøberi, og Admirali- 
tetets Kopibog for 1 759 — 1762 (f. Ex. S. 764) viser, at dette Forhold 
endnu var tilstede i Begyndelsen af 1762. — Eu Indordning af 



— XLVI — 

Marineministeriets ældre Arkiv under det nuværende Gehejmearkiv 
vilde være af Betydning overfor en rationel Benyttelse af det. 
S. 94. Afhandlingen Commerce de Dannemark synes at være fremkommen 
for at berigtige udenlandske fejlagtige Meddelelser om danske og 
norske Forhold, og da navnlig »des fautes si lourdes comme ceux, 
qu'ont commis les Editeurs de la nouvelle Edition du Dictionaire 
de Savary et Mr. Beaves dans son Lex mercatoria rediviva sur les 
articles du Commerce de Dmk et de la Norvegue«. Det maa imidlertid 
staa hen. om det er Classen, der her har taget Initiativet, om han er For- 
fatteren (hvilket dog er rimeligst) eller kun den, der endelig redigerer 
o. s. V. Afhandlingen citerer latiske, franske, engelske og tyske Forfattere. 
Af Interesse er det at se, at Kanonerne fra Moss roses som værende 
»d'une qualité superieure«, og at træffe følgende Udtalelse: »11 y a 
tres peu de Commercants de la premiere Classe en Dmk pui por- 
tent leurs vues au grand. Ils rampent avec leur petites aifai'es de 
commission et sont trop timides pour prendre Essort. Cependant il n'y 
a aucuu Pays aprés TAngleterre ou le Conimer9ant est plus honoré. 
La cour le comble de Titres et de caresses et il paroit qu'on lui 
a de l'obligation qu'il veut bien se donner un peu de peine a les 
meriter. Il nc lui coute pour cela que de se mettre en etat de 
gagner. Le Prince l'aide et le soutient«. — Sammenligner man 
Wyndham Beaves Lex mercatoria rediviva or the merchants directory 
heing a compleat guide to all men in business. London. 1752 (S. 
863 flg.) med samme Værks Udgave for f. Ex. 1792 (S. 863 dg.), ses 
det snart, at den her nævnte Afhandling ikke er benyttet i den, 
men anderledes stiller det sig overfor Brødrene Jacques og Philemon 
Louis Savarys Dictionnaire universel de commerce.^ d' histoire natu- 
relle, d'arts et metiers. Den Udgave af dette Værk, som er »la 
seule qu'on recherche« (Querard: La France litteraire), er udkommen 
i Kjøbenhavn (I — V, 1759— 1765) hos Boghandleren fra Genf Claude 
Philibert, og mellem Subskribenternt;, »om nævnes i 2den Del, træffe 
vi Brødrene Classen. I de ganske omfattende Meddelelser, der her 
gives om Danmark og Norge (V, S. 713 dg., 1554 Hg. jfr. L S. 357 
flg.), synes da ogsaa den her nævnte Afhandling benyttet, men for- 
mentlig ved Siden af flere andre (s. Mercure Danois Juli 1757 S. 59 
jfr. Februar s. A. S. 299). Her faas ingen klar Oplysning om Clas- 
sen og hans Forhold til den. Udgiveren af Savarys Dictionnaire 
synes væsentlig at have støttet sig til Reverdil. Brødrene Philibert 
(Genf og Kjøbenhavn) vare Forlæggere af Rogers og Reverdils 



— XLVII — 

Lettres sur le Dannemare (I— II. 1757— I764'l- der ofte citeres, og 
mærkes kan det, at Frederiksværk ikke nævnes i Dictionnairen, 
medens Moss omtales i den s. V, S. 736 (XII). 
S. 138. Om Classens Forhold til Moss kan ses Tilføjelsen ovfr. til S. 41. 

- 159. Til Henvisningerne S. 159') angaaende de algierske Presenter skulde 

have været fejet: Kom. KoU. tyske Resoll. Nr. 2599, 2657, 3682 
(1763) og 2792, 2865, 2881 (1764). 

- 165, Til de i Noten angaaende H. C. Schimmelmanns Virksomhed (S. 

165') gjorte Henvisninger til KommercekoUegiets Privilegieproto- 
koller væsentlig angaaende hans Sukkerraffinaderi kan føjes: Kom. 
KoU. tyske Priv. Prot. 1777— 1782 S. 95—99 angaaende et Privi- 
legium af I Oktober 1777 P^^. en Bomuldstøj fabrik paa Ahrensburg. 

- 182. Moss Kanonstøberi fik i 1776 ogsaa en Kontrakt i Stand med Kom- 

mercekollegiet om Leverance af Kanoner (Kom. KoU. dske Resoll. 
1776, norsk Afd. Nr. I, IV). 

- 182. 1762 havde Søetaten bestilt to loopundigc Melalmorterere paa Frede- 

riksværk. Først i 1765 bjeve de færdige, men kun den ene synes 
at have været prøvemæssig (Marineministeriets Ark. Admiralitetets 
Kopibog 1759—62 S. 776; 1762—66 S. 759). 

- 185. L. 3 f. n. 1770 læs 1771. 

- 195. Kontrakten af 1768 om de aligierske Presenter hævedes først formelt 

i T774 (Kom. Koll. tyske Resoll, 1774 Nr. IV). — Til Henvis- 
ningerne S. 197^ angaaende de algierske Forhold skulde have været 
føjet: Kom. Koll. tyske Resoll. Nr. 3457 (1772); 1773 Nr. IX, XXX, 
LII; 1774 Nr. IV, IX, XI, XX, XXXIV. 

- 203. Hans Schmidt læs Hans Smith. 

- 241. Det er kun ved Hjælp af en Omtrykning, at Karakteristikon 

fra Classens Memoire af 1770 er kommen med. Denne Memoire. 
som jeg først sent er bleven opmærksom paa, er ikke omtalt 
andensteds ovenfor, og jeg skal derfor her meddele, at Classen 
efter at have udtalt sig om Landbrugsforholdene gaar over til Indu- 
strien, som kun behandles i Korthed. Han anbefaler Statsunder- 
støttelse, ønsker en Del af Hovedstadens Fabriker spredt rundt i 
Provinserne og faar Lejlighed til at gjøre følgende karakteristiske 
Bemærkning: »c'est bien plas facile d'enroller des Soldats, des Mate- 
lots, méme des Ouvriers tS; des Artistes de tout genre que des fabri- 
quans & des Artistes pour les Ouvrages d'Artillerie & des Munitions 
de guerre«. Naar han derpaa vender sig til Handelen, lægger han 
med en vis Ostentation Vægt paa, at .Souverænens Ord skal være 



— XL VIII — 

ubrødeligt (tænker han mon paa Begivenhederne i 1768?), ti »les 
sujets de Votre Majesté suivront le modele de probité & de bonne 
foi de leur Monarque & ce sont la les premiers ressorts pour mettre 
en mouvement le Credit public, Tame du Commerce«. Som særlige 
Foranstaltninger til Handelens Fremme anbefaler han bl. A. at op- 
rette »une academie ou Ecole de Commerce å Copenhague« ligesom 
en Bank i Norge samt at gjøre Kjøbenhavn til en Frihavn. Ud- 
talelsen fra 1754 om Mangel paa dygtige Kjøbraand kommer igjen: 
»n y a dans la Capitale de Votre Majesté un tres petit nombre de 
bons Commercans, quoique il n"y a point de Cour ou ils soient plus 
honorés qu'a celle de Votre Majesté«. - Memoiren, der ligger i 
Koncept i det Classenske Fideikommis' Arkiv, er fremkaldt ved den 
som Bilag Nr. 25 trykte kongelige Henvendelse til Classen. Dens 
Indledning om Agerdyrkningen støtter væsentlig Antagelsen om, at 
Classen særlig interesserede sig for Agerbruget. 
S. 265. L. 6 f. o, 1813 læs: 1803. 

- 265. L. 4 f. n. En fjerde Datter var (efter velvillig Meddelelse af Hr. 

Kammerherre K. Barner) gift med Admiral Fr. Chr. Kaas (s. den 
ndfr. meddelte Stamtavle over Familien Fabritius). 

- 329. Noten, L. 2 f. o. franske Industridrivende læs: formentlig franske 

Industridrivende. 

- 337- Omtrent 1690 er der engelske Spejlmagere bosiddende i Kjøben- 

havn (Geh. Ark. Prot. over Kommissioner i Raadstuen for Kbhvns 
Slot, 1691 — 1693. Fol. 155 flg.) 

- 339. Albert Angel fik den 21 Avgust 1783 10 Aars Eneret paa en af 

ham fra England indført Maskine til Oliefarvers Præparation (Kom. 
Koll. dske Priv. Prot. 1782— 1785 S. 265—267). 

- 472. Overskriften til Nr. 59. 1781 læs: 1787. 

- 473. Overskriften til Nr. 60. 1781, 16 Maj læs: 1787 19 Maj. 

- XXXVII. L. 5 f. o. Viceborgemester Frederik Holmstedt fik den 19 

Februar 1 734 Privilegium paa et Klædemanufaktur, som oprindelig 
var anlagt 1730 paa Kristianshavn (Sj. Reg). Pierre Frontin fik den 
26 Oktober 1757 Privilegium paa en Klædefabrik (Kom. Koll. tyske 
Priv. Prot. 1736—57 S. 645—654). 



REGISTER. 



IV 



Aarhus, 309, XVI. 

Absalon, Biskop, 59. 

Adeler, F. C. Gehejmeraad, 30. 

Afrikansk Handelskompagni, "43. 

Agatmøllen, 107, 209, 350, 368. 

Agatsliberi, 77, 78—79, IS3- 

Agerbrugsskole, 242, 293. 297. 384, 

484, 491, 492-3- 
Agerdyrkning, Forbedring af, 242, 

243- 293. 
Agerskov, Chr., Konferensraad, 468, 

469. 
Ahlefeldt, Conr. Vilh., Ovérkrigssekre- 

tær, 40, 108, 121, 123, 124, 130, 

131, 135, 150, 256, 257, XXIII; — 

Hans, Gehejmeraad, 53, 174, 223, 

256; — Sofie, s. Gahler. 
Ahnen, Preben v., 29, 30. VI. 
Ahrensburg, 164, XLVII. 
Aktieindbydelse, 79; -selskaber, 2^5, 

272. 274, 364—5, 438. 
Algier, 42, 43, 44, 46, 136, 137. 158 

— 9. 177- 178> 179, 182, I95> 203; 

— s. Morterere, Presenter. 
Allwood, Samuel, Mekaniker, 339. 
Alvøens Krudtmølle, 49, 101, 102, 

117, XVII. 
Amtmandsret, 231, 446. 
Amusette, 191, 192. 
Andersen, Klavs, Jernværksejer, 30; 

— Peter, Værtshusholder, 55. 
Andischon, Pierre d', Oberstløjtnant, 

166, XL. 
Angel, Albert, Fabrikant, 339, XL VIII. 



Anker, Antoinette, 200; — Bernt, 
327; — Carsten, Direktør f. det 
asiat. Komp., 253; — Erik, Agent, 
27, 32. 33- 41, 42. 4v 46. 136, 
138. 154, 173, 200, 327, 349. 365; 
— Peter, Kjabmand, 32; — Gent- 
ral, V. 

Ankersmede, 167. 

Appleby, Peter, Rebslager, 45. 196, 
338: — & Søn, 158. 

Arbejdere, Frederiksværks, 132. 141, 
142, 179, 216, 219, 220. 248, 250. 
307. 323—4, 396, 417, 481, 485. 487- 

Arbejdsanstalt, 485, 488. 

Arbien, Erik Mikolaj, Rektor, 7. 12, 
14, 20. 

Argau, d'. Bager, 329. 

Arresø, 58 Hg-, 76 Ag-, 219 233, 340. 

Arresødal, 226, 242, 484, 489, XXXVII. 

Artilleriet, 33, 40, 81 flg., 109, 113, 
121. 143, 148, 152, 185, 188, 191, 
305, 320, 326. 327, 417. 480. 485, 
486, 489. 

Artillerikommission paa Frvrk , 148. 
185, 187. 320, 441- 

Asserbo, 58, 59, 65, 67, 232. 

Atlas, Danske, 22. 

Aubert, Fran(;ois, Oberst, 2^5. 466. 

Avderød, 64, 408 

Baar, Niels Kristensen, Gaartlejer. 8 
Bagsværd, Smeilemester, 393, 3')4. 
Bajonettilvirkning, 155, 195. 
Bang, O. L., Kammeradvokat, 190, 459. 
IV* 



— Lir 



Barbareskstaterne, s. Algier, Marokko. 
Barfoed, Niels, Stiftsprovst, 12. 
Bargum, H. F., Kjøbmand, 257, XLII. 
Baroyer, Frederik, Stadsmusikant, 4. 
Baselmand, Gødert, Salpetersyder, 317. 
Bayne, Alexander, Snedker, 339. 
Bech, J. A., Musiker, 21. 
Becher, Joh. Mik., Agatsliber, 77, 79. 
Beckett, John, Silkefabrikant, 313, 

338. 
Belidor, tekn. Forfatter, 325. 
Bentley, Silkefarver, 339. 
Bequin, Ambrosius , Klædefabrikant, 

313- 
Berent, Richart, Kunstdrejer, 313. 
Berg, Adam, Forv. p. Frborg, 66 ; — 

Urban, Hof-Blikkenslager, 306. 
Bergen, XVI, XVII. 
Bergen, Joh, Jiirg., Bøssesmed, 108, 

166, XVIII, XXIV; — J. V., 

Bøssemager 166, 
Bergsøe, J. F.. Læge, XLIV. 
Bering, Vitus, XVII. 
Beringskjold, Magnus, 254. 
Berkentin, C. A., Greve, 137, 314. 
Berner, Over-Landinspektør, 232. 
BernstoriT, A. P., 255, 395, 296, 314. 

330. 331, 465; — J. H. E., 43, 

U3, 134, 178- 314- 329, 330. 
Bertouch, Georg, Kommandant, 3, 5. 
Biblioteker, 262, 270. 283, 284, 286, 

293, 296, 298, 300, 480, 483. 
Bidstrup, Jesper, Mekaniker, 339. 
Biehl, Charl. Dorotea, 135, 148. 256, 

265, 329. 
Bielefeldt, S. J., Oberstløjtnant, 167, 

397- 417. 
Biering, Chr. Henr., Præst, 262. 267, 

459, 473, 474- 
Bilde, Esge, 98. 

Birch, Andr., Mineralinspektør, 317, 
Birk, Erik, Zahlkasserer, 4O6 ; — Ole, 483. 
Birkeret, 220, 377. 
Bjerregaardene, 298. 
Bjølsen, XL. 
Bjørn, Andreas, Agent, 31, 33, 44— 

45. 137- 



BlaagaardsKlædefabrik,272,XXXVII. 

Blaataarn, 309, XXVIII. 

Blikkenslagere, 306, 333. 

Bliicher, Fr., Greve, Ltnt., 259. 260. 

Bolingbroke, 270. 

Bolvig Jernværk, 31. 

Bonafont, Camille, Mekaniker, 331. 

Bondeforhold s. Bønder. 

Bonfils, Ant,, Kalkfabrikant, 330. 

Bonshaw, Ed., Farver, 338. 

Bouté, Jacob, Tøjmager, 329. 

Boppenhausen, Jak. Vilh., Bogbinder, 
XIV. 

Borch, Jacob, Præst, 464, 465. 

Boremaskine, Marrs, 83, 84, iio, 114; 
— Peyremberts, 88, 97, 141, 327, 
368, 417: — AVetzels, 83; — paa 
Frederiksværk, 114, 325, 326. 

Borse, H. S., Jernværksejer, 30. 

Borum, N. S., Smedemester, 332. 

Borup, 218, 376. 

Borås, 105. 

Boulton, Matthew, 341. 

Bourguet, Jean Etienue, Hdskemager. 

329- 
Braem, G. A., Konferensraad, 13 v 
Bragnæs, 9. 21. 279. 
Brandt, Peter, Rentemester, 165. 
Brederød, 71, 90, 104, 155, 209, 210, 

213. 215, 216, 360, 369, 376. 408. 
Bremer, Frederik, Krudtmager, XVII. 
Brenta, Fyrværker, 483. 487. 489. 
Brobæk Mose, 71. 
Brown, John, Sukkerraffinadør, 338. 
Bruguier, Alexandre, 95 ; — Mariane, 

266. 
Brunlaugsnæs Jernværk, 30. 
Brun, Jean Bapt. le, Mekaniker, 331. 
Bruun, Joh. Jak., Kabinetsskildrer, 318. 
Brændevinsbrænden , 97, 194, 235, 

251, 449- 
Bunde, Johan, XVII. 
Bull, Andr., Politimester, 333. 
Burley, John, Silkefarver, 338. 
Burton, Samuel, Tobakspibefabr., 338. 
Busch, Joh,, Instrumentmager, 172. 
Byggryn, 2o6, XXVIII. 



LIII — 



Hill o w, Frue, 257, 265. 

Bærum Jernværk, 29, 30, VJ, XLI. 

Beckmann, Abraham, 206, XXVII. 

Bønder, 60, 61, 64, 67, 86, 90, 91, 
102, 104 209, 211, 212 fli,'., 213, 
217, 218, 221, 222, 226 — 7. 232 
—3, 238%., 307, 360, 376, 480—1, 
487. 

Bønned, 236. 

Børnehuset, 309. 

Børresen, Ltnt., 489. 

Børting, Kaj, Jernværksejer, 30; — 
Peter, Jernværksejer. 30. 182. 

Caimette, P. A., Bosc de la. Kammer- 
herre, 203, 267, 466, 468, 471, 479; 
488, XXXVII. 

Carlsen, Knud, Fiskeriforpagter. 90, 

91- 
Carstens, Fr., Etatsraad, 168, 396, 397, 

417- 
Cathala, Jean Pierre, Kammager, 329. 
Cicignon, Kaptajn, 12. 
Cirkuraferencen ved Moss Jernværk, 

■ 37, 38. 

Classen, opr. Clausen, 21, 215; — 
Anna Elisabeth. 266, 457, 459, 464, 
471 ; - — Anne Katrine, 476; — Carl 
Vilhelm, Generalvejmester, 201, 204, 
248, 287, 291. 482, XXVII; — 
Edel Malene, 10. 12, 13; — Johan, 
Bergraad, 201, 202, 204, 247 — 8, 
249 — 50, 288. 475, 482; — Johan 
Frederik, Organist, i — 13, 20; — 
Johan Frederik, Generalmajor, T 2 — 
17, 22—28, S3, 34, 45—56, 9h 93 
flg., 139 flg., 175 flg., 209 flg., 244 
^H; 315 flg-i 340 flg.; — Johannes, 
Cand. teol., 22 ; — Jokum Andreas, 
201; — Margrete Katrine, 476; — 
^Marie, II; — Marie Magdalene, il, 
203; — Mette Hedevig, 11 ; — 
Mikael, Gehejmelegationsraad, 248, 
277,287, 291, 296, 302, 481, 485,486, 
XXXVI; — Nikolaj, Organist, i, 
2, II, 201, 247, 476; — Nikolaj, 
201 ; — Peter Hersleb, Gehejme- 



konferensraad, 12—14. 17— >8. 55, 

199, 264, 266, 271 flg., 294 flg., 

472,473, 479.485,486,494,497,XLV. 
Classens Have, 52, 53, 55, 56, 292, 

298, 299, 300, 302, XXXVII. 
Classensk Fideikommis, 276, 289, 292, 

295, 296, 302, 303, 478 flg., 489. 
Clausen, Claus, I ; — Joh., Organist, 

I, 2; — Joh. Fred., Organist, i, 

2; — Nikolaj, Organist, I, 2; — 

(s. videre under Classen). 
Clavicin royal, 263, 467. 
Colbjørnsen, J. E., Konferensraad, 262, 

276, 277, 279, 289. 295, 296, 299, 

485, 486, 488. 
Coldevin, C, Provst, 412, 422. 
Coninck, de, & Reiersen, 198. 
Cottes, des, s. Descottes. 
Courtonne, Elias, Klædefabrikant, 313. 

Daemen, G. V., Klædefabrikant, 313. 
Dagenboldt, J. C. E., Løjtnant, 54. 
Dahlstrøm, Mathias, Regimentsskriver, 

210, 211, 214, 215, 216. 
Dalton, John, Farver, 339; — Joseph, 

Farver, 339. 
Damaskvævning, 195. 
Dampmaskine, 340. 
Danneskjold-Laurvig, F. A, Greve, 

31, 180. 
Danneskjold-Laurvigske Arvinger, de, 

52; — Administration, 275. 
Danneskjold-Samsø, Fr. , Greve, 27, 

312, 314, 337- 
Dansk, Brugen af, 134, j^o, XXI. 
Danzig, 175, 279. 
Dass, Benj., Rektor, 89. 
Davenport, James, Fabrikant, 339. 
Debanc, Jacques, Bager, 329. 
Dehn, F. L., Baron, 137, 314. 
Deichmann, Anna, 12; — Bartolo- 

mæus. Biskop, 3, 12, 14, 30. 
Derlon, Daniel, Handskemager, ^^o. 
Desamaison, Uldvarefabrikant, 329. 
Descottes, Jean, Knivsmed, 329. 
Description des arts et metiers, 341, 

XLIV. 



— LIV — 



Desmercieres, J. H., Greve, 272. 314, 

Diamantskærer, 78. 

Dide, Pierre, 85. 

Dockum, Martin van, 86. 

Donse Krndtværk, 99. loi. 102. 117. 

Dorn, Peter, XIII. 

Dose, Ernst Ulrik, Oversekretær, 32, 

99- 
Douillac, Hattemager, 329. XLII. 
Drewsen, Joh., Papirmøller. 74., 75, 

99- 315- 
Dyck, William, Klædefabrikant, 338. 
Dødhoveder, 114, 127. 145, 322. 323. 

325, 326. 362 — 3. 

Ebelholt Kloster, 59, 61. 

Eden, Fajanceovnfabrikant, 52. 

Eichstedt, H. H., General, 230. 

Elisabet, Kejserinde af Rusland, 139. 

Eister, Lorents Hans, Gaardejer. 11. 

Engel, Klingesmed, 308. 

Engelsk Indflydelse, 59. 177.184. 298, 

337 flg- XLVm. 
Engelstoft, Lavrids, 234. 
Enrum, 300. 
Erck, Christine, XLIII. 
Erichsen, Joh. Gotfr., Dr. med., 317, 

318. 
Erik af Pommern, -,8. 
Eskil, Erkebiskop, t9- 
Eskilsø, Kloster, 59. 
Essington, Klædefabrikant, 338. 
Ewald, Fajanceovnfabrikant, 52. 
Evetofte, 65. 104, 210, 409. 

Fabritius, Anna Elisabeth. 266. 457; 
Anna Marie, XVI: — Anna Su- 
sanne, 465, 468; — Conrad Alex- 
ander, Kfrnsraad. 171, 258, 265, 
266. 300. 301. 492: — Herman, 
Vinhandler, 94: — Jean, Hof-Ban- 
kier, 264; — Just, Etatsraad, 43, 
56, 90, 91. 93, 95, 100. t25, 130, 
131, 209, 216, 247. 256, 264, 266, 
3SO, 367, 368; — Justine, 264, 274; 
- — Mikael, Justitsraad, 94, 95, 265, 
XVI; — Povline, 469. 



Fadebursrejser, 227 — 8. 

Fajancefabrik, 50. 51 flg., 55, i^6, 
308, 328. IX. 

Falkenberg, Anne Katrine Olsdatter, 
1 1, 248, 476. 

Falster, P., Inspektør, 186, 248, 249, 
251, 269, 318, 320, 321, 323, 324, 
327, 334.422, 431. 481,483- 487,489- 

Fanger, svenske, 71, 72 — 74, XII. 

Fasmer, D. J., Krudtfabrikant, 117, 
XVII. 

Feriden, G. E. Eberlin v.. Major, 71, 
72. 74, 77. 249, XII— xin. 

Fesquet, André, Bager, 330. 

Fideikommis, s. Classensk. Frederiks- 
værks. 

Filippa, Dronning, 58. 

Fiskerhuset. 53, 54. 55, 256. 298 — 9. 

Fiskeri. 54 — 55, 67. 77, 90 — i, 102, 
157. 209. 219, 233, 368, 369, XU. 

Fleischer, Chr., Dep. i Søetatens Ge- 
neral-Kom.. 168.397. 

Flensborg, 98. 

Floberg, P., Bjergværksk^-ndig, 322, 
XLI. 

Flj-vesand, 58 flg., 71, 214, 228. 229, 
230, 231, 386, 407-8 flg. 

Fond, den Reiersenske, XLIV. 

Fontanes, Jean Louis, Bager, 329. 

Forch, Agent, 52. 

Formueskat, 475, XXXV. 

Fortlings Fajancefabrik, IX. 

Fossum Jernværk, 29, 30, 182. 

Fournier, Louis, Porcellænsmager, 1 59, 
330, 384 

Foutenage s. Toutenage. 

Franklin, 19^, 274. 

Fransk Indflydelse, 301. 329 flg. 

Frederik, Arveprins, 176, 194, 227, 
259, 260. 271. 272, 435, 444, 44H. 

Frederik II. fii. 63. 308, 317, 337; 



ni. 78, 



IV. 66. 68. 



69, 71, 76. 78, loi, 334; — V, 24 
—27. 33, 37^ 40, 4.5. 50, 53, 54, 
79, 83, 86, 93, 95, 102, 133, 136, 
159, 164, 23q. 313, 394, 417, 436: 
— VI (Kronprins), 254, 271, 294. 



— LV 



Frederik V's Statue, 1 1 1, 172, 176, 393. 

Frederiksberg, 50. 

Frederiksborg Salpeterværk, 317 — 
318, XL. 

Frederikshald, 32. 

Frederiks Hospital, 48^, 488, 489, 493. 

Frederikslund, 55. 

Frederikspris, 80, 81. 

Frederiksværk, 56, 91, 93 lig., 139 Hg., 
17^ flg., 209 flg. , 247, 248, 271, 
289, 292, 295, 305, 315, 367, 395, 
406. 479, 487. 489, XLVII. 

Frederiksværks Fideikommis, 478, 481, 
484, 486. 

Fritsø Jernværk, 31, 180, 201, 206, 
274, 335, XXVIII. 

Froland, 199, 200, 201 — 4, 247, 2-50, 
260, 268, 279, 295, 438, 448, 470, 
472. 

Frontin, Pierre, Klædefabrikant, 329, 
XXXVII, XLVIII. 

Fruekirke, Klokker til, 109. 

Frølich, Joh. Jak., 457; — Handels- 
hus, 470. 

Frøshaug, IV. 

Fuglevad, 101. 

Fynboe, Jfru, 468, 483. 

Fysikalsk Selskab, 480. 

Fysiokratisk Teori, 336. 

Fødselsstiftelsen, 291, 466, 485, 4S8, 
480, 493. 

Gallice, Papirfabrikant, 329. 

Gamst, Hans Christensen, Smed, 339 

—340- 
Gandil, Jean Pierre, Tobaksfabrikant, 

329; — Pierre, Klædefabrikant, 313, 
Garmann, Christopher, XVII. 
Garveri, 80, 81, 268, XIV, XLIV. 
Generalitetskollegium, 173, 180. 
Generalkommissariat, Landetatens, 34 

flg., 129, 133 — i, 140, 265, 366—7- 
Gerner, Henrik, 184, 339, 340, 341. 
Gertsen, Michel, Salpeterinspektør, 317. 
Gethus, Kbhvns, 29, 31, 83, 98, 109, 

iio, III, 112, 114, 115, 172, 173, 

180, 265, 396, 417, 419, 445, VII. 



Geværfabrik s. Hammermøllen ; — paa 
Frederiksværk, 155, 157, 380. 

Gitteret om Fr. V's Statu?, 176, 393. 

Gjedde, Ove, 29, VI. 

Gjøngerne, 56. 

Glassliberi, 78. 

Glasværk, paatænkt, 49 — 50. 

Gliickstadt, Kanonstøberi, VI. 

Goltz, Greve, 258. 

Gor, Pierre, Figurstøber, 1 11. 172, 
330, 445- 

Gordon,John, Manchesterfabrikant, 338. 

Gram, C. C, Overjægennester, 107, 
217, 256; — F. C, Amtmand, 88, 
131, 211, 213, 214, 216, 217, 222, 
256; — Hofmarskal, 95. 

Green, Ulrik, 334, 338. 

Grubbemølle, 63. 

Grynmølle, XXVIIL 

(xrænsejern, 82. 

Grøndal ved Kbhvu, 50. 

Grønnesøgaard s. Grønnæssegaard. 

Grønnæssegaard, 226, 484, 489, 492. 

Gude, Jakob, Inspektør, 186, 267, 26B. 

Guldberg, O. Høegh, 192, 229, 230, 
233, 239, 245, 253, 259, 261, 264, 
269, 291, 435, 448: — Frøken, 
480. 

Guldmetal, hessisk, 195. 

Guldsmede, 328. 

Giinther, Andr., Ingeniør, 69. 

Gahler, P. E., Generalmajor, 151, 152, 
154, 160, 161, 162, 173, 180, 182, 
i88, 257, 258, 370, 405, 496: — 
Sofie, hans Hustru, 162, 1S8, 254, 
257. 258, 495, 497. 

Gørtlere, iio, 157, 306, ^33. 

Gøtsche, C. K., Krudtmager, 99. 



Hacher, Silkefarver, 339. 
HafFner, Vilh., Kaptajn, 260. 
Hafnor, Gaard paa Ringerige, S, 10. 
Hafnor, Torkil Olsen, Gaardejev, 10. 
Hageise. 2iS, 236, 376, 415, 4S1. 
Hakedal Jernværk, 149, 200, 201. 
Hakscn, Skipper, 467, 468. 4S9. 



— LVI 



Halskov, 236. 

Halsnæs, 58, 60, 6r, 65, 218, 226, 
232, 240, 376, 415. 

Haløre, XI. 

Hammermøllen, 84, 107, 108, 140, 
161, 163, 165—7, 171, 220, 223, 
266, 310. 380, 385, 395. 

Handelsforhold, 136, 241, 337, XLYI, 
XLVni, 419, 452, jfr. Merkan- 
tilisme. 

Handelsskole, XLVIII. 

Hansen, Chr. F., Justitsraad, 167, 171; 

— Claus, Salpeterinspektør, 317; 

— Stefen, Overkrigskommissær, 108, 
166, 167; — Villem, Assessor, XVn. 

Haraldskjær, 166, XL. 
Harboe, Jens, Krigsraad, 165. 
Harris s. Nellthrop & Harris. 
Hart, Ahasverus Koster v. d., Kanon- 
støber, 109. 
Hass, Matias, Bogholder, 29. 
Hassel Jernværk, VI. 
Hattemagere, 329. 
Hauch, Andr., Generalmajor, 151, 160, 

173- 180, 370, 405- 

Haureberg, Niels, Bygmester, 326, 
481, 483- 

Hausmann, Oberstinde, 12. 

Havneanlæg, 157, 174. 

Heber, Major, 48 1 : — Emilie Frede- 
rikke, 481 ; — Johan Frederik, 481 ; 

— Ulrika Vilhelmine, 481. 
Heinsohn, M., Oberst, 69, 71. 
Helene, St,, Kilde, 65, XI. 
Helland, Gaard paa Ringerige, 8, 9, 

18. 
Helsingør, 26, 72, 81, 216, 248. 
Hemmert, Just, 43, 94, 95 : — Peter, 

Etatsraad, 263, 264. 
Hennings, Avg., 273, 299, 300. 301, 

473, XXXIV. 
Herbach, Kasper, 78. 
Herrig, Joh. Chr., Sværdfeger, 140, 

306. 
Hersleb, Jakob, Konrektor, 20; — 

Peter, Biskop, 12. 20 
Herslebs Kortsamling, 54. 



Hertz, Inger Dorotea, XXVII. 
Hingsterhuset, 263. 
Hoben, L. L., Generalmajor, 135. 
Hoffmann, H. D., Kancelliraad, 19; 

— P., Provst, 289, 491, 492. 
Hoffnagel, Peter, Fajancefabrikant, IX 

—X. 
Holberg, Ludvig, 5, 312. 
Holboherred, 64. 

Holden Jernværk, 29, 30, 31, VII. 
Holm, Andr., Justitsraad, 121, 135, 

147, 148, 150, 215; — Møller, 

XXVIIL 
Holmboe, Stiftsprovst, 152, 253. 
Holmen, 109, 340. 
Holmsted , Fr. , Viceborgermester , 

XXXVII, XLVIII 
Holst, L., Professor, XLIII. 
Holtzmann , J. B. , Kanonstøber, 84, 

109, iio, 114, 115, 116, 117, 127, 

355. 362, 363- 417- 
Hornhaver, Henr., Støbemester, 112, 

251, 326, 417, 418, 422, 483, XLI; 

— Søren Hansen, Støbemester, XLI. 
Hornsherred, 60. 

Hoveri, 212, 213, 217, 238 flg., 293, 
297, 360, 434, 480, 498—9- 

Howden, Arthur, Heglemester, 339. 

Hulerød, XI. 

Huseby, 67, 69, 71. 

Huth, Vilhelm v., General, l6o, 161. 
185, 186, 187, 188 flg., 190, 194, 
230, 249, 255, 258, 269, 291. 426, 
465, 480, 488, 492, 

Huthenborg, 249. 

Hvidøre, 174. 

Hiibner, Martin, Professor, 334, 338. 

Hærens Forsyning, 305 flg. 

Indfødsretsloven, 330. 
Indførselsforbud , 315, 334 , 378 — 9 , 

XLIII. 
Instrumenter, videnskabelige, 263, 332, 

480. 
Isak, Bernt, 166. 
Iselin, Anna Elisabet, 203, 266, 457, 

47 1 , 472 ; — Carl Frederik, 202, 43S ; 



— LVII — 



— Marie Marfjrethe, 301 ; — Rein- 
hard, Konferensraad, Baron, 140, 
171, 202, 265, 266, 268, 438, 
XXXIII. 

Iselin, Tutein & Kp., XXXVII. 
Iselingen, 268. 

Isenkræmmerlav, Kbhvns, 108, 316. 
Island, algierske Røvere paa, 43. 

Jacobsen, A. S., Medaljer, 286. 
Jandin, Etienne, 85; — Jean Michel, 

85 ; s. Peyrembert. 
Jardin, Arkitekt, 330. 
Jernlavetter, 156, XXIII. 
Jern, Mangel paa, 334-5- 
Jernsenge, 466. 

Jernstøberi, 177, 199, 325, 333. 
Jernværker, norske, 30, 31, 328, 335, 

VI, XLI. 
Jessen, J. F. "\V., Sekretær, 18, 19; 

— N. J., Etatsraad, 108, 316, 
XVIII. 

Jochel, Kasserer, 251, 422, 431, 481. 

Joineau, Louis, Handskemager, 338. 

Jones, William, Knapfabrikant, 339. 

Jubelfest for de oldenborgskeKonger,2 1 . 

Juel, Erik, 317; — Gregers, Kammer- 
herre, 331 ; — Lorents, Amtsforv., 
73, 166. 

Juliane JNLirie, Dronning, 176, 260, 

444. 485- 
Juncker, Hans Peter, 326; — Isak, 

326, 327; — Joh. Lorents, 87, 

88, 326, 417, 419; — Joh. Sam. 

Mik., 251, 326, 419, 422, 483. 
Justinenborg, 299, 300. 
Juvalta, J. S., Strømpefabrikant, 313. 
Jægersborg, 272. 
Jørgensen, Forvalter, 469. 484. 497: 

— Rasmus, 483. 

Kaas, Fr. Chr., Admiral. XL VIII; 

— F. J. , Statsminister, 289, 297 ; 

— Hans, Prltnt. i Søetaten , 465 , 
466; — Ulrik, Admiral, XIII; — 
Kammerjunker, XLI. 

Kakkclovnsfabrik, 50 — ^2, 55. 



KalthofF, Peter, Overtøjmester, 98, 

Kanoner af Støbejern, 31, 81, 85, 
109, 178 flg., 325, 337, VIL 

Kanonmetal, Blanding af, ill, 113, 
127, 321, 322, 327, 362. 

Kanonprøver, 39, 87, 115 — 16, 138, 
160, 322, 374, XXXV. 

Kanonsmederi, 81, 82, 84, 85 lig. 

Kanonstøberi s. Fossum, Frederiks- 
værk, Gethuset i Kbhvn , Gliick- 
stadt, Kronborg, Moss. 

Karl, Prins af Hessen, 93, 160, 236, 
271, 275, 289, 295, 301. 489, 491. 

Karl XII, 32, 69, 74. 

Karlsfeldt, 236, 298, 490, XXIX. 

Karoline Matilde, Dronning, 257. 

Kaspersdatter , Dorotea , Stadsmusi- 
kant, 4. 

Kassemose, 58, 63. 213, 216, 360. 369, 
376, 409. 

Kattuntrykkeri, 268, XXXVII. 

Kersting, Joh. Conr., Kræmmer, 268. 

Kiel, Husholderske, 484. 

Kjerulf!, Justitiarius. 13. 
j Kjærnestang, Støbning over, 82. S4. 
' iio, 431. 

Klammerileddet paa Frederiksberg, 50. 

Klaumann, Verner, 56. 

Klaver, 263, 467. 

Klem, Gotfred, Oberbergamtsassessor, 
17, 19; — Jens, Guldsmed, 417: 
— Joh. Mik., Præst, 17, 18, 24, V. 

Klemmensen, Jørgen, Amtsforv., 66. 

Klinckhammer. Margrethe Villums- 
datter, 20. 

Klokker, 29, 109, 157. 

Klædeindustri, 272, 305. 307, 313, 
XXXVII, XL VIII. 

Knoph, H. S., Møntdirektør, 202. 
I Knuth, Adam Levin, Amtmand, 165. 

Kobberfænghuller, 1 1 6. 

Koch, H. P., Præst, 463, 464. 

Kolebo, jSIargrete Sofie, 20. 

Kommando, militært, ved Frederiks- 
værk, 107 — 8. 132, 193, 388, 433. 
441. 

Kommercekollegict, 16, 18. 19. 136, 



LVIII 



137- >57> 1